Full text of "Middelalderens Elskovshoffer: literaturhistorisk-kritisk undersøgelse"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non- commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at http : //books . google . com/|

Digitized by VjOOQIC

^A/ido 3oi l<3

rarg

GACY.

lU be most
y, so as
cts

^...JL.

, \

Digitized by nVjOOQ le

>-' ' )

7 ■'

;. C

■7 .*'

Digitized-.by LjOOQ IC

't ■':

. ■■ \^

Digitized by VjOOQIC

MIDDELALDERENS

ELSKOVSHOFFER.

lITRRATDBBI8T0RI8K-KRITIgK DNDRRSieiLSI

E. TROJ£L.

O
KJøBENHAVN.

I KOmOBBIOK HOS O. A. BBITZini.

1888.

Digitized by VjOOQIC

:^^,Qjo^o,i^

Det filosofiske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet har kjendt denne
Afhandling værdig til at forsvares offentlig for den filosofiske Doktorgrad.

Kjøbenhavn d. 27de Marts 1888.

Litdv. F. A, Wimmery

Dec. fac. phil.

K jøbcuhavn. — Bianco Laiios Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

Digitized by VjOOQIC

Indhold.

Indledning. side:

Farste Del 1-71.

Første Kapitels
Udtalelser om Elskovshofferne hos Skribenter

mellem 1575 og 1800 1-25.

Andet Kapitel:
Kritik af Resultaterne . 25— 71.

1. Nostradamus 25 — 35.

2. Proven9alske Biografier og Tensoner 35— 44.

3. Martial d'Auvergne 44— 51.

4. Syttende og attende Aarhundrede 51— 57.

5. "Les puys d'amour 57— 63.

6. Les jeux sous l'ormel 63— 69.

Anden Del 72-207.

Første Kapitel:

Nittende Aarhundrede 72— 89.

Andet Kapitel:

Andreas Capellanus ^ 90—170.

1. Liber de arte amandi et de reprobatione amoris 90— 96.

2. Andreas's Levetid 96—113.

3. Er Andreas Capellanus bleven efterlignet, eller har han

efterlignet? 114-141.

4. De judiciis amoris 141—170.

Tredje Kapitel:

Elskovsdomme af Forsamlinger 170—188.

Fjerde Kapitel:

Voldgiftskjendelser, Elskovsdomme af en enkelt 189—198.
Femte Kapitel:

Slutning 198—207.

Stamtavler 209—219.

Digitized by VjOOQIC

Indledning.

Samler man de Meninger, der ere fremsatte om Elskovshoffeme,
vil man forbauses over deres store Forskjellighed. Nogle mene, at
de aldrig have været til, at de tilhøre Digtningens Verden, andre
ere overbeviste om, at de have udfoldet en betydelig Virksomhed.
Det var, siges der, glimrende Forsamlinger i Middelalderen- af de
fornemste og af Troubadourer i Provence; Damerne førte Sceptret,
efter deres Dom maatte alle rette sig, naar de med uimodstaaelig
Ynde bestemte , hvad der var Eet og hvad Uret i Kjærlighedens
Rige, thi disse Forsamlingers Opgave var netop at løse de vanske-
ligste og spidsfindigste Spørgsmaal, som tænkes kunde, angaaende
Kjærligheden. Andre mene derimod, at Provence var ikke deres
Hjem, det var i Nordfrankrig, de forekom; andre sige, at de ud-
delte Belønninger til den, der havde skrevet det bedste Digt, andre
igjen, at Elskovshoffer vare en Aii; Tribunaler, sammensatte af Damer,
hvortil utilfredse Elskende kunde henvende sig med deres Klager,
og som i det hele udøvede en Slags Censormyndighed i Kjærligheds-
anliggender; og atter andre, at dette er en Misforstaaelse, at det,
der er antaget for Elskovshoffer, var kun selskabelige Sammen-
komster, hvor Damerne øvede deres Vid paa indviklede Spørgsmaal
om Elskov. Hvad angaar Tidspunktet for deres Virksomhed, hen-
lægges de sædvanlig til Troubadourernes Tid; dog mene nogle, at
de kunne forfølges tilbage indtil 10de Aarhundrede, andre, at de
først vare Skik i 14de Aarhundrede. Elskovshoffeme findes paa
Dansk kun omtalte lejlighedsvis og kun meget faa Steder. Som
de vigtigste kunne følgende nævnes: C an tus Verdenshistorie, be-
arbejdet paa Dansk, hvor deres Tilværelse anses for en a^ort Sag.
De opfattes som Domstole for Elskende og for Spørgsmaal om
høvisk Opførsel og gode Sæder. I en Afhandling i „Historisk

Digitized by VjOOQIC

Arkiv", oversat efter Alwin Schultz's ^^Hofisches Leben zur
Zeit der Minnesinger^^ benægtes deres Existens bestemt. Endelig
have Digtere med Poesiens Frihed benyttet Forestillingen om disse
Domstole, saaledes Andreas Munch i Digtet ^^Kongedatterens
Brudefærd'''' oglErnst v. d. Recke i ,,Bertran de Bom''',

Alwin Schultz repræsenterer den mest yderliggaaende Opfattelse.
Den støtter sig til den af Friederich Diez fremsatte Mening,
der dog til Dels knap gaar jsaa vidt. Cantus Fremstilling er lige
saa forældet som urigtig, i forrige Aarhundrede kunde den have
vundet Bifald. Den Anskuelse har de fleste Tilhængere, at det,
der er udgivet for Elskovshoffer, har været selskabelige Sammen-
komster, hvor man vel dømte om Ejærlighed, men kun i tænkte,
ikke i virkelige Forhold. En Fremstilling heraf findes ikke paa
Dansk. Den betydeligste Talsmand for denne Anskuelse er Gaston
Paris.

Det skal her først vises, hvorledes Bestræbelserne i forrige
Aarhundrede for at løse Spørgsmaalet kun brs^gte Forvirring, idet
hver ny Fremstilling blot lagde Gisninger og ubevislige Paastande
til Eesultater af samme Slags. Gjennem en Eedegjørelse for Lite-
raturen i 19d6 Aarhundrede om Elskovshofferne og en Undersøgelse
af de fremsatte Beviser og af andre, der hidtil ikke ere benyttede,
vil det derefter blive forsøgt at bestemme, hvad man kan vide om
Elskovshofferne, om en Skik af den Art, som betegnes ved dette
Navn, har existeret i Middelalderen.

Navnet „Elskovshof" kunde maaske forekomme mindre be-
tegnende. Det er anvendt som den Benævnelse,^ hvorunder Sagen
bedst kjendes paa Dansk. „Kjærlighedshof", „Kjærlighedsiet" og
„Elskovsdomstol" ere de andre Navne, der have været benyttede.
Muligvis komme de to sidste Tanken nærmere, men deres Brug
vanskeliggjøres ved uheldige Egenskaber, for det førstes Vedkom-
mende den tvetydige Sammensætning med Ordet $et, for det sidstes
den ubekvemme Form.

Digitized by

GooqIc

Første Del

Fflpste Kapitel.

Udtalelser om ElskovshoflEfeme hos Skribenter
meUem 1676 og 1800.

Den første Forfatter, iex omtaler Elskovshoffer, er Jehan de
Nostradamus eller de Nostredame, Advokat ved Parla-
mentet i Åix i det I6de Aarbundrede. Denne Mand, der saaledes
indtog en anset Stilling, nærede en vis Interesse for Provences
forsvundne Storhed navnlig. i literær Ketniog. Han maa selv
have ejet et eller flere Haandskrifter med Digte af Trouba-
dourer, og han hsff ogsaa forsegt at læse andre og uddrage
Oplysninger deraf om Digterne. Hvad han saaledes havde
samlet, udgav ban 1575 i en lille Bog^), der indeholder
Levnetsbeskrivelser af mange Troubadourer, for starste Delen
meget mærkværdige og æventyrlige. Fantasien synes at have
været stærkt udviklet boa Nostradamns, Grundigbed eller Sam-
vittighed har han derimod saa at sige ikke kjendtv

I Indledningen giver han en Fremstilling af de forskjellige
Digtarter, som Troubadourerne have benyttet, deriblandt ogsaa
af Tengonen, der var en versificeret Disput mellem to Digtere;
ved et saadant Digts Slutning nævne de stridende Parter ofte
6n, to eller, tre Personer, hvem de bede at afgjøre Sagen. Det
var hyppig Kjærligheden, der afgav Stofiet for Disputen, som
sædvanligvis udmærkede sig ved den største Spidsfindighed.

Les vies des plm celebres et andens po'étes provensauXf qui ont
floury du temps des comtes de Provence, Lyon 1875. 8°. — Citat-
erne ere tagne fra Kaynouard og Diez, desuden fra Caesar de Nostra-
damas, sammenlignet med Crescimbenis Oversættelse. Jehan de No-
stradamus's Bog Har jeg ikke kunnet faa.

Digitized by VjOOQIC

Nostradamus bar ikke ganske denne Forklaring af Tensonerne;
han siger ikke, at Digterne selv sørge for Dommere ved at
udnævne saadanne, men fortæller, at, naar de ikke kunde blive
enige, benvendte de sig til en Domstol, om man saa ter sige,
som ban kalder la cour d/amour. Hans ofte citerede Ord
derom ere følgende : Les tensons estoyent disputes d'amours, qui
se foisoyent entre les chevaliers et dames poetes entreparlans
ensemble de quelque belle et subtille question. d^amours, et oU
ils ne s^en pouvoyent accorde^', ils les envoyoyent pour en
avoir la diffinition aux dames illustres presidentes, qui tenoyent
Cour d'Amour ouverte et pianiere å Signe et å Pierrefeu oii
å Romanin, ou å atUres, et lå dessus en faisoyent arrests,
qu'on nommoit Lous arrests d^Amours^).

Der tilføjes intet, som kunde forklare, hvad det er, som
betegnes ved Navnet cour d'amour; det er ligesom om det
paa hans Tid maatte kunne forstaas uden videre af hans
Læsere, hvad han mente. De Steder, hvor Damerne skulde
have holdt disse Forsamlinger, tilhørte Provence: Signe og
Pierrefeu i Om^nen af Toulon, Komanin i Nærheden af
St. Remy. Der menes med disse Betegnelser kun to Elskovs-
hoflfer, idet de to første Navne, som det viser sig andre Steder
i Bogen, høre til et Elskovshof. Méd Ordene i^ou å autres^
gjøres en Indrømmelse med Hensyn til de Tensoner, hvor man
ikke finder disse Navne eller de Damers Navne, som han siden
omtaler som Deltagere i Elskovshoflferne; dette er nemlig ikke
det eneste Sted, hvor han faar Lejlighed til at beskjæftige sig
med dem: foruden flere Steder, hvor de blot nærvnes med et
Ord 2), findes en udførligere Omtale af dem sex Steder nemlig
i Jaufre Rudels Levnetsbeskrivelse, Raimon de Mira-
vals, Perceval Dorias, Bertran d'Alamanons (eller
rigtigere de Lamanon) og Marcabruns Biografier og i
Historien om Laurette og Phanette. De to sidste Steder
bringe tillige Navnet paa to andre Elskovshoffer.

Jaufre Rudels romantiske Kjærlighedshistorie giver ham

Mi. c. p. 15.

*) Saaledes i 8de Biografi (om OuUhem Adhemar), i 52de (Raimon
Feraut),

Digitized by VjOOQIC

Anledning til at fremstille Indholdet af en Tenson mellem to
Digtere ved Navn Guiraut og Peyronnet (rigtigere Pei-
ronet). Striden drejer sig om, hvorvidt øjnene eller Hjærtet
bidrager mest til at bevare en Elskers Kjærlighed. Da de
ikke selv kunde komme til nogen Slutning, vendte de sig med
dette vigtige Spørgsmaal til et Elskovshof : Finalement, voyant
qtie ceste qu^stion estoit haulte et cUfficile, ilz Venvoyerent aux
dames illustres, tenans Cour d'Amaur å Pierrefeu et å Signe,
qu'estoit cour pianiere et ouverte, pleine dHmmortelles louanges,
aarnée de nobles dames et de chevaliers du pays, pour avoir
determinaison dHceUe question. Les dames qui presidoient å
la cour d^amour de ce temps estoyent celles-ci: Stephanette
Dame des Baulx fille du Comte de Provence, Adelazie Vi-
comtesse d' Avignon, Alaette Dams d'Ongle, Hermyssende Dame
de Posquieres, Bertrande Dame d'Ourgon, Mabille Dame
d^Yeres, la Comtesse de Die, Bostangue Dame de Pierrefeu,
Bertrande Dame de Signe et Jausserande de Claustral^).

Det næste Par Digtere, der søge til Elskovshoffet, ere
Baimon de Miraval og Bertran de Lamanon. Den
første har stillet den sidste det Spørgsmaal, om Proven^aler
eller Lombarder ere de bedste: quelle des nations est la plus
noble et la plus excellente, ou la Provensalle ou la Lotniarde?
Proven9alerne faa Æren for at staa højest i Digtekunsten:
ceste question fut envoyée aux dames de la Cour d^Amour
residentes å Pierrefeu et å Signe, pour en avoir la diffinition,
par arrest de laquelle la gloire fut attribuée aux poetes pro-
oensaux ^).

Endnu engang forelægges en Tenson disse Damer til Af-
gjørelse, ja der appelleres endogsaa fra dem som lavere Instans
til en højeste, Elskovshoffet paa Slottet Bomanin. I Perceval
Dorias Biografi omtales nemlig en anden Doria, Simon,
som ogsaa var Troubadour. Denne spurgte Lanfranc Cigala
om følgende : Qui est plus digne d'estre aymé, ou celluy qui
dtonne liberale^nent, ou celluy qui donne maugré soy pour estre
diet liberaP). De disputere altsaa herom og: pour en avoir la

') I c. p. 26.
^) I c: p. 60.
^) le. p.131.

Digitized by VjOOQIC

dif finition, ils envoyerent ceste question aux dames de la Cour
de Pierrefeu et de Signe, et ne se contentants de leur arrest
recoururent tous deux å la souveraine Cour d^amour des
dames de Bomanin en laquelle presidoyent certain nombre de
dames illustres ^u pays, entre lesquelles: PhaneUe des Gantel.
mes Dame de Romanin, la Marquise de Malespine, la Mar-
quise de Saluces, Clarette Dame des Baulx, Laurette de Saint
Laurens, Cedle Ra^cassi^Dame de Charomh , Hugonne de
Sahran, fille du comte de Forcalquier, Hélayne Dame de Mont-
pahon, Ysabelle des BorriUons Dame d^Aix, Ur sine des
Ur sier es Dame de Montpellier, Alaette de MeoUon Dame de
Curban, Elix Dame de Meirargues & plusieurs autres grandes
& nobles Dames, dont on n^a peu reæuurer les iugements ny
les arrests^).

Om Bertran de Lamanan (d'Alamanon), af hvilket
Navn Nostradamus kjender tre, hvoraf i det mindste to Digtere,
medens andre kun kjende en 2), fortælles det, at han var for-
elsket i Phanette de Gantelmes fra Romanin, som holdt Elskovs-
hof paa dette Slot: Ce troubadour fut amoureux de Phanette
OU Estephanette de Romanin^ dame dudict lieu, de la mayson
des Gantelmes, qud tenoit de son temps cour d^amour ouverte
et pianiere en son chasteau de Romanin, prez la ville de
Saint Remy en Provence, tante de Laurette d^ Avignon, de la
mayson de Sado, tant edd)ree par le poete Petrarque^).

Der nævnes, som fer sagt, endnu to Elskovsholfer, begge
i Avignon. Troubadouren Marcabruns Moder forestod det ene
af dem: Marchébrusc Gentilhomme de Poitou vint habiter en
Provence avec sa mere, la plus brave et belle courtisane veue
de long temps en Provence; yssue de la mayson des Ckabots,
U*es noble et tres andenne race de Poietiers, laquelle restoit
docte et savante atix bonnes leiires, et la plus fameuse po^te
en nostre langue Provensalle, et ' és autres langues vulgaires.

*) Jehan de N., 1. c. og Caesar de Nostradamus: L'histoire de Froiience,

p. 257.
*) Diez: Leben und Werke der Troubadours, p. 467—4712 (p. 578— 581 1);

Chabaneau: Biographies des Troubadours, Toulouse 1885, 4*^, p. 13B.
^) Citat efter Kaynouard: Choix des poésies originales des troubadours,

II, p. XCIV.

Digitized by VjOOQIC

autant qu'on eust peu desirer, tenoit cour d'amour ouverté en
Avignon, oU se trouvoyent tous les poetes, gentUshommes et
gentilsfenimes du pays pour ouyr les diffinitions des questions
et tensons d'amour, qui y estoient proposees et envoyees par
les seigneurs et dames de toutes les marches et contrees de
Venviron^). Det oplyses endvidere, at denne Dame og hendes
Søn levede i Avignon 1346- OgsaaSannen faar sin Ros:
«Æ?te eut ce seul fils Marckébrusc non moins excellent Poete
que sa mere, si doux & facile en ses rithmes, qu^elles sem-
bloient rendre une harmonie naturelle en les redtant^).

Det andet Elskovshof i Avignon forestod den samme
Phanette de Gantelmes, som fer er nævnt som den, der
holdt Elskovshof paa Romanin. Hendes Virksomhed i Avignon
henlægges til Aar 1341 og følgende Aar. Foruden Phanette
og Laurette, bendes Niece, nævnes her atter en Del Damer
som Deltagere: EUes etoient accompagnees de Jeanne Dame
des Baulx, Uuguette de Forcalquier Dame de Trets, Briande
d'Agoult, Comtesse de la Lune, Mabille de Villeneufue Dame
de Vence, Beatrix d'Agoult Dame de Sa/idt, Ysoarde de
Roquefeuil Dame d'AnsotSj Anne Vicomtesse de Tallard,
Blanche de Flassans sumommee Blanche-fleur , Magdelaine
de Ballon Dame dudit lieu, Rixende de Puyverd Dame de
Trans, & de plusieurs autres Dames illustres, & fort excel-
lentes de Prouence, qui de ee temps fiettrissoient en Auignon,
que la cour Bomaine y faisoit sejour^). Laurette var bleven
opdragen af sin Tante, begge vare Digterinder:

Touies deux roman^oyent promptement en toute sorte de
rithme provensaile, suyvant ce qu'en a escrit le monge des
Isles d'Or, les æuvres desquelles rendent ample tetnoignage de
leur dodrine, . . , . il est vray (diet le monge) que Phanette,
comme trés-excellente en la poésie, avoit une fureur ou inspi-
ration divine, laquelle fureur estoit estimée un vrai don de
Dieu; elles estoyent accompagnees de plusieurs .... dames
illustres et généreuses de Provence qui fleurissoyent de ce
temps en Avignon, lorsque la cour Bomaine y residoit, qui

*) Jehan de Nostxad., L c. p. 208, cit. efter Biez: Ueb. die Minnehofe.
^) Caesar de Nostrad., I c. p. 865.
»). ib. p. 364.

Digitized by VjOOQIC

s^adonnoyent å Vestude des lettres tenans cour d^amour ouverte
et y diffinissoyent les questions d^amoiir qui estoyent proposées
et envoyées^).

Man faar at vide, at disse Damers Ry og Digte vare
kjendte baade i Frankrig, Italien, Spanien og flere andre
Lande, og at mange Digtere, og her anføres en Del Navne,
der saa godt som alle ere ganske ubekjendte, skrev tykke Bind
fulde af Digte til deres Ære. Mange blev ganske betagne af
Kjærlighed til dem:

Guillen et Pierre Balbz et Loys de Lascaris, comtes de
Vintimille, de Tende et de la Brigtcey personnag'es de grand
renom, esians venus de ce temps en Avignon visiter Inno-
cent VI du nom, pape, furent ouyr les diffinitians et sentences
d'amour prononcees par ces dames; lesquelz estnerveillez et
ravis de leurs beaultés et savoir ftirent surpris de leuramour^).

I denne sidste Fortælling findes Navnet le monge des
I sies d'Or, Munken fra Guldøerne. Denne Munk nævner
Nostradamus hyppig som en af de vigtigste blandt de For-
fattere fra gamle Dage , hvem han skylder . saa mange gode
Oplysninger. Han skulde have levet i det 14de Aarhundrede;
les Isles d'Or ere de øer, som nu kaldes les iles d'Hyéres i
Nærheden af Toulon. I Klosteret beskjæftigede han sig med
at samle baade Levnetsbeskrivelser og Digte fra de tidligere
Digteres Tid, til Dels, siger Nostradamus, efter en gammel
Samling, der skrev sig fra 12te Aarhundrede. Ligeledes havde
en anden Munk fra samme Aarhundrede, som han kalder
Munken fra Montm ajour, indlagt sig Fortjenester i lig-
nende Retning; han var selv Digter og kaldles paa Grund af
sine bidende Satirer lou flagel dels trobadours. I det følgende
Aarhundrede nævner han endnu en Hjemmelsmand, en Munk
ved Navn Hugues de Saint-Cezari, der ordnede sine
Forgængeres Skrifter paa en bedre Maade og gav dem mange
Tilføjelser efter andre Samlinger, hvis Forfatteres Benævnelser
eller Navne ogsaa anføres. Til Bevis for sin Paalidelighed
taler Nostradamus dernæst om to store Haandskrifter med
Digte af Troubadourer og Levnetsbeskrivelser, som han har

*) Jehan de Nostrad., p. 218 (cit. efter Dicz og Raynouard).

Digitized by VjOOQIC

haft Lejlighed til at se og læse i Greven af Saults Bibliothek,
og han beskriver dem ganske, som han beskriver de Copier af
Hugues de Saint^Cezaris Haandskrift, som mange Adelsmænd
efter hans Sigende lod udføre. Disse tre Munkes gamle Haand-
skrifter, som han selv ejede, med alle de skjønne Oplysninger,
der satte ham i Stand til at skrive sin Bog, havde han den
Sorg at miste i de urolige Aar under Kampene mellem Hugue-
notter og Katholiker.

Med saa mango Bevisligheder for sin Troværdighed be-
gyndte denne Bog sin Løbebane. Maaske nok Fortællingerne
have forekommet en eller anden noget romantiske og æven-
tyrlige, men de hørte jo ogsaa til en saa Qærn og underlig
Tid, og Forfatteren havde som en grundig Mand søgt dem i
Kildeskrifter af en saa ærværdig Alder, at Mistanke ikke var
mulig; de gamle Skribenter havde været samtidige af mange
af de i deres Skrifter omtalte Digtere, thi efter Nostradamus
endte den proven9alske Poesi først med det 14de Aarhundrede.
Et »aa lærd Værk kunde kun være til Pryd og Glæde for det
Land, hvor det var fremkommet, og at der hos nogle italienske
Forfattere^), som ved Lejlighed havde fortalt om enkelte af
Provences Digtere, fandtes Beretninger af et andet Indhold,
var vel uden Betydning lige overfor en saadan Dokumentering
af sine Ord, som Nostradamus var i Stand til at opvise. Naar
derfor nogen i den følgende Tid ønskede Oplysninger om den
proven9alske Digtekunst, tyede han til Nostradamus.

Saa meget i^^r^ kunde man føle sig tryg ved Benyttelsen
af dennes Bog, som den hel og holden blev optagen i et an-
seligt Værk over Provences Historie 2), udgivet af Astrologen
Michel de Nostradamus's Søn Cæsar de Nostradamus,
en Brodersøn af Jehan. Digterne ere her nævnte paa den
Tid, søm de synes at tilhøre efter Biografierne hos Jehan de
Nostradamus; i øvrigt er alt uforandret. Forfatteren siger
rigtignok^), at han har forbedret sin Farbroders Arbejde, men

^) Mario Equicola: lAbro di natura d'Amore X526; Velutello: Kom-
mentar til Petrarca 1525.

*) L*Hi8toire et Chronique de Prouence de Caeaar de Nostradamus
Gentilhomme Prouen^al. Lyon 1614, fol.

3) I c. p. 584 A.

Digitized by VjOOQIC

Forbedringerne ere faa og indskrænke sig til Sproget; Indholdet
berøre de aldrig.

Faa mere selvstændige Studier af de gamle Digtere synes
en lille Bog af Pierre Caseneuve') at støtte sig; men hvad
£lskovshoffer angaar, benyttede han kun sin Viden til at skaffe
Exempler tilveje for de hos Mostradamus omtalte, hvis Til-
værelse han ikke betvivlede. Han var den første, der forsøgte
at ordne og klare dennes ikke meget tydelige Beretninger^ vi
skulle snart so, hvorledes han følges af flere lige til vor Tid,
der søge ved deres egne Hypotheser at skabe et Billede af
Elskovshofferne paa Gnmdlag af. Nostradamus uden først at
undersøge dette Grundlags Beskaffenhed. Tidt udstyres saa-
danne Forklaringer med et vist Skin af Virkelighed, saa at
man næppe ved, om man blot har med Forfatterens Fantasi
at gjøre, eller om han et eller andet Sted har fundet Oplys-
ninger, som ellers ikke kjendes. Saaledes ogsaa Gaseneuve:
Farce que ces Princes et ces grands Seigneurs, quelque indi-
nation qu^Us eussent å la Poesie, et de quelque affection quHls
fussent portez å Ventretien des Cours d'amour, estoient sote-
vent contraints d^nterrompre la douceur de ces exerdceSj pour
smvre les durs employs, que leur donnoient les guerres, tantdt
civiles, tantdt étr anger es, Us en laissoient d^ordinaire le soin
aux Dames. Atcssi lisons-nous que les plus illustres et Us
plus vertueuses tenoient de ce temps4å Cour d^amour et y
présidoient. Et pour y rendre le jugement avec plus d'équité
et de justice s'adonnoient å la PoMe et en apprenoient Vart
avec un soin si exact que bien souvent eUes égalloient les
gråces et les dou^^eurs des Poetes les plus excdlens comme pek-
vent témoigner les vers de la Comtesse Claire d^Andu^e et
d'autres Dam^, que fay letis parmy ceux des andens Po'étes
ProvengauiX% Det -ses heraf, at han ligesom Nostradamus

*) Caseneuve: Origine des jeux flor aux de Toulouse^ å Toulouse 1659.
Det har ikke været mig muligt at faa denne Bog at se; vore Biblio-
theker eje den ikke, og den findes ikke antikvarisk. Citaterne ere
tagne fra Eichhom: Geschichte der Kultur und lAteratur des neu-
eren Europas, G5ttingen 1796, I. Bd. S. 84—90. — Aarstallet angives
forskjeUig 1629, 1639, 1659.

2) Caseneuve, p. 42, Eichhom, I c. S. 104, k.

Digitized by VjOOQIC

tænkte sig å^isse Forsamlinger som Foreninger til Poesiens
Pleje, ja han giver dem endogsaa et mere literært Udseende,
det var ham vel af Vigtighed at faa dem til at stemme
overens med Toulouses jeux ftoraux fra en langt senere Tid.
For at vise, hvorledes han i Tensonerne søgte andre Beviser
end de hos Nostradamus nævnte og fandt dem , - selv om der
ikke i Digtet taltes om noget Elskovshof eller om nogen af de
mange Damer, som skulde have været Deltagere i dem, kan
følgende anføres: Les plus ordmaires jugements des Cours
d'amour se faisoient sur les ouvrages de Poetes qui débattoient
quelque belle question d'armes ou d'amour, en sorte de Dia-
logue qu^ils appdloient Partimen ou Tenson; et sur la fin on
reinettoit la decision et le jugement å deux Dames; comme
font Prevost et Savaric en un Partimen que j^ay vu d'etéx,
sur la fin duquel ils tombent d'accord de faire vuider leur
differend å ces trois Dames, GuUlemette de Bename, Marie
de Ventadour, et Madame de Montferran. Quelques fois ils
prenoient pour juges une Dame et un Seigneur, comme j'ay
veu en un Partimen de Bertrand et de Sordeil qui remettent
la decision deø leur dispute å la comtesse de Rhodes et å un
Seigneur nommé Jean de Valarie, ou bien quelques fois ils
prenoient pour Juge un grand^ Seigneur qui tout seul décidoit
leur dispute, comme j^ay remarqué dans un autre Partimen
de Sordeil et de Montagnagol qui prennent le Comte de Pro-
vence pour leur Juge^). Ja han fandt endogsaa uafhængig af
Nostradamus et Elskovshof, nemlig i Narbonne præsideret af
Ermengarde, Vicomtesse af Narbonne 1142(1134)— 1192; i den
provenfalske Biografi af Troubadouren Peire Ro gi er stod
der at læse om denne: E vene s' en a Narbona en la cort de
madomna Ermengarda^). Det er et godt Exempel paa den
Lyst, der ogsaa senere ofte viser sig, til øjeblikkelig at ane et
Elskovshof, ' saa snart Ordet cour eller cort findes i en Text.

*) Caseneuve, p, 45, Eichliwrn, l.c. S. 88. —.Hos E. staar Fartincen i

Stedet for Partimen.
^) Chabaneau: Les Biogr, des Tr. p. 54; Die Biographien der Trouba-

doursy in provenzdlischer Sprache. Herausgegeben von Mahn. Zweite

Auflage, Berlin 1878, p. 9; Appel: Das Leben und die Lieder des

Trobadors Peire Bogier.

Digitized by VjOOQIC

Felgende tre Forfattere, Fasquier^), Bouche*) og Gau-
fridi^), benytte Nostradamus saa godt som uden Forandring
til kortfattede Bemærkninger om Elskovshoffer og Trouba-
dourer. Den ferste har ikke Navnet cour d'amour^ men an-
vender Ordet cour alene. Bouche omtaler med nedsættende
Ord Cæsar de Nostradamus og roser Jehan for hans Studier
af gamle Dokumenter. Gaufridi søger at pynte lidt paa, hvad
der var overleveret, det begynder at antage en fastere Skik-
kelse: Quelques Dames du Pats avoient étahli des conferences
å certains jours. Signe & Pierre-f eu étoient les lieux destinez
å ces conferences sous les regnes des premiers Berengers. La
simplidté du siede leur fit donner le nom de Cour d'amour
etc.^). Og lidt efter fortæller han om^ Slottet Bomanin: Lå
on recevoit dans les conferences^ tout ce quHl y avoit des gens .
d' esprit & de qualité% Denne Lyst til at forbedre og lade
sin egen Fantasi raade Bod paa det mangelfulde i Overlever-
ingen viser sig i en ganske mærkelig Grad hos en Samtidig
af Gaufridi, ved hvem Elskovshoffernes Historie modtog betyd-
elige Udvidelser, der senere have nydt ikke mindre Tiltro end
Nostradamus's Beretninger. Denne Mands Navn var Pierre
de Chasteuil-Gallaup (el. Gallaup de Chasteuil ^). Det var
en Skjønaand, Ven af Lafontaine, Boileau og Frøken de
Scudery. Han var ogsaa selv Digter: efter Maestrichts Er-
obring 1673 digtede han en Ode paa Proven9alsk til Forherlig-
else af Kongens Sejr, og denne Ode blev skattet lige saa
højt som de smukkeste af Horats's Oder. Siden efter levede
han i sin Fødeby Åix. Da Kongens Sønnesønner skulde
komme til denne By, blev det overdraget ham at sørge for
Oprejsning af Æreporte eller Triumfbuer, hvilket senere 1701

») Pasquier: Becherches de la France, Paris 1607, foL Liv. VII, Ch. 4
(p. 608).

*) Bouche: L'histoire de Frovence, tl—H. Aix 1664, fol. Om Elskovs-
hoffer, n, p. 142.

3) Gaufridi: Histaire de Frovence^ t.I— DL Aix 1694, fol.

*) le. I, 104.

*) Moréri: Grand IHctionnaire historique. Paris 1759. Denne For-
fatter og hans Virksomhed er ogsaa omtalt af Chabaneau i hans Ar-
tikel: Sur qudqfies manuscrits perdvs ou égarés i Bev, des langues
rom, IX, XII, XIV.

Digitized by VjOOQIC

gav Anledning til det Skrift, som her skal omtales. For øvrigt
beskjæftigede han sig med Studiet af Troubadourernes Historie
og fortsatte den lige til sin egen Tid; men dette Værk blev
ikke fuldendt og ikke udgivet og synes nu forsvundet. Han
dode 1727.

Det kunde synes overflødigt at omtale noget, som man
paa Forhaand betegner som Fantasier. Det er imidlertid
bleven opfattet som historiske Kjendsgjerninger, det vigtigste
af Indholdet gik over i Moréris historiske Lexikon, og det har
spillet en næsten lige saa stor Kolle som Nostradamus selv
lige til den seneste Tid. Det bliver altsaa nødvendigt at tage
Hensyn dertil.

Efter at have fortalt^) om Troubadourpoesiens Ælde, han
lader den nemlig gaa tilbage til 10de Åarhundrede, og om
dens Udvikling navnlig i 12te Åarhundrede, kommer han til
de Digtarter, som benyttedes; Tensonerne bringe ham til
at omtale Elskovshofferne: Ije genre de poésie ou ils faisoient
paroUre le plus d' esprit, furent les tengons. Lå ils agitoient
des questions d^amour, & les disputes galantes des chevaliers
& des dames: ils y introduisoient, en forme de dialogues, deux
OU trois poetes, Vun desquels proposoit la question^ les autres
rapportoient les raisons des uns & des autres. Par exemple,
dans une tengon de Savari de Matdéon, Vun des plus grands
seigneurs de Poitou, au commencement du XIII siede ^ de
Gaucelin ou Anselme Faidit, & Hugues de la Bachelerie, ces
deux demier^ natifs du hourg d^Userte au diocése de Limoges,

^) (Uden Forfatterens Navn) Discours sur les arcs triomphaux dresses
en la ville d^Aix å Vheureuse arrivée de Monseigneur le duc de
Bourgogner & de Monseigneur le duc de Berry ^ å Aix, 1701 ; fol. -—
Citatet efter Moréri. Artiklen Troubadours. — Cliasteuils Bog har
jeg ikke kunnet faa. ~ Artiklen hos Moréri er undertegnet Gallaup
de Chasteuil. Den stemmer i det hele overens med de Citater af
Chasteuils Bog, der anføres af Chabaneau i Bev. des langues rom. IX,
p. 70 fF. Bogens Text er af og til afkortet i Lexikooet, men Ordlyden
er den samme. Han har maaske selv leveret denne Artikel til Lexi-
konet, der udkom flere Gange efter Udgivelsen af hans Bog (1704,
1707, 1712, 1718, se Fortalen til Udg. 1759). Dog angives ogsaa Bogens
Titel hos Moréri.

Digitized by VjOOQIC

é qui tous trois étoient å la cour de Provence, le premier
propose quelle faveur étoit la pltcs grande entre trois amans,
dont Vun avoit regu un regard favorable de sa dame, Vautre
auquel elle avoit serré la main, & le troisiéme å qui cette
belle avoit presse le pied. Ces poetes aprhs avoir rapporté
toutes les raisons quHls avoient pour soutenir leurs causes,
convenoient de les faire juger par les grands seigneurs & les
dames de la cour des comtes de Provence, quHls choisissoient
eux-mémes pour juges, ausquels ils remettoient la decision de
leurs différends. Insensiblement les dames se rendirent si
habilles en cette matiére, qu^elles étoient constdtées de toutes parts
pour la decision de ces démélés; ainsi les trois poetes dont
nous avons apporté Vexemple, choisirent la dame de Bon-Prix
é la dams Guillemette de Bel -Avoir pour decider leur
difficulté.

UassembUe pour prononcer ces jugements se faisoit ordi-
nairement en la vUle d^Aix: on nomma cette assefnblée le
parlement d'amour, & ses decisions furent nommés arrets.
Les principales dames qui composirent le premier parlement
dans le commsncement du XII sikcle furent Etiennette dame
des Baux o. s. v. Her følge de samme Navne, som findes hos
Nostradamus ved det første Elskovshof, han nævner (Se ovfr.
S. 3), men her tilføjes ved Damerne af Pierrefeu og Signe: ces
deux dernihres jeunes veuves, dans les chåteaux desqudles on
s^assembloit pendant Vautomne. Da ogsaa mange fornemme
Herrer vare Deltagere, anfører han en Del Digternavne fra de
forskjelligste Tider og nogle andre Herrer desuden. Som det vil
erindres, nævner Nostradamus ingen mandlig Deltager ved
Navn.

For at bringe Mening i Nostradamus's Fortælling om^
hvorledes der blev appelleret fra dette Elskovshof, der hører
til 12te Aarhundrede, til et andet, der maa henføres til 14de
Åarhundrede, maa man antage, at det første er bleven fortsat
med nyt Personale, efter at de to unge Enker forlængst havde
maattet følge deres Mænd. Det er naturligvis Chasteuils Mening:
le parlement conserva une esphce d'autorité jusque dans le
XIV siécle, que Phanette de Gantelmes, dame de Romani,
tante de la belle Laure, érigea un autre tribunal, qui s'assem-

Digitized by VjOOQIC

bloit Vhyver å Avignon, Æ, dans la beUe saison å Romani,
Herefter felge de fleste af de Navne, som hos Nostradamus
høre til Elskovshoffet i Avignon; men da denne jo ogsaa havde
en Del, der harte til Phanettes andet Elskovshof (Se ovfr. S. 5),
blev det nadvendigt at udelade dem ganske; der kunde ikke
være et Personale til Sommer- og et til Vinterbrug. Derimod
kunde nogle af Navnene passende fejes til de andre: auxquelles
se joignirent sous le pontificat de BenoU XII, qui mourut en
1342, les marquises de Malespine, de Salusses, é Hugone,
file du comte de Forcalquier^). Nu fortælles om den appel-
lerede Dom; det viser sig, at den Tenson, hvori Striden ud-
fægtedes, blev digtet om Sommeren: La tengon ayant été en-
voyée au parlement d'Aix, tenant alors les grands jours å
Signe, il y eut appel du jugement au parlement d^ Avignon,
étant a Bomani, qy,i jugea de nouveau la question. Le pape
Innocent VI, qui siégea å Avignon depuis 1352 jusqu^en 1362,
protégea le parlement d'amour de cette vilMå. Paverne be-
skyttede denne Institution; det siger Nostradamus rigtignok
ikke, men hvad kan man ikke faa ud af en Text, naar man
rigtig forstaar at læse den!

Historien om Marcabruns Moder forbigaas heller ikke.
Han synes at antage, at dennes Elskovshof varede længere end
det sidst nævnte, og det er værd at lægge Mæ.rke til, at ved
denne ^Lejlighed faar Nostradamus atter en lille Tikætning,
idet han lader ham sige, at dette Elskovshof laa i Strid med
det andet, og ligeledes, at efter 1382 hørte man ikke .mere
Tale om Elskovshoffer eller Troubadourer; men Nostradamus
taler kun om de sidste^).

Hos denne Forfatter er opaa første Gang Kong René den
godes Navn sat i Forbindelse med Elskovshoflfeme: Il est vrai
qu£ dans le XV siede Bene, dit le Bon, roi de Naples, étant
comte de Provence depuis Van 1454 jusqu^en 1480, fit tout ce
qu'il pvl pou/r rétablir & la cour d'amour & la poésie; mais
il n^en put jamais venir å hout. Il nomma pour cela un

^) Smlgn. ovfr. S. 4 og 5.

^) Alors défaillirent les Mécénes^ & défaillirent aussi les poet es. J. de
Nostradamus i Fortalen.

Digitized by VjOOQIC

prince d'amour^ auquel il donna des officiers pour connottre
de toutes les matterer, sur lesquéUes ces pariemens avoient
autrefois étendu leur jurisdiction: il établit pour Ventretien
des officiers de ce prince qui étoU annuet, ainsi que Vétoient
ceux du parlement d'amour, un droit mdgairement appdé
pdotte 0. s. V. Bestillingen prince d^amour blev senere af-
skaffet,, men, siger han, la ville d^Aix, oil ce prince parois-
soit toujours en cérémonie le jour de la Féte-Dieu, en mémoire
de la premiere éredion du parlement d'amour, qui y avoit
tenu ses premieres seances, fait subsister cette principauté par
un lietUenant de ce prince, qu^elle crée tous les ans, & qui å
la procession de la féte, fait une partie des choses que faisoit
ce prince.

Men her findes endnu en Ting, som første Gang viser
sig her, og som ogsaa har haft ikke liden Betydning senere.
Denne Forfatter har nemlig opdaget ikke mindre end 51
Domme, der skrev sig fra det Elskovshof, som han egenmægtig
havde forflyttet til Aix. Derom udtaler han sig paa følgende
Maade :

Martial d^Auvergne, procureur au parlement de Paris,
qui écrivoit en 1480, fit la compUation de LI arrets rendus
par le parlement d^amour; & quoique Varillas assure dans
la préface de son histoire de Charles VIII, qu'il n' avoit fait
eet ouvrage que pour égayer son esprit, & que dans ses arrets
qui f urent alors traduits en diverses langues, il se joue du
duc de Bourbon, pour divertir la comtesse de Beaujeu, il est
certain pourtant que ces arrets ont été pris la plupart dans
les ouvrages des Troubadours. Il y décrit ce parlement; parle
du prince d^amour (charge annuelle, qu£ le roi Richard, le
roi Alfonse d^Aragon, le dauphin d^Auvergne & le comte de
Provence remplissoient aiternativement , et å leur défaut les
pltts grands seigneurs de la province), des présidents & des
présidentes, des conseiUers-clercs & lalcs, des conseiUéres, d'un
avocat general, d'un procureur general, d'une avocate générale,
des greffiers, des secrétaires & des huissiers de Vun & de
Vautre sexe. Comme Martial d'Auvergne étoit d'un temps
voisin de la cessation de ce parlement & d^un pays qui avoit
donné beaucoup de Troubadour^ å la Provence, entr' autres

Digitized by VjOOQ IC

Giratid de Borneil, qui fut nommé le Maestre dals Trobadors
é qui vivoit un siede avant lui; on présume que c'est des
ouvrages de ce poete qu'il avoit pris une partie de ces arrets.

Endelig kunde det endnu bemærkes, at i dette Arbejde
paastaas det, at Italienerne have sogt at efterligne Elskovs-
hofferne, og der fortælles om Festligheder, der fandt Sted
1644 i Anledning af en polsk Prins's Ankomst til Italien. Det
er ikke ganske klart, hvori Efterligningen har bestaaet; det
Sted, hvor disse Fester omtales, er af følgende Indhold^): La
cour d'amour a été souvent renouvellée dans les fétes galantes
qui ont été données par les Italiens, é particuliérement ....
å Vocc(mon du voyage que fit le prince Alexandre^Charles de
Pologne^ en Vannée 1644, dans laqudle le marquis Cornelio
Bentivoglio fut le sowtenant, sous le nom de Tianne de Mem-
phis. Il y parut plusieurs cartds, som le nom des plus
celebres Troubadours, dont Vun répondit å Tianne de Mem-
phis, que la nouvdle de ce qui est contenu en son cartel avoit
été portée å la cour du grand Baymond Berenger, comte de
Provence, oii la galanterie & la valeur, Mars é Amour, font
leur ordinaire demeure, & oil reside la cour du Parlement
d'amour, remplie des plus belles & des plus sages dames de
r Univers, par la bouche desqudles V amour pr ononce ses juge-
mens & ses orades.

Hvor meget urigtigt, hvor mange lese Paastande frem-
satte som Kjendsgjerninger med den sterste Dristighed, hvor
mange letfærdige Fantasier Forfotteren af de ovenfor citerede
Stykker har paa sin Samvittighed, vil senere blive omtalt.
Her skal det kort fremhæves, hvad der er fejet til de tidligere
Beretninger.

Foruden de^Exempler, Nostradamus havde givet paa Ten-
soner, der vare bleven forelagte et Elskovshof, nævnes her et
ityt« og skjønt det Digt, der er Tale om, skal bringes for
Elskovshoffet, vælge Digterne selv deres Dommere. Disse findes
blandt de fornemme Herrer og Damer ved Greven af Pro-
vences Hof. Desuagtet synes der dog at existere en For-

M ChasteuU, p.40— 41. Citeret efter RoUand: Becherches sur les préro-
gatives des Dames etc. p. 68—69.

Digitized by VjOOQIC

samling, og vi faa nu at vide, at denne laa paa Laudet om
Sommeren, men om Vinteren flyttede til Aix. Elskovshofferne
paa Bomanin og i Avignon gjares til et Forbindeken mellem
la Féte-Dieu i Aix og Elskovshofferne nævnes farste Gang
her, og Marti al d'Auvergnes Navn forekommer . ogsaa her
for første Gang i Sammenhæng med Elskovshoffer. Endelig
fortælles her om en Præsident for Domstolen, og hvilke høje
Herrer der vare saa venlige at beklæde denne Post.

Ligesom sine Forgængere betragter han Tensonerne som
Grundvold for Elskovshofferne, men naar han udtrykkelig nævner
Martial d'Auvergne og udgiver det for sikkert, at hans Bogs
Indhold netop er taget hos de Troubadourer, der skulde have
talt om Elskovshoffer, maa man næsten antagø, at han ogsaa
har tænkt, at der' dømtes om andet end rent opdigtede Spørgs-
maal eller om Anliggender, der hørte under Galanteri og Kur-
mageri, thi Martial gjør sig som oftest Umage for at bibringe
sin Læser don Tro, at der er Tale hos ham om virkelige
Elskende og virkelige Sager, der behandles meget vidtløftig.
I ethvert Fald har denne Henvisning til Martial d'Auvergne
haft vigtige Følger, som døt vil ses i døt følgende.

I sit Værk -om den italienske Digtekunst^) havde Cre-
scimbeni optaget Troubadourernes Historie, det vil sige en
Oversættelse af Nostradamus's Bog ^). Oversættelsen afvigør
ikke fra Originalen, men i en Del Anmærkninger dertil ud-
tales ofte Tvivl m;ed Hensyn til dens mange forunderlige
Historier. Hvad Elskovshofferne angaar, vaj Fortællingen om
dem hverken umulig eller synderlig fantastisk og har heller
ikke vakt Oversætterens Mistanke; saa meget mindre, som han
selv kunde anføre Exempler paa Domme, der passende kunde
hidrøre fra en ^adan Domstol. Til Beretningen om Simon
Doria og Lanfranc Cigala, der appellerede til Elskovshoffet
paa Romanin, føjer han først en kort Bemærkning om, at
«un Marziale d'Arvergna« har skrevet en Bog ^^degli
Arresti deUa corted' Amors »^ men dernæst meddeler han, at
meget kan læses af samme Slags i et italiensk Haåndskrift,

*) L'Istoria della volgar Poesia. Vol. I— VI. Venezia 1730--31. 4°.
*) Vol. II, part. I (Comnientarij intomo ulla Storia åella volgar Fdesia),

Digitized by VjOOQIC

som tilhørte en Florentiner Niccolo Bargiacchi : il qual codice,
che h intitolato Libro d'Amore, Vha veduto per not il dot-
tissimo Ahate Anton Maria Salvini; ed é quello appunto, che
vien citato dal Vocabolario della.nostra Aeademia ddla Crusca,
e apparisce scritto per mano di Michele Arrigucci a di 10
di Dicembre Vanno 1408, dal quale ha cavato atcune sentenze,
o arresti^). Han anfører derpaa 9 Domme, som i Haand-
skriftet tillægges en Grevinde af Champagne, Grevinde Min-
garda af Narbonne og en Grevinde af Flandern^). At den
anden af disse maatte være Ermengarde af Narbonne kunde
ikke betvivles, og det viste sig altsaa, at huw havde været
Deltager i et Elskovshof , hvad Crescimbeni ogsaa bemærker i
sine Anmærkninger til Peire Bogiers Biografi ^), uden for øvrigt
at lade sig skuffe af den ovenfor omtalte Misforstaaelse fra
Caseneuves Side af de meget simple og let forstaaelige Ord i
den provenfalske Text.

Da det imidlertid ikke var til at opklare, hvem der op-
rindelig havde været Forfatter af Haandskriftet, og heller ikke,
fra hvilken Tid det skrev sig, blev dette mærkelige Fund uden
Indflydelse *), Dog hai' det vist i Forening med Martials Domme
bidraget til at udbrede den Forestilling, der fra først af ikke
knyttes til Elskovshofferne, at* ogsaa virkelige Vanskeligheder,
opstaaede mellem elskende Personer, blev bilagte eller dømte
ved disse Domstole; det er ikke mere blot Digte, der tænkes
som Gjenstand for deres Dom.

Dette viser sig strax i følgende meget kortfattede Omtale af
dem: Ces diaputes [les tensons] étoient envoyées å une sodété
de Dames, atUant iUustres par leur naissance que par leur
sgavoir, qui résidoient ordinairement å Romanin, ou å Pierre-
feUy qui donnoient leur decision sur les diØrentes matiéres
que Vamour peut fournir. Elles rendoient leurs Jtigements
sur les jalousies, et sur les brouilleries des amans: c'est pour

J) Vol. n, 89.

2) ih. p. 89-92.

3) ih. p. 135, Yin. (Biogr. 60),

*) Da den originale latinske Text vil blive meddelt paa sit Sted, har jeg
anset det for overflødigt at anføre den ital. Overs. lier.

Digitized by VjOOQIC

cela qu'on appeUoit cette société la cour d'Amour^). Hvem
kjender ikke strax Kostradamns i den første Halvdel heraf?
Men Slatningen er noget for ham fremmed, som sikkert skyldes
IndCarelsen af Hartial d'Åuvergne i Sagen og muligvis de Med-
delelser, der fandtes hos CrescimbenL

Ogsaaden lærde La Curne de Ste. Palaye fandt Lejlighed
til nogle Bemærkninger i sin Afhandling om Biddervæsenet ^).
Hvad der siges deri, er imidlertid meget forvirret og ubestemt,
ja der fremsættes Ting, der ere aldeles urigtige, uden nogen-
somhelst Hjemmel Han gaar ogsaa ud fra Tensonerne og
fortsætter med følgende forvirrede Ord: TJn juge de la dispute
qui répondoit å ce qu'on appdldt prince d'amour, ou prince
du Puy dans les cours d'amour, juridictions établies dans
qudques contrées pour conmMre de ces impariantes inatiéres,
un juge, dis-je, pronongait des Sentences presque toujours
équivoques, obscures & souvent énigmatiques, auxquelies les
parties se souméttoient avec une respectueuse docilUé% Her
er ikke mere Tale om Nostradamus; øjensynlig identificeres
cQurs d'amour og puys d'amaur med hinanden, en Tanke som
ogsaa andre senere optog, men som ikke kan billiges ; hvad
der skal blive paavist nedenfor; Bemærkningen om Dommene
er ganske greben ud af Luften*). Til Trods for disse Fejl-
tagelser maa man dog takke Ste. Palaye for, at en virkelig
Undersøgelse begynder, og at Nostradamus's Anseelse bringes
til at vakle. Uheldigvis tænkte endnu ingen paa at forkaste
Chasteuils Opdigtelser.

I den nævnte Afhandling findes det ogsaa omtalt, at
Kardinal Bichelieu havde ladet Spørgsmaal om Ejærlighed af

O Histoire du . théåtre fran^ois depuis son origine jusqu'å present ^
å Paris 1745 (1785—1759). Udgiverne Fran^ois og Claude Parfaict.

^) Mémoires sur Vancienne chevalerie i Mémoires de VAcadémie des
BdleS'Lettres, t.XX (1753). Ogsaa udgivet i to Dele, 1759.

>) le. p.685.

*) Ogsaa han tænkte vist dengang endnu paa Martial d'Auvergue; af
Domme om Tensoners Indhold existerer der to (Se ndfr.)- — En
Tysker, KlUber, oversatte 1787 Ste. Palayes Afhandling (Das Bitter-
wesen des Mittelalters) og føjede til, hvad han formaaode, efter Chasteuil
og andre. Han synes at antage le dauphin d'Auvergne for Kron-
prinsen, Dauphin, oplyser, at Elskovshoffer vare almindelige efter
Ludvig den hellige, og at Joinville nævner dem (!).

Digitized by VjOOQIC

lignende Årt som Tensonernes behandle og omdebattere ; og at
Smagen for den Slags Spidsfindigheder var gaaet i Arv til
hans Tid fra Elskovshoffernes Tid. Denne Bemærkning ville
vi snart se benyttet til Forsag paa at bevise en Tradition om
Elskovshofferne.

Ligesom hos Ste. Palaye les puys d'amour og les cours
d'amour sammenstilles, saaledes hos Fontenelle^) les jeux
soiis Vorme og les cours d/amour: Il y avoit en Provence la
fmneuse cour d^Amour, & la Picardie rivale de Provence,
avoit aussi ses Plaids é Gieitx sous VOrmd. Ces Gieux &
la cour d'Amour étoient des assemblées de Gentilshommes &
de Dames qui s'exergoient å la courtoisie & gentillesse, & dé-
cidoient avec de certaines formes et avec atdorité les questions
galantes qui étoient portées å leur Tribunal^ Øgsaa her nævnes
Martial d'Auvergnes Samling af Domme som Ue Recueil de
ces jugemens galans, ou du moins fedts å leur imitation ».

Der var nu altsaa fundet to Slags Forsamlinger i Landene
Nord for Loire, som af lærde Mænd ansaas for omtrent det
samme som Elskovshoffer* Der tillægges dem alle tre visse
Former for Sagernes Behandling, en Forestilling, der har sit
Udgangspunkt fra Martial d'Auvergne, thi der var jo ellers
intet oplyst om disse Demstoles Indretning; men hos Martial
foretages Sagerne efter de samme Regler, som brugtes ved
Parlamentet i Paris paa hans Tid.

Medens Elskovshofferne saaledes udvidedes til Nordfrankrig,
begyndte deres Existens for Sydfrankrigs Vedkommende at
trues paa en betænkelig Maade. Allerede i Noterne til Cre-
scimbenis Istoria ddla volgar Poesia var der ofte bleven ud-
talt Tvivl om Kigtigheden af mange Beretninger hos Nostrada-
mus om Troubadourerne. Flere andre forkastede i første Halv-
del af 18de Aarhundrede Nostradamus's Fortællinger 3). La
Curne de Ste. Palaye havde gjort Optegnelser om disse Digtere
og oversat de som oftest kortfattede Biografier af de fleste af
dem, som findes i Haandskrifter. Disse Optegnelser samlede

^) Oeuvres, Paris 1758, t. III (Histoire du thédtre de Faris),

') I c. p. 18.

') Chabaneau: Rev. des langues rom, XIV, 78—84.

Digitized by VjOOQIC

Mi Hot til et Værk om Troubadourerne^), hvori naturligvis
ogsaa Elskovshofferne maatte blive Gjenstand for Omtale. Idet
han stettede sig til Ste. Falayes store Belæsthed, vovede Millot
at fremsætte den Faastand, at de ikke havde existeret i Syd-
frankrig paa Troubadourernes Tid: Des assemblées nombreuses
excitoient la veine de nos poétes et on distribuoU des prix å
ceuXy qu^on en jugeoit les plus dignes. Cet usage conduisit
probablement å VinstittUion des cours d^amour, qui propose
rent de pareUles questions et qui en devinrent les junges. Aucun
Trtmbadour n'a parlé de ces tribunaux de galanterie, quoique
leurs piéces soient pleines d'allusions aux usages de leur temps *).
Ved at omtale Ermengarde af Narbonne kommer han tilbage
hertil med lignende Bemærkninger. Men efter 13de Aarhun-
dredes Slutning kunde de altsaa have taget deres Begyndelse.
Fire Aar efter udkom atter en Bog, hvori Frovences
Digtere omtales. Det var Abbed Fapons Frovences Historie^).
Han agter at bevise, at Elskovshoifer ikke havde været til og
erklærer meget fornuftig, at Folk tale om dem uden at vide
noget om dem; han beviser imidlertid intet, gjor ikke engang
noget Forsøg derpaa, tvært imod: tilsidst nævner ha«i dog et
Exempel, der skal vise, at de omtales hos Troubadourerne, en
af disse taler om Elskovshoifet paa» Slottet Fierrefeu, siger
han. Mulig beror denne Modsigelse derpaa, at man ikke mere
blot tænkte sig dem som literære Selskaber, men som Dom-
stole for uenige Elskende, og at det er denne Forestilling, han
har villet afskaffe. De to Steder, hvor de omtales, læses følg-
ende: On croit, stir la foi de Nostradamtis, que les dames de
Provence, dans les terns de Chavalerie, tenoient la cour d'amour
dans le chateau des Signes: c'est une fable que nous détrui-
rons dans VHistoire, oic Von verra ce que c'étoit que ces cours
d'amour% Det andet Sted tales om Tensoner og de Emner,
som bragtes paa Bane i dem; derpaa tilføjes: On appelloit
cours d'amou/r les assemblées oii on les déddoit .... c'est

*) Histoire littéraire des Troubadours par la Curne de Sainte-Palaye

et l'abbé Millot, t. I-IH. Paris 1774. 8^
') 1. c. I, 12.

») Histoire de Provence, t. I—II, å Paris 1778. 4^
*) I c. I, 368.

Digitized by VjOOQIC

Vexplication la plus raisonnable , qu!on puisse danner å ces
cours fameuses, dont on entend parler, sans les connoitre, et
sur lesquelles on> ne trouve aucun monument, Un troubadour
parle de la cour d^amour de Pierre-feu^). Det er intet nyt,
der er sagt her; vi ere'blot komne tilbage til Nostradamus,
han havde jo heller ikke sagt andet end, at Elskovshofferne
afgjorde de Spørgsmaal, som Troubadourerne behandlede i
Tensoner. Den Troubadour, hvis Omtale af et Elskovshof Papon
har bemærket, er netop den samme, som Nostradamus ogsaa
nævner (Se ovfr. S. 3).

Det vil erindres, at nogle Forfattere havde ment at finde
en lignende Institution i Nordfrankrig. Le Grand d'Åussy
var en Mand med betydeligt Kj ondskab til den nordfranske
Literatur i Middelalderen ; man kunde da vente, naar han vilde
tale om Elskovshoflferne , at faa noget at vide om deres Virk-
somhed i denne Del af Landet. Det blev dog ikke Tilfældet;
men da adskilligt, der sidenefter tidt benyttes, sikkert for en
Del skyldes ham, bliver det nødvendigt at give et kort Ud-
drag af hans Bemærkninger. Det er i Fortalen til hans Over-
sættelse og Indholdsangivelse af en Del Fortællinger fra Middel-
alderen 2), at han ved at tale om Stridsdigtene, tensons eller
jeux partis, ogsaa meddeler sine Betragtninger over Elskovs-
hoffer. Han tænker sig, at det samme Spørgsmaal kunde faa
forskjellig Besvarelse af forskjellige Digtere, som efter hinanden
optog det til Behandling, og at der derfor tilsidst maatte
findes et Middel til at ende den Slags Disputer. Derfor
dannedes altsaa Elskovshoffer, som først bestod af Adelsmænd
og Digtere, men disse maatte snart vige Pladsen for Damerne.
Det ses let, at dette sidste er en lignende Tankegang som Case-
neuves, den har heller ikke bedre Støtte end hans Forklaring.
Men i det følgende fremkomme to nye Oplysninger: J'aurai
occasion ailleurs d'entrer dans quelques détails sur les cours-
d^amour. Je me contenterai de remarquer id quHl est parlé
de ces etablissements dans nos fabliaux, et quHl n'en est pas
dit un seul mot dans les poésies des troubadours. D'oii, ré-

')l.c. II, 219.

*) Fabliaux ou Contes. Troisiéme edition, t. I— V. Paris 1829 (første
Udg. 1779, anden 1781).

Digitized by VjOOQIC

sulte une observation importmde qui peint les mæurs des deux
moitiés de la France: (fest que les tensons ou jeux -partis,
c'est å dire les chansons de controverse amoureuse, f urent
imaginés par la galanterie troubadouresque , et que les cours-
d'amour sont dues å la galanterie frangoise^). Men da de
blev overfarte til Sydfrankrig vandt de meget større Yndest
der, forsikrer han; i Nordfrankrig havde de aldrig meget at
betyde; farst under Karl den sjette fik de nogen Anseelse paa
Grund af Dronningens Iver derfor.

Disse to Ting ere ikke det eneste nye, Le Grand fortæller
om dem. I sine Anmærkninger til Digtet Florance et Blancheflor
udtaler han sig med større Vidtløftighed 2). De holdtes i Maj
Maaned paa aaben Mark under et Elmetræ og derfor kaldtes
de iiCrieux Qeux) sous Vormel*. At de opnaaede større Glans
i Sydfrankrig beroede, foruden paa Provenfalernes større Forma-
lisme, ogsaa paa den Omstændighed, at Paverne beskyttede
dem : Les pontifes eux-mémes protéghrent ces tribunaux, On
rapporte que les comtes de Vintimille et de Tende o. s. v.
Her følger Nostradamus's Fortælling (se ovfr. S. 6) i Chasteuils Be-
arbejdelse, fra hvem ogsaa Bemærkningen om Paverne skriver sig.

Flere andre Gisninger blive ogsaa gjorte til Virkelighed:
Les cours-d'amour étendirent avec le temps leur juridiction.
Elles connurent de toutes les tracasseries des amants et de
tout ce qui concernoit la galanterie. Elles ajournoient les
coupables å comparottre, et ces guerriers féroces .... vinrent
id se soumettre sans murmure å des juges sans aveu, des-
quels ils n'avoient rien å redouter. Ceux-ci pesoient les fautes;
Us imposoient une peine proportionrde, ordonnoient la rupture
ou prescrivoient la forme de récondliation, et leu/rs sentences,
qu^on nommoit arrets d'amour, et qui long -temps firent en
France un code de lois, étoient teUement révérés que personne
n'eAt osé en appeler. Enfin ce qui acMve de nous peindre la
veneration que le respect pour les dames attachoit å ces risihles
tribunaux, c'est que de ^ands princes et des souverainsi
(Alphonse, roi d'Aragon, Richard I^ dit Cæur-de-Lion , roi

») le. I, 18.
») ib. p.319ff.

Digitized by VjOOQIC

d' Angleterre) ne dedaignérent pas les présider, et que le
fameux e^npereur Frédéric-Barberotisse en formå un dans ses
etats, å ^imitation de ceux de France.

Som le regne de notre malheureux Charles VI, on en
établit å la cour, auxquels on donna tous les officiers qa^avoient
les cours souveraines o. s. v. Her citeres Histoire de France
par Villaret, og endelig henvises til 7de Bind af Mémoires
de VAcademie des Belles -Lettr es, hvor et Manuskript, inde-
holdende eftersigende et Elskovshofs Personale, er aftrykt. —
Den gode Modtagelse, som Martial d'Anvergnes Bog fik i det
16de Åarhundredes Begyndelse, forklarer han, beroede netop
paa den Interesse, Folk havde faaet for Domme af den Slags,
som Elskovshofferne havde givet sig af med, og som Martial
havde efterlignet.

Foruden disse Bidrag til Spørgsmaalets Besvarelse havde
liO Grand oven i Kjebet den Fortjeneste at have fremdraget
Fortællingen om Floranoe og Blancheflor, hvor to unge Damer
strides om, hvis Elsker man bdr sætte hajest: den ene elskes
af en Klerk, den anden af en Ridder. De begive sig til Kjær-
lighedsgudens Hof ala ært au Dieu d'amours*^ , der samler
sine Baroner o: herje Lensmænd for at fælde Dom i Sagen.
Disse vise sig at være Fugle, som skjændes om Spargsmaalet
uden just at motivere deres Meninger. Endelig paatage to af
dem sig at afgjere Sagen ved en Tvekamp, hvis Udfald viser,
at Klerken er den bedste. Florance, der elsker Ridderen, bliver
saa fortvivlet derover, at hun dar.

Efter alle disse spredte Udtalelser falte en Forfatter sig
opfordret til at samle, hvad man kunde sige om Elskovshoifer.
Han kalder sig RoUand, hans hele Navn var Barthélémy-
Gabriel Rolland d'Erceville. Hans Bog^) blev kun en
hajst uensartet og uordentlig Materialesamling, behandlet uden
Kritik. Foruden om Elskovshoifer handler den om alle mulige
andre Ting. Den Kilde, han hyppigst citerer som Hjemmel
for, hvad han fremsætter om Elskovshoffer, er Discours sur

Recherches sur les prérogatives des Dames chez les GauUnSy sur les
Cours d'Amour etc. par M. le président Rolland, de racadémie
d'Amiens, å Paris, 1787. 8^

, Digitized by VjOOQ IC

les arcs triomphaux; det Citat af denne anonyme Bog, som
findes hos Moréri med Angivelse af Forfatterens Navn, synes
han ikke at antage for at være hentet derfra, han omtaler
det nemlig som et selvstændigt Arbejde*). Nostradamu^ an-
fores, en Del nyere Forfattere ogsaa (fra 17de Aarhundrede
især), vel for at bevise en Slags Tradition om Elskovshoffer,
hvis Tilstedeværelse i Digte fra 15de og 16de Aarhundrede,
han mener, man let kan overbevise sig om, de omtale nemlig
le Parlement d'amour. Hvad der efterhaanden var føjet til
Nostradamus's Udtalelser, findes her for største Delen. Trods
den gjennemgaaende Mangel paa Kritik er han dog flere Steder
gaaet meget fornuftig til Værks, ligesom han ikke udgiver sin
Fantasis Værker for Sandhed, Han forkaster Fortællingen om
Elskovshoffer paa Karl den sjettes Tid 2). Derimod lader han
Martial d'Auvergne have uddraget sine Domme af Troubadour-
ernes Digte, skjønt han iøvrigt mener, at nogen Samling af
Domme fra disses Tid ikke kan paavises. I de talrige Noter,
hvormed Bogen er forsynet, påaviser han endelig det interes-
santeste Exempel paa en Dom af denne Art »blandt alle dem,
han kjender i Troubadourernes Værker og Martials Samling« ^).
Det er en Fortælling om, hvorledes Traubadouren Guillaume
de Cabestaing (Guilhem de Cabestanh) maatte møde for et
Elskovshof. Sagen foretages som ved en virkelig Bet, en af
Damerne er hans Defensor, en er Dommer, nogle ere Betjente.
Fortællingen findes i den Hække af Uddrag af Ridderromaner,
som udkom i Frankrig i Slutningen af forrige Aarhundrede*).
Endnu kan bemærkes, at den Antydning, som findes hos
Ste. Palaye, af et Elskovshof paa Eichelieus Tid, omtales mere
uforbeholdent hos KoUand. Det var en Forsamling, som Kar-
dinalen boldt paa Buel. Frøken de S c ude ry optraadte som
Generalprokurør, (^ Maria af Gonzaga indtog Forsædet;
mange andre Damer, deriblandt Marias Søster Anna, vare
tilstede. Dommen gik ud paa, at en ægte Elsker bør tænke

M Z.c. p.36.

^) ih. p. 46-49 og 162—66.

3) ih, p. 131-35.

*) BiUiotheque des Romans, septembre 1782, p. 38— 80.

Digitized by VjOOQIC

mere paa sin Ejærlighed end paa de Følelser, han vækker
hos den Elskede. Balland fejer til, at det synes dog ikke at
have været Tanken at holde Elskovshof, thi Ordet cbur d/amour
findes ikke i Beretningen derom ^).

Fra Slutningen af Aarhundredet er ogsaa Eichhorns
Kultur- og Literatufhistorie^). Han har fulgt Nostradamus
og Caseneuve i sin Fremstilling af Elskovshofferne; ham selv
derimod skyldes de Elskovshoffer, han tillægger Greven af
Poitiers og Savari de Mauléon. Da Nostradamus fortæller
om alle de Digtere, som han lader opholde sig hos disse to
Herrer, er dette ved en uklar Forestilling bleven opfattet som
Elskovshoffer , skjønt der intet findes derom hos Nostradamus.
Paa samme Maade blev Beretningen hos Mario Equicola om
de mange Digtere, der opholdt sig i Provence, saa længe der
blev holdt Hof der, til en Fortælling om et Elskovshof«).

Andet Kapitel.

Kritik af Resultateme.

1. Nostradamus.

Naar man ser tilbage paa den Kække Citater, der ere an-
farte i det foregaaende, viser det sig tydelig, at alle disse
Forfattere have et fælles Udgangspunkt: Nostradamus. Mid-
delbart eller umiddelbart hente de allesammen deres Forestil-
ling om Elskovshoffer fra ham; kun to danne Undtagelser,
Ste. Palaye og Millot, der for Troubadourernes Tid benægte
Rigtigheden af hans Fortællinger derom. Ogsaa de, der sege

^) Rolland, 1. c. p. 63—64. Hans Kilde er Mémoires d^Anne de Gonza-
gv^es, princesse Falatine, Londres 1786, p. 41— -45.

») I c. I, 84—90.

^) Libro di natura d'Amorey p. 183 (Udg. 1536). Han fortæUer om aUe
de Adelsmænd, der opholdt sig ved Baimon Berengars Hof, hvormed
han mener Raimon Ber. V; blandt dem indfandt mange Digtere sig og
fremsagde deres Digte: tanto durarno qæsti gentili spiritij quanto
la corte fu in Prouenza.

Digitized by VjOOQ IC

af den gamle Literatur at fremdrage Beviser for ElskovshofferB
Tilværelse, søge dem dog med Tanken opfyldt af hans Frem-
stilling, han er den første, hos hvem de findes nævnte, en
ældre Hjemmelsmand anføres ikke af nogen. — En anden
Omstændighed, som er værd at lægge Mærke til, er denne:
Fra Begyndelsen af tænker ingen sig dem paa anden Maade
end Nostradamus: de vare Forsamlinger, der havde indrettet
sig som en Slags Domstol for de Forhandlinger, der førtes
i Tensonerne, det vil sige, at de afgjorde Disputer, som
Digtere til Fornøjelse for sig selv og især for andre førte paa
Vers. Naturligvis kunde disse have en Foranledning i Virkelig-
hedens Verden og ikke udelukkende skyldes spekulative Ho-
veder, men de fremtræde aldrig som virkelige Sager eller Pro-
cesser, førte paa egne eller andres Vegne. Hvis der i det
16de og 17de Aarhundrede fandtes nogen Tradition om Elskovs-
hoflfer, maatte den være i Overensstemmelse hermed. Der
pyntes lidt paa dette Stof, meli ingen har nogen anden gjen-
nem Tiden overleveret Opfattelse at gjøre gjældende eller til-
lader sig nogen Afvigelse fra Nostradamus, der kunde pege
hen til en anden Kilde. I det 18de Aarhundrede indtræder
efterhaanden en Forandring ; Elskovshofifernes Virksomheds
Kreds udvides, som Le Grand siger, de faa at gjøre med for-
elskede Folks Trætter, de stævne dem, der have forbrudt sig
mod Kjærligheden. Det stammer ikke fra en Tradition, da
en saadan ikke existerede i de foregaaende Aarhundreder; man
maa altsaa kunne finde den Kilde, hvorfra det kommer. Lige
til Le Grand er der imidlertid ingen, der bringer et eneste
Sted for Dagen, hentet fra Middelalderens Literatur, hvor
nogen Hentydning findes til Elskovshofifer af en saadan Art,
som de hos Le Grand beskrevne. Denne Forestillings Op-
rindelse maa altsaa søges et andet Sted, og man fejler næppe
ved at henpege til Martial d'Auvergne som Kilden. Denne
Forbindelse mellem Elskovshofferne og Martial maa Chasteuil-
Gallaup bære Ansvaret for, efter hans Afhandling er Martial
et nødvendigt Tilbehør, saa snart der tales om Elskovshoffer.
Det heles Hjørnesten bliver Nostradamus ikke desto mindre,
thi begge Forestillinger trivedes meget godt ved Siden af hin-
anden. I Frankrig fremkom, som det tidligere er sagt, ingen

Digitized by VjOOQIC

Indvendinger mod hans Fortællinger om ElskovshofFer før efter
Midten af det 18de Aarhundrede, men skjønt Mi Hot just
ikke sparede ham, blev han dog ved at nyde en vis Tiltro,
endogsaa Historieskrivere mente, at man dog maatte tro ham,
naar han beraabte sig paa gamle Haandskrifter *). Farst
Diez^) forkastede aldeles hans Digterbiografiers Benyttelse«
saa længe man intet vidste om de Kildeskrifter, hvori han
efter sin egen Angivelse skulde have fundet alle sine højst
æventyrlige Historier, der ikke kunne andet end vække den
stærkeste Mistanke til hans Paalidelighed. De samme Be-
tragtninger maatte da ogsaa gjælde Elskovshofferne. Fauriel
gik knap saa vidt, han siger i denne Anledning: Nostradamus
est un étrange historien, qui brouille et fausse tout ce quHl
touche, mais sans le vouloir, sans s' en douter, comme par
instinct. Il n^a done point fotgé ces nobles et §alantes tra-
ditions de sa terre natale, quHl accueUle avec un enthousiasme
parfois un peu grotesque: elles avaient certainement existé,
ces cours d'amour, qui lui foumissent Voceasion de repeter
les plus beaux noms de la Provence; mai^ il faut savoir å
quelle époque elles ont existé etc. ^). Det er dog ikke værd
mere at tage saa lempelig paa ham, end sige at ødsle en Titel
som i^hdstorienn paa ham. Lad os høre, hvad Paul Meyer
mener om ham : Diez pensait cependant que tout n'était pas
å rejeter a^mais« , dit4l, centre tant d^invraisémblances et
d'évidefttes erreurs, comment détnéler le vrai?*i Nous verrons
tout å rheure qWil est maintenant possible d' arriver sur ce
point å des resultats positifs et non plus seulement négatifs,
mais qu'en demiére analyse ce qui peut étre accepté de Nostre-
Dame se réduit å wn petit nombre de noms propres quHl faut,
au préalabh, dépoudllør de tous les renseignemewts biogra-
phiques joints par Vauteur *).

') Histoire littéraire d'Italie par Ginguené, Paris 1811— 1824, 1. 1, 303.
^) F. Diez : Leben und Werke der Troubadours. Zwickau 1B26. An-

nierkung iiber die Quellen der Lebensgeschichten,
*) Histoire littéraire de la France^ XXI, 328.
*) Bibliothéque de VÉcole des Chartes, VB serie, V, Paris 1869, p. 254

{Les demiers Troubadours de la Provence i Bibi, de VÉc. des Ch.

YB serie, V (1869) og t. XXXI (1870). Ogsaa udg. som Særtryk).

Digitized by VjOOQIC

Omtrent paa samme Tid, som det Arbejde af Paul Meyer
udkom, hvori de Undersøgelser om Nostradamus findes, som
ovenstaaende Citat sigter til, havde en anden Lærd, Tyskeren
Earl Bartsch, ogsaa beskjæftiget sig med Nostradamus og
var kommen til lignende Resultater^). Blandt de Kilder, som
Nostradamus angiver, nævnes saa godt som kun tre i Bogen
selv, de andre findes i en Fortegnelse over Kilderne, som han
har føjet til for at vise sin Belæsthed og Troværdighed. De
tre, hvis Historie han meddeler, og hvis Vidnesbyrd han stadig
paaberaaber sig, ere Munken fra Montmajour, Munken fra
Guldøerne og Hugues de Saint-Cezari, ligeledes en Munk.
Allerede Diez havde bemærket 2), at den første maatte være
den bekjendte Troubadour, som kaldes Munken fra Montaudon,
da de fleste af de nedsættende Ytringer om andre Trouba-
dourer , som Nostradamus ' tillægger sin Munk , findes i det
satiriske Digt^), hvori Munken fra Montaudon behandler sin
Samtids og den foregaaende Tids Digtere. Baade Paul Meyer
og Bartsch vise ved Sammenligning af dette Digt og Munkens
bidske Ord hos Nostradamus, hvorledes disse ere laante fra
Digtet, hvortil er føjet Vers af et lignende Digt af en anden
bekjendt Troubadour, Peire d'Alvergne^). De andre Ting,
som Nostradamus's Munk har sagt, have for største Delen et
meget mistænkeligt Udseende og kunne i ethvert Fald ikke
tillægges ham med Rette, naar de ikke findes hos den Trou-
badour, hvis Navn Nostradamus har forvansket. Det, der
virkelig er taget fra Munken fra Montaudon, er ofte misfor-
staaet paa den groveste Maade og viser, som saa meget andet
hos Nostradamus, hvor ringe hans Kjendskab var til det Sprog,
som han gav sig Mine af at forstaa. Mange andre Steder er
det ikke hans Uvidenhed, der spiller ham et Pu^, men han
forandrer aldeles vilkaarlig efter sin Fantasis Tilskyndelser.
At flytte denne Troubadour fra Slutningen af 12te Aarhundrede

^) Jahrbuch fur romanische und englische Sprache wnd Liter af ur,

XIII, Leipzig 1874.
2) I c.
^) Bartsch: Grundriss der provenzaliechen Literatur, Elberfeld 1872.

Verzeichniss der Dichter, 305, 16.
*) ib, 328, 11. Se ogsaa Diez I c. p. 65-662 (75— 76i).

Digitized by VjOOQIC

til første Halvdel af 14de Aarhundrede var kun Smaating for
Nostradamus. Som Exeinpler paa den uhyre Forvirring i hans
Fortællinger og aldeles vilkaarKge Opdigtelse af Navne , Til-
dragelser og Titler, skal her blot anføres, at han lader Richard
Lovehjærte opholde sig i sin Ungdom hos Grev Raimon Be-
rengar den femte af Provence*), der begyndte sin Regering i
en meget ung Alder 1209; han lader ham ægte dennes Datter
Eleonore og deltage i Ludvig den helliges Korstog. Og den
Troubadour, som Haandskrifterne kalde « Greven af Poitiers«
uden at nævne ham ved Navn, bliver hos Nostradamus til
Philip den lange, som han gjør til Ludvig den Sdes Broder 2),
medens som bekjendt « Greven af Poi tiers« er Vilhelm den 7de
(9de) af Poitou i Begyndelsen af 12te Aarhundrede, Farfader
til Eleonore af Poitou, som var gift med Ludvig den Sdes
Bedstefader, og Ludvig den 8de var Tipoldefader til Philip
den lange, der levede to Aarhundreder omtrent efter Vilhelm.
Naar saa bekjendte Personer ikke behandles bedre, kan man
let slutte sig til, hvorledes Forfatteren omgaas med Krono-
logien for de mindre fremragendes Vedkommende. De to
andre Munke, af hvilke den ene til Dels havde benyttet meget
gamle Optegnelser efter Nostradamus's Sigende, ere lige saa
uægte som den første. Bartsch viser, at Hugues de Saant-
Cezari er den samme som Troubadouren Uc de San Circ, der
levede i Begyndelsen af 13de Aarhundrede, (^ fra hvem nogle
af de biografiske Oplysninger om Troubadourer, som findes i
Haandskrifterne, hidrøre; han nævner sig selv som Forfatter i
flere af dem. Nostradamus gjør nu sin Hugues de Saint-
Cezari til Forfatter af disse Biografier, og forsyner denne
Munks Levnet med forskjellige Fakta, der høre til Trouba-
dourens Levnet; og da saa dette skal fortælles, er han nødt
til at finde paa noget ganske ubekjendt^). Den anden, Munken
fra Guldøerne, der saa tidt med en vis Ærbødighed er bleven
nævnt som Nostradamus's vigtigste Kilde, der havde benyttet
Haandskrifter fra 12te Aarhundrede, kan vel ikke identificeres

*) Nostradamus, I c, Biogr. XLL Bartsch, Jahrb., XIII, S, 48.
^) ib. Biogr. LIX. Bartsch, I c. S. 60.
>) Bartsch, I c. S. 1(5 og 8. 36-^37.

Digitized by VjOOQIC

med nogen Troubadour; men det, der er fortalt om ham,
ligner i mange Henseender saa paafaldende den Historie , der
er sat sammen om Hugues de Saint-Cezari , at man næppe
kan betvivle, at det er Nostradamus's eget Arbejde^). Han
har ikke taget sig tilstrækkelig i Agt, hvad der heller ikke
altid lykkes ham i Digternes Biografier, hvor han ofte gjen-
tager sig selv og råber sine Tilsætninger ved de taabeligste
Historier. De andre « Kilder »» anføres kun hist og her og
synes opdigtede 2) blot for at bringe Afvexling og vel ogeaa
for at vidne om Forfatterens Lærdom. For at det ikke skulde
forundre nogen, at han var den eneste, der kjendte til alle
disse Kildeskrifter, som ikke omtales af andre, sargede han
for at lade dem forsvinde ved Fortællingen om, at de vare
bleven stjaalne fra ham (se ovfr. S. 7). Det synes nu temme-
lig sikkert, at et af disse forsvundne Skrifter er fundet. Det
er et Haandskrift med Troubadoursange, der nu findes i Paris ^).
En tidligere Ejer, hvis Skrift er det 16de Aarhundredes , har
gjort forskjellige Tilføjelser; denne Skrift har Paul Meyer
sammenlignet med Skriften i en lille Bog med Optegnelser
om Provences Historie og Troubadourerne, der til Dels findes
gjentagne i Nostradamus's Biografier og i hans Brodersans
Værk om Provences Historie (og denne havde netop benyttet
Optegnelser, som hans Onkel havde gjort). Disse Optegnelser
antages næsten med Vished tor at være skrevne af Nostra-
damus, og Skriften er den samme baade i dem og Manu-
skriptet. I dette findes desuden nogle Digte paa Provencalsk,
der ere indfarte i Haandskriftet efter de ægte, som om de selv
stammede fra Middelalderen. De ligne ganske de ligesaa
uægte Produkter, som træffes hist og her i Nostradamus's
Biografier og af ham tillægges forskjellige Digtere. Endelig

') ih. S. 16.

*) ^Das QuellenverzeichnisSj .... welches durch und durch erlogen
ist; BartBch, 1. c. S. 52. Sign. Meyer, Vie gér., t. V, p.264.

9) Le Chansonnier Giraud, Bibi. nat. Manuser, fran^ais 12774. Meyer
1. c. — En Udgave af Nostradamus's Biografier og andre Smaaekrifter
af ham tillige med Oplysninger om de Haandskriffeer, han har brugt,
er for længere Tid siden lovet af Chabaneau, men har paa Grund af
uventede Hindringer ikke endnu kunnet udkomme.

Digitized by VjOOQIC

har Nostradamus kjendt Navne paa Digtere, der kim findes i
dette ene Haandskrift^). Et andet Haandskrift, der synes for-
svundet, men til Dels findes i en Afskrift, er ogsaa bleven
nævnt som et af dem, Nostradamus maa have kjendt^). Det
er dog ikke Tilfældet 3).

Hvilken overvældende Mængde Forvanskninger af de i
Haandskriftet overleverede Biografier han har tilladt sig, har
Bartsoh vist i sin Afhandling. De utroligste Tilsætninger, de
taabeligste Fantasier vrimler det af; der er ikke den Fortæl-
ling hos ham, der ikke er gjennemvævet med lagnagtige Op-
digtelser, i de fleste er Digterens Navn det eneste rigtige og
det knap nok. Da han nemlig sagte paa alle mulige Maader
at tilegne Grevskabet Provence saa mange Digtere som muligt,
ere deres Fødesteders Navne forandrede, og de selv gjorte til
Medlemmer af adelige Slægter, som de ikke havde noget at
gjare med. At skaff'e Provence den Ære at have fostret de
flest mulige Digtere synes at have været hans Formaal, men
det kan ikke være dette ønske alene, der har bragt ham til
at begaa saa mange Falsknerier. Grov Uvidenhed i For-
bindelse med Lyst til at gjare sig til af sin Viden har ogsaa
spillet en EoUe ; naar Stoffet var for magert, maatte der bades
paa det, og selv om det var romantisk og æven tyrligt nok,
har det dog ikke været ham muligt at give Slip paa sin Lyst
til at lave Historier, der for avrigt ere meget tarvelige.

Hans Fortællinger om Elskovshofferne dele Skæbne med
det øvrige. Der anføres hos ham tre Exempler paa Tensoner,
som skulle være bleven bedømte ved Elskovshoffer. Disse
Tensoner har han ikke opdigtet, to af dem findes endnu i
Haandskrifterne, og det er altsaa muligt for os at undersage,
hvorvidt hans Beretning er falsk eller sand. I Jaufre Rudels
Levnetsbeskrivelse omtaler Nostradamus en Tenson mellem to
ellers ubekjendte Digtere Giraut eller Guiraut og Peironet (se
ovfr. S. 3). De kunde ikke komme til Enighed og henvendte

M Meyer, I c. p.661, 258—264 og tXXXI, p. 458-462.

^) Mspt. 2814 i BibL Eiccardiana. Cfr. Meyer I c. t XXXI, p. 459-462

og Bartsch I c. S. 143—144.
') Chabaneau i Bevue des langties rom., IX, 22.

Digitized by VjOOQIC

sig da til Elskovshofifet paa Pierrefeu og Signe. Saa vidt
Nostradamus; hvad Sagens Udfald blev, fortæller han ikke^).
Betragter man nu denne Tenson*^), viser det sig, at den har
sin dobbelte Tornada ^ det vil sige de Linier, hvori Digterne
udbede sig andre Personers Skjøn om Sagen, hvem af dem
der har Het og hvem Uret. Guiraut sender sin Sag «til
Pierrefeu, hvor den Skjenne holder Hof til Belæring«, og
Peironet vælger paa sin Side Slottet Signe, «thi der bor hun,
der holder Ungdommens Begejstring i Ære, og hun kan af-
gjare, hvilken af de to Anskuelser der er den bedste«:

Guiraut: A Peirafuoc tramet mon partimen
Hon la hella fai cort d^enseinhamen,
Car beutat a triat son gay cors jent; ,
Lo milhor tene per bon, que qu^ela'n dya.

Peironet: Et ieu volrai per mi al jugamen
Uonrat castell de Sinha el valen,
Car lay estay silh que manten joven
E sabra dir cal razon mays valria^).

Dette er en Tornada ganske af samme Årt som alle
andre. Hver Digter nævner 1 Person, her Jiver 1 Dame, som
han tiltror Kløgt nok til at kunne løse Spørgsmaalet paa en
tilfredsstillende Maade. Der findes ingen Hentydning til, at
det er en Domstol, de henvende sig til, eller at der skal
underforstaas flere Personer, skjønt der kun nævnes to, med
mindre man vil antage det for tilladeligt, fordi de to Damer
prædderede for Domstolen. Der er faieller intet, der berettiger
til den Formodning, at de to Slotte i dette Tilfælde skalle
betragtes som sanunenhørende , som Sæde for en Domstol.

^) Slgp. P. Meyer, 1. c. YI« sér,, t V, p. 474—479, hvem Opljsningeme
skyldes om Nostradamus's Fremgangsmaade ved Benyttelsen af denne
og de andre Tensoner.

*) Bartsch. Qr, 249, 2. Den er udgiVBt efter to af de fire Haandskrifter,
hvori den findes. I Udgaven efter Yatikanerhaandskriftet 5232 {Ar-
chiv fur das 8t d, n. Spradienj 34, S. 180) mangler dens Tomada.
— Det er egentlig en partimen, en Tenson, hvori den ene Part giver
den anden Yalget mellem to Anskuelser, som han fremsætter.

») P.Meyer I c, p.480.

Digitized by VjOOQIC

Udtrykket fai cort d'enseinhamen er trods sin Dunkelhed ikke
det samme som ten cort d'amor. Det kan ikke nægtes » at
der er lagt noget ind i Ordene, som ikke findes i dem. Digtet
bar han fra det Haandskrift, der har været i hans Besiddelse.
Men den Mistanke, som saaledes er vakt, forøges ved det
næste Exempel, Tensonen mellem Baimon de Miraval og Ber-
tran d'Avignon ^), der skulle have sagt til det samme Elskovs-
hof. Den er opbevaret i fem Haandskrifter*), men i intet af
dem har den nogen Tornada; Nostradamus har altsaa benyttet
den anden Tensons Tornada. Simon Doria og Lanfranc Ci-
gala vendte sig først til det omtalte Elskovshof, efter Nostra-
damus's Fortælling, men fandt sig ikke tilfredsstillede ved dettes
Dom, hvorpaa de appellerede Sagen til en højeste Instans,
Elskovshofifet paa Romanin. Deres Tenson findes desværre
ikke mere; i en Indholdsfortegnelse til det forsvundne Haand-
skrift^) nævnes to Tensoner mellem Simon Doria og Lan-
franc Cigala, som vi ikke kjende. Muligvis kunde den have
været lige saa oplysende for Romanin som den første for
Pierrefeu.

Først blandt de Damer, hvoraf Elskovshofifet paa Pierrefeu
bestod, nævnes Stephanette de Baulx, Datter af Greven af Pro-
vence. Den Greve af Provence, der havde en Datter Ste-
phanette eller Etiennette de Baulx, var Gilbert af Provence i
Begyndelsen af 12te Aarhundrede. Hans Datter, der var gift
med Raimon de Baulx, levede endnu 1150*). Lanfranc Ci-
gala nævnes 1243 som Dommer i Genua, 1248 som Konsul*).

^) Bartsch: 6rr., 406, 16. fel^. Jahrbuch fur rom. u. engl. Xiteratnr,
XIII, S. 82 og Zeitschrift fur roman. Thilologie, IX, S. 139, hvor det
viBOs, at Tensonens Bertran maa^være Bertran Folao d 'Avignon
og ikke Bertran de Lamanon.

») Eller fire, da de to ere af samme Oprindelse. Se Bartsch: Gr., § 24.

») Bartsch i Jdhrh., Xm, S. 64, Gr., 436; Zeitschr. fUr roni. Phil, VII,
210 og X, 596.

*) Vaissete: Histoire du Languedoc, Paris 1730—1745, fol., til, 468.
Ebert (Hermes, 1821, p. 73) har antaget, at dette Elskovshof bestod
endnu 1221, da Hermyssende de Posquiéres skulde være bleven gift.
Ved en Trykfejl staar hos Vaissete (t II, Preuves, p. 419) 1221 for
1121.

») Diez: L. u, W,, S. 458a (S. 568,).

Digitized by VjOOQ IC

Denne Domstol havde altsaa en Alder af halvandet Aar-
hundrede eller mere og har ikke efterladt sig noget Spor.
Tensonen mellem Ouiraut og Feironet er det eneste Sted, saa
vidt mig bekjendt, hvor Pierrefeu og Signe nævnes. Lanfranc
Cigala appellerer til Elskovshoffet paa Bomanin, der præsideres
af Phanette de Gantelmes, der endnu efter 1352 gjorde fiere
fornemme Folk forelskede i sig, da de kom til det Elskovsbof,
som hun paa den Tid holdt i Avignon (se ovfr. S. 6 og 13).
Tilmed var hun efter Nostradamus's egen Fortælling død 1348^).
Laura, Fetrarcas Elskede, der nævnes i Forbindelse med dette
Elskovshof og omtales som Digterinde, bliver aldrig hos Pe-
trarca omtalt i denne Egenskab. Havde hun virkelig kunnet
digte, vilde han næppe have glemt »at prise hende derfor.
Troubadouren Marcabrun, hvis Levetid Nostradamus ansætter
til Midten af 14de Aarhundrede, var en Samtidig af Jaufre
Budel, hvem han selv omtaler som en af sine Bekjendte; det
Digt, hvori denne Omtale findes, maa være fra Tiden mellem
1147 og 1150^). Den provencalske Biografi nævner ham og-
saa meget rigtig som «en af de ældste Troubadourer ». Efter
denne var hans Moder en fattig Kone fra Gascogne, Maria
Btuna^). Hun ophøjes af Nostradamus til adelig Dame og
berømt Digterinde; den stridbare Marcabrun, hvis hvasse
Tunge frygtedes overalt*), frembragte, efter Nostradamus, Vers
»saa yndige og velklingende, at de vare som en naturlig Har-
moni«^). Damernes Navne har han intetsteds fundet samlede.
Han har selv sammenstillet dem, en Del opfundne, som ogsaa
findes i hans Historier, en Del virkelige, men nogle fra en,
nogle fra en anden Tid.

Der bliver saaledes intet tilbage af Nostradamus's Beret-
ninger om Elskovshofferne. Var der noget sandt deri, maatte
det dog vise sig paa en eller anden Maade, men det modsatte
er Tilfældet: jo mere man undersøger dem, desto flere Mod-

^) Slgn.Diez: Ueber die Minnehofe, S.'49.

') Stimming: Der Troubadour Jaufre Rudel, Kiel 1878, S. 9.

3) Chabaneau: Les Biogr, des Tr., p. 9; Mahn: Die Biogr, der Troub.

S. 2.
*) E fo mout cridat et auzit pd mont e doptatz jper sa lenga.
») Slgn.Diez: L. u. TF., S.422 (S.48i).

Digitized by VjOOQIC

sigelser og Umuligheder opdager man. Bartsch betragter da
ogsaa alt, hvad der angaar Elskovshofferne hos Nostradamus,
som opfundet af ham selv^), og Paul Meyer slutter sin Af-
handling med følgende Ord: Aprés céla, il faut que Vhistoire
de la UUérature provengale soit débarrassée de ce faussaire
imbecile^).

2. Provencalske Biografler og Tensoner.

Skjønt vi maa forkaste Nostradamus's Vidnesbyrd i Over-
ensstemmelse med de to omtalte Afhandlinger, bliver der dog
et Punkt tilbage, som ikke er taget under Overvejelse i nogen
af dem. Kunde han ikke have kjendt en Tradition om Elskovs-
hoffer, som han i sin Bog havde behandlet paa sin vante
Maade og udsmykket for at gjere den og sig interessantere?
Kunde der ikke, om end alle Enkeltheder hos ham ere op-
digtede, dog bagved dem skjule sig en Forestilling i al Al-
mindelighed om, at saadanne Domstole havde været til? Kunde
han ikke i det Materiale, som han har benyttet, have fundet
Antydninger, der for os kunde have en ganske anden Værdi
end hans Tilsætninger? Der er kun liden Sandsynlighed for
begge Dele. En Tradition vilde man vel nok have fundet
Spor af ogsaa andre Steder end hos Nostradamus, og hvis han
selv havde faaet sine Ideer fra noget andet end de Exempler,
han anfører, 'Vilde han næppe have undladt at gjøre Brug
deraf. Vi ville imidlertid undersøge de Dele af den proven-
calske Digtekunst og dens Digteres Historie, der have været
Grundlag for hans Fremstilling, det vil da ogsaa vise sig, om
en Tradition kunde være udgaaet derfra.

Det er de provencalske Biografier og Tensoner, som No-
stradamus benytter ved sin Omtale af Elskovshofferne. Disse
fremstilles af ham som en Art Samfund eller Forening, hvis
Opgave det var at bedømme de vanskelige Spørgsmaal om
Kjærlighed og, som det synes, ogsaa om andre Ting, som
Digtere stillede til hinanden i den Hensigt at føre deres Strid

*) Om Elskovshoffet paa Pierrefeu: Allein das ist ofenbarer ZusatZj

ivie dlleSj waa sich auf die Liebeshofe beziehtj L c. p. 22.
») I X. p. 664.

Digitized by VjOOQIC

derom paa Vers. Disse Foreninger eller Bedømmelseskomiteer
bestod mest af Damer og det skal vel antages, at de have
været samlede til bestemte Tider, dog siges herom intet. Ad«-
gang til dem var fri for alle {•ouverten).

1 Biografierne findes intet, der kunde henføres hertil. De
tre Tensoner, som Nostradamus benytter, ere ikke omtalte
deri, og vel forekommer Ordet cortz mange Gange, hvor der
tales om Stormændenes Hoffer, som Digterne besøgte, men
cortz d'amor nævnes intet Sted, Navnene Pierrefeu, Signe og
Bomanin lige saa lidt. Tensoner omtales mange Steder, men
hvad Stridens Udfald blev, eller om nogen dømte i Sagen, er
ikke optegnet. En Grevinde af Die er hos Nostradamus
Medlem af et Elskovshof^); en Biografi, der for øvrigt er
meget kortfattet, handler om en Grevinde af Die, åer var
Digterinde, men den anden Værdighed tillægges hende ikke^).
Det maa altsaa være Tensonerne, der skulde kunne give Op-
lysninger. 1 disse Digte findes, som tidligere bemærket, ofte
ved Slutningen en Henvendelse af Parterne til en, to eller tre
Personer, der anmodes om at bedømme Sagen. Dette er dog
ingenlunde altid Tilfældet, der er mange flere Tensoner, hvor
ingen Dommer nævnes, end de ere, hvor andres Dom er paa-
kaldt. Af de 125 Tensoner, der ere udgivne, ere over 80
uden Dommere, 40 med Dommere. Disse sidste ere fordelte
paa følgende Maade: 15 tilfalde Damer, af disse har en enkelt
tre Damer, 9 to, 5 en; i 7 er der nævnt en Mand og en
Kvinde. De andre tilfalde Mænd. Netop den Omstændighed,
at der udvælges Dommere, synes at tale imod, at Tensonerne
skulde have været forelagte til Bedømmelse for et Elskovshof.
Hvorledes skulde det forklares, at enkelte udpeges af den
samlede Domstols Personale? Hvis man vilde antage, at det
er de præsiderendes Navne, faar man Nostradamus selv til
Modstander, thi ingen af de Damer, der forestaa hans Elskovs-
domstole, er nævnt i nogen Tenson undtagen de to Damer til

') L c. p. 47. Der har maaske existeret en anden Grevinde af Die
(sign. A. Thomas: Francesco da Barberino, p. 117), men N. sigter i
sin Fortælling til et Digt af den i den provencalske Biografi omtalte.
Sign. Bartsch, I c. p. 80.

2) Chabaneau: Biogr.^ p. 47; Mahn: Biogr., S. 3.

Digitized by VjOOQIC

Pierrefeu og Signe, som han selv har forsynet med Navne, da
disse manglede i Tensonen. Der er kun to Domme tilbage,
der afslutte en Tenson. De ere begge afsagte af en Mand,
og ere begge i rhythmisk Form^), hvad de vel skylde deres
Opbevarelse; som oftest var Afgjørelsen naturligvis fremsat
paa Prosa. For Resten er vist denne Anmodning til andre
pm at sige deres Mening tidt kun en Høflighed; da der for
det meste udnævnes to, bliver Afgjørelsen noget vanskelige),
men, at der i flere Tilfælde har fundet en Bedømmelse Sted,
eller at Henstillingen i ethvert Fald ofte er gjort for at frem-
kalde en Afgjørelse, kan heller ikke betvivles. Saaledes kan
det næppe være en blot og bar Høflighed i en Tenson mellem
Guilhem de H Tor og Sordel, hvor den sidste Tornada
ender med, at «Na Con ja bør afsige Dommen sammen med
N'Alazais, og saa maa vi alle være hende taknemlige der-
for e^); rimeligvis heller ikke i den Tenson, der er tilbage
mellem Simoni Doria og Lanfranc Cigala; den sidste siger
nemlig om den af ham valgte Dame Na Flor, at hvis hun
er enig med ham, bryder han sig kun lidt om, hvis den anden
valgte Dommer, Troubadouren Jacme Grill, holder med
hans Modstander^). Et Sted siges det endogsaa af den, der
har det sidste Ord i Tensonen, at han forkaster ikke den
Dame, som den anden har foreslaaet, men han vil tilføje en,
han ønsker nemlig, at Grevinden skal deltage i Dommen, uthi

V) Diez: Foesie, S. 108a (191i). De to Exempler findes: Mahn: Werke,

IV, 250 og Bartsch: Chreatomathie prov,, p. 74.
») Meyer, I c. p. 477,not 1.
3) Bartsch: Gr., 236, 12:

Car totz horn pros aabelis
de na Conja es grazis
Guillem son ucden pretz car,
cab n'Alazdis deia far
lo iutgamen e complivj
e tuit lo deuem grazir,

(Mahn: Ged. 661).
*) Simon ab mi si deu tener

Al mieu parer
Na flors esU nes acordantZj
Nom chal sen iacmes tem (1. ten) ab uos.

{Archiv f. das Stud. der neueren Spr., 34, 381).

Digitized by VjOOQIC

de ville da lettere blive enige » ^). I en partimen mellem
Sordel og Bertran de Lamanon foreslaar den første en Ridder
Johan de Valarie til Dommer «for at han kan bringe
Dommen til Frankrig« 2).

Den Dom, som Nostradamus's Elskovshof fælder i Spørgs-
maalet Proven9alere contra Lombarder, er* hans eget Værk.
Det er saa meget tydeligere, som den ikke passer til det, der
er Udgangspunktet i Striden, nemlig hvem der maa antages
at staa højest af de to Nationer i Krigsdygtighed, Gjæstfrihed
og Gavmildhed 3). Det er da en forunderlig Dom i den Sag
at give de provenfalske Digtere Æren, da der slet ikke er
Spørgsmaal om dem. Han har faaet sin Ide fra den næstsidste
Strofe, hvor Raimon nævner Troubadourerne og deres Kunst som
noget, Provence kan rose sig af i Modsætning til Lombardiet *).
De andre to Tensoner faa ingen Afgjørelse hos ham.

Hvad Betegnelsen cortz dfamor angaar, findes den lige
saa lidt i Tensonerne som i Biografierne. 1 dea partimen, der
har tjent Nostradamus saa godt, læses, som det vil erindres,
Ordene; hon la bella fai cort d^enseinhamen; desuden siger
Guiraut, der stiller Spørgsmaalet, ved Slutningen af det første
Vers til sin Modstander: Vos venserai, sol la cort Hal sia,
hvad der oversættes paa følgende Maade: «Jeg skal overvinde
Eder, naar blot Retten er ærlig»). Diez mente med Hensyn
til det første Udtryk, at Betydningen af Ordet cortz er altfor
ubestemt, baade Selskab og Ret, det sidste baade om flere og

M Maia la comtessa ah tot faich benestan

Voill que i sia, que miets s'acordaran.

(Raynouard: Choix des poés. orig. des troub.j IV, 30).
2) Bartsch: Gr., 437, 10. — Sidste Linie:

per quidh tramet lo iutgumen en fransa.

(M. Qed,, 1236).
') Digatz cal ant plus pretz cahal,

Li lombart o li pronensal,
Cais razonatz ni tenetz per plus pros
Fer mieils faire gerra conduich ni dos.

(M. Ged., 1087).
*) Bertran de tot auetz gran tort,

Que lai a trobadors prezans
Que sabont far c uers e chans

etc. {ib.)

Digitized by VjOOQIC

enkelte, til at noget med Sikkerhed kan udledes af disse Ord;
han fandt ogsaa nogen Betænkelighed ved Verbet faire i denne
Forbindelse i Stedet for tener'^). Paul Meyer oversætter dog
ligQfrem: ^oil la helle fait (^= Hent) cour d'enseignementn ^).
Men hvad menes med dette Udtryk? Der kan næppe være
tænkt paa Betydningen «Ket, Domstol », derimod nok paa
«Hof»>, og cort d^enseinhamen vilde da betyde: Hof til Be-
læring, det vil sige, til Undervisning i Anstand og Dannelse,
som er en Betydning, Ordet enseinhamen ofte har. Det hele
kunde altsaa forklares paa falgende Maade: »Hvor den skjenne
holder Hof og øver sin dannende Indflydelse«. Det er en
Hoflighed; saadanne Udtalelser brugtes i Digtenes Tarnada,
der var en Slags Dedication. Damernes Evner til at bibringe
deres Omgivelser starre Anstand og Ridderlighed fremhæves
ofte i Udtryk, der nærme sig til dette; de benævnes »Skole,
hvor man kan lære alt godt«^), « Skole i ridderligt Væsen og
Høviskhed«*), «hun (Digterens Dame) kan holde Skole i fint
Væsen »)^), og det kommer af, at de tidt ere som to Damer,
en anden Digter traf paa, «en Kilde, hvoraf man i Spandevis
kan øse Høviskhed og Ære« «).

1) Ueber die Minnéhofe, S. 18—19.

2) I c. p.475.

3) Fucele estoit de grant renon

Et escole de bien aprendre. *

(Raoul de Houdenc: Méraugia de PortlesgueZj p. 6).
*) Ecole noumée et proisie

De valour et de courtoisie,
(Baudouin de Condé: Li prisom d'Amour, v. 2920—2921. Dits et
Contes de Baudouin de Condé et de son fils Jean de Condé, p. p. Aug.
Scheler, BruxeUes, 1866—1867, 1. 1, p. 370).
*) Elle fait tout si graciet^sementj

Que nul n'y sgait trouver amendement,
Escolle peut tenir de courtoisie.
[Lespoésies du duc Charles d' Orleans, p.p. Aimé Charapollion-Figeac,
Paris 1842, p. 24, X, Str. 2).
«) En, elles trestous biens abonde;

Eles sont et rius et fontavne
En cui on puet a sele plaine
Cortoisie et honor puisier.
(Jacques de Baisieux: Les Fiez d'Amours, Scheler: Trouvéres belges.
p.184).

Digitized by VjOOQIC

Ordene «8o/ la cort lial sia* synes ikke egentlig at give
nogen Mening, naar la cort skal betyde Betten. Hvilken Bet
tænkes der paa? eller er det Hoffet? i begge Tilfælde maatte
man altsaa antage, at flere end de to Damer skulde demme.
Der skal sikkert læses Vacort: Bilæggelsen af Striden, Afgjørelsen.
Paa samme Maade siges andre Steder, at « Dommen skal være
ærlig », hvor der er Tale om Spørgsmaal af samme Art^).

To andre Tensoner ere bleven fremdragne og satte i For-
bindelse med Elskovshofferne, den ene af Caseneiive (se ovfr.
S. 9), den anden af Chasteuil - Gallaup (se ovfr. S. 11— 12).
Begge omtales i de proven9alske Biografier, der handle om
Savaric de Mauléon, en mægtig Adelsmand fra Foitou,
der snart paa fransk, snart paa engelsk Side deltog med stor
Iver i Kampene mellem de franske Konger og Johan uden
Land og dennes Søn. Savaric elskede en anset Dame i Gas-

*) Aimeric de Peguillan sender sit Digt til Troubadouren Sordel:
qem fassa iuiament nod
leial aiai com es usaz
qeu sia desencolpatz.

(M. Ged., 1189; Bartsch: Gr., 10,44.)
Ogsaa i den Tenson (Bartsch: Gr., 145,1), hvis Tornada nævnes hos
Diez (L c. p. 18) for at vise, at cortz kan belyde Dom, Mdet af en
enkelt, bør der rettes paa samme Maade:

Ca mo senhor En Ebles sia Vacort z
acortz bruges om Afgjørelsen af en Sag ved en Dom , jævnsides med
jut jamen hos Raimon Vidal:

Yos remanretz awueg et yeu
Al bo mati aurai mo sen
E mon a^cort perqu'ieu breumen
Vos deslieurarai vostr^afar,

(Diez, Z.c. p. 118.)
La Cume de Ste. Palaye: Dictionnaire de Vane, lang, fr. nævner
ogsaa denne Betydning og anfører et Sted af Cleomadés:
Gran debat avoit au jugier
En la fin fu li acors fais,
A ce que U seroit desfais.
I en jeu parti mellem Bretel og Prieus de Boulogne {B%bl. de VEc,
des Ch,, 17« serie, V, 352) hedder det til Slutning:
Sire, prendons GrietUer
Far (I, Por) acort å ceste fois etc.
Swlgn. por acordar om det samme Hverv i Archwes des missions
scient, IB sér., V, 233.

Digitized by VjOOQIC

cogne, Grevinde Guilhelma de Benaugues. Da han længe
havde gjort hende sin Opvartning uden at opnaa andet end
tomme Løfter, søgte han en anden Dames Venskab og vandt
det. Et Stævnemøde blev berammet. Men da Grevinde
Guilhelma hørte det, lovede hun, for atter at drage Savaric
til sig, alt hvad han ønskede, og bad ham komme til sig i
den Anledning, idet hun dertil fastsatte den samme Dag, som
han havde aftalt med den anden Dame. Ved hans Hof op-
holdt sig just da Fogeden fra Limoges , en Mand der forstod
sig paa at gjøre Vers ligesom Savfiric. De forhandlede da i en
Tenson det Spørgsmaal, om en Elsker i et Tilfælde som det
indtrufne skulde holde sig til sin første Kjærlighed eller vælge
den nye. Savaric kæmper for det første, hans Modstander for
det andet. Tilsidst blive de enige om at henstille Sagen til
tre Damers Åfgjørelse : Guilhelma de Benaugues, Maria
de Ventadorn og Damen af Montferrand, thi, som Savaric
siger, «de ere saa kyndige i Kjærligheden, at jeg giver deres
Mening mit Bifald«^). To Tensoner'^), som ogsaa nævnes af
Caseneuve, ere ikke bleven omtalte af andre og have saa-
ledes ingen Betydning. Naturligvis er der lige saa lidt Spor
af noget Elskovshof i dem som i de første. Den Tenson, som
€hasteuil-Gallaup skænker en udførlig Omtale, har hos ham
faaet forskjellige Tilsætninger, som kun hidrøre fra ham selv.
Indholdet er rigtig fremstillet, men. de tre Deltagere i
Tensonen hørte ikke til Hoffet i Provence, de to, Gaucelm
Faidit og Uc de la Bacalaria, vare omvandrende Digtere, og
Savarics Besiddelser vare vel for Qærne til, at han skulde have
noget at gjøre med Hoffet i Provence, hans Lensherre var den
engelske Konge. Det insinueres dernæst, at de Damer, som
opfordres til at dømme, ligeledes hørte til Hoffet i Provence.
Kun de to nævnes af Chasteuil, med Tilnavne, som kunde
passe i en Roman af Frøken de Scudery. I Tensonen hedde de:

1) Bartsch: Gr., 384, 1. — Sidste LiDie:

Prehosty damor sabon tan,
Quieu autrey so quen diran.

(M. Ged. 1131.)

*) BartBch: Or., 437, 10 og 225, 14.

Digitized by VjOOQIC

«mos Gardacors«^), Na Maria og Na Guilhelma de Be-
naugues; det ferste og det sidste Navn have ved deres Form
givet Anledning til hans latterlige Forvanskninger. I Digtet selv
er der ikke Tale om noget Elskovshof, heller ikke i Biografien,
der omtaler den. Paafaldende er det, at i begge disse Tilfælde
er selve den Dame, som har været Aarsag i Striden, sat til at
dømme i sin egen Sag. I den sidste drejer det sig nemlig
ogsaa om Guilhelma de Benaugues^).

Det er Nostradamus's Historier, der have bragt de to
Forfattere til i disse to Tensoner at se mere, end der er at
finde; navnlig synes hans Exempel at have været smittende
for den sidste. Men det er deres egne Studier, der have gjort
dem opmærksomme paa de formentlige Exempler paa Elskovs-
hoffernes Virksomhed, thi hos Nostradamus ere de ikke be-
nyttede, skjønt han fortæller om Savaric^), for øvrigt lutter
Opdigtelser.

Der er saaledes intet at finde i Tensonerne, der kunde end-
ogsaa blot Qærnt tale til Gunst for Nostradamus. Mod en Tra-
dition taler den Omstændighed, at de, der især have indladt sig
paa Fremstillinger af Elskovshofferne i det første Aarhundrede
efter Nostradamus, kun pege hen til ham. De have intet at an-
føre om dem undtagen, hvad der kan tages i hans Bog. For de
Smaatings Vedkommende, som Caseneuve føjer til, beraaber han
sig paa sin Læsning af Troubadourernes Digte, og for saa vidt
det angaar Elskovshoffer, har han kun betragtet Tensonerne
gjennem Nostradamus's Briller. En Definition fra Middelalderen
af Tensonen findes i Lovbogen for Akademiet i Toulouse, las Leys
d'amors, fuldendt 1356 afGuillem Molinier, Akademiets
Kansler. Den defineres paa samme Maade, som det er gjort
i denne Afhandling (se ovfr. S. 1), og her blive Dommerne ikke
udeladte som hos Nostradamus; idet Strofernes Tal omtales,
føjes dertil »desuden to Tornadas, i hvilke de skulle udvælge en

^) «Mit Hjærtes Ejerinde«.

*) Det er denne Tenson, som er bleven benyttet af Munck i Kongedatterens
Brudefærd, henlagt til en senere Tid. Savaric døde 1233 (Chabaneau :
Piogr., p. 47), og den norske Kongedatter kom til Spanien 1258.

3) Biogr. XXIX.

Digitized by VjOOQIC

Dominer, som kan afgjøre deres Strid eller Tenson»^). Dom-
meren skal fremsætte sin Mening paa Vers. Men der staar
intet om, at det er Damernes Domstol,* man skal kenvende sig
til, og at deres Dom skal sættes paa Vers.

Et eneste Sted findes en Beretning, der tyder — ikke paa
ElskovshofFer, der skulde dømme om Ret eller Uret i Tenson-
ernes indviklede Disputer, men paa en Bedømmelse og Ud-
mærkelse af Digte efter deres Værd. Det er den Fortælling i
Cento novelle antiche, som omtales af Diez^), der anser den
for at stamme fra en proven9alsk Kilde. Deri siges det, at,
da Grev Eaimons Søn blev slaaet til Bidder, blev der holdt
en storartet Fest i Puy Not re -Dame i Provence^), hvortil
alle Adelsmænd blev indbudte. Hvem der nu formaaede at
digte, de gjorde det og satte Melodi til, og fire vare ansatte
til Dommere, som skulde prise de Sange, der vare vellykkede,
og opfordre dem, hvis Digte vare mindre gode, til at gjøre
dem bedre. Men som det ses, er der ingen Tale hverken om
Damer eller Tensoner. Det synes dog ikke kun at have været
en midlertidig Foranstaltning, thi Guiraut de Calansons
Digt »Lo menor terz d^amort^ blev forelagt for Dommerne ved
Festen i Puy, som Guiraut Riquier, der kommenterede det,
fortæller (Mahn: Werke der Troub., IV, 199)*); da Guiraut de
Calanson digtede efter 1200, men Festen allerede nævnes før
dette Aar, maa den ha.ve bestaaet i længere Tid. I den Biografi,
der handler om Munken fra Montaudon **) , nævnes øjensynlig
den samme Fest, og det fortælles, at Munken en Tid var dens
Formand, indtil den opløstes. Men at være Formand for den
bestod, som det kan ses i den før omtalte Fortælling, i at

*) am do€i8 tornados j en lasquals devo jufge eligir, lequals difinisca
lor plag e lor tenso. Bartsoh: Chrestomathie prov., p. 374.

») Poesk der Troub., S. 232 (S. 27— 28i). Novella 64. (Novellino ndg.
1525 af Gualteruzzi). — Chabaneau: Biogr., p. 44—45 og p. 62. —
P. Meyer: Chanson de la croisade albigeoise, U, p. 899.

*) Dermed menes Fuy-en-Velai (Chabaneau, l.c. p.45).

*) P. Meyer, I c,

*) Chabanean: Biogr,, p.61; Mahn: Biogr,, S. 36. — Munken fra Mon-
taudon før 1200 (Diez: L, u. W., Chabaneau). Det kan altsaa ikke
være rigtigt, at han var dens Formand, til den opløstes.

Digitized by VjOOQIC

sarge for de tilstedeværendes Underhold og ikke i at bedømme
Digte. Desuden synes det at have været en ridderlig Fest,
ikke just en poetisk Underholdning, saa at det maa antages«
at Bedømmelsen af Digtene har væjret en Foranstaltning til at
forøge Festens Glans. At Grevens Søn fik Ridderslaget ved
denne Lejlighed, antyder ogsaa, at Ridderspillet var det over-
vejende^).

Naar altss^a alt, hvad Nostradamus har berettet om Elskovs*
hoffer, er falsk, maa man dog spørge: Hvor er da det Navn
les cours d/amour kommet fra? Hvorledes kunde han bruge
dette Navn uden Forklaring, som om Sagen var hans Samtid
velbekjendt, naar der ikke hos Skribenter efter hans Tid er
Spor af nogen Tradition, og han selv er den første, der taler
om Elskovshoffer?

3. Martial de Paris, dit d'Auvergne.

Martial de Paris, sædvanlig kaldt Martial d'Au^vergne, levede
paa Ludvig den Iltes og Karl den 8des Tid. Han var i Slut-
ningen af Aarhundredet Advokat ved Parlamentet i Paris og
synes at have nydt en vis Anseelse i denne Egenskab, men
desuden hav.de han vakt Opmærksomhed ved en Samling Digte :
Les vigiUes de la mort de Charles VIL Et andet Værk af
ham skulde opnaa en meget større Berømmelse; det er skrevet
paa Prosa og bærer Titlen: Les cinquante et ung arrestz
d'amours. Man ved ikke, naar det er udgivet, muligvis endnu
i 15de Aarhundrede, de ældste Udgaver, der kjendes, have
intet AarstaL En lærd Jurist, Benoit le Court, forsynede det
i 16de Aarhundrede med en juridisk Kommentar,, og de tal-
rige Udgaver, navnlig i 16de Aarhundrede, men dog ogsaa i
17de, ja endogsaa en i Begyndelsen af 18de Aarhundrede, vise,
i hvor høj Grad det blev skattet 2).

M P.Meyer oplyser (i. c), at Bertran de Boms Sønner Bertran og

I ti er blev ogsaa slaaede til Riddere ved en Fest i Puy.
^) Brunet nævner 2 Udgaver uden Aarstal, som skulle være ældre end

1520; den ældste Udgave med Aarstal er fra 1525, den næste fra 1528.

Første Udgave med Kommentar fra 1538; de senere fra 1538, 1544,

1546, 1555, 1566, 1587, 1611, 1627, 1731.

Digitized by VjOOQIC

Som Titlen antyder, indeholder Bogen Domme fældede i
Sager mellem Elskende. For at man kan vide, hvor Forfatteren
har Dommene fra, findes der foran disse en Indledning paa
Vers, hvor han forklarer, at i Slutningen af September hændte
det sig, at han kom ind i Amors Parlaments store Sal, just
som de sidste Domme skulde forkyndes. Han beskriver der-
næst Rettens Udseende, Medlemmerne, hvoriblandt der maa
være Damer, da han taler om les déesses^). Dette Sted], der
ikke er ganske afgjørende, er i øvrigt ikke det eneste, der viser,
at han har tænkt sig Damer som ♦Deltagere: en af Sagerne
bringes apar deuant les Dames du conseU d'Amours en la
chambre de plaisancen^). De andre Sager blive alle forelagte
for Mænd, Dommere ofte med højst besynderlige Navne saasom
le Preuost de dueil, le Baillif de Joye, le Marquis
des fieurs et violettes d'AmouTS, le senechal des
Églantiers, le Preuost d'Aulbespine, le Viguier
d'Amours en la province de Beaulté. Disse ere lavere
Instanser; Sagerne appelleres, og det hele gaar ganske juridisk
til, i Overensstemmelse med Fremgangsmaaden ved Parlamentet
i Paris. Parterne nævnes ikke ved Navn, de kaldes blot en
Elsker, en ung Dame o. s. v.

Den første Sag forelægges saaledes for le Preuost de
dueil af en meget indtagende Dame, som beklager sig over
en Elsker, der har tvunget hende til at føje ham i hans Vilje
ved at give sig Mine af at ville dræbe sig selv. Siden efter
har han rost sig af at have opnaaet hendes Gunst. Hun an-
drager paa, at han dkal gjøre Afbigt i bare Skjorte med et
brændende fire Punds Voxlys i Haanden, hvorhos han skal idøm-
mes en Bøde paa 4000 frcs. Hendes Sagfører, Amors Advokat,
fordrer desuden, at han skal forvises fra Amors Kige og ikke
maa lade sig se mellem hæderlige Folk, hans Gods skal kon-
fiskeres og tilfolde Amor. Han skal trækkes afsted paa en

*) Apres y auoit les déesses

En moult grand tHumphe & honneur:

Toutes legiates & clargesses,

Qui sgauoient le decret par ctieur.

(fol. 8 i Våg. 1544.)

») Tolvte Dom (M. 69 b fif.).

Digitized by VjOOQIC

Sluffe og piskes med friske Pilegrene og Stikkelsbærris o. s. v.
Sagen appelleres af Elskeren, da Dommeren i det væsentlige
følger den af Modparten foreslaaede Straf; men den Højesteret,
den indankes for, la court d^Amours, skærper Dommen. — Ved
den anden Dom dømmes en Dame, der har bibragt sin
Elsker en Rift med en Knappenaal, til at væde Saaret med
Spyt, til det læges. Den Sag, som Damerne dømme, handler
om et ungt Elskerpar, der have tilsvoret hinanden evig Kjær-
lighed, hvorfor Elskeren tror sig berettiget til mange For-
dringer som, at Damen ikke maa hilse paa nogen eller tale
med nogen, naar han ikke er til Stede, ikke blive vred, naar
han driller hende o. s. v. Denne indvender blandt andet, at
efter den Ret, der overholdes i Elskov, kan man ikke hindre
en Kvinde i at sladre eller le, naar hun vil. Damerne give
Damen Ret, den øverste Domstol Elskeren. — Et andet Sted
bliver en Kammerpige, der har aabenbaret sin Frues Kjærlig-
hedsæventyr for Manden, dømt til at staa i Gabestokken og
at holde sig Qærnt fra godt Selskab, hvis hun ikke vil blive
hængt ^). — Det forbydes Elskere at give deres Damer Lomme-
tørklæder, da det vilde se ud, som om Damen mistænktes for
at have Snue 2). Ogsaa denne Sag appelleres til den højeste
Ret ligesom de andre. — To Børn anklage Døden, som ved
at tage en smuk Dame ogsaa har dræbt hendes Elsker, hvis
Arvinger de ere. Døden forsvarer sig saa godt, den kan, og
mener sig ikke forpligtet til at møde for Amors Ret, hvad der
dog ikke tages til Følge ^). Det er indlysende af disse Ex-
empler, at vi ikke have med virkelige Domme eller en virkelig
Domstol at gjøre. De umulige og overdrevne Domme vise,
at. det kun er Digt. Hvorledes skulde en Domstol af den Art,
og soni idømte saadanne Straffe, have kunnet existere uden at
støde an mod Statens Love og oven i Kjøbet uden at efter-
lade andre Spor end denne Samling Domme? Forfatteren
har vistnok heller ikke tænkt sig, at hans Bog skulde antages
for en virkelig Samling Domme; hvis det havde været hans

') Nittende Dom (fol. 96 b ff.).

^) Syv og tyvende Dom (fol. 131 a fif.)-

^) Fire og tredivte Dom (fol. 155 b fif.).

Digitized by VjOOQIC

Hensigt, vilde han have fjæruet saadanne Sager som den, hvori
Døden optræder. Heller ikke den lærde Kommentator har op-
fattet den eller sin Kommentar som andet end Spøg, hvad
hans Slutningsbemærkning viser: Jam satis juvenes Itcsiimts,
parce bone lector et æqui honique facias nostros primos labores.
Af en senere Forfatter, Var i Has, antages den ogsaa for Fan-
tasi, for en Satire rettet mod Galanteri og Elskovshandler
paa Martials Tid^). Diez mener ligeledes, at Hensigten har
været at fremkalde Misbilligelse af forskjellige upassende For-
hold, der faa deres Straf ved den opdigtede Domstol 2). Hvad
nu end Hensigten har været, saa er det tydeligt for enhver,
der kjender noget til Troubadourernes Tensoner, at Martials
Domme hverken ere Kjendelser, der høre til disse Digte, og
heller ikke ere Efterligninger af saadanne. Der et ikke nogen-
somhelst Lighed med Riddertidens Opfattelse af Kjærligheden,
man savner aldeles den i Digtene stadig tilbagevendende Tanke
om Kjærligheden som DrivQeder til alt godt, en Tanke som
ikke mangler Idealitet og breder et formildende Skjær over
meget, der ellers har et mindre hyggeligt Udseende. Hos Mar-
tial er alt smaaligt og vulgært, draget ned i en lavere Sfære ^)
øjensynlig for at frembringe et latterligt Indtryk. Endelig
kunne disse Domme ikke være tagne fra Tensoner af den
Grund, ^t i Tensonerne indeholdes ingen virkelige Retssager,
hvorimod Martial netop stræber at frembringe et Virkeligheds
Indtryk ved at anvende de Former, der hørte til den bestaaendie
Rettergang.

Den Samling af Domme, som Nostradamus tillægger
Elskovshoflferne, giver han Navnet: Lous arrests d'Amour (se
ovfr. S. 2). Da man ingen Mistanke nærede til ham, var det

^) Eistoire de Charles VIII, la Haye 1691, 8*^, préface. Han bemærker,
at dens Satire især var rettet mod Hertugen af Bourbon, men han
giver ingen Grunde til denne Formodning.

») TJeber die Minnehofe, S. 106.

*) Der findes unægtelig ogsaa Produkter meUera Tensoner og jeux
partis, der vidne om stor Kaahed, men, medens Martial bestræber
sig for at komme Virkeligheden nær, stræbte den tidlige Middelalders
Digtere i den modsatte Ketning; de fremstille deres Emne som et
Tankeexperiment; det fantastiske Præg giver det større Noblesse,

Digitized by VjOOQIC

en almindelig Antagelse, at denne Samling havde existeret, og
at Martial havde, om ikke just kopieret den, saa dog efter-
lignet dens Pomme (se.ovfr. S. 14, 16, 18, 19), og altsaa i
Lighed mpd dens Navn kaldt sin Bog: Les cinquante et ung
arrestz d^amours. Det er maaske ikke usandsynligt, at For-
holdet er det omvendte, at den sidste har frembragt den første,
eller rettere sagt, da denne sikkert aldrig har været til, Mar-
tials Bog har givet Nostradamus, ikke blot Titlen til den fore-
givne Samling Domme, men i Forening med Tensonerne Ideen
til Elskovshofierne og deres Navn.

Det tør vel anses for givet, at han ikke har haft nogen
Tradition at støtte sig til. Mangelen af en saadan hos dem,
der efter ham have skrevet om Elskovshoffer, er tilstrækkeligt
Bevis. Han har i Tensonerne truffet Ordet cort den ene Gang,
som ovenfor blev omtalt, han kan under sin overfladiske Læs-
ning af andre Digtere og af Biografierne have truffet det
samme Ord mange Gange, vel at mærke aldrig med Betyd-
ningen cour d^amour, ja, han kunde mulig have set Forbind-
elsen la cortz del ver dieu d^amor^)^ som undertiden fore-
kommer i Digte, altid, som selve Ordene vise det, i allegorisk
Betydning og altid uden nogen Sammenhæng med Tensonerne.
Det er just ikke sandsynligt, at han har kjendt saadanne
Steder og dog ladet være at benytte dem; men selv om man
vil antage, at han har set disse Ord, maa han være gaaet ud
fra en Forestilling om deres Betydning, som han ikke har
kunnet tage fra dem selv, da intet Menneske vilde kunne falde
paa at tillægge dem den, naar ikke en andetstedsfra hentet
Tanke bragte ham til at se kjærkomne Exempler i dem. Des-
uden vilde ethvert ærligt Forsøg paa at opfatte dem i deres
Sammenhæng strax Qærne.den Slags Fantasier.

Denne ydre Paavirkning, sin første Ide, har han vist fra
Martial. Da han kjendte lidt til Tensonerne og vidste, at
to stridende Parter i dem hver forfægtede sin Anskuelse, og at
der skulde dømmes i Sagen, har han ment i Martials Domme
at træffe en Samling af disse Sagers Afgjørelser til Trods for

^) Et enkelt Sted endogsaa la cortz d'amor (Bartsch: Gr. 461, 102);
disse Steder viUe senere blive omtalte.

Digitized by VjOOQIC

den ringe Lighed. Det var jo ogsaa senere, i det 18de Åar-
hundrede, den almindelige Mening. Domstolen hos Martial
kaldes vel i Indledningen le Parlement d'Amours, men ellers
benyttes Ordet cour og et Par Steder findes endogsaa la courf
d'Amours^), Man maa derhos lægge Mærke til, at det var
en meget læst Bog i det 16de Aarhnndrede, saa at man ikke
var ubekjendt med Tanken om elskende Par, der forklage
hinanden for en Domstol, og Ordet cour d'amour kan have
været brugt derom lige saa godt som parlement d'amour, da
cour dog var det almindelige Ord for en Ret. Den her frem-
satte Formodning, der hidtil ikke er gjort gjældende, støttes i
høj Grad af felgeAde Iagttagelser. Efter at Nostradamus har
fortalt om de to Troubadourer, der appellerede fra et lavere
Elskovshof til et højere, tilføjer han, at han ikke har kunnet
finde dettes Dom. Dette er i og fbr sig meget naturligt, da
der kun findes saa yderst faa, to i det hele, af Domme an-
gaaende Tensoner. Naar han imidlertid siger, at han har søgt
forgjæves, ligger det nær at antage, at han har søgt efter den
i den Bog, som indeholdt Domme i Processer om Kjærlighed,
les Arrestz d*amours. Denne Mistanke vinder i Styrke ved et
Par Bemærkninger hos Caesar de Nostradamus, som nemlig i
Stedet for denne Slutning af Sagen sætter følgende til efter
Optællingen af Damernes Navne : et plusieurs autres grandes
é nobles Dames, dont on n'u peu recouurer les iugements ny
les arrests j quoy quHl me souvienne de les auoir veux im-
primez & commentes bien doctement^)^ en Bemærkning som
yderligere oplyses ved den Tilføjelse, han gjør til det Navn,
som Jehan de Nostradamus tillægger Dommenes Samling. I
Stedet for blot at sige, at man kaldte disse Domme Lous arrests
d'Ammirs (se S. 2) , giver han dette Udsagn en mere bestemt
Form: dont f urent faits les Arrests d'amourSy liure anden,
vieil & fort docte, que i'ay autrefois tenu^). Det kan næppe
betvivles, at der herved tænkes paa Martials Bog.

En Omstændighed kunde endnu tilføjes, der synes at vise.

') Første, anden, syv og tyvende Dom.
») le. p.257.

») ib. p. 583—84.

Digitized by VjOOQIC

at Nostradamus fra farst af ikke har tænkt paa at lade sine
Damer være Medlemmer af en Domstol, og forst senere har
gjort denne Opfindelse, tillagt den Navnet cowr d/amour og
søgt at redde Sandsynligheden ved at omtale flere Tensoner
som Gjenstand for deres Bedømmelse. Det er Paul Meyer,
der henleder Opmærksomheden dorpaa. I de Optegnelser, som
antages for at være skrevne af Nostradamus (se ovfr. S. 30),
findes ogsaa Laurette og Phanette omtalte. De roses for deres
digteriske Begavelse, i de mest ansete Digteres Nærværelse
indlod de sig ofte i lange Disputer om Poesien, og med dem
fulgte Huguette de Forcalquier o. s. v. Der anføres her flere
af de Navne, som i hans Bog tilhøre Damerne ved Elskovs*
hoffet i Avignon, nogle dog ikke paa samme Maade, men des-
uden ogsaa nogle andre, som ikke findes i Bogen. Om Elskovs-
hoffer tales der ikke» heller ikke om Bomanin, undtagen for
saa vidt som Phanette er aJDame de.Romanyn, qui depuys a
esté nommée la Phade ou fée de Bomanynn. De fleste af dem
opholdt sig i Avignon, forsikrer han, paa den Tid, da det
romerske Hof residerede der^).

Det kunde maaske syjiies , at Spergsmaalet Uot er flyttet^
og at det nu dreger sig om, hvor Martial d'Auvergne havde
faaet sin Ide fra. Der behøves ikke lange Undersøgelser for
at besvare det. Han havde den ikke fira Troubadourerne, som
han vel næppe kjendte. Derimod .strækker »g gjennem Middel*
alderens Literatur, særlig i Nordfrankrig« vistnok allerede fra
12te Aarhundrede en Bække Digte, indeholdende Fremstillinger
af Guden Amors Hof og Slot, hvdr han holder Bet og lader sine
Baroner, de mægtigste Vasaller, dømme i Sager, der handle om
Kjærlighed'). DisseBaronereré undertiden Fugle (se S. 23), hyppig

1) sign. P. Meyer, le. tXXXI, p.460. . ,

*) P.Ex. 12te Aarh. latinsk Digt PhyUis et Flora; 18de Aarh. Florance
et Elamcheflor, De Yemås la. åéesse d^Amor, La cour d^Amour; 14de
Aarh. Li pUm des chanoineases et des grises nmains. — Beslasgtede
PorestUlinger findes i Li fablel dou Dieu d^Amours, Boman de la
Bosej et Digt af Karl af Orleans, hvor Digteren kommer til Amors
Bolig (I hos Champollion-Figeac) ; de forskjellige Digte, der fremkaldtes
ved La Belle Dame saris mercy af Alain Chartier, lade ikke Amor
dømme, men vise dog den samme Tendens. «2Z faudrait olier
jiisqWafix Arrets d'amour pour avoir Vahoutissement de cette ten-
dance* (Gaston Paris i Bomania, XVI U887), 411, 8).

Digitized by VjOOQIC

ogsaa personifieerede Egenskaber. Ogsaa i Roman de la Rose
samler Guden sine Vasaller til et Baad, parlement. Denne
Slags Fremstillinger fortsattes i 14de og 15de Åarhnndrede,
og fra dem stammer paa en meget naturlig Maade den Tanke
hos Martial at drage denne Kjærlighedens Rettergang ned paa
Jorden og, sandsynligvis for at frembringe en pikant Virkning,
iklæde den de Former, som vare ham selv og alle andre vel-
bekjendte fra Parlamentet i Paris og andre Domstole.

4 Syttende og attende Åarhnndrede.

Der er ikke meget at sige om dem, der i 17de Aarhun-
drede gjorde Elskovshofferne til Gjenstand for Omtale; gjennem
de temmelig uskyldige Tilsætninger, der blot ere fremkaldte af
Onsket om en klarere Fremstilling, kjendes let Nostradamus
som eneste Kilde* Caseneuves Hypotheser om Elskovshoifernes
Overgang fra Sværdsiden til Spindesiden have intet andet
Grundlag end hans egne Tanker^ han viser os intet Exempel
paa et Elskovshof sammensat af Riddere. Det tidligere (S. 9)
anfarteSted af Peire Rogiers Biografi, hvori ban troede at se et
Elskovshof nævnt, fortæller blot, at Peire kom til Hoffet i Nar-
bonne; at nogen kan misforstaa det, er ikke let at fatte ^).

1 18de Aarhundrede hersker en livligere Bevægelse i Spargs-
maaiet, til Dels grundet paa et begyndende Studium af Middel-
alderens Literatuf. En Del nyt bringes frem, hvilken Betyd-
ning der kan tillægges det, skal ses i det følgende.

Nostradamus er stadig det Grundlag, hvorpaa der bygges.
Hertil gjøres adskili^e Tilføjelser, der for største Delen have
deres Rod i Forfatternes Fantaa. De findes navnlig hos
Chasteuil-Gallaup, hvis Evner synes at have været af lignende
Art som Nostradamus's ^). Disse urimelige, man fristes til at

^) Denne fejlagtige Udtydning ex fra Caseneuve gaaet over i Histoire
du Lmguedoe (1730—1746), m, 89 og til ^r* de vérifier les dates.
Dette omtales bos Biez {Ueber die Minnehofey S. 74), hvor det ogsaa
Tises^ at Gesualdos Konunrøtar til Fetrarca, der af Raynooard er bleven
nævnt i denne Sammenhæng, blot har en meget rigtig Oversættelse
af Biografiens Ord.

') Hans Upaalidelighed omtales af Ghabaneau i Bev, des lang. rom^ XII,
45 og XIV, 72 og 84; Biogr,, p. 96.

Digitized by VjOOQIC

sige løgnagtige, Tilsætninger ere falgende: Alt hvad der
siges om Greverne af Provences Hof, som om det
var et stort Elskovshof, eller i det hele taget havde
noget at gjare med disse. Foranledningen findes hos
Nostradamus, der omtaler Berengarernes Tid som en heldig Tid
for Troubadourerne. Forflyttelsen af det ene Elskovs-
hof til Aix. Hertil havde han ingen anden Grund end den,
at ban deri saa en Ære for sin By; medmindre det beroede paa,
at Aix havde været Hovedstad under Berengarerne, saa at det
altsaa var en Følge af den første Opdigtelse; UdkYnet parlement
d'amour kan have sin Grund i, at der var Parlament i Aix,
men findes for øvrigt hos Martial. Fortællingen om
Elskovshoffernes Ophold paa Landet om Sommeren,
i Byen om Vinteren, og om at Damerne af Pierrefeu
og Signe vare Enker; Fantasier u^en mindste Anledning.
At Pave Innocens beskyttede Elskovshoffet i Avig-
non er en behændig Forandring af Texten hos Nostradamus,
ligeledes, at Elskovshofferne ophørte med Aar 1382.
Ham selv ene og alene skyldes den Opdagelse, at Eong
Bene søgte at gjenoprette Elskovshofferne og indsatte en prince
d'amour og flere Underordnede, der skulde dømme om saa-
danne Ting, der i gamle Dage blev dømte af hine. Her er
det Navnet prince d'umour, der har hidført Forbindelsen; thi
la Féte-Dim i Aix, til hvis Udvidelse ved René der sigtes,
havde ellers intet, der kunde lede Tanken hen paa Elskovs-
hofferne, men der indsattes en Slags Embedsmand, en For-
mand for Festoptogene, som kaldtes prinee d'amour, men intet
havde at gjøre med at dømme ^). Her til£ejes imidlertid, at
denne prince d'omcmr fungerede et Aar ad Gangen ligesom

^) La Fete-Dieu beskrives i Oeuvres completes du rot Bene par le
comte de Quatrebarbes, Angers 1846, p. 178— 190. Der er i disse
Festforestillinger og Optog ikke det mindste literære, ikke Tale om
Bedømmelse af Digte, Kjærlighed eller lignmide Ting. Ogsaa flere
andre Byer havde en prince d'amour til Formand for deres Festlig-
heder, for Exempel Lille ved Ja Fite des Fous, hvor han ogsaa
kaldtes prince des Fous (Dinaux: Sociétés badineSy hachiques, chan-
tantes et littéraireSj Paris 1867, I, 336). Den taabelige Paastand om,
at denne Formand for Festerne i Aix skolde stamme fra Elskovs-
hofferne, gjentages i den nævnte Udg. af Kong Renés Værker, p. 179.

Digitized by VjOOQ IC

de, der vare ansatte ved Eiskovshoffet, at det festlige Optog ved
den nævnte Fest var til Minde om dettes Oprettelse, og at
fyrstelige Personer havde beklædt Stillingen som prince d'amour.
Intet af dette har nogetsomhelst at støtte sig til. De sidstes
Navne har han fundet i Tensoner og deraf strax udfundet, at
de maa have haft noget at bestille med Eiskovshoffet, og mindre
end prince kunde de da næppe have været. Alt dette er
bleven grebet med Iver af mange Eftersnakkere. Og ikke
mindre Virkning har Nævnelsen af Martial d'Auvergne haft.
Jo flere der skrive om Elskovshoffer, desto større blive de Laan,
som gjøres hos denne: Cbasteuil-Gallaup nævner ham som Ud-
giver af Elskovshoffets Domme uden at tale videre om Sagernes
Beskaffenhed; i Histoire du thédtre fran^ois ere ules jcdotmes
et les brouilleries des amantsa komne til som Gjenstand for
Dommene. Hos Ste. Palaye omtales Dommene som tvetydige,
dunkle og gaadefulde; Fontenelle ved Besked om Fremgangs-
maaden ved Elskovshofferne : der dømtes ^avec de certaines
formes^ ; han nævner ogsaa Martial som Samler af deres Domme.
Endelig udbreder Le Grand sig vidtløftigere om Sagernes og
Fremgangsmaadens Art. Hvis man ikke vil antage det ogsaa
hos ham for rene Fantasier, maa man indrømme, at det kun
kan skyldes Paavirkning fra Martial; thi skjønt han siger, at
der tales om Elskovshoffer i de gamle fortællende Digte, an-
fører han kun det ene Digt om Florance og Blancheflor, hvor
der hverken er Tale om Riddere eller Stævninger, Pengebøder,
Skilsmisse eller nogetsomhelst af den Slags, og hvis han har
tænkt paa andre Digte af lignende Art som det nævnte, vilde
ban heller ikke derfra kunne hente Exempler, der passede til
hans Ytringer om Elskovshoffer. Derimod stemme disse sær-
deles vel med Martials Bog, naar dens Domme gjøres til Domme
fra Middelalderen eller Efterligninger deraf, hvad Le Grand
netop antog dem for at være.

Ingen af alle disse Forfattere havde fremlagt noget Bevis
for, hvad de havde sagt, undtagen den sidste. Det Digt, hvor-
til han knyttede sine Bemærkninger, Le Jugement d'amour eller
De Florance et de Blancheflor^ er, som det kan ses af dets
tidligere anførte Indhold (se ovfr. S. 23) , ikke noget Exempel
paa et Elskovshof. Stridens Gjenstand, om Ridderen eller

Digitized by VjOOQIC

Klerken skal foretrækkes som Elsker, kande passe godt for en
Tenson , kunde altsaa have været bedømt af et af Nostrada-
mus's Elskovshoffer , men dermed er ogsaa Ligheden udtømt,
Englene ere ikke Damer, og Afgjørelsen af Sagen ved ^n Tve-
kamp vilde heller ikke passe for disse. At det Sted, hvor
Dommen skal fældes, betegnes som la cour d'Amour eller la
cort au Dieu d'amors^)^ er meget forstaaeligt, da det netop
er Kjærlighedsgudens Hof og Bet, som de to unge Damer
søge til. Dette Digt, som adskillige andre, hvor Kjærlighedens
Gud optræder dømmende, viser sig snarere som en Efter-
ligning af Kongernes eller regerende Fyrsters Better, der
sammensattes af deres højeste Lensmænd, ligesom Amor i
disse Digte samler sine Vasaller til Dom. Den eneste Dame,
der optræder som Dommer i et 9£ dem, er Venus ^), men ikke
engang Le Grand har fundet, at hun kunde r^ræsentere et
Elskovshof.

Medens Kostradamus paa denne Tid var kommen i Mis-
kredit (se ovfr. S. 19) , synes derimod Discours aur les arcs
triomphaux at have nydt stor Tillid. En Fortælling, som
denne uden Forandring havde taget fra Nostradamus, har hos
Le Grand faaet den samme Omdannelse, som Fortællingen om
Berengarernes Interæse for Digtekunsten havde faaet hos
ChasteuiL Begge fortælle, at Greveii af Provence 1162 gjorde
Kejser Frederik et Besøg i Milano og ved denne Lejlighed lod
en Mængde provencalske Digtere; som han havde med sig i
sit Følge, foredrage deres Digte for Kqseren, der blev saa be-
gejstret derover, at ban selv lavede et IMgt paa Provencalsk^).

*) V. 140 (Méon: Rectteil de Fabliaux et ConteSj Paris 1808, I, p.354—
365). Det er værd at lægge Mærke til, at i et andet Digt af samme
Indhold, Hudine et Eglantine (Méon: Nouveau recueil de FaMiaux
et ConteSj Paris 1823, I, p. 358— 363) foredaar den ene:
Alon encor qiterre aeignor
Qui no8 jugent å grant enor,

(V. 194-195.)
') Jean de Condé: Li plais des chanoinesses et des grises nonains
{Dits et contes de Baudouin de Condé et de son fils Jean de Condé j
p. p. Scheler, III, 1—48).
3) Nostradamus: Vies etc., Biogr, II. — Ogsaa omtalt, Vaissete, II, 496
og Milå y Fontanals: De los Trovadores en Espafia, Barcelona 1861,
8°, p. 65.

Digitized by VjOOQIC

Dette har Le Grand forstaaet^ som om Kejseren indrettede et
Elskovshof i sine Lande. Ingen ved ellers noget at berette
derom.

I Aaret 1727 var et Manuskript bleven fundet, hvis Ind-
hold Marquis de Paulmy senere offentliggjorde under Titlen:
Notice d'un manuscrit de la Cour amoureuse^). Det er en
Fortegnelse over c. 500 Personer, hvoriblandt ingen Kvinder.
Da der i Fortegnelsen forekommer Navne paa Personer, der
levede paa Earl den sjettes Tid, maa det altsaa antages, at
en Forening med de i Manuskriptet nævnte Medlemmer og
Navnet cour amoureme har bestaaet i denne Konges Tid.
Dens Formaal nævnes ikke i Haandskriftet, og nogen Slutning
kan ikke drages deraf. Det er tværtimod meget gaadefuldt.
De første Blade mangle, de følgende indeh<dde mange for-
nemme adelige Familiers Navne fra det nordlige Frankrig og
Flandern. Angivelsen af den Stilling, de indtog i Foreningen,
mangler. To Overjægermestere og 188 ArkivÉirer ere de følg-
ende. Derefter nævnes en Bække Dommere i første Instans
fra mange forskjellige Byer i Nordfrankrig, raadgivende Med-
lemmer, Skatmestre, Assessorer, Sekretærer« fire Opsynsmænd
ved «Elskovshaverne» forskjellige Steder i Landet, i Bretagne,
Senlis o. s. v., tilsidst 10 Jægere. Haandskriftet indeholder
desuden de adelige Personers Skjoldemærker. Det er ogsaa
bleven omtalt af andre ^), og man har derefter villet vide, at
under Karl den sjette blev dør indrettet et Elskovshof, og Dron-
ning Isabeau nævnes som den, der maa bære Skylden for Opret-
telsen af en saa frivol Anstalt. Men hvad vidste man egent-
lig derom? Intet. Det ser snarere ud som en Fortegnelse
over Folk, der skulde deltage i et Optog ved en Fest, end som
Medlemmer af et Elskovshof. I ethvert Fald er det ikke et
Elskovshof som de, hvorom der her har været Tale, siden
Damerne mangle, i^marque evidente de degeneration^)^ hedder
det et Sted^), men man maatte dog vel først vide, hvorfra

^) Mémoires de VAcadémie des Bettes-Lettres, VII, 287—290.
») Histaire de France p. ViUar^ XII, 97.

') BuUetiiis de VAcaå, royale des Sciences et Belles-Lettres de BruxelleSj
Vn, 1840, p. 339.

Digitized by VjOOQIC

Tingen nedstammer, inden man kan tale om Vanslægten.
En anden kalder det n association voluptueme* ^) med lige saa
liden Grund 2).

Hos RoUand findes af nyt Fortællingen om Guilhem de
Cabestanh og om det Elskovshof, som Bichelieu skulde have
holdt, desuden Henvisning til Digte fra 15de og 16de Aar-
hundrede, hvoriblandt særlig fremhæves et Digt af Karl af
Orleans. Deii førstnævnte Fortælling røber sig som uægte
paa flere Miiader. Der er i de ellers ret udførlige og meget
romantiske Biografier om 6. de Cabestanh ingen Antydning
af nogen Begivenhed af den Slags i hans Liv. Fortællingens
hele Tone tilhorer 18de Aarhundrede. Forfatteren nævner et
gammelt Haandskrift som sin Kilde, men der har aldrig vist
sig nogen haandskriftiig Fortælling af det Indhold, og hvor
dette Haandskrift findes eller fandtes, aabenbarer han ikke^)*

Om den Forsamling, hvor Richelieu lod en Del Damer
afgjøre et meget subtilt Spørgsmaal, der angik Kjærlighed,
tales der i en Bog, der udgav sig for at være Prinsesse Anna
af Gonzagas Memoirer, men hvis Forfatter er Sénac de
Meilhan, født næsten 100 Aar efter Prinsessens Død. Der
kan saaledes heller ikke skjænkes denne Beretning nogen Tiltro.
Men selv om. den var sand , vilde den dog intet betyde. Blot
den Omstændighed, at de tilstedeværende Damer fungere med
Titler tagne fra de virkelige Betters Personale, peger ganske
anderledes tydelig paa Martial d'Auvergne som Forbillede end
paa Elskovshofferne ^).

M VUlaret, I c.

*) Nogle Oplysninger om et andet Manuskript med en Fortegnelse over
Personer fra Karl den sjettes Tid, der vare Deltagere i en Forening,
som kaldes cour d'amour, ville h^we omtalte nedenfor.

^) Aretin: Ausspriiche der Minnegerichtey S. 34; Diez: TJéber die Minne*
héfe, S. 107.

*) Et Exempel paa Rollands Logik er følgende: Efter at have gjort den
Bemærkning, at Kichelieu og hans Damer sandsynligvis ikke havde
tænkt paa at holde Elskovshof, da Ordene cour d^amour ikke bruges
derom i Memoirerne, tilføjer han i en Note, at selv om disse Me-
moirer ere uægte og fra 18de Aarhundrede, beviser det blot, at en
Tradition om Elskovshoffer har strakt sig lige til dette Aarhundrede
tSlgn. EoUand, p. 64 og 174).

Digitized by VjOOQIC

At der tales om parlemmt d'amour efter Roman de la
Eose er ikke noget mærkeligt; selv om nparleinent» tages i
en anden Betydning end der, kan det umulig føres tilbage til
les cours d/amour. Navnet selv viser, hvorfra det stammer.
Ogsaa de Digte af Karl af Orleans , som ere bleven frem-
hævede, som om der i dem taltes om et Elskovshof, ere rent
allegoriske Digte, hvori det fremstilles, dels hvorledes Digteren
kommer til Cupidos Hof og lærer ti Bud af ham og tages i
hans Tjeneste, dels hvorledes han siden faar Lov at forlade
denne efter indgiven Ansøgning. Her bruges netop Ordene:
Amour tenoit son parlement.

Hvad angaar den Anekdote, som findes hos Chasteuil og
gjentages efter ham af fiolland, om nogle Festligheder i Italien,
hvor der Wév gjort Forsøg paa at gjenoplive Elskovshofferne,
saa anføres ingen Hjemmelsmand. Det er derfor ikke muligt
at tage noget Hensyn dertil , især overfor en Forfatter som
Chasteuil.

5. Les puys d'amonr.

Medens det ikke er muligt at finde noget literært eller
poetisk Samfund i Sydfrankrig, der bedømte og belønnede
Digte ^) , er det en let Sag at paavise deres Tilstedeværelse i
Nordfrankrig. Et saadant Samfund kaldtes puy, vel fordi
Dommerne indtog en højere Plads enten paa en naturlig eller
kunstig Forhøjning. Til denne almindelige Betegnelse knyt-
tedes ofte Ordene d'amour, hvorved det ikke antydes, at dette
Samfund skulde være en Domstol for Kjærlighedsanliggender,
men derimod, at Gjenstanden for dets Dom var Digte om
Kjærlighed, paa hvilke dette Ord ogsaa anvendtes 2); For-
manden kaldtes prince du puy, det Digt, der ved Bedøm-
melsen holdtes for det bedste, benævnedes couronné^ dets For-
fatter roi.

Flere Byer nævnes som Sæde for denne Slags Foreninger,

') De faa, utydeUge Spor af en saadan Institution ere omtalte ovfr.

S. 43-44.
') Sign. Boncom i II Fropugnatore, XIV, parte I, 49; Navne som Leys

d'amors o. 1.

Digitized by VjOOQIC

navnlig Arras, Valenciennes, Douai, Lille, Cambrai
og Caen. Oprindelig var det vistnok en Fest for den hellige
Jomfru, der havde givet Anledning til deres Oprettelse; de
kaldes derfor ogsaa puy Notre -Dame eller Notre-Dame du
puy f. Ex. i Caen^) og Valenciennes. Men Sangerne sattes
o^aa paa en særlig Maade i Forbindelse med denne Fest ved
et gammelt Sagn om et helligt Lys, som den hellige Jomfru
under en Pest i Arras skjænkede to Sangere, og som skaffede
de syge Helbredelse^). Dog fortaltes ogsaa andre Grunde til
Festens Oprettelse, f. Ex. i Caen, hvor der .kun foredroges
Sange til den hellige Jomfrus Ære. Det harte med til Festen,
at et Digt blev fremsagt eller sunget til Ære for den hellige
Jomfru, og det maa være bleven Skik at damme mellem flere
for at vælge det bedste og give det Prisen. Hvorledes det
er gaaet til, at profane Sange nogle Steder have faaet Over-
vægten over de gudelige, lader sig ikke (^lyse, men det er
tydeligt nok, at i Arras havde i 13de Aarhundrede Sangene
til den jordiske Elskede meget større Betydning end Lovpris-
ningen af Himmeldronningen. Arras synes paa den Tid at have
vundet sterst Berømmelse for sin puy d'amour; tilfældigvis
vare mange Trouvérer fra denne By og dens Omegn, og heri
kan man vel søge Grunden til dens By. Til hvilken Tid dette
Samfunds Oprindelse kan sættes, er tvivlsomt; af en os ube-
kjendt Grund synes det en Tid at have været ophævet eller
have holdt op med sine Møder, i det mindste udtaler en
Trouvére, Vilain d 'Arras (Midten af 13de Aarh.) sin Glæde
over at se le puy gjenoprettet, som hvis Maal han nævner at
holde Digtekunst om Kjærlighedien, Glæde og Begejstring højt:

Beau m^est del Puy que je voi restoré:
Por sostenir amour, joie et jovent
Fu estahUs, et de jolieté
En ce le voU essauchier boinement etc.^).

*) I Caen var det egentlige Navn: Le puy de la conception de la
Yierge (De laRue: Esaais hist sur les bardes etc, Caen 1834,11, 172).

*) Dits et contes de Baudouin de Condé etc. p. p. Scheler, IH, 260.

>) Louis Passy, i Bibi de VÉc, des Ch, IV« serie, V, p. 492. Dinaux:
TroHvéreSy jongleurs et ménestrels du nord de la France et du
midi de la Belgique t. DI {Trouvéres artésiens 1843), 11 og 466.

Digitized by VjOOQIC

En anden Digter, Jacquemars de Giélée, taler paa
lignende Maade henimod Slntningen af Åarhundredet om le
puy i Lille ^). I Vsdenciennes existerede le pui/ Notre-Dame
i 1229^). Senere fandtes en lignende Fest i Donai^) og flere
andre Steder i l^ordfrankrig^). Festen i Gåen omtales allerede
af Wace^). Det er dog især le puy^d^Jrras, der har Be-
tydning for LiteraturMstorien ; om den samlede en hel Skare
Trouvérer sig i Midten af 13de Åarhundrede. øjensynlig har
det været anset for en stor Udmærkelse at vinde Prisen med
sin Sang; Mindet om denne Hæder er bøvaret i Haand-
skrifterne, hvor en Pel Sange bære Overskriften couronné.
Digterne have sat Pris paa at opnaa den; en taler om den
Lykke, det vilde være for ham, om hans Sang blev belannet:

S^au Pui d/amours fut retemia mos chans,
Conquis auroie une eureuse soldée^).
•■
En anden, Jean de Benti, udtaler sin Ærgrelse og
Skuffelse over at være gaaet glip deraf og lover sig selv aldrig
mere at forsøge sin Lykke der:

Jamais au Pui ne diroie changon'').

Den hyppige Omtale i Digtene af le puy^) viser ogsaa,
hvor stor Betydning man tillagde denne Indretning, som be-
stod i flere Aarhundreder^).

Hvorledes disse Fester vare indrettede, hvorledes Digtenes
Bedømmelse foretoges, og i hvilket Forhold den stod til den
øvrige Del af Festen, er ikke oplyst. Der var en Formand,

*) Dinaux, til (Trouvlres de la Flandre et du Tournams), p.244.

») Dinimx, 1 1 {^owéres cambrémem)^ p. 9 og 10.

») 1330. Dinaux, 1. c

*) Bomania, XVI, 419.

*) La Conception de la Vierge (De la Rue, L c). — Paasy, L c. p. 49.

«) Dinaux, t. HI, 479.

^) tb. p. 301.

*) Dmaux, t. H, 805; ffl, 12, 13, 801, 343, 377, 469, 479; Scheler,

Trouv, bdges, p.l02, 104; Passy, I c, p.212, 491.
•) Le Champion des Dames af Martin le Franc, fol. e 8b (Uåg. Lyon,

1485); cfr. Bomania, I c.

Digitized by VjOOQIC

som kaldtes prince du puy^ vel ogs^^é prince d^amour^); denne
Formand, som i Midten af 13de Aarhundrede i Arras var
Trouvéren Jehan Bretel, bar sandsynligvis i Forbindelse
med nogle andre baft det Hverv at damme om de indleverede
Sange, der vel blev foredragne for Forsamlingen i dens Hel-
hed, men det kan ikke anses for sandsynligt, at denne har
skullet dømme; dertil vare Tilhørerne for talrige. Det synes
ogsaa at fremgaa af nogle Sange, at Dommerne vare et Ud-
valg; det er næppe den hele Forsamling, som Andrieu
Douce tænker paa, naar han siger, at hans Sang skal til
Arras at lade sig høre: »Der ere de fine Kjendere, som vel
forstaa at vælge den bedste af vore Sange » :

Changon, va fen tout sans loisir
Au put d' Arras te fat otr
A ceulz qui sei>ent chans foumir;
La sont li bon entende&ur
Qui jugeront bien la meillour
De nos changons etc.^).

En anden sender sin Sang til »det ædle Samfund ved
le puy, det bedste af alle, han kj ender«:

A la noble compaignie

Del Pui fais present

De ma changon, car ne sat millour gent%

Det er let at bestemme, af hvilken Art de Digte vare,
som blev Gjenstand for Bedømmelsen. Det viser sig nemlig
ved Betragtning af de Sange, som ere hædrede med Benævn-
elsen couronné, at det er Digte, som handle om Kjærligheden ;
de henvendes sædvanlig til en elsket Dame, Ejærligheden
prises, Digteren sukker dybt over sin Dames Kølighed, men
ender dog ofte sin Sang med Forsikringer om, at han des-

Hos Martin le Franc (I. c.) findes begge Benævnelser, i ældre Tider

kun den første.
») Dinaux, i HI, 76.
3) Passy, I c. p. 491.

Digitized by VjOOQIC

uagtet langt hellere hele sin Levetid vil stræbe at vaxe i det
gode ved Hjælp af Tanken om sin Dame end opnaa hvadsom-
helst af nogen anden. Det er f. £x. Jehan Bretels Mening:

Au pui d'Arras, canchon, va tesmoignier
Que pour ma dame aim miem amendiier
Tout mon vivant que joie recouvrer
P^autres toutes: si me soit elfej amie!^)

Det tilstedeværende Publikum var vistnok meget blandet,
og der er ingen Grund til at kalde Festen for cour brillante^);
ligesom Flertallet af de nordfranske Digtere vare af borgerlig
Herkomst, saaledes har ogsaa den poetiske Fest haft et borger-
ligt Præg, selve Formanden, Jehan Bretel, var en Borger fra
Arras. Adelige Damer og stolte Riddere har der vel ogsaa
været blandt Tilhørerne, men ikke nok til at forandre Festens
Udseende ^). Ogsaa senere vare disse Fester fortrinsvis borger-
lige; i Kouen f. Ex. nævnes i 16de Aarhundrede en prince du
puy, der var Kjøbmand i Staden*).

Det er ikke uden Interesse at sammenligne den hyppige
Omtale af le puy d'amour hos T?rouvérerne med den saa godt
som fuldstændige Mangel paa Hentydninger til noget lignende
hos Troubadourerne. Man føler sig end mere overbevist om,
at en tilsvarende Anstalt med en saa stor Betydning ikke har
været til i Sydfrankrig, før les jeux floraux blev oprettede i
Toulouse i 14de Aarhundrede. For saa vidt som nu, vel mest
paa Foranledning af Ordet amour, les puys d'amour ere blevne
ansete for det samme som les cours d'amour, er det fore-
gaaende egentlig tilstrækkeligt til at vise, at denne Sammen-
stilling beroer 'paa en Fejltagelse. Følgende Bemærkninger

») Bibi de VÉc, des Ch., XLI, 212.

*) Dinanx, t.III, p.422, har denne Betegnelse.

*) Fassy (1. c. p. 501) forsøger at opstUle en Liste orer de Digtwe, der
kunne have ræret Deltagere i Festen, han bemærker dertil: En fin
cette liste révéle et fixe le earactére éminemment bourgeois du Puy
d^amour , , , , U est constant que le fonds permanent et assidu ....
était compose de gens d^église ou de boutique, de marchands, de
cUrcs et de trouvéres,

*) Dinanx: Les Sociétés badineSj bachiques etc., t.II, p.377.

Digitized by VjOOQIC

ville tjene til at fremhæve Fer^eUen. Den Virksomhed, der
fordredes af en saadan puy d'amour^ gik ud paa at bedømme
Digted sterre eller mindre Fortjeneste i æsthetisk Henseende ^),
Indholdet var for saa vidt ligegyldigt, Tidens Retning med-
førte, at det drejede sig om Kjærlighed'). Men det var ikke
Spørgsmaal om vanskelige Forhold i Kjærlighedens Rige, som
Retten anmodedes om at afgjare, og Dommerne vare Mænd,
Kvinder nævnes i ethvert Fald ikke, ikke engang, hvor der
tales om Tilhørerne i Almindelighed^). Stridsdigte, jeux
partis^ synes ikke at være bleven foredragne, der tales ikke
heller om jeux partis couronnés. Rigtignok tiltales Formanden
for le puy i særdeles mange jeux partis, men deraf kan vel i
det højeste den Slutning drages^ at Digterne efter at den høj-
tidelige Bedømmelse var forbi, morede sig selv og andre ved
den Slags Spøg*). Snarere fandt det maaske , Sted ved det
Gilde, der rimeligvis endte Festlighederne.

Stridsdigtet kaldtes i Nordfrankrig jeu parti. Det var
lige saa yndet som i Sydfrankrig, Form og Indhold ganske af
samme Art. Ogsaa her nævnes en eller to, en enkelt Gang
tre Personer, i Slutningen af Digtet, som de, hvis Afgjørelse
af Striden ønskes. Skjønt der hyppigere udnævnes Dommere

O Sign. det anførte Digt af Andrieu Douce (S. 60).

') Det er bleven antaget, at Digterne skulde behandle et opgivet Emne

(Dinaux, III, p. 343).
3) I et Digt af Mahieu de Gand findes fø^nde Ord:
Bret^lj ma chanson env<xU
Vo8 aiy por ce que soit o'ie
Au pui devant la gent joli^
etc
. ' tSehefer: Trom. Idges, p. 132).
Passy [L c. p. 493, not. 3) antager, at Ordene la gent jolie sigte til
Kvinderne blandt Tilhørerne. Men la gent jolie er ikke »det smukke
Kjøn»; joli har sin oprindelige og meget hyppige Betydning: glad,
fornøjet, saaledes som Folk e^re red en Pest
*) Passy, I c. p.494. — De la Ene (t.J, 22S) har en Meddelelse om, at
de Sange, der indeholdes i Oxfoirder Haandskrifbet, alle ere kronede
Sange, aitsaa de 36 jeux partis ogsaa. Hverkcai Paul Meyer {Ar-
cJmes des missvows scient, II« ser., tV) eller de YiUBmarqué (tb,
I* sér., t V) omtale dette. Paul Meyer mcdd^er Haandskriftete Ind-
holdsfortegnelse fuldstændig.

Digitized by VjOOQIC

end i Tensonerne, er AntaUet af de Digte, hvor Damer an-
modes om at damme, mindre end blandt disse. Af 140 jetix
parUs^) ere 52 udea Dommere. I 4 af de avrige er det
Damer alene, der skulle dømme, i 6 1 Dame og 1 Herre,
i de øvrige Mænd. Om at henvende sig til en Forsamling
tales der aldrig, Navnet cour d'amour forekommer ikke,
heller ikke engang, som sagt, puy d'amour. I en eneste
Envoi henvende Digterne sig til a Damerne« uden at nævne
nogen bestemt 2). Der tænkes vel derved paa de Damer, der
vare til Stede, da Digtet blev foredraget. Der er ingen Grund
til at antage dem for en Forenii^ med eH bestemt Organisa-
tion. I Nordfrankrig er ikke en eneste Dom i et Stridsdigt
opbevaret, medmindre man vil regne Jean de Gondés
Digt: Be Vanumt hardi et de Vamant cremeteus for en jm
parti. Han fortæller, at to Damer, som han meder, bede ham
at afgjøre deres Strid, om den dristige eller den frygtsomme
Bejler elsker sin Dame højest; de sige deres Grunde, og han
udtaler sin Dom i fire Vers: Den, der frygter for at aabenbare
sin Kjærligbed for sin Dame, elsker stærkest^).

6. Les jenx sons rormel.

Hos nogle Forfattere omtaltes les jeux sous Vormel som
Nordfrankrigs cours d'amour. Foranledningen dertil maa søges
i Fauchet's Forklaring: »Ces plaids ou ieux souz Pormd
estoyent une assemhUe de dames & gentHshommes, (m se tenoit
comme un parlemsnt de courtoisie <& gentillesse pour y vuider
plusieurs differences* Il y en auoit d'autres en autres pro-
Vinces, selon quHl se trouuoit des seigneurs & dames de gentil
esprit^). Denne Forklaring kunde synes at svare omtrent til

») Af 184 ero 41 ikke udgivne. Over 90 findes hos Passy i hans meget

læseværdige Afhandling. Dog er deres Text ssodvanligvis ikke med-

ddt, derimod deres ladhold og Envoi,
*) Archiv fwr das Stud, der neueren Spr, 41, 870^871, jeiå parti meU.

Eaoul og Thierry.
') S«hdbr. Tromérea belges, nouiMe serie, Louvain 1879, p. 297—303.
*) Xea Oeuvres de Claude Fauchet, Paris 1610, 4°, p. 57a — I det fore-

gaaende har Fauchet anført et Sted af Bomanen OuUlaume de Dole

Digitized by VjOOQIC

den fra Nostradamus tagne Forestilling om et Elskovshofs
Natur. Naar man betragter den nøjere, ses det dog^ at netop
det væsentlige Punkt mangler, at det skulde være en Domstol
med et juridisk Tilsnit; Navnet mangler ligeledes. Men der
synes ogsaa ved jettx sous Vormel at forstaas andet. Lege
Dans og lignende Adspredelser. Dette var vel de Lege, som
oprindelig gik for sig « under Elmen«; dertil har da Morskab
af anden Slags knyttet sig: Samtaler og Disputer om alle
Slags Ting, oftest vel om Kjærlighed, det mest yndede Thema.
Man kunde tænke sig, at Tensoner og jeux partis have spillet
en Rolle ved disse Lejligheder; de plaids og differences , som
forefaldt, vare vel netop Spidsfindigheder af den Art, da det
var Folk med gode Hoveder, der vare til Stede ved disse
Lege. Ved en saadan Lejlighed kunde denne Spillen med
Klogt og Vid uden egentligt Indhold have haft sin Betydning
ved Vexelvirkningen med de lyttende Tilhørere, der have
glædet sig ved at følge de disputerende paa de vanskelige
Veje, de beredte hinanden, og have ægget deres Kappelyst ved
at give den af dem deres Bifald, som sindrig forstod at redde
sig, naar der ikke syntes at være nogen Udvej mere til at
byde Modstanderen Spidsen.

I Bomaner og Fortællinger bliver det tidt sagt, at Riddere
og Damer samledes, ikke just under en Elm, men i Slottets
Sale og til gjensidig Fornøjelse talte om Kjærlighed eller for-
talte Historier eller disputerede om et og andet; saaledes i
Begyndelsen af Løveridderen:

La corz fu a Cardud an Gales,
Aprés mangier parmi les sales
Li chevalier s'atropelerent
La au dames les apelerent

(Begynd, af 13de Aarh.), hvor denne Morskab omtales. Det er det
ældste Digt, hvori den nævnes (P.Paris i Mist. litt, XXTTT, p. 618),
for øvrigt ganske koriåkttet; den synes derefter at have været Leg og
Dans. — Er det ikke blot det ældste, men ogsaa det eneste Sted?
Der nævnes vel Dans og Lystighed under aaben Himmel andre Steder,
men uden noget Navn. I Joufrois (herausg. v. Hofman und Muncker,
Halle 1880, V. 835— 848) foregaar det under et Pæretaræ.

Digitized by VjOOQIC

Et dameiseles et puceles;
Li un racontoient noveUs,
Li autre parloiewt d'amors ^).

1 le Lay dou Lecheor er der Tale om de Disputer,
plet, som Ridderne holde med hinanden, og om Kjærligheden
som Gjenstand for Samtalen:

Jadis a saint Pantelion,
Ce nos racontent li Breton,
Soloient granz genz asembler
Por la feste au saint honorer,
Les plus nobles et les plus heles
Du paiSj dames et puceles,
Qui dont estoient el pais

La estoient tenu li plet
Et la érent conté li fet
Des amors et des drueries
Et des nobles chevaleries

Molt oi ces chevaliers parler

De tournoier et de joster,

Uaventures, de drueries

Et de requerre lor amies: . •

D'icelui ne tiénent nul plet

Por qui li grant bien sont tuit fet^).

Naturligvis behøver man ikke at tænke sig disse Disputer
paa Vers. Stridsdigtenes Indhold kunde godt oversættes paa
Prosa, og der var vel ikke altid Digtere ved Haanden, de
betakkede sig maaske ogsaa for at improvisere Tensoner. Et
godt Exempel paa denne Slags Samtaler og Disputer i et Sel-
skab giver Begyndelsen af det lange Digt Les Fiez d'amours

^) Christian von Troyes såmtliche erhaltene Werke, herausg. v. W.

Foerster, B. II, Yvain, Halle 1887, 8«, v. 7—18.
>) Bomania, VII, p. 65-66 (v. 1— 7, 15—18, 65—70).

Digitized by VjOOQIC

af Jacques de Baisieux^). Han fortæller, at han havde
begivet sig paa Vandring for at sage Stof til et Digt og kom
til et Sted, hvor han forefandt mange fine og dydige Folk;
der var Damer af højere og lavere Rang, Kiddere, lærde Folk
og unge Piger. De talte sammen om Ejærlighed og udæskede
hinanden til at svare paa ganske ny opfundne Spargsmaal
derom :

Jakes de Baisiu mainte terre

Cherchie a por matere querre

De quoi peuM faire hiaz dis,

Ken tel lieu Va Diex (issene,
U trouveit a maint cuer sene
Et moult tres bonne compangnie,
Ki iert en honesté bagnie,
En cortoisie et en largece
En gentilece et en proeche.
Dames i out et damoiseles,
Chevaliers et clers et puceles,
Et en parlant se desduisoient
D'amurs, et lor cuers estruisoient
A la desputison d'amur.
L'uns faisoit å Vautre clamur
De qtcestions d'amurs noveles.

Der var der til Stede to unge Damer, som overgik de andre
i Vid. Disse bad de tilstedeværende at sige dem deres Mening
om det, som de vilde spørge dem om. Og dette var, hvad
Amors Len er, og hvilket Omraade det har:

Entre eles out ,ij\ damoiseles
De qui un pou vos parierat,
Et toutes les autres lairai;

Ces douz puceles de bon aire,

') Scheler: Trouv, bdges, p. 183—204 (v. 1-3, 18-25, 26—28, 38-40,
51-55, 62-71, 73-75).

Digitized by VjOOQIC

Eles et chil qui lå estoient,
Ensemble d'amors desputoient.

Tantost ces .ij, sages puceles
Kisent as autres dammseles,
Et as chevaliers ensiment,
Ke lor fesisent jugement
Tel qu'eles lor demanderoient.

Erranment les vi entremettre
De demander ¥est fiez d'amur
Et ke loing s^estent.

Ingen formaar at besvare Spørgsmaalet, og Digteren bliver

derfor anmodet om at svare og afgive Dom i Sagen. Han

mener rigtignok, at han ikke er kommen for at sættes til

Dommei* i et saadant Anliggende, men ikke desto mindre

giver han dog efter:

Lå clamur

N'ot nesune, car tot se teurent,

Et .i. pou en penser demeurent^

Puis disent que nus n'i sera;

iiJakes promiers nos en dira

Ce quHl en craitn. Et je respont:

« Ce que fen sat, vos en despont

Ensiment ke je Vai apris,

Mais grant chose aveis demandé;

Si ne m'aveis mie mande

Por jugement d^amur å rendre n, '

Det turde maaske ogsaa antages, at naar den samme For-
fatter ender sin Fortælling: Des trois chevaliers et del chainse^)
med en Anmodning til unge Mænd og Piger, adelige Damer
og Riddere om at damme om, hvorvidt Damen i Fortællingen
har vovet mere for Ridderen end han for hende , er der ikke

^) Dinaux: Trouv, etc, t.lll, 384; Scheler: Trouv. belges, p. 174; Méon:
Nouveau recueil de Fdbliaux et ConteSj Paris 1828, I, 103.

Digitized by VjOOQIC

Tale om et Elskovshof, som en Forfatter tænker^), men i det
højeste om et Selskab af den nævnte Art:

Or prie Jakes de Basiu

As bacelers ^ as puceles,

As dames et as damoisieles

Et as chevaliers ensiment,

KHl fachent loial jugement

Liqueis dHaz fist plus grant emprise:

U chil qui sa vie avoit mise

En aventure aimant sa dfime

U cele ki honte ne blame

Ne cremi tant ke lui irer;

Por s'amor s'ala atirer

Del chainse, si c'ai dit deseure;

Jugiés droit, k'Amurs vos honeure.

Hvorledes en saadan Disput tilfældig kunde. opstaa, og
de tilstedeværende opfordres til at afgjare Striden ved deres
Dom, kan ses hos Amanieu de Sescas i hans Anstands-
lære (Slutningen af 13de Aarhundrede) , hvor han raader den
unge Dame for at blive en paatrængende Bejler kvit at be-
gynde en Disput med ham om en eller anden Ting, f. Ex. i
hvilket Land de smukkeste Damer findes, og derpaa opfordre
nogle i Selskabet til at bedømme denne Sag:

E si fort vos enueja
son solatz eus fa nueja,
demandatz li novelas:
ucals donas son pus belas
o Gascas o Englezas

si apdatz ah vos
dels autres compånhos
queus jiitjen dreg o tort
de vostre desacort%

^) Dinaui, 1. c.

*-') Essenhamen de la donzela; Bai-tsch: Chr, pr,, p. 829— 330.

Digitized by VjOOQIC

Hermed kunde ogsaa sammenlignes den Maade, hvorpaa
nogle unge Herrer og Damer underholde sig i Boccaccios
Filocolo ved at udnævne en Dronning, hvem de forelægge alle
Slags vanskelige Spørgsmaal angaaende Ejærlighed, fremsatte
som Fortællinger. Hun afgiver da sit Skjøn derom; den, der
har fremsat Sporgsmaalet, forsøger nogle Indvendinger, som
atter blive besvarede, hvorefter den næste i Bækken begynder
en ny Fortælling. Dette er ogsaa bleven kaldt for Elskovs-
hof^), saa meget mere som Spørgsmaalene ligne mange af
dem, der ere benyttede i Tensoner; men der er den afgjørende
Forskjel, at ElskovshofFerne hos Nostradamus tænkes som en
fast Institution med en bestemt Organisation og Appel fra
det ene til det andet, men det ser man ikke noget til ved
disse ganske tilfældige Sammenkomster. I det sidste Tilfælde
er der ogsaa kun en, som dømmer. De svare da ikke til den
eneste Forklaring paa Elskovshoflfer , der findes, nemlig den
hos Nostradamus. Vil man se Elskovshoffer i disse Lege, da
maa man indrømme, at man har opgivet den oprindelige
Forestilling derom for at danne sig en til eget Brug, idet
man tillægger noget, der intetsteds i Middelalderen og intet-
steds hos Boccaccio kaldes cour d'amour, et Navn, som ikke
tilkommer det 2).

Det 18de Aarhundredes Bestræbelser for at bringe Lys i
Spørgsmaalet om Elskovshofferne førte kun til Forvirring. Var

M Landau: Boccaccio ^ sein Leben und seine WerkCj S. 37— 38.

') Benævnelsen corte d^amore forekommer hos Boccaccio nogle faa Steder,
saaledes i II Corhaccio (eller Laberinto d'Amore) (Op. volg, di Giov.
Boccaccio, Firenze 1828, V, p. 173). Det er et sørgeligt Sted, som
Forf. ser i en Drøm, hvorhen efter deres Død de komme, der have
levet for den sanselige Kjærlighed. — I Ste.-Palayes Dictionnaire de
Vane, lang. fr. ved Ordet cour findes følgende Bemærkning: Court
d^amour étoit une société de galanterie ainsi nommée og Henvisning
til en Bog Nature å'amour, fol. 16. Dette er den franske Overs,
af Mario Equicolas Bog Di naturæ d'Amore (oversat af Tourangeau,
Lyon 1597), hvor fol. 21 {ikke fol. 16) det nævnte Sted findes, et Citat
af Franc, da Barberinos Docmnenti d^Amore^ hvor Guden Amors Hof
omtales med tilhørende personificerede Egenskaber.

Digitized by VjOOQIC

tnan bleven ved den ferste Opfinders Meddelelser, havde det
hele været klarere. Nu var saa meget bleven draget ind
under Benævnelsen, at Slutningen blev en Bog som Hollands,
hjælpelast fortabt i den Uklarhed, som den skulde beherske.
Det var unyttige Bestræbelser; man søgte Beviser for noget,
der aldrig havde været til, thi Nostradamus's Fremstilling af
faste Domstole for Tensonerne er opfunden af ham selv, rime-
ligvis endogsaa Navnet. Man anvendte dette Navn og den
dertil knyttede Forestilling paa Ting, der vare vidt forskjellige
derfra og forenede hermed en Tanke, der fra farst af aldeles
ikke var bleven fremsat: at Elskovshofferne ikke blot dømte
om Tensonerne, men ogsaa om virkelige Uenigheder mellem
Elskende. Dette var noget ganske fremmed baade for cours
d'amour, puys d^amour og jeux sotis VormeL Da det blev
bemærket, at Sydfrankrigs Digtere ikke havde talt om cours
d'amour, men at de andre to Navne fandtes hos nordfranske
Digtere, flyttedes Elskovshoffernes Oprindelse fra Syd til Nord.
For at forherlige dem sattes Kongers og Kejseres Navne i
Forbindelse med dem. Det er kun lidt, hvad der er tilbage
af alt dette: Alt, hvad der er grundlagt paa Nostradamus's
Fremstilling, maa forkastes, baade hans egen og andres rod-
løse Opfindelser; puys d'amour og jeux sous Vormel føres
tilbage til deres oprindelige Grænser; af de faa Steder i
Literaturen, der vare bragte tilveje som 'Bevis, bliver intet
tilbage, dels fordi de med Urette anvendtes som Bevis, dels
fordi de skyldte selve Talen om Elskovshofferne deres Op-
rindelse. Kun Beretningen om et Elskovshof paa Karl den
sjettes Tid blev uforklaret uden dog at have nogen egentlig
Betydning, da det ikke er til den Tid, man henlægger Elskovs-
hofferne.

Det kunde synes, som om Sagen hermed var til Ende;
men en liden Ting, som hidtil var bleven temmelig upaa-
agtet, skulde snart voxe op og antage en Udstrækning og
Betydning, soln ingen havde tænkt paa. Crescimbeni havde
eQ;er et gammelt italiensk Haandskrift meddelt nogle Domme,
som han antog for at hidrøre fra Elskovshoffer ; men da
der ikke nævntes nogen Forfatter, og det Haandskrift, hvor-

Digitized by VjOOQIC

fra de vare tagne, var fra 15de Aarhundrede, var det ikke
muligt at benytte dem, som Rolland bemærker, den eneste,
der omtaler Citatet hos Crescimbeni. Det er Opdagelsen af
en original latinsk Text til disse Domme og dens Anvendelse,
der i denne Sag bliver Skjælnemærket mellem det 18de og
19de Aarhundrede, og som snart skal fremkalde en hel For-
andring i Opfattelsen af Spørgsmaalet.

Digitized by VjOOQIC

Anden Del.

Første Kapitel.

Nittende Aarhundrede.

JCit Overgangsled mellem den ældre og den nyere Tid danner
V. Ar e ti ns Afhandling om Elskovshofferne ^). Den første Del
deraf er en Gjentagelse af det, der fandtes hos RoUand om
dette Emne; Forvirringen er ikke mindre end hos RoUand,
snarere foraget ved Tilføjelsen af, hvad tyske Forfattere havde
sagt derom. Den anden Halvdel derimod indeholdt latinsk og
tysk Text til de af Crescimbeni fundne Elskovsdomme, flere
andre desuden og en dermed sammenhørende Fortælling om
Kjærlighedens Love, endelig et Optryk af den italienske Text
hos Crescimbeni. Den latinske Text havde han taget fra et
Haandskrift fra Aar 1451, som findes i Miinchen; den tyske
Oversættelse var besørget af Har t li eb og udgivet af ham
1482; for den italienske Texts Vedkommende var Aarstallet
1408 nævnt hos Crescimbeni efter Vocabolario della Crusca.
Da det latinske Haandskrift, tydeligt nok, var Afskrift, kunde
V. Aretin ikke afgjøre, om den latinske eller italienske Text
var den ældste. Denne Usikkerhed svækkede det nye Bevis-
middels Betydning, som saaledes kun forøgede Rækken af
usikre Beviser for Elskovshofferne med et af samme Slags.

Først da Raynouard i Bibliothéque royale i Paris fandt
et ældre Haandskrift af det samme Værk og anvendte sin

*) Aussprilche der Minnegerichte. Au8 alten Handschriften heraus-
gegeben und mit einer historischen Abhandlung uber die Minne-
gerichte des Mittelalters hegleitet von Christophor Freyherrn von
Arotin. Mtinchen 1803. — Chr. v. Aretin: Beitråge zur Geschichte
und Literatur. Stiick 5, Novbr. 1803, S. 67.

Digitized by VjOOQIC

Skarpsindighed og Indsigt paa Bestemmelsen af dets Tid og
de i det omtalte Personer, blev det tydeligt, at dette Skrift
havde en meget større Betydning end nogetsomhelst af, hvad
der tidligere var anset for brugbare Beviser. Han bemærker
det selv: uden det vilde han ligesom sine Forgængere kun
have været i Stand til at fremsætte løse Gisninger; men det
har givet ham et sikkert Bevis for, at Elskovshofferne bestod
allerede mellem 1150 og 1200, baade i Sydfrankrig og Nord-
frankrig ^).

Dette Værk kaldtes i Haandskriftet Ldher de arte amandi
et de reprobatione amoris edittis et compillatus a magistre
Andrea Francorum aulæ regiæ capellano; to trykte Ud-
gaver give det andre Navne, den ældste Tractatus amoris,
den anden Erotica. Efter Fabricius^) angav Raynouard
dets Tid til c. 1170. Det var ikke en Bog om Elskovshoffer;
Raynouard bemærker det meget rigtig. Forfatteren angiver
det som sin Hensigt, efter sin Ven Gualterius's Op-
fordring, at skrive en Lære om Kjærlighed for ham. Det
er til Støtte for sine Udtalelser herom, at han anfører de
omtalte Domme, som tillægges forskjellige, til Dels navngivne,
højtstaaende Damer, ikke i Forening, ved hver Dom nævnes
en enkelt, kun et Sted en Forsamling. Ved to af Dommene
tager en af de nævnte flere andre med paa Kaad.

Som Maal for sin Afhandling sætter Raynouard at fore-
tage en Undersøgelse om Elskovshoflfernes Existens, om deres
Sammensætning og Fremgangsmaade, og endelig om de Sager,
de behandlede.

I Modsætning til Millot, der havde stillet sig meget tvivl-
ende med Hensyn til Elskovshofferne, søgte Raynouard at vise
ved Hjælp af det fundne Haandskrift, at Nostradamus havde
haft Ret. Han benyttede derfor alt, hvad der tindes hos
Nostradamus om Elskovshoffer og antog, ligesom denne for-
tæller, at de havde hørt op i det 14de Aarhundrede. Det
fundne Haandskrift viste, at de vare til c. 1150, men det
maatte altsaa kunne antages, at de havde en tidligere Begynd-

') Des cours å'amour i Choix des poésiea originales des troubadours,

n, p.Lxxix-cxxiv.

') Fabricii Bibliotheca medias et infimæ latinitatis. 1754.

Digitized by VjOOQIC

else ; for dette mente Baynouard at finde Statte i en For-
tælling i denne Ars amandi om en Bidder paa Kong Årtus's
Tid, der drog ud paa Æventyr og fandt Kjærlighedens Love.
Disse Love opregnes, og de anvendes flere Steder i Bogen og
i Dommene. Fortællingen tydede altsaa paa, at man dengang
tillagde Lovene en høj Alder.

At de demmende vare Damer, fremgik af Ars afnandi,
hvor der ikke nævnedes nogen Mand som medvirkende ^). Og-
saa Nostradamus anferte kun Damers Navne, skjant han ved
sin farste Omtale af Elskovshofferne betegner dem som sammen-
satte af Damer og Biddere. De af Kapellanen Andreas nævnte
Damer: regina Almona eller Almoria, M. comitissa
Campaniæ, comitissa Flandrensis og Mingarda Nar-
bonensis, bestemtes som Dronning Alienor eller Eleonore,
den bekjendte Eleonore af Poitou, Datter af Grev Vilhelm
den 8de (lOde) af Poitou, gift 1137 med Ludvig den 7de af
Frankrig, og, efter at være skilt fra ham, gift 1152 med Hertug
Henrik Plantagenet af Normandiet, der faa Aar efter blev
Englands Konge; Grevinde Marie af Champagne, Ludvig den
7des Datter med Alienor, gift med Henrik den 1ste af Cham-
pagne; Grevinde Sibjlle af Flandern, Datter af Foulque
af Anjou, gift 1134 med Grev Thierry af Elsasz, som var
bleven Greve af Flandern nogle Aar far; endelig var Min-
garda, tydeligt nok, Ermengarde, Vicomtesse af Narbonne
1142. Den Forsamling af Damer, af hvem en Dom anfares,
kunde ikke bestemmes najere; Baynouard oversætter de latinske
Ord: curia dominarmn in Vasconia ved la cour des dames
en Gascogne^),

Om Fremgangsmaaden var der ikke meget ai; sige; man
kunde kun naa til Slutninger, der syntes at have en vis Sand-
synlighed: Quant å la maniére, dont on procédait devant ces
tribunaux, il parait que parfois les parties comparaissaient
et plaidaient leurs cames, et qice souvent les cours pronongaient

*) Raynouard forudsætter uden videre Omtale, at der i alle Dommene
tænkes paa en Forsamling af Damer, der dømmer.

^) Det er uheldigt, at det latinske Sprog ikke ejede nogen Artikel Da
det passede bedst for Baynouard, oversatte han dette Udtryk bestemt,
men intet forbyder at oversætte det ubestemt: en Forsamling.

Digitized by VjOOQIC

sur les questions exposées dans les suppliques, ou débattues
dans les tensons. Desuden mener han at kunne antage efter
nogle Udtryk i don Dom, som Damerne i Gascogne fældede,
at Elskovshoflferne gav Bestemmelser, der skulde gjælde for
alle; og at den i en eller anden Sag afgivne Dom betragtedes
som Rettesnor for lignende Tilfælde, fremgik af en af Dom-
mene, hvor aregina^ paaberaaber sig en Dom af Grevinden af
Champagne.

Den tidligere omtalte Tenson , hvoraf Nostradamus havde
benyttet sig til at frembringe Elskovshoffet paa Pierrefeu og
Signe, anføres ogsaa som Bevis for dettes Tilværelse hos Kay-
nouard; han fandt desuden Ordet cort^) i en anden Tenson;
endvidere et Digt af en ubekjendt, hvori besvaredes en Op-
fordring fra Troubadouren Guilhem de Berguedan om at
dømme i en Sag mellem ham og en Dame, som han elsker.
Denne Mand, siger Raynouard, afgiver sin Dom « efter sit
Raads Menings, hvori han altsaa mener at se en Antydning
af et Elskovshof2). For at vise Sagernes Art meddeles adskil-
lige af det nye Haandskrifts Sager og Domme, ligesom ogsaa
Reglerne i Kjærlighedens Lovbog.

Efter nogle Ytringer 3) i Raynouards Afhandling er det
indlysende, at han ved Elskovshoflfer navnlig tænkte sig en Art
Domstole af Kvinder, til hvem elskende Personer henvendte
sig, naar de havde noget at beklage sig over hos hinanden.
Men da han gik ud fra Nostradamus's Beretning, maatte han

') Bartsch: Gr., 167, 47. Dette Sted forandredes ved en heldig Rettelse
af Diez , hvorved la cort bliver til .Verbet acordar i Præsens med
apostroferet Pronomen, Vacort:

. . . perqu^ieu voiU e-m platz,
Qu'él Dalfin sia^l plaitz pausatZj
Qu^el jutje e Vacort en patz.

(Diez: Ueber die Minneh'ofe, S. 17).
^) per qu^eu ai pres conselh

qvi'a lauzor aparelh
ahdui comunalmen etc.

(Bartsch i Jahrb, f, rom, u. eng. lÅt, VI, 239) ;
ai pres c. jeg har taget det Raad o: den Beslutning. Ogsaa Diez
omtaler Stedet, l.c, p. 42.
^) ces tribunaux plus sévéres qu,e redoutables {l.c, p. LXXIX); det ovfr.
anførte Sted; Slutningen o. fl. St.

Digitized by VjOOQIC

ogsaa betragte dem som Domstole for Tensoner. Det ferste
skal dog øjensynlig betragtes som det egentlige, og fra Bay-
nouard af har det været et omstridt Punkt, hvorvidt der har
existeret Domstole af den omtalte Art. Det er først ved ham,
at denne Del af Spørgsmaalét har feaet nogen egentlig Be-
tydning.

Til Trods for den Klarhed og videnskabelige Methode, der
udmærker denne Afhandling i Sammenlighing med de fore-
gaaende, var der dog flere Steder fremsat saa besynderlige
Paastande ^) og saa faa Beviser bragte tilveje for at støtte
Resultatet, at Modsigelse ikke kunde udeblive. Alene den Om-
stændighed, at en saa mistænkelig Forfatter som Nostradamus
var benyttet som Udgangspunkt, ja som Bevis, uden noget
Forbehold, maatte forekomme letsindigt. Endogsaa hos en af
Sagens Venner tinde vi derfor følgende Udtalelse om Ray-
nouards Fremgangsmaade : Il a Vair de ne pas s'étre doufé
des difficuUés ni de la singtUarité de son sujet: aussi Vaborde-
t'il avec une confiance et une bonhomie étonnantés enpareil cas-).

De to herefter følgende Afhandlinger ere dog ingenlunde
polemiske. Den første skal blot nævnes for Fuldstændigheds
Skyld. Den udkom anonym i Leipzig 1821^) og skulde
være et Forsøg paa at samle, hvad der paa den Tid kunde
siges om Spørgsmaalet. Den bragte intet nyt , rettede intet
hos sine Forgængere. Nogle bibliografiske Oplysninger om de
trykte Udgaver af Ars amandi og en Fremstilling af dennes
Indhold havde en vis Betydning. Ogsaa de to Oversættelser
blev omtalte udførligere*).

^) F. Ex. den Paastand m. H. t. Dommerne i Tensonerne, at, naar bestemte
Dommere ere nævnede, maa det være sket, fordi der ikke var noget
Elskovshof i Nærheden [1. c. p. XCVI). — I Anledning af Nostrada-
mus's Fortælling om Lanfranc Cigala og Simon Doria erklærer han:
Voila encore un jugement dont nous ignorons le contenUj mais de
Vexistence duquel il n^est pas permis de douter {ih. p. CXXI).
' ') Fauriel i Hist. litt, XXI, p. 828. ■

3) Die Minnehofe des Mittelalters und ihre Entscheidungen. Leipzig
1821. 8". Forfatteren hed Andreas Spangenberg, ifølge Gråsse, Trésor.

*) Ved Omtalen af den italienske Oversættelse findes Navnet Torna-
buoni baade i denne Afhandling (S. 197) og hos Aretin (S. 50) sat i
Forbindelse med denne Text, efter Sigende ifølge Vocabolario della
Crusca^ hvor dette Navn dog ikke findes (t. VI, p. 80).

Digitized by VjOOQ IC

Den anden Afhandling var langt betydeligere og selv-
stændigere. Den var forfattet af £bert og fremkom samme
Aar i Tidsskriftet Hermes^). Denne Lærde havde henvendt
sin Opmærksomhed paa Tiden mellem Nostradamus og Trou-
badourerne for mulig at finde en Tradition om ElskovshoJfer i
den Tids Skrifter. Han havde dog kun fundet rent allegoriske
Fremstillinger af Kjærligheden, og naar Ordene cour d/amour
forekom, mentes dermed Kjærlighedsgudens Hof og ingen £ldkovs-
domstol. Heller ikke i Kreniker havae han fundet nogen Om-
tale af noget Elskovshof. Beskyldningerne mod Nostradamus
for Anakronisme søgte han at imødegaa for Elskovsboffernes
Vedkommende. Han saa i disse en smuk og god Institution,
stiftet i det øjemed at hæve Moralen, en Anskuelse som han
delte med Baynouard, og som tidt gjentages senere af franske
Forfattere, medens det foregaaende Aarhundrede snarere be-
tragtede dem som en latterlig Barnagtighed eller som noget,
der viste Tidsalderens Fordærvelse. Ebert fremsatte nogle
Indvendinger mod den Alder, som Baynouard tillagde Ars
amandi; han var tilbøjelig til at drage den meget længere
frem i Tiden, til Begyndelsen af 15de Aarhundrede.

Men Baynouards Theori fandt en farlig Modstander i
Friederich Diez^). Saa betydelig har hans lille Skrifts
Indflydelse været ^ at hans Opfaftelse, skjønt et vigtigt Punkt
deri har vist sig ganske uholdbart, endnu er den almindelige
i Tyskland. Den Opgave, han stillede sig, var at vise, at saa-
danne Elskovshoffer, der skulde have dømt i virkelige, ikke
opdigtede, Trætter mellem Elskende, aldrig havde været til;
den anden Side af Sagen, om de nemlig havde gjort Digte til
Gjenstand for deres Dom, var af ulige ringere Betydning.
Nostradamus kom saaledes til at staa udenfor Spørgsmaalet
og fik kun en kort Omtale, hvorhos Diez henledede Opmærksom-
heden paa det fårlige i at støtte sig til hans Vidnesbyrd, saa
længe intet endnu var oplyst om hans Kilder, da der allerede
var paavist saa mange Fejl i hans Fortællinger af Ste.-Palaye

M Hermes, 1821, Stttek IV.

*) Ueber die Minnehafe (Beitrage zur Kenntnisz d§r romantischen
Foesie. Von Friederich Diez. Erstes Heft, Berlin 1825, 8^).

Digitized by VjOOQIC

(i Millots Histoire littéraire des Troubadours) og af Tira-
boschi. Hvad Diez altsaa forstod ved Ordet Elskovshof, for-
klarede han med følgende Ord: Ich erUdre daher, dasz ich
unter Minnehof einen Verein verstehe, zur Schlicktung von
Liebeshandeln bestimmt, gleichvid, ob zugleich poetische An-
gelegenheiten darin verhanddt wurden oder nicht^). De faa
Steder af den proven9al8ke Literatur, som Raynouard havde
fremsat som en Slags Beviser, underkastede han en nøjere
Undersøgelse, navnlig den saa ofte omtalte Tenson mellem
Guiraut og Peironet, der havde tjent Raynouard til Udgangs-
punkt ligesom Nostradamus. Han fandt ikke Udtrykkene af
den Art, at de kunde anvendes om et Elskovshof med det
Formaal, som hans Undersøgelse gjaldt*). Nogle andre Steder
i Digte af forskjellige Troubadourer, hvor Udtryk som »Elskovs
Ret», « Kjærlighedsgudens Hof* og lignende forekom (de eneste
Digte, hvori Diez havde truffet Ord, der syntes at minde
om cour d^amour)^ havde øjensynlig kun en allegorisk Betyd-
ning'*). I et Digt af Bertolome Zorzi blev en Strid mellem
to Elskende forelagt Ejærlighedens Guddom til Bedømmelse^).
Men deraf at drage nogen Slutning med Hensyn til lignende
Sagers Bedømmelse ved et Elskovshof var ikke muligt, denne
Fantasi var dog altfor langt borte derfra. I to andre Digte,
som dernæst anføres, syntes det, som om man var rykket
Sagen meget nærmere. I dem begge drejer det sig om en Sag,
der angaar Kjærlighed, om hvis Afgjørelse de' stridende Parter
anmode, rigtignok ikke et Elskovshof bestaaende af mange
Damer, men en enkelt Mand. Digtene ere fra 12te Aarhun-
dredes sidste Tredjedel og 13de Aarhundredes Begyndelse, det
første et Digt af en ubekjendt. Svar paa en Opfordring fra
Guilhem de Berguedan, en Adelsmand paa den nævnte
Tid, der ogsaa optraadte som Digter (sign. ovfr. S. 75) , det

») I c. p. 3.

') ib. p. 17—19.

^) Segon lo dreg que tenon Vamador (Raynouard: Choix, IV, 29); segon

jutjamen d'amor {tb, p. 31); el dreg d^amor og sa cort (Bartsch: Chr.,

86); la cort del ver dieu d'amor (Mahn: Ged,, 134). Diez, Le. p. 19-21.
*) Der Troubadour Bertolome Zorzi. Herausg. von E. Levy, Halle

1883, Nr. 10; Mahn: Qed., 556; Farnasse occit. p. p. Rochegude, p. 210;

Diez, le. p.23— 26 og 109—114.

Digitized by VjOOQIC

andet en Novelle af Raimon Vi dal. Der manglede ikke
disse Digte andet for at knnne bruges som Beviser for El-
skovshofferne end netop selve Elskovshoffet; i denne Mangel
saa Diez derfor et Bevis mod Sagen. Han omtaler dernæst
den nordfranske Poesi og les puys d'amour (se ovfr. S. 57—63),
Digtet om Florance og Blancheflor (se S. 23 og 53 — 54), hvori
han, som man kan vide, intet Bevis ser.

Overfor Pogen : De arte amandi eller Tractatus amoris
stillede Diez sig meget tvivlende. Da han ikke fandt den
omtalt noget Sted, og de første Oversættelser og Bearbejdelser
vare fra Begyndelsen af 15de Aarhundrede, antog han, at
Bogen selv ikke kunde være ældre end 14de Aarhundrede.
Dette gav saaledes dens Oplysninger en tvivlsom Værdi, naar
det drejede sig om Personer og Forhold, fra hvilke Forfatteren
var skilt ved næsten to Aarhundreder. Denne Usikkerhed
forekom ham at forøges ved, at der mange Steder i Bogen
var blandet æ ven tyrlige Historier mellem det, der skulde gjælde
for virkeligt. Hertil kom, at der nogle Gange i Bogen findes
Henvisninger til den selv i Udtryk, der synes at betegne den
som en anden Bog, som om det Sted, hvor Henvisningerne
findes, ikke hørte til det Værk, som paa disse Steder kaldes
udodrina Andreæ capellanu. En af Dommene, hvori netop
en saadan Henvisning findes, ansaa han af den Grund for
opdigtet; og var en af dem det, kunde det med Sandsynlighed
ogsaa antages om de andre.

Skjønt han altsaa antog Bogen for Fantasi, mente han
dog, at den ikke var uden historisk Værd, adenn man kann
die darin éorkommenden Minnegerichte ohne Bedenken fur
eine Sitte der Zeit des Verf assers, d. h. des vierzehnten Jahr-
hunderts erkldren^ da er sie durch das ganze Werk als be-
kannt voraussetzt tmd andernfalls etwas seinen Zeitgenossen
Unverståndliches gesagt hoben wUrde« ^). Men at anse dem
for Domstole i Ordets egentlige Betydning holder han for
utilstedeligt. Disse judicia eller curiæ dominarum vare næppe
andet end Selskaber, indbudne ved en eller anden Lejlighed,
hvor man snarere til Underholdning end for Alvor anstillede

^) I c. p. 88; gentaget p. 90.

Digitized by VjOOQIC

Forhandlinger over visse Spergsmaal angaaende Kjærlighed,
som forelagdes Selskabet. De Forsamlinger, der omtaltes hos
Andreas, vare ganske formløse og kunde altsaa ikke betragtes
som Domstole. Saadanne juridiske Udtryk som Stævning,
Appel, Betsgyldighed o. 1. raaatte man ikke tænke sig i For-
bindelse dermed, der var ikke Spor deraf hos Andreas.

I Slutningen omtaler Diez det ovenfor nævnte Manuskript
til la Court amoureuse (se ovfr. S. 55 — 65), to Digte af Karl
afOrleans(se ovfr. S. 56 — 57) og flere andre Digte, der alle (til
Dels efter Ebert) henregnes til Allegorien^), et Digt af Alain
Chartier, hvori han af tre Damer, Katherine, Marie,
Johanne, stævnes til at forsvare sig i Anledning af sit
Digt, la Belle Dame sans mercy^ samt Martial d'Auvergne, hvis
Domme allerede Baynouard og Ebert havde erklæret for Fan-
tasier. Tilsidst nævnes den ogsaa ovenfor omtalte Boman om
Guilbem de Cabestanh men forkastes som sandsynligvis uægte.
Han slutter med at betegne Tanken om Elskovshoffer som op-
staaet ved de før nævnte Domme af enkelte Mænd og ved
selskabelige Sammenkomster, hvor der taltes om Elskov.

En Afhandling af Beiffenberg^) beskjæftiger sig mest
med Manuskriptet til la Court amoureuse. Han meddeler Ind-
holdet af et andet Manuskript af samme Slags, hvori ogsaa
Foreningens Love skulle findes, daterede Aajr 1400. Den kaldes
ligefrem la cour d'amour^ og det ses af den Bestilling, som 24
af Medlemmerne havde, at det var en literær Forening i Lig-
hed meå puys d'amour og jeux floraux. Her findes første
Gang Navnet cour d/amour om en jordisk Forsamling, men
her er ingen Kvinder, der ere Medlemmer, og ikke Tale om
Elskere.

Diez, antog at have bevist, at Elskovshoffer ikke havde
været til. Claude Fauriel, af hvem vi dernæst finde dem
nævnte'*), ausaa deres Tilværelse for temmelig utvivlsom, end-
ogsaa de sydfranske, som Nostradamus berettede om; dog

') Ogsaa tyske allegoriske Digte af samme Slags nævnes, ligeledes det

Chancer tillagte Digt court of Love,
*) Bulletin de VAcadémie royale des Sciences et Belles- Lettres de

Bruicdles, 1840, Nr. 5, p. 835—348.
3) mstoire litt, XXI (1847), 320-332.

Digitized by VjOOQIC

mente han, at disse kun vare literære Samfund og ikke op-
traadte før det 14de Åarhundrede. Da hans Afhandling drejede
sig om Andreas Capellanus, berørte den kun lejlighedsvis
Elskovshofiferne og bragte intet nyt i denne Henseende. Han
synes ikke at have kjendt Diez's Bog^). Men hvad Andreas
angaar, findes her den vigtige Oplysning, at Hieremias fra
Padua^), der levede i Slutningen af 13de Åarhundrede, nævner'
Andreas Capellanus og hans Bog i sin Fortegnelse over For-
fattere 3) og kalder ham Kapellan hos Pave Innocens den
fjerde; herved viser -altsaa Diez's Hypothese om Andreas's
Levetid sig uholdbar. Selv om han ikke var Kapellan hos
Innocens, der var Pave fra 1243 — 1254, har. han dog levet før
Hieremias; Fauriel antog 13de Aarhundredes Begyndelse for
den Tid, han sandsynligvis tilhørte.

Baade før og efter Fauriel falde forskjellige Udtalelser af
Arthur Dinaux om Elskovshofiferne i hans Værk om Nord-
frankrigs og Belgiens Trouvérer*). Han vidste intet derom,
skjønt han dristig taler om dem. EoUand nævner han som
en, der havde bevaret vigtige Oplysninger om den Sag, taler
om Karl den sjettes Elskovshof (han kalder ham Karl den 7de)
og om alle de fornemme og lærde Mænd, der hørte til det®).
Han antager, at JJordfrankrigs Elskovshoffer have efterladt
mindre tydelige Spor end Sydfrankrigs, ^parce que leurs arrets
badins n'ont pas été réunis dans un corps de droit dameret n ®).
Hvad forstaar han derved? Have nogen Elskovshoffer efterladt
Spor, er det netop Nordfrankrigs. Kort efter tiltræder han

^) Denne var i øvrigt bleven oversat paa Fransk 1842 af Koisin (Essai
sur les cours d'amour par Fr. Diez , traduit par Koisin) uden For-
andringer fra Forf.'s Side.

*) Jeremias el. Hieremias Judex, ogsaa kaldet Montagnonus el. de Mon-
tanione, var Dommer i Padua og skal være død 1300 (Jochen All-
gemeines Qekhrten Lexicon),

») Epitome sapientiæ. Venetiis 1505, 4°. Jeg har ikke kunnet faa denne
Bog at se.

*) TrouvlreSj jongkurs et ménestrds du nord de la France et du
midi de la Belgique, t I-IV. Paris 1837—1863.

*) 1. c. 1. 1 {Trouvéres cambrésiens) , p. 14 og p. 27.

•) I c. t. n (Trouvéres de la Flandre et du Toumaisis. Paris 1839),
p.46.

Digitized by VjOOQIC

Diez's Forklaring af Elskovshofferne (se ovfr. S. 78), men sam-
menblander snart derpaa cours d'amour, puys d*amour og
jeux S0U8 Vormd ^). Han forsikrer, at de existerede i Flandern
og Hennegau flere Aarhundreder, og at Andreas Gapellanus
omtaler en Grevinde af Flandern i 12te Aarhundrede, som
havde fældet talrige Domme i et Elskovshof*). Flere andre
Steder*) sager han at vise sin Uvidenhed.

Ganske anderledes forstandig er en kortfattet Omtale af
Elskovshofferne hos Weinhold*). Han holder sig væsentlig
til Diez; dog antager han deres Tilværelse i Nordfrankrig i
13de Aarhundrede for sikker, ligesom ogsaa, at deres Ind-
flydelse har fremkaldt lignende Institutioner i Rhinegnen. Men
han mener, at deres Betydning der ikke har været stor, trods
al Flid har han kun opdaget et Exempel, et Brudstykke af et
Digt fra 13de Aarhundrede^), hvori en Dame forelægger sin
Tvivl med Hensyn til sin Optræden lige overfor sin Elskede
for et Elskovshof og faar en Dom, hvorefter hun mener at
burde rette sig.

Der bringes ikke noget nyt, der kunde bevise noget, i en
Artikel af Vallet de Viriville*). Han forseger at vise, at
EIskovshofTer , der gjorde de Anskuelser til sine, som findes
udtalte hos Andreas Gapellanus, ikke have kunnet existere; de
vilde komme i Strid med Kirken, hvis de vilde gjennemføre
dem. Da der kun er paavist Exempler hentede fra Romaner^
men ikke nogen alvorlig Omtale af Elskovshoflfer, i en Krønike
eller et Dokument, anser han det for sandsynligt, at med deu
Betydning, som Raynouard søgte at hævde for dem, have de
aldrig existeret'). Endelig antager han, at der er bleven tillagt
Kvinder en særlig Indsigt i Følelsesliv og Galanteri, hvorfor
de ere bleven ansete for de bedste Dommere i saadanne sub-

') tb. p. 46-50.

*) ih. p.48. De tab*ige Domme ere to(!), og der tales ikke om noget

ElskoYshof hos Andreas.
») ih. p. 367; t. III (Trouv. artésiem, 1843), p. 285, 371, 392; t IV (Trouv.

hrahangons eto., 1863), p. XVIII.
*) Die deutschen Frauen im Mittdalter, Wien 1851, S. 183-184.
*) Dette vigtige Digt vil blive omtalt senere.
«) Revue de Paris, 1853, juilUt-ao^it
7) L ep. 371.

Digitized by VjOOQIC

tile Spørgsmaal," som Digterne afhandlede i deres Stridsdigte ^).
Deraf opstod da Forsamlinger af Kvinder, der dømte om denne
Slags Sager, og som man kaldte cours des dames (curiæ do-
minarum hos Andreas) og vel ogsaa cours d^amour. Men for-
uden Digterne, der forelagde deres Stridigheder for disse Dom-
mere, kunde det hænde, at virkelige forelskede under en literær
Form bragte -deres Følelser og Sorger for en saadan Domstol.

Et lignende Forsøg paa at bortforklare dem gjorde Paulin
Paris^), der fremsatte den Formodning, at selskabelige Sam-
menkomster, hvor Tensoner vare bleven foredragne, efterhaanden
senere hen i Tiden, da de ikke mere fandt Sted, vare bleven
forstørrede og forandrede gjennem Traditionen og opfattede
som virkelige Domstole, der idømte Straffe og Bøder. De
Beviser paa saadanne Sager, som fremsættes, siger han, ere
kun Spørgsmaal af den Art, som Tensonerne behandlede,
hvortil hverken hørte Domstol eller Anklagede eller Skyldige.

I C an tus Verdenshistorie (den danske Bearbejdelse, Bd. V,
S. 681—83) findes i en broget Forvirring Martial d'Auvergne,
Tensoner, Andreas Capellanus, lidt, der er taget fra Ste.-Palaye,
og noget, som det synes, fra Historien om Guilhem Cabestanh,
der blev stævnet for et Elskovshof. Ved tilbørlig Sammen-
blanding fremkommer, som det kan tænkes, et højst mærk-
værdigt Resultat, som Forfatteren kroner ved at gjøre Andreas
til Biskop i Spanien og fortælle, at Elskovslovene blev (»sam-
lede op paa den navnkundige Kong Arthurs Gravhøj«. (Sign.
nedenfor, andet Kap., tredje Afsn.)

Louis Passy®) benægter ligefrem Elskovshoffers Til-
værelse som Domstole for uenige Elskende. Han mener, at,
hvis noget har været kaldt cour d'amour, har det kun været
en selskabelig Tidsfordriv, blot til Fornøjelse; mulig det kun
er en Drømmers Hjærnefoster, en Moralphilosophs utopiske
Tanker om Kjærligheden.

Antony Meray^} er en ivrig Talsmand for Elskovs-

>) Det er tidligere vist, med hvor liden Eet det kan siges, at fortrinsvis

Kvinder dømte om Dispaterne meUem Di^rne.
») Hist lin., XXm (1856), p. 791-792.
») J5t5Z. de rÉc. des Ch., IV* sér., V, p. 494.
*) La Vie au temps des cours d'amour, Paris 1876, 8®.

Digitized by VjOOQIC

hofferne, en varm Beundrer af Middelalderens Skjønne, men
hans Begejstring fører ham stadig for vidt og bringer ham
til at opstille Faastande, der ere aldeles ubevislige. Hans
Bog er livlig skreven og behagelig at læse men ikke til at
stole paa; han har noget af en Nostradamus's Natur i sig,
hans Fantasi tager Magten fra hans Kritik. Hvad der findes
hos Nostradamus, har Meray uden videre taget for gyldigt;
han synes ikke at have kjendt hverken Paul Meyers eller
Bartsch's Undersøgelser om Nostradamus (se ovfr. S. 27 — 29),
Millot har ikke vakt hans Mistillid til denne. Han gjør endog-
saa selv Tilsætninger til hans Opdigtelser: Ermengarde af Nar-
bonne antages saaledes for at høre med blandt de hoa Nostra-
damus nævnte præsiderende Damer ^), skjønt hendes Navn ikke
findes iblandt dem, og skjent der heller ikke er Tale om
noget Elskovshof i Nostradamus's Fortælling om Feire Bogier,
hvor hun nævnes. Ligeledea fortælles, som om Forfatteren
vidste det, at Elskovshoffet i Avignon benyttede Lovene hos
Andreas Capellanus^). Ogsaa denne faar sine Forøgelser som,
naar det hedder sig om den samme Ermengarde, at hun har
afsagt fem af Dommene hos Andreas «med de Damers Bistand,
som hun kaldte til sig som Baadgivere» ^); Andreas nævner
ingen raadgivende Damer. Chasteuil-Gallaup bliver heller ikke
forsmaaet; vi gjenfinde her de fornemme Fyrster, der vare saa
naadige at indtage Forsædet som prince d/amour^) og Le Grands
Fortælling om Frederik Barbarossa, der oprettede et Elskovshof;
her hedder det rent ud, at det var i Tyskland, og at Jordbunden
ikke var gunstig for denne fremmede Plante. Da Meray omtaler
den Forsamling af Damer i Gascogne, som Andreas tillægger
en af Dommene, opstiller han den Hypothese, at det kunde
være «det Elskovshof, som Grevinden af Provence, Baimon
Berengar den 5tes Hustru havde oprettet« % Dette er ogsaa

M 1. c. p. 109.

») ib. p. 117.

«) ih. p. 146.

') ib. p. 208.

*) %b. p. 147; det er sagt af For&tteren, paa den foregaaende Side og

p. 109, at dette Elskovshof i Gascogne var til fra Begyndelsen 'af 12te

Aarhundrede, ganske vist uden noget Bevis.

Digitized by VjOOQIC

taget fra Chasteuil, der, som det vil erindres, henlagde et af
Nostradamus's Elskovshoffer til « Greverne af Provences Hof»
(se ovfr. S. 12). Ikke engang Nostradamus taler om Grevinden
af Provence i Forbindelse med Elskovshoflferne ; men selv om
alt forholdt sig rigtig i denne Henseende, hvorledes kan da
Meray, der antager, at Andreas levede og skrev sin Bog
c. 1170, lade ham anføre en Dom af et Elskovshof, der tidligst
kunde være bleven indrettet 1209, det Aar, da Beatrice af
Savoien blev Grevinde af Provence? Nostradamus selv bliver
gjort til en af sine Forfædre ved at nævnes som v^ancétre du
celebre prophMe ti ^)^ hvis Broder han var. Der skafifes ingen
Beviser tilveje, der kunde tjene Elskovshoffernes Sag. Rigtig-
nok fortæller han, at Krønikeskriverne sige om Grev Philip af
Flandern, at han gjorde sig forhadt af Elskovshoffernes ind-
tagende Personale 2) ved at lade en Ridder henrette, som han,
ikke uden Grund, beskyldte for at være Grevindens Elsker.
Krønikerne fortælle ganske rigtig denne Begivenhed udførlig
ved Aar 1175 og omtale Grevens Strænghed ved denne Lejlig-
hed; en af dem synes at beklage Ridderens sørgelige Død,
men Damer eller Elskovshoffer taler ingen af dem om % Man

») tb, p. 154; det er en Ubetydelighed, men hvorfor skrive den Slags
Ting uden mindste Nødvendighed? Det er let at overbevise sig om,
naar man vil vi4e det, ved at se efter i Cæsar de Nostradamus's Æst.
de ProvencCy p. 584.

') ib. p. 143.

*) Meray anfører aldrig sine Kilder. Historien findes i Reeudl des
historiens des Gaules^ et de la Frances t. XIII, p. 163 (i Bonedicti
Petroburgensis Abbatis Vita Henrid II Angliæ Begis) og p. 198 (i
Eadulfi de Diceto Imagines Historiarum); desuden hos Roger de
Hoveden {Annals of Boger de Hoveden, translated by Henry T. Riley,
London 1853 , t. I , p. 402). Efter Benedictus's ansete Krønike (Tiden
fra 1170—1192) lyder den paa følgende Maade:

Interim er at in Flandria quidam Miles, nomine Walterus de
Fontanis, qui velut Limfer inter minora sydera, sic inter commi-
litones suos nobili prosapia ortus, luce probitatis & scientiæ enituit,
JSunc vero, cum nota esset ejus probitas, ipsa comitissa Flandriæ
in amasium sibi adoptavit; adoptatum autem in sua recepit. Quod
cum prædictus comes Flandriæ comperisset, prohibuit ei semd, se-
cundo et tertio, ne domum suam intraret; sed ut mos est humanæ
fragilitatis semper niti in vetitum,. ipse hujusmodi monita parvi-
pendebat Tinde contigit, quod, cum prædictus Comes et Comitissa

Digitized by VjOOQIC

kunde let fremdrage mange andre saadanne Tilsætninger og
Unøjagtigheder. Til Bestemmelse af Andreas's Levetid har
Meray bragt en Del formentlige Beviser tilveje, som skulle
omtales senere. Dette Forsøg blev uden Følger paa Grund af

sua essent apud Sanctum-Chnerum & Comes simulasset se inde
recesswrum, Comitissa nuncium quemdam, secreti sut ccmsciuifi, clam
destinavit ad prædictum Waiterum de Fontanis amasium suum,
ssignificans ei Comitem inde recessisse; & præcepit ut ipse sine mora
ad eam veniret. Ble itaque mandatis Comitissæ parere cupiens,
festinanter ad eam vmit, & in thalamo Comitissæ ab ea familia-
riter receptus est. Quod cum nuntiatum esset Comit% ex insperato
swpervenit: & invento Ulo in thalamo j præcepit ut caperetur, & cap-
tus deduceretur ad eum. Cumque coram eo venisset, & in medio
stetissetj interrogavit eum Comes quid quassivit in thalamo suo,
importens ei quod propter dedecus suum illuc venisset. Ble vero ten-
dens in inficias, in qua/ntum potuit contradicehat ; & ut nmgis ei
credereturj obtulit se paratumesse innocentiam suam quo libu^t
modo purgare, quod propter dedecus suum illuc non venisset, sed
quia Comitissa pro eo miserat. Comes vero ad omnia verba hæc
non respexit, nec purgationem aliquam db eo inde recipere voluit:
sed in furore iræ suæ prcecepit, ut ipse fustibus ceesvs interficere-
tur. Circuierunt ergo_ eum carnifices, & ligatis pedibus & manibus.
cum gladiis & fustibus eum cæciderunt, & semi-mortuum suspende-
runt illum per pedes, inclinato capite deorsum, in qu^dam vilissimo
cloa^ali foramine; & sic cloacali fætore extinctus miserrims vitam
finivit. Tum vero Aelisinus & filii ipsvus, cum Jdkelino de Avenis,
& reliqui parentes ejus, munitis castellis suis, insurrexerunt in
Comitem, & sic iter Comitis Jerosolymitanæ profectionis diu im-
pediverunt. Til Trods for Ulighederne maa det vistnok antages, at
denne Begivenhed er den samme som den, der fortælles hos Fran-
cesco da Barberino og af ham tillægges Troubadouren Raimon
de Mira val (se A. Thomas: Francesco da Barberino et la littéra-
ture provengale en Balie au moyen åge, p. 116 og 181). Der hedder
det sig nemlig, at Greven af Flandern lod en af sine Riddere ved
Navn Raembaud henrette, fordi han havde sukket i Grevindens
Nærværelse. Raimon de Miraval levede i Slutningen af 12te Aarh.
og kan saaledes have kjendt den ovfr. omtalte Begivenhed. Chabaneau
omtaler ogsaa Francescos Beretning (Eev. des lang. rom., IX, 98 — 99)
og beklager, ligesom Thomas, at man ikke ved, hvortil den skal hen-
føres, om noget virkeligt ligger til Grund derfor. Han anfører der-
efter to provencalske Digte, af Guilhem de S. Didier og Sordel,
der syjies at sigte til det samme. Guilhem de S. Didier, der ogsaa
levede i Slutningen af 12te Aarhundrede, kalder .Grevinden Elis
(Mahn, Werke, U, p. 56), og den Grevinde, som Ulykken hændte, hed
Elisabeth af Yermandois.

Digitized by VjOOQ IC

sin Mangel paa Kritik: Ålwin Schultz hævder Diez^s Mening
som urokket ved Merays Stormløb*).

Man maa dog ikke tro, at Meray staar ene med sine An-
skuelser. I en ellers god lille Bog af Åd. Fabre^) omtales
Elskovshofferne ganske kort^). Alt, hvad Le Grand d'Aussy
havde faaet sat sammen derom (se ovfr. S. 21 — 23), kommer
her tilbage som utvivlsomme Sandheder, og ElskovsholFerne
paa Komanin og i Avignon kaldes atter til Live.

Det vigtigste Indlæg i Sagen siden Diez's Bog skyldes
Gaston Paris ^). Skjønt denne fremragende Lærde kun
lejlighedsvis kom ind paa Spargsmaalet om ElskovsholFerne
under Behandlingen af et andet Emne, var det dog at vente,
at han vilde bringe nye Synspunkter frem. Uden at beskjæftige
sig med de gamle uholdbare Paastahde, holder han sig blot
til Andreas Capellanus* og beviser, i hvor høj Grad Diez var
faret vild ved at antage, at Andreas havde levet i 14de Aar-
hundrede. En vigtig Opdagelse af en anden Videnskabsmand
var herved af største Betydning for Gaston Paris. Allerede i
1869 havde Thor Sundby paavist et Citat, taget fra Andreas
Capellanus, i Ars loqttendi et tacendi, skreven af Albertano
da Brescia 1245, ligesom ogsaa et andet Sted hos samme
Forfatter i hans Afhandling De vita honesta, hvor Andreas's
Bog er nævnt under Betegnelsen Gualterius*^). Endnu et Citat
hos samme i sidstnævnte Afhandling omtaler Gaston Paris.
Han kunde altsaa sige med Sikkerhed, at Andreas havde været
til før 1245, og antager derfor, at han maa have levet i det
13de Aarhundredés Begyndelse, da der vel maatte hengaa et
vist Tidsrum, forinden en Bog, der var forfattet i Nordfrankrig,
kunde blive bekjendt i Italien og citeres under et andet Navn
end Forfatterens. At Bogen i Frankrig gik under Navnet
Gautier vises ved nogle Vers af Nicole de Margival fra

*) Hofisches Leben zur Zeit der Minnesinger , Leipzig 1879—1880, I,

p.475.
*) Les Clercs du Falais, Vienne 1882.
») I c. p. 39-41.

*) Bomania, XU (1883), p. 524—534.
*) Brunetto Latinos Levnet og Skrifter af Thor Sundby, Kjøbenhavn

1869, S. 172, 182 og GIV.

Digitized by VjOOQIC

Aarhundredets Slutning^), hvor en Oversættelse af den nævnes.
Ogsaa denne Oversættelse har Gaston Paris funden i Biblio-
théque de TArsenal, den er dateret 8de November 12902).

Gaston Paris antager ElskovshoÆTer for at have existeret
og Dommene hos Andreas for at være deres Værk, dog tænker
han sig ikke Damerne som Dommere i virkelige Sager, men
ser deri kun en Morskab for dem. Tre af Damernes Navne
fortolker han paa samme Maade som Raynouard, et paa en
anden Maade, og en ganske ny Formodning fremsættes, som
vi senere skulle se. Den Forklaring af Elskovshoffernes
Væsen, som han giver, er ikke væsentlig forskjelbg fra den,
Diez gav af de ElskovshoiTer, som han henlagde til 14de
Aarhundrede, men som netop var de, der omtales af Andreas
(se ovfr. S. 79—- 80) ikke fra 14de men fra 12te Aarhundrede.
G. Paris udtaler sin Opfattelse i følgende Ord: Nul dotUe
qu^un des ammements favoris des reunions que présidaient
ces belles et peu sévéres princesses n'ait été la solution de ques-
tions galantes et V etablissement d'un code et d'une jurisprur
dence d^amour. Que ce ne fussent pas des «cours d'amoum
au sens oic les modernes ont iour dement pris ce mot, il est,
je pense, inutile de le démontrer aujourd'hui etc.

Chabaneau synes at anse ikke blot Nostradamus's £1-
skovshoffer for opdigtede, men maaske ogsaa hvad der siges
hos Andreas Capellanus^).

Hvad angaar den endnu herskende Mening i Tyskland,
kan den med Sandsynlighed antages for udtalt i en Afhand-
ling om Stridsdigtene af Knobloch*). Efter at have nævnt
Andreas Capellanus's Bog som den vigtigste Støtte for demi
der have hyldet den Mening, at der virkelig har været Dom-
stole til for Kjærlighedsanliggender, og at de bestod af Kvinder,
fortsætter han: Die Unhaltbarkeit dieser Ansicht ist von
Diez in seiner epochemachenden Schrift niiber die Minnfihofe^

*) Nicole de Margival: Le Dit de la Panthere d* Amors p. p. Todd.
Paris 1883 (Soc. des ane. textes, 16) v. 1707—1718.

2) Romania, XIII (1884), p.403 (Bibi. de rArs.3122).

3) Revue des langues rom., XI, p. 102 (1884).

*) Die Streitgedichte im Provenzalischen und Altfranzosischen^ Breslau
1886.

Digitized by VjOOQIC

nachgewiesen worden. Nur in einem Punkte hat er, wie
G. Paris gezeigt hat, sich geirrt, nåmlich in Bezug auf das
Alter des in Rede stehenden Werkes des Capellamis. Es ist
nicht, wie Diez wollte, ins' 14. Jh, zu setzen, sondern in den
Anfang des 13. Jh.

Diez hat bewiesen, dass der grosste Teil des Inhalts des
Traktates des Andreas auf Fiktionen heruht, und dass nur
die Ansichten iiber gewisse Punkte der Liébe den Anschau-
ungen der darhaligen Zeit wirklich entsprechen^).

Der fremsættes ikke af denne Forfatter nogen anden For-
klaring af hans Mening om, hvorledes Dommene hos Andreas
ere bleven til, men det er vel at antage, at han er af den
Mening, han tillægger Diez; den er ikke ganske overens-
stemmende med Diez's Resultat (se ovfr. S. 79—80) ^).

Disse Domme hos Andreas Capellanus betragtes stadig
alle paa en Maade, eller naar det siges om en Del af dem, at
de ikke ere andet end Svar paa Spørgsmaal af den Art, der
bruges i Tensonerne, synes det, som om det dermed er bragt
til at gjælde om dem alle. Er det ogsaa tilladeligt? Og hvad
skal man tro, om et Digt som det hos Weinhold omtalte?
(Se ovfr. S. 82).

') I c. p. 73.

2) Det synes ikke at være tilstrækkelig bemærket, at, naar Diez antog,
at Andreas's Omtale af dømmende Forsamlinger af Kvinder sigtede til
en Skik paa Forfatterens Tid, efter Diez's Mening Ude Aarhundrede,
maatte han vel have antaget, det samme, hvis han havde kjendt
Andreas's virkelige Levetid. Det kan heller ikke siges, at Diez har
bevist noget med Hensyn til Bogens UpaaHdelighed. Hvem kan vide
desuden, om ikke hans Kesultat var bleven et andet, hvis han havde
kjendt dens Alder.

Digitized by VjOOQIC

Andet Kapitel.

Andreas OapeUanus.
1. Liber de arte amandi et de reprobatione amorb.

' Der findes omtrent en halv Snes Haandskrifter af den op-
rindelige latinske Text til Andreas Capellanus's Bog, i Frank-
rig, Italien, Tyskland, østerrig og maaske i Belgien. Det
mest bekjendte er et Haandskrift fra 14de Aarhundrede i
Paris, som baade Raynouard, Diez og Gaston Paris have be-
nyttet. Det bestaar af to Dele,, den ferste delt i to Bøger;
ved Begyndelsen staar følgende Overskrift : Incipit liber de arte
honeste amandi et de reprobatione inhonesti amoris, editus
et compilatus a Magistro Andrea Francorum aulæ regiæ
CapellanOj ad Galterium amicum suum, cupientem in amoris
exercitu militare^). I nogle Haandskrifter er Forfatterens
Navn ikke nævnet, i andre hverken Titel eller Forfatter 2).
Den er udgivet to Gangenden første Udgave, uden Angivelse
af Aarstal, er maaske fra 15de Aarhundrede; der er kun meget
faa Exemplarer, Titelen lyder anderledes end i Haandskriftet :
Tractatus amoris et de amoris remedio Andree capellani pape
Innocentii quarti ad Gualterum Incipit f eliciter et hobet quator
purtes^). Den anden Udgave er fra 1610, nogle Exemplarer
ogsaa fra 1614, besørget af en vis Dethmar Muller. Heller
ikke her er Titelen den samme: Erotica seu Amatoria Andreæ
capellani regii, vetustissimi scriptoris ad venerandum suum
amicum Gvvalierum scripta, nunquam ante hac edita, sed sæpius
a multis desiderata; nunc tandem fide diversorum M.SS.
codicum in publicum emissa a Dethmaro Mulhero, Dorpmundæ,

») Catalogus Cdd. mspt bibl. Begiæ, Parisiis 1739—44, t.IV, 491; Ray-
nouard, 1. c. p. LXXX (Bibi. Nation,, fonds latin Nr. 8758).

*) Forfatterens Navn er ikke nævnt i Haandskrifkeme i Wien, Miinchen
og Montpellier. Der er ingen Titel i Haandskr. i Florenz.

3) Første Gang omtaft i Menckeiiii Miscellanea lApsiensia Tiova, Lip-
siæ 1751, tVIII, part. I, p.454ff. — Derefter uden Tilføjelser hos
Freitag: Nachrichten von seltenen und merkumrdigen Bilchem, Gotha
1778. — Se ogsaa Ebert: Bibliographisches Lexicony Nr. 605; Brunet:
ManiMl,

Digitized by VjOOQIC

typis Westhovianis, anno Vna Caste et Vere aManDa (i andre
Exemplarer Tremoniæ 1614)^). Den er bleven oversat paa
Fransk, Italiensk og Tysk. To franske Oversættelser ere fra
Slutningen af 13de Aarhundrede, begge opdagede for kort Tid
siden ; den ene er paa Prosa, den anden paa Vers. Den farste
er skreven i en fransk-italiensk Dialekt af en vis Enanchet.
I det Haandskrift deraf, som Mussafia har fundet i Wien,
angives ved Slutningen 1287 som det Aar, da det blev skrevet;
om det er Afskrift eller selv er Original, er ikke afgjort 2).
Det er ikke en Oversættelse af hele Andreas's Bog, kun visse
Dele ere benyttede, ofte temmelig frit; Dommene og de Por-
tællinger, hvormed Andreas har prydet sit Værk, mangle. En
Del Betragtninger og Portællinger, som ere fremmede for
Andreas, ere sammenarbejdede med det fra hans Bog tagne
Stof. — Den anden er en Oversættelse af det hele Skrift.
.Oversætteren, der kalder sigDrouartLaVache, har endt
sit Arbejde 1290. Der skal ikke være fejet noget til Originalen,
og Oversættelsen forekom G. Paris ved. et flygtigt Gjennemsyn
temmelig ringe ^).

En italiensk Oversættelse har været kjendt siden Begynd-
elsen af forrige Aarhundrede. Den er anonym. Crescimbeni
benyttede en Afskrift fra 1408 (se ovfr. S. 17). Der findes i
avrigt andre, saaledes i Bibliotheoa Laurentiana i et Haand-
skrift fra 14de Aarhundrede^), Mussafia har benyttet et Ex-
emplar i Bibliotheca Kiccardiana ^). Paiiriel har en Meddelelse
om, at Bogen blev oversat paa Italiensk i 14de Aarhundrede,
men at denne Oversættelse ikke findes mere. Oversætteren
skulde ifølge en Tradition (?) være i^un certainjuge de Brescia,
nommé Albertano»^). Hvis derved skal forstaas den som Por-

V) Ebert, Nr. 603. Fahridi Bibliotheca, I, p.238.

^) Sitzungsherichte der phiL-histor. Classe der Akad. der Wissenschaften,

Wien 1862, XXXIX, p.547. Wolff i Denkschriften der Akad. der

Wiasensch., XIII, Wien 1864, p. 186 ff.
3) Bomania, XIII, 403.

*) Bandini: Bibi. Medicea Laurentiana, t. V, p. 154 (plutXLI, cod. XXXVI).
^) Mussafia, L c.
«) Hist. litt., XXI, p. 321.

Digitized by VjOOQIC

fatter bekjendte Ålbertano da Brescia, maatto Oversæt-
teisen altsaa være fra det 13de Aarhundrede.

Hverken de franske eller italienske Oversættelser ere ud-
givne^). Derimod gives der en Udgave af en italiensk Be-
arbejdelse fra 16de Aarhundrede af en Del af Andreas's Skrift.
Oversætteren tillægger Boccaccio den latinske Original 2). Af
Dommene ere kun ni oversatte, til Dels forandrede; Damerne
nævnes ikke, det er Amor selv, som dømmer.

Den forste hidtil paaviste Overførelse af Andreas's Bog
paa Tysk er fra 1404. Det er ikke en Oversættelse, men en Be-
nyttelse af visse Dele af Bogen, fornemmelig de Love om Kjær-
lighed, som kaldes regulæ amoris; dog synes ogsaa andre Dele
af den at have været Bearbejderen bekjendte, saaledes et
Stykke om Breve og Bud mellem Elskende. Regulæ amoris
ere oversatte paa Prosa, men indflettede i et Digt, der for-
tæller, hvorledes Digteren, EberhardCerlne (Eberhard Kellner)
fra Minden, kom til Kjærlighedens Dronning og maatte erobre
disse Love i Kamp ved en Kong Sydrus's Hof «).

Den tyske Oversættelse af hele Bogen er trykt to Gange:
i Augsburg 1482 og i Strassburg 1484. Den er besørget af
den bajerske Læge Hartlieb og bærer Titelen Das Bmh
Ouidii von der Liebe, Han har ikke kjendt Forfatterens
Navn, men ogsaa han nævner en Albertanus som den, der har
skrevet Bogen. I Fortalen læses følgende: wie eyn meyster
Albertanus genannt diez Buch gesammt und gemachet einem

') En udførlig Indholdsangivelse af Qyersættelsen fra 1287 er given af
Wolff L c. — Foruden de 8 Domme, som Crescimbeni udgav, er ifølge
Vocdbolario della Crusca, t VI, p. 30, et andet Stykke af den ital.
Overs, at læse i Prose Fiorentine^ Firenze 1548, p. 41; un capitolo
tratto di qiæsto Trattato d'Amore con qmsta intitolazione: Gual-
tieri d'Amore nel Libro del Cavalier Brethone, (Bogen hedder
egentlig: Prose antiche di Dantes Petrarca e Boccaccio, e di molti
altri nobili e virtuosi ingegni, Firenze appresso il Doni 1547).

^) Dialogo d'amore di M. Giovanni Boccaccio, Interlocutori il signor
Alcihiade & Filaterio giouane. Tradotto di Latino in Volgare da
M. Angelo Åmbrosini. Opera molto diletteuole. In Venetia MDCXI.

3} Nogle Stykker af Digtet findes i Von Hagen und Biisching: Littera-
rischer Grundrisz zur Geschichte der Deutachen Poesie von der
åltesten Zeit bis in das sechzehnte Jahrhundertj Berlin 1812, S. 487
— 441. De samme ere citerede af Spangenberg.

Digitized by VjOOQIC

Briten genannt Gwaltherus^). Man kunde efter disse Udtryk
komn^e paa den Formodnings, at Hartlieb oversatte efter en
italiensk Oversættelse. Det er dog ikke Tilfældet; han siger
selv, at han har oversat fra Latin. Hvorledes det nu end for-
holder sig med denne Albertanus, saa kommer han ikke den
latinske Text ved. Alle de Haandskrifter, der nævne en For-
fatter, og begge de trykte Udga\rer ere enige om at betragte
Andreas Capellanus regius som Forfatteren. At han var
Kapellan ved den franske Konges Hof, findes i den ovenfor
anførte Overskrift; et Sted i selve Texten læses: Andreæ aulæ
regiæ Capellani doctrina, hvorved han, unægtelig paa en be-
synderlig Maade, henviser til selve den Bog, hvori Henvisningen
findes^). Pave Innocens omtales ikke i noget af Haandskrifterne.

Denne Andreas henvender sig i Indledningen til en Ven,
hvem han tiltaler som Gualteri venerande amice. Det er efter
dennes Anmodning, at han skriver sin Bog^), hvis første Del,
i to Bøger, er en Lærebog i Kjærlighed, den sidste Del inde-
holder derimod et hidsigt Angreb paa Kvinderne og Kjærlig-
heden. Den første Dels to Bøger handle om at vinde Kjær-
ligheden og om at bevare den^).

Dette Indhold angives strax i Begyndelsen og følges temmelig
nøje : Est igitur primo videre, guid sit amor, et unde dicatur,
guis sit effectus amoris, inter guos possit esse amor ,' qualiter
amor acquiratur, retineatur, augmentetur, minuatur, finiatur,
et de notitia mutui amoris, et guid unus amantium agere
debeat altero fidem fallente% Det første, delt i nogle Under-
afdelinger; naar fra fol. A Ib til A 3b, de to næste fra A3b
til A4b, det Qerde fra A4b til A5a; gttaliter amor acqui-
ratur naar fra A 5 a til M 1 b, hvor anden Bog begynder med

^) Spangenberg, l.c, p. 206.

'') fol. G 8 a. Et andet Sted viser tydeUg, at Forfetteren hedder Andreas.
Det er foLN2a, hvor han betegner sig selv, den der optræder som
Lærer i Bogen, med dette Navn. (Citaterne ere efter Udgaven fra
1610).

*) Cogit me multum assidtui tuæ dilectionis instantiaj Chualieri vene-
rande amice, ut etc., fol. A 1 a.

*) I den trykte Udgave (1610) er d^ ingen Adskillelse mellem de to
Bøger i første Del.

»)foLAlb.

Digitized by VjOOQIC

Afsnittet: qualiter amoris status debeat conservari (^= qualitør
amor retineatur), som naar til M3a, qual, am. augmentetur
til M4a, minuatur til M5a, finiatur til M 6a, de notitia
mutui amoris til M 7 b. Det i Fortegnelsen sidst nævnte Af-
snit er delt i 14 Spørgsmaal (quæstionesj og Besvarelser, hvor-
til det meget omtalte Afsnit om Dommene (judida amoris), 20 ^)
Sager afgjorte af de tidligere nævnte Damer, føjes uden Over-
gang; disse Sager benævnes qucestiones^) ligesom de fore-
gaaende Spørgsmaal, som Forfatteren selv opstiller, og maa
efter deres Indhold anses for et Tillæg til det sidste Afsnit,
ligesom et derpaa felgende mindre Stykke: quas res deceat
foamantes a coam^ntibus accipere, der ogsaa ender med nogle
Begler for Kjærlighedens Bevarelse. Uden at være angivet i
Indholdsfortegnelsen og uden nødvendig at høre til anden Bog
følger derpaa, fra fol. 5b til Bogens Slutning P4b, en For-
tælling om,. hvorledes Elskovslovene blev fundne, og en Liste
over disse, 31 i Tal^). — Anden Del, om det forkastelige ved
Elskov, optager de følgende Blade fol. P 4b til E7a.

Dette Værk danner saaledes en Helhed, hvorigjennem For-
fatterens Plan let kan følges; det sammenholdes desuden ved
den stadige Henvendelse til Gualterius. De Haandskrifter, der
ere undersøgte *) , vise sig ogsaa i alt væsentligt med Hensyn
til Bogens Orden og Indhold overensstemmende med den trykte
Udgave. Mangler^) og mindre Uligheder findes der natur-
ligvis; visse Steder og Bemærkninger kunne give Anledning
til Tvivl i Enkeltheder*), men i det hele maa det dog være

^) I den trykte Udgave har den første intet Nummer, saa at der til-
syneladende kun er 19 Domme.

^) Flere Haandskrifter have dog ikke denne Benævnelse.

^) En af Reglerne, den 22de, mangler i den trykte Udgave, der saaledes

kun har 30.
, *) Haandskrifteme i Paris og i Wien, begge &a 14de Aarhundrede.
HeUer ikke Haandskr. i Florenz (14de Aarh.) og Milnchen (15de Aarh.),
der dog ikke Igendes fuldstændig, synes at afvige.

^) Saaledes mangle i nogle Haandskrifter nogle af Dommene. I Haandskr.
i Mtinchen mangle Nr. 11, 18 og 19 (10, 17 og 18 Udg. 1610), i
Haandskr. i Florenz de samme. Slutningen af Kr. 12 (11) er forskjellig
i Oversættelserne og nogle af Haandskrifbeme.

*) Foruden det nævnte Sted fol. G 8 a, hvor Forfatteren citerer sin egen
Bog som en anden, forekommer to Steder det samme, nemlig foL £ 7 b,

Digitized by VjOOQ IC

en Mands Arbejde. De Anskuelser, der fremsættes, og Maaden,
hvorpaa de anvendes og diskuteres ere overalt de samme, det
hele Værk bærer en bestemt Tidsalders Præg, det 12te Aar-
hundredes. Dét er ikke en Efterligning af Ovids Ars amatoria,
end mindre en Oversættelse, som flere andre fra 12te og 13de
Aarhundrede, det er em Fremstilling i Prosa af, hvad man
gjenfinder spredt i Éjærlighedssange og Stridsdigte, i Romaner
og Fortællinger fra den Tid.

En Egenhed for denne Ars amandi er en Række Samtaler,
der skulle vise, hvorledes Ordene kunne falde, naar en Mand
vil bede en Kvinde om hendes Kjærlighed. I den Anledning
fremhæves farst Forskjellen mellem Mennesker: en er ikke
adelig, en er af Adel, en af den højeste Adel, og man kan
ikke anvende den samme Tiltale og Optræden overfor dem
alle*). Der gives da først Exempler paa, hvorledes en uadelig
Mand maa tiltale dels en Dame af hans egen Stand, dels en
adelig Dame og en Dame af den hejeste Stand*); derpaa op-
træder en Adelsmand i Samtale først med en ikke adelig Dame,
og derefter med en adelige); endelig en Mand af den højeste
Adel med en Dame af hver af de tre Stillinger*). Den højeste
af Stand er den gejstlige^); ogsaa for dennes Adfærd ved en
saadan Lejlighed gives Regler^). Første Bog slutter med

hvor Kjærlighedens Gud henviser til den og i den 12te (Ilte) Dom
fol. 01b. Det første og det sidste Sted, hvor Bogen benævnes Capel-
lani doctrina henvise til den første Del af Bogen for Samtalerne;
foLE7b peger hen til Fortællingen om Elskovslovene. Stykket H5b
til L3b er paafaldende ved en overraskende Mangel paa Sammen-
hæng flere Steder. Mulig kunde nogle Omflytninger raade Bod paa
noget, men ganske sikkert maa adskilligt her være uægte ; saaledes tales
der om Gejstlige til Dels med de samme Ord i to Stykker, hvoraf et maa
anses for ægte, da Indledningen nævnes, men det andet, der gaar foran
dette, kan næppe ogsaa være ægte.

') A6b.

'^) Flebejus—Flebejæ fol. A 7a— B 4b; Fl — Nohili fol. B 4b — C 2b;
Fl—Nobiliori fol. C 3b— Dia.

») NohUis—Flebejæ fol.Dla— D5b; Noh.—NohUi fol.D5b-Fla.

*) NoUlior—Fl foLFla-F7a; N.-NobUi fol. F 7 a— H 2b; K—N.
H3a-Ila.

*) NobUissimm fol. A 7 a.

^) fol.I6a— fol. K6b. Den oprindelige Tanke, at det er en Gejstlig, der
taler med Damen, synes dog forsvunden efter E2a. Derimod fast-
holdes den det andet Sted, fol. L 2a— L 4a.

Digitized by VjOOQ IC

nogle smaa Afhandlinger: De amore monacharum; de amore
per pecuniam aequisito; cujus ret petitio ad amorem pertineat;
de amore agricolarum og de amore meretricum^).

Skjønt Forfatteren viser sig særdeles vel bevandret i
Ejærlighedens Videnskab og sager paa bedste Maade at gjøre
sin Kundskab nyttig for sin Ven Gualterius, udtaler han dog
strax i Indledningen til første Del sin Sorg over at se Vennen
betræde Kjærlighedens farefulde Vej og sin Foragt for Kjærlig-
hedén^). Saaledes forstaas det, at efter de mange indgaaende
Oplysninger og Vink. om, hvorledes en Elskers Adfærd bør
være, følger den mest indtrængende Opfordring til ikke at be-
nytte disse Baad, som Forfatteren kun har givet for ikke at
beskyldes for Ligegyldighed overfor sin Ven. Dette danner
Indledningen til anden Del, der saaledes viser sig som en
Fortsættelse af samme Værk 3) til Trods for den Modsætning,
hvori den staar til det. Den indeholder elleve Grunde til at
afsky Kjærligheden og en Fremstilling af mange uheldige
Egenskaber og Laster, som Forfatteren tillægger Kvinderne.

2. Andreas's Levetid*

• Den eneste Oplysning, som dette Værk giver om sin For-
fatter er den, at han et Sted kaldes Andreas Capellanus aulæ
regiæ% Hertil føje de Haandskrifter, hvor han nævnes som
Forfatter, Frfincorum. Inkunabelen kalder ham Kapellan hos
Innocens den 4de, der var Pave fra 1243 — 1254; det samme
skal Hieremias fra Padua sige^). Der er ganske vist næppe
noget af Haandskrifterne, der er saa gammelt, at det er ældre
end Hieremias, men ikke desto mindre maa deres Angivelse i

O fol.L4a~foLMlb.

*) Asseris te namque novum amoris mUitem . . . quod quam sit mihi
grave quamque meum molestet animwm , nullis posaem tM sermo-
nibtis explicare (fol. Al a). — ... nec deceat quenquam prudentem
hujusmodi vacare venatihus (fol. A Ib; venatibm o: Kjærlighedep).

*) Nam propter nimium dilectionis affectum, tuis penitus cupientes
annuere precibus, confertissimam plenamque amoris doctrinam in
hoc tibi libello edidimus (fol. P 4 b).

*) fok G 8 a.

») Se ovfr. S. 81.

Digitized by VjOOQ IC

denne Henseende foretrækkes for hans, da der flere Steder i
Texten gives Antydninger af, at Forfatteren var en Fransk-
mand, som levede i Frankrig^). De Forsøg, der ere gjorte
paa at bestemme Forfatterens og Bogens Tid, vise ogsaa, at
han umulig kan have været i Innocens den §erdes Tjeneste.
Der hersker to Anskuelser med Hensyn til Tiden: Kaynouard
mente at kunne antage, at Andreas levede c. 1170*); hertil
slutter sig Meray, der gjærne vilde anse ham for ældre 3);
Gaston Paris og vel de fleste med ham henlægge Andreas's
Levetid til Begyndelsen af 13de A århundrede*).

Eaynouard anferte ingen Grunde for sin Antagelse, han
henholdt sig kun til Fabricius, der, som det før er sagt (S. 73),
nævner Aaret 1170 som den Tid, da Andreas levede: Andreas
Afdæ Begiæ Francorum capellanus cirea A. 1170. Fabricius
giver heller ingen Grunde. Han omtaler kun den trykte Ud-
gave fra 1610 og synes ikke at have kjendt den ældste Ud-
gave. Sin Angivelse ligesom Ordet Francorum maa han have
taget fra et Haandskrift; i disse findes nemlig i et Brev fra
Grevinden af Champagne 1174^) som det Aar, da Brevet blev
skrevet, hvorimod dette Aarstal mangler i Udgaven fra 1610.
I ældre Fortegnelser over Bøger findes Andreas enten ikke
omtalt, eller der er kun sagt, at der existerer Manuskripter af
hans Bog^).

M Han lader en af de i Samtalerne optrædende Damer sige (fol. D 8 a),
at hun hellere vil nøjes fnodico cere Franciæ end være rig Ungarico
arffento. 1 en Fortælling om Kjærlighedsguden gaar Rejsen per regiam
Franciæ sylvam (fol. E 2 a).

») Choix, n, p. LXXXL

') hc. p. 117, hvor der tillægges Raynouard den Mening, at Andreas
virkede mellem 1150 og 1170.

*) Eomania, Xn, 528.

*) Gaston Paris læser 1176 i Haandskriffcet i Bibi. Nationale (1. c. p. 524, n. 2),
medens Raynouard og Diez have læst 1174, Vallet de ViriviUe maaske
1176. Hvis dette Aarstal er tvivlsomt i dette Haandskrift, synes det
ikke at være det de andre Steder, hvor dette Brev hidtil er løBst: Wolff
læser 1174 i Haandskr. i Wien (L c. p. 186), Aretin i Haandskr. i Miinchen
(Le. p. 154), den italienske Oversættelse har ogsaa 1174 (Aretin, hc.
p. 159, Crescimbeni, 1. c. Vol. II, part I, p. 89). I Haandskr. i Flo-
renz staar ogsaa 1174; i Inkunabelen ligeledes (Menckenii Misc. Lips.
Vin, 561).

•) Bibliotheca Vniuersalis etc. authore Conr. Gesnero , Tiguri MDXLV,

Digitized by VjOOQIC

M«ray gjør et noget yildt Forsøg paa at begrunde sin
Antagelse. I den Samtale, som føres mellem en Adelsmand
og en adelig Dame, fortæller Bejleren, for at formaa Damen
til at skjænke ham sin Ejærlighed, om hvorledes ban engang
paa en Kejse foer vild og kom til Kjærligbedsgudens Rige, og
hvad han der saa. Han var paa denne Kejse i sin Herres
Følge «en vis, Kobert, en meget fornem Mand ». Saa vidt man
kan slutte af den paa dette Sted noget fordærvede Text, fulgte
han ham som Væbner^). Meray gjør den talende (nobiUs)
til Forfatteren af Bogen; den nævnte fornemme Mand Robert,
bliver strax til en Prins. Der findes kun, siger Meray, tre
Prinser af Kongehuset, der have hedt Robert: Ludvig den
sjettes Søn Grev Robert af Dreux; Ludvig den ottendes
Søn Grev Robert af Artois og Ludvig den helliges Søn
Robert af Clermont. Han vælger da den første, der
levede paa den Tid, da Andreas ogsaa skulde have levøt^).
Selv om man kunde gaa ind paa det højst vilkaarlige i disse
Slutninger, er det herved overset, at Huset Dreux stadig reg-
nedes med til Kongefamilien, saa at man faar Valget mellem
den nævnte Robert den første, Robert den anden. Bobert den
tredje og en Søn af denne, der vel ikke blev Greve af Dreux
men lige saa vel som de andre var af kongelig Æt^).

De Citater af Andreas Capellanus's Bog, som Th. Sundby

nævner ham ikke. Derimod den forøgede Udg. fra 1584 ved Simler
{Andreæ Capellani Begij extant duo libri de amore tnanuscripH,
p. 36). Jac. Gaddii Opus de scriptortbus non ecclesiastkis GræciSy
Latj ItaLf Pars I de scriptor. ante 1550, Florentiæ 1648, nævner
ham ikke.

') Efter Udg. 1610: Cum cujtisdam etenim domini md nohUissimi viri
Voberti essem armis drcumstitutus , et die quadam in æstu magni
caloria per regiam Francias sylvam, cum ipao et aliis multia mUi-
tibua equitarem (fol. E 2 a). I Pariserhaandskriftet: Cum cujuadam
etenim domini mei noMlis aummi viri Boherti a/rmigeri constitutus
adessem et die quadam in æstu tnagno caloris etc. (Citeret efter
Diez: Ueber die Minnehofe, S. 69), Der skal vel læses armiger^ og
Haandskriftets Text følges i øvrigt

») Meray. 1. c. p. 121.

^) André Duchesne: Hiatoire généalogique de la Maiaon royale de
Dreux, Paris 1631, fol., liv. I.

Digitized by VjOOQIC

fandt hos Ålbertano da Brescia,* vise, at denne Bog kjendtes i
Italien 1238 og gik under Navnet Gualtérius. I Albertanos
Ars loquendi et tacendi, skreven 1245, er en af Elskovslovene,
regulæ amoris, citeret, det er den 19de: Si amor minuatur,
dto deficit et raro convalescit^). I Afhandlingen: De amore
et dilectione Dei et proximi et aliarum rerum, et de formå
honestæ vitæ citeres, under Benævnelsen Gualtérius, Andreas's
Definition af Kjærligheden, hvormed De arte amandi be-
gynder: Amor est passio quædam innata procedens ex fixione
Q.»visione) et immoderata cogitatione formæ alterius sextis, ob
quam quidem aliqms super omnia cupit alterius potiri am-
plexihm et omnia de utriusque voluntate in ipsis amoris am-
plexibus compleri% Desuden citeres her 15 af Elskovslovene
(2, 21, 23, 24, 25, 26, 29, 27, 20, 15, 16, 30, 10, 18 og 8) 3).
Det synes at være undgaaet Gaston Paris's Opmærksomhed, at
den sidstnævnte Afhandling er 7 Aar ældre end Ars loquendi
nemlig fra 1238*), i et hvert Fald nævner han kun Aar 1245
og drager ogsaa sine Slutninger i Overensstemmelse hermed,
idet han bemærker, at, naar Andreas's Bog, der var skrevet i
Nordfrankrig, for 1245 havde udbredt sig til Brescia og kunde
dteres und«r Navnet Gualtérius som en bekjendt Bog, maa
den rimeligvis ikke kunne være skreven senere end de første
Aar af 13de Aarhundrede '^). Dette gjælder saa meget mere,

*) Sundbys Udg. (i Brumtto Latinos Levnet og Skrifter, Kbhvii. 1869)
p.CIV. Cfr. Andreas CapeUanus (1610), fol. P4a. Denne 19de Lov
er ogsaa citeret i Afhandlingen: De amore et dilectione Dei etc.
p.281.

^) Andreas CapeUanus, fol. Al b. De sidste Ord læses hos Ålbertano
saaledes: in ipsitts amoris precepta complecti. >

3) Den latinske Teit til Albertanos Afhandlinger er udg. i Coni 1507
(se: Albertani Liher de Consolatione et Consilii, ed. Th. Sundby,
Havniæ 1873, p. Vn og XI— XII). En italiensk Oversættelse fra 13de
Aarhundrede er udgivet af Selmi: Dei trattati morali di Ålbertano
da Brescia Volgarizzamento da Andr, di Ghroseto^ publ. a cura di
Fr. Selmi. Bologna 1873. — (J. Paris nævner kun tre af Lovene ; to
ere citerede p. 206, ti p. 211—212, to p. 219, en p. 283 hos Selmi.

*) Sundby, 1. c. p. 182; Yocaholario ddla Crusca, vol. VI, Tavola dei
autori.

*) G.Paris, le. p.528.

Digitized by VjOOQIC

100

naar vi altsaa forandre 1245 til 1238. Det kan næppe være
for tidlig, snarere for Bent.

Imidlertid har Gaston Paris naturligvis gode Grunde til
at anse dette Tidspunkt for det sandsynUgste. Det er ovenfor
kortelig berart (S. 88) , at hans Udlægning af de dammende
Damers Navne i nogle Henseender afviger fra Raynouards. De
ere hos Andreas betegnede paa følgende Maade: Ångliæ
regina Almoria (fol.D4a)^) ogsaa regina Almona (fol
N6b, N8a), Comitissa Campaniæ (foLG8b, Ha, N4b,
N6a, N6b, N7b, 03b, 04b) ogsaa M. comitissa Cam-
paniæ (fol. H la og b), Mengarda Narbonensis domina
(fol. N8b, Ola, 03a), comitissa Flandrensis (fol.Ola og
02 a). Bestemmelsen af de tre ferste er den samme hos G. Paris
som hos Baynouard; ingen kan betvivle, at den første er Ali-
noria eller Alienor, sædvanlig kaldet Eleonore af Poitou,
Dronning af England 1154; at den anden er Marie de France,
Ludvig den syvendes og Eleonores ældste Datter, gift med Grev
Henrik den farste af Champagne 1164, altsaa Grevinde af
Champagne paa den Tid, da det ovenomtalte Brev skulde være
skrevet. Endelig er Mengarda Erm,en garde Vicomtesse
af Narbonne fra 1142 2). Om den sidste derimod er der ingen
Enighed. Baynouard tænkte paa Sibylle af Flandern, der
døde 1168, Gaston Paris finder, at det er at gaa for langt
tilbage i Tiden, han antager, at der menes Sibylles Datter
Marguerite, der blev Grevinde af Flandern efter sin Broder
Philip 1191^). Desuden bemærker Gaston Paris med megen
Skarpsindighed, at tre Domme tillægges regina « Dronningen«
uden nogen nærmere Betegnelse, medens der ellers læses re-
gina Almoria. , Desuden henholder « regina » sig i en af

*) Baade Haandskr. i Paris og" Haandskr. i Florenz skrive Almoria (se,
om det første, G. Paris, L c. p. 525, n. 3).

*) Ogsaa hos Mario Equicola: Di natura d'Amore kaldes Ermengarde
Mengarda. — Sign. Eaimon de Miravals Biografi (i Archiv f, d. Stud.
d.neueren Spr., 50, 244: Namengarda de Castraus (= Na Men-
garda).

*) G.Paris gjør opmærksom paa, at baade hendes Ægtefælle, Grev Bau-
douin V af Hennegau, og hendes Broder Philip yndede Digtekunsten
{I c. p. 525).

Digitized by VjOOQIC

101

disse Domme til en af Grevinden af Champagnes Domme med
disse Ord: Comitissæ Campaniæ obviare sententiæ non aude-
mtis^)^ hvad der ikke synes at passe for Eleonore, Grevinde
Maries Moder. Han slutter af disse Ting, at regina ikke er
lig med regina Almoria, men er Frankrigs Dronning, Lud-
vig den syvendes tredje Hustru, Aeliz af Champagne, Søster
til Grev Henrik den første 2).

^^ I den Maade, hvorpaa disse Damer omtales i Bogen,
finder Gaston Paris en Støtte for sin Mening om Bogens
Alder. Forfatteren omtaler dem, siger han, som om de til-
hørte Fbrtiden, men dog ikke en Qærn Fortid, ikke Qærnere,
end at deres Navne vare kjendte, og at Læserne let kunde
gjætte, hvem der mentes. Han taler ikke om dem i Nutid og
synes at have Samlinger af deres Domme for sig. Gaston
Paris anfører tre Steder, der kunne tjene som Bevis: hoc
quidem Campanie comitissam ex quibusdam suts dictis sen-
sisse cognovimus (fol. N4b), og: et extat judicium Campa-
nie comitisse (fol. N6b)^), og endelig: Super hoc articulo non
desunt nobis Flandrensis comitisse responsa (fol. 2 d,). Af
disse Damer døde Marguerite af Flandern 1194, Ermengarde
før 1197, Marie af Champagne 1198, Eleonore 1204*) og
Aeliz 1206*^). Bogen maatte altsaa være forfattet efter 1206;
men hvilket Aar det omtrent kunde være, bestemmer Gaston
Paris ikke; det vilde vel ogsaa være umuligt. Dog synes han
at skyde det noget længere ud, nærmere hen imod 1220.
Andreas lader nemlig et Sted i en af Samtalerne en af de op-
trædende Personer nævne en «r^ Ungariæn , som han roser
for Dyd og Eetskafifenhed, hvorved han har fortjent at opnaa
Kronens Hæder, men ellers har han et uheldigt Ydre, altfor
svære og runde Ben og store flade Fødder®). Dette Sted an-

') fol. O 3b~0 4a.

») le. p.525.

^) Udg. 1610: M extat inde dictum comitissæ Campaniæ sic dicentis,

*) Ved en Fejltageke er Eleonores Død sat til 1192 ho« Gaston Paris.

*) Se, om hele dette Stykke, Gaston Paris, 1. c. p. 528.

') Rex est in Ungaria intensa plurimum habens crura simiUque ro-
tunda proUxosque et æquales pedes et omni fere decoris specie desti-
tutus. Quia tamen invenitur nimia prohitate fulgere Begalis coronæ
nieruit suscipere gloriam^ et per universum fere mundum ejus reso-

, nant preconia laudis (fol. C 6 a).

Digitized by VjOOQIC

102

saa Diez for den eneste historiske Bemærkning i Bogen, og da
han i en ungarsk Kranike fandt Ludvig den store (1342—
1382) omtalt som tyklæbet og noget rundrygget*), troede han
at kunne identificere ham med Andreas's ungarske Konge.
Gaston Paris omtaler dette, finder ikke Overensstemmelsen
slaaende og antager, at der sigtes til Andreas den anden,
Konge fra 1204—1235, om hvem der var megen Tale, siger
han, i Begyndelsen af 13de Aarhundrede i Frankrig, dels paa
Grund af hans Deltagelse i det 5te Korstog og dels paa Grund
af hans Ophold i Italien og Giftermaal med Beatrix af Este.
Desuden maatte han i særlig Grad være bekjendt for de Damer,
Andreas Capellanus nævner, da han var Sen af en Halvsøster
til Marie af Champagne, Marguerite, Ludvig den syvendes
ældste Datter med Constance af Leon. Denne Marguerite
havde først været gift med den unge Kong Henrik, den
ældste San af Kong Henrik den anden og Eleonore^). Efter
hans Død ægtede hun 1185 Kong Belå den tredje af Ungarn.
Andreas den anden gjorde Korstog 1217^) og blev ved
sin Hjemkomst 1218 gift med Beatrix af Este*), Hvis det
antydes ved disse Betragtninger, at Andreas Capellanus først
har skrevet sit Værk c. 1218, komme vi i en betænkelig Nær-
hed af den Tid, da Forfatterens Navn allerede var glemt, og
Bogen almindelig bekjendt under et Navn, den maa have faaet
ved at bruges og omtales i Tidernes Løb. Var ikke ogsaa
Andreas af Ungarn for ung til at være bekjendt i den Kreds
af Damer, som omtales i Ars amandi? Da Grevinden af
Champagne døde, var han i det hajeste 12 Aar. Hans ældre
Broder Emerik og hans Fader Belå vare ogsaa bekjendte for
deres Ketsindighed , Belå roses netop for Uegennyttighed og

^) Chronica regum Hungariæ af Joh. v. Tliwrocz, Buda 1488, 4° (ogsaa
i Schwandtneri Scriptores rerum Hungaricarum^ Vindobonæ 1766—
1768, 4«, T.I-m. - Diez, le, p.81.

2) I c. p. 526 n. 1.

3) Dette Korstog kaldes ikke det femte i danske liistoriske Værker*

*) Saaledes hedder det sig sædvanlig, men i Da Bouchet: Histoire de
Courtenay (p. 58) viser det sig, at han maa være bleven gifb med
Yoland de Courtenai c. 1115 og med Beatrix Aaret før sin Død.

Digitized by VjOOQIC

103

Betfærdighed og for den gode Orden, han bragte tilveje i
Landet. Men maaske er det slet intet historisk Sted^).

At Andreas Capellanus ved Udarbejdelsen af sit Værk har
haft en Samling (flere?) for sig af de omtalte Damers Udsagn
eller Domme, kan næppe betvivles. De Steder, Gaston Paris
anfører, synes temmelig tydelig at vise det; desuden er det
sandsynligt i og for sig, naar man ser hen til Dommenes ud-
førlige Motivering. Hvorledes han er komihen i Besiddelse
deraf, fortæller han ikke. Hvorledes komme Ermengardes og
de gaskonske Damers (dominarum curia in Vasconia congre-
gata) Domme mellem de nordfranske Damers? Ermengarde
og Eleonore ere de ældste blandt de dømmende; man kunde
tænke sig, at deres Afgjørelser først have tjent som Bettesnor
eller Forbillede for de yngre Damer, der snart have naaet
eller overgaaet deres Lærere. Derimod er Beviset for, at For-
fatteren har skrevet efter disse Damers Død, meget mindre
sikkert, og gives der end Steder hos Andreas, der synes at
yde nogen Støtte derfor, er der paa den anden Side andre,
der synes at tale for det modsatte. At han ved at omtale
deres Domme taler om dem selv i Fortid, er naturligt; men
det viser vel kun, at Dommene, ikke at Damerne, høre For-
tiden til. Der er to Steder, som kunde synes at antyde, at
den der omtalte Grevinde af Champagne ikke mere var i de
Levendes Tal, da Forfatteren skrev dem. Det er de to
ovenfor anførte Sætninger: hoc quidem Campanie comitissam
ex quibiisdam suis dictis sensisse cognovimus og extat jvdicium
Campanie comitisse. Men intet er til Hinder for at opfatte
sensisse om den Fortid, da hendes Mening blev fremsat eller
nedskreven, uden at derved hendes nuværende Tilstand antydes,
og ea^at medfører heller ikke med Nødvendighed Forestillingen
om, ^at den Person, hvis Værk eller Ord omtales, er død 2).

') Der findes om disse Kongers Begering kortfattede Oplysninger i
ungarske Krøniker; men hverken de to før nævnte eller Chronicon
FuchsiO'LiepinO'Oltardinum sive Annales Hungarid opera Massæ et
Fuchsii ed. Transch (P. I, Ann. 990—1630) eller Historia Chronologica
Pannoniæ cum Iconibus itemgue vitis Begum opera Gotardi Arthus,
Francoforti 1608, give nogensomhelst Oplysninger om deres Udseende.

''*) Til Sammenligning ^ener Cicero: pro Plancio 2: Video enim hoc in
numero nemmemf cui mea scUus non cara fuerit, cuius non eocstet

Digitized by VjOOQIC

104

Der kunde mod disse Steder opstilles andre, der kunde tjene
som en Slags Beviser i modsat Retning. I den Samtale, hvori
det ovenfor nævnte Brev fra Grevinden af Champagne er op-
taget^), foreslaar Damen, da deres Strid ikke farer til noget
Resultat, at bede en eller anden om at afgjare den. Mod-
parten gaar ind derpaa, og Damen foreslaar, at de skulle hen-
vende sig til Grevinden af Champagne. Modstanderen svarer:
«Jeg forsikrer, at jeg bestandig fast vil bevare og ubrødelig
overholde hendes Dom, thi ingen kan nogensinde med Rette
nære nogen Tvivl om hendes Visdom og om hendes Doms
Retfærdighed«. Dette ser ganske ud som en Kompliment til
Grevinden, hvem Forfatteren i det hele taget synes at beundre,
men hvorfor skulde han sige hende Artigheder efter hendes
Død 2). Et andet Sted viser sig noget lignende ved Tillæget
gloriosæ til hendes Navn^), og idet han taler om den Hemme-
lighed, der maa iagttages af de Elskende, der henvende sig til
Damerne for at faa deres Strid paadømt, udtaler han sig i
Nutid om at de ved Befuldmægtigede skulle forelægge deres
Sag uden at give sig selv tilkjende*) og omtrent de samme
Ord bruger Grevinden af Champagne om sin Tid et andet

in me summum meritum, cui non sim obstrictt^ memoria beneficii

sempiterna.

Ovidii Ibis, v.2— 3:

Nullaque, quæ possit, scriptis tot milibus, exstat
littera Nasonis sanguinolenta legi.
Suetonii Ti/tts, 10: multumqiie conquestus eripi sibi vitam imme-
renti; neqtte enim exstare ullum simm factum poenitendum.
Recueil des historiens des Gaules et de la France, XVII, 286 af en
Krønike om Ludvig VII: Exstitit ecclesiæ rector et protector,

O fol. F7a-H2b.

-') Hujus per omnia judicium profiteor in perpetuum stabUito tenQre
servare et Ulibatum postea custodire, quia de ipsius sapientia ae
judicii recto libramine nullus unquam poterit recte duMtare
(fol. H la).

3) fol. N 7b, Quæstio V (IV).

*) fol. N 4a: Frædicti ergo secretarii ... Dominas tenentur adire ...
eisqUfC recitare, quod contingit, amantium qui litigant personis pe-
nitus non expressis; og 5a: Fræterea si ob aliquam caussam ad
Dominarum devenerunt amantes iudiciay amantium personæ nun-
quam debent judicantibus indicari, sed sub indiffinita eis prolatione
proponi.

Digitized by VjOOQIC

105

Sted i Bogen. Man kan unægtelig ikke deraf drage nogen
sikker Slutning om deres Samtidighed, men hvorfor henfores
Domme og Eegler kun til disse Damer, medens de, der vare
til paa hans Tid ikke nævnes?

Kaar Andreas var Kapellan ved den franske Konges Hof
paa et Tidspunkt mellem c. 1170 og 1220, maa det have været
enten Ludvig den syvende eller Philip August, han tjente.
Der findes ikke i de Bøger, der omtale Kongens Kapel i den
Tid^), nogen Kapellan ved Navn Andreas; i kongelige Skriv-
elser fra dette Tidsrum ^) findes der heller ikke nogen Andreas
som Skriver; i Lister over døde nævnes lige saa lidt en konge-
lig Kapellan Andreas^).

Den Person, Gualterius eller Gautier, paa hvis An-
modning Bogen er skreven, er en ung Mand, som Indledningen
til Bogen viser, hvor det siges, at han er ny i Kjærlighedens
Tjeneste*); desuden kalder Forfatteren hsLin juvenis og taler
om hans Ungdom to Steder^). Det var ogsaa en Mand af
fornem Familie, af den højeste Adel, som et andetsted viser®).
Da det er en ung Mand, sikkert betydelig yngre end For-
fatteren, har Titelen venerandus^ hvormed han tiltales i Ind-
ledningen til første og anden Del') noget paafaldende. Denne
Tiltale brugtes til Biskopper, undertiden ogsaa til den franske
Konge®). Den unge Mand var øjensynlig ikke bestemt til den

* ) Histoire ecclésiastique de la cour, de la chapelle du Roy etc. p. Peyrat.

1645, fol. — Oroux: Histoire, ecclés. de la cour de France. Paris

1776—77, 4«, t. I-n.
^) RecueU des historiens etc., t. XIII— XVin. — Lettres des roiSj reines et

autres personnages des cours de France & d^ Angleterre dep. Louis

VII— Henri IV. Par Brequigny et ChampoUion-Figeac, 1. 1.
*) Bouleaux des Morts du ZZ« au XF< siede ^ p. p. Delisle. Paris

1866; 8^
*) Asser is te namque novum amoris militem nova ipsius saucium

sagitta (fol. Ala).
*) tua imperita . . . juventus (fol. L 4 b); cur stulte juvenis am^re quæris

(fol. Q 3 b).
•) Absit enimhominem tanta nobUitate generis decoratum etc. (fol. Q4a).
') Gualteri venerande amice (fol. Ala; fol. P4b).
») Dh Cange: Gloss.med. et inf, latin, ved venerahUitas : Titulus hono-

rarius Episcoporum qui venerabHes vulgo compéllantur. Begibus

Francorum concessus est aliquando idem titulus: hine Philippus I

in charta ann, 1094 apud Mabill. Diplom, pag. 589 Vener andus

Digitized by VjOOQIC

106

gejstlige Stilling, da det ikke antydes med et eneste Ord;
heller ikke var han Biskop, og Konge lige saa lidt Men det
kunde maaske antages med en vis Sandsynlighed, at han paa
en eller anden Maade hørte med til Kongehuset, da han
hædres med en saa særegen Titel. En Undersøgelse* med
Hensyn hertil bringer følgende Resultater.

I selve Kongefamilien er der ingen, der bærer Navnet
Gautier. I dens Sidegrene findes i Slutningen af 12te og Be-
gyndelsen af 13de Aarhundrede indtil c. 1220 tre Mænd af
dette Navn, to Broderdattersønner af Ludvig den syvende og en
Søn af en Broderdattersøn ^). Ludvig den syvendes Broder, Grev
Robert af Dreux, havde med sin anden Hustru, Harvise
de Saresbery (Salisbury), en Datter Alix, som i sit
Ægteskab med Guy de Chåtillon fik en Søn Gaucher^).

nuncupatur. Andre Exempler, hvor Ludvig VII kaldes venerandus, i
Recueil des hist.^ XVI, 63. Ellers har jeg ikke truiFet denne Titel
for Lægmænd.
V» Se medfolgende Stamtavle, der er udarbejdet efter Ducheene: Hist.
généal, de la Maison Royale de Dreux, Hist de la Maison de
Chastillon og Hist. de la Maison de Montmorency j desuden Le P.
Anselme: Histoire généalogique de la maison Royale de France
augmenté par Ange et Simplicien, Paris 1726 — 1738, fol., 1. 1— IX.

— Du Bouchet: Æst.gén. de la Maison de Courtenay, Paris, 1661, fol.

— De la Roque: Hist. gén. de la Maison de Harcourt. Paris 1662,
fol. — Recueil des hist.^ t. XIII— XVI passim.

*) Duchesne: Hist gén. de la Maison Royale de Dreux, Paris 1631,
fol., liv. I, p. 26. — Gualterius eller Gualterus er det franske
Gautier eller Gaucher. At disse Former kun ere forskjellige
Skrivemaader for et og samme Navn, vise mangfoldige Dokumenter
fra hin Tid og samtidige Krøniker. Denne Gaucher hedder hos Al-
beric Galterus (Dreux, JPreuves, p. 232; Recueil des hist., XIII, 705)
og Galcherius {Rec. d. h., XIII, 711); i to andre Krøniker (Dr.,
Freuves ib.) Galcherus og Galtherus. En Skrivelse af hans Stedfader
Jean de Torote (før 1180) kalder ham Galcherius {ib. p. 241), han selv
kalder sig Vvalcherus (1183), Gaucherius (1194), Gaucherus (1196,
1201, 1204), Gvalterus (1206, i Seglets Omskrift Galcherus). Aar
1209 kalder han sig dels Galcherius, dels Galtherus. I et kongeligt
Brev (1193) nævnes han først Galtherus, kort efter Galcherus. Hans
Søster kalder ham (1201) Gaucherius. (Om disse Breve se ChastUlonj
Freuves, p. 31 ff.). Af franske Former forekomme Gaultier, Gaucher
{ChastUl.j Freuves, 46), og for hans Sønnesøn Gauthier {ib. p. 56, 191)
og Gauchier {ib. p. 192 og 198). Sign. ogsaa Chastillon, Fr., p. 114.

Digitized by VjOOQ IC

107

Denne Prinsesse Alix de Dreux ægtede siden, efter 6uys Død,
Jean de Torote, med hvem hun havde en San og to Døtre,
Jean og Jeanne og Philippe^). Den ældste Søn, Jean,
havde sex Sønner og tre Døtre. Den Qerde af Sønnerne hed
Gaucher. Endelig havde Ludvig den 7des yngre Broder
Pierre, Herre til Courtenai, en Datter, hvis Navn er ube-
kjendt, som ægtede en Adelsmand fra Berry, Aymon, Herre
til Charros. Deres Søn hed Gautier^). Den ældste af
disse tre var Gaucher de Chåtillon, omtrent jævnaldrende
med sin Moders Fætter, Philip August. Han var den ældste
Søn af Guy de Chåtillon, født rimeligvis 1165^). Alix's
Sønnesøn Gaucher de Torote, Herre til Parcenc, er
snarest fedt i Begyndelsen af 13de Aarhundrede. Guy de
Chåtillon døde c. 1170, hvorpaa hans Enke kort efter ægtede
Jean de Torote. Den yngre Jean de Torote, der ifølge nogle
var den næstældste Søn (se Note 1 og medfølgende Stam-
tavle F), var maaske gift ved Aarhundredets Slutning*).
Gautier de Charros var vel født henimod Aarhundredets
Slutning^), Den af disse, som staar Kongehuset igærnest, kan
ikke komme i Betragtning. Den Omstændighed, at Gualterius's
Navn ganske har fortrængt Forfatterens allerede 1238, kunde
maaske være et Tegn ikke blot paa» at Bogen var bekjendt,
men ogsaa at Gualterius var en bekjendt Mand. Herefter vil
Valget ikke være vanskeligt mellem de to andre: om Gautier
de Charros taler ingen ^), om Gaucher de Chåtillon tale alle,
baade Krøniker og Dokumenter').

Denne Gisning finder en kraftig Støtte i Florentiiler-
haandskriftet til Andreas's Skrift. I dette Haandskrift, et

') ChastUlonj p. 39; Ansehne, VIII, p. 398. Duchesne nævner (Dreux, I,
82) Guy, Jean og Jeanne »og flere andre Bern«. De andre Børn
findes ikke eUers omtalte.

'') Du Bouchet p.26; Freuvee p.24 og 261.

*) Duchesne: Dreux I, p.26.

*) Gaucher de Parcenc drog paa Korstog 1246, ellers fortælles intet om ham.

^) Du Bouchet angiver ikke Ægteskabets Aar. Aymon var endnu Herre
til Ch. 1221.

*) Et Dokument nævner ham 1239 som Herre til Charros«

') Se de anførte Steder og følgende Kedegjørelse for hans Liv og Her-
komst

Digitized by VjOOQIC

108

godt Haandskrift fra 14de Aarhundrede *) , læses felgende Be-
mærkning ved Bogens Slutning: Explicit Uber a sapientissimo
Andrea Regis Franciæ Capellano compositus ad precum in-
stantiam Grualterii nondne Regis memorati nepotis% Denne
Underskrift er af samme Haand som det øvrige Haandskrift 3).
Ordet nepos brugtes om den direkte nedstammende Linie,
Sønnesøn og Dattersøn, eller om de nærmeste Sidelinier,
Broder- og Søstersøn og deres Børn, sjældent om Qærnere
Linier, og, som det synes, kun i samme Slægtled*). Naar
altsaa Andreas var Kapellan hos en fransk Konge, i Forhold
til hvem Gualterius kan benævnes nepos, og baade Kongen,
Kapellanen og Gualterius ere Samtidige, maa det være Ludvig
den syvende, og Gualterius Gaucher de Chåtillon, thi hvis det
først var under Philip August, at Andreas var Kapellan, vilde
der ikke være nogen Gautier, der kunde kaldes nepos i For-
hold til Kongen. Dertil kommer, at det fremhæves om Gau-
cher de Chåtillon, at han var af kongelig Slægt, men den
sparsomme Omtale, der skjænkes de andre, har ingen Be-
mærkninger om dem i den Retning. I Guillaume le Bre-
tons Digt Philippis nævnes Gaucher og hans Broder Robert,
Biskop af Laon, som Søstersønner (nepotes) åf Grev Robert
den anden af Dreux og af hans Broder Bisp Philip af Beau-
vais, og for at vise den høje Stilling, de indtog, føjes til «af
Kongeæt» (regali stirpe)% Ogsaa Philip August og hans

'> Bibi. Laurentiana, Cod. Leop. Gadd. 178 (før Cod. Magliabech. cl. XXI,
cod. 57); se Bandini: Supplementum codd. lat. ital.j t. II, p. 175.

^) Laur. Mehus: Ambrosii Traversarii Latinæ EpistolcBf Florentiæ
1759, fol., Vita Ambrosii, p. CCXCVin.

3) Hr.Dr.pliil.J.L. Heiberg har under et Ophold i Florenz 1887 med
megen Forekommenhed vist mig den store Tjeneste at kollationere
nogle Dele af dette Haandskrift for mig og forvisse sig om, at Slut-
ningsbemærkningen er af samme Haand som Haandskrifbet. De Op-
lysninger, som jeg kan meddele om dette Haandskrift, for saa vidt de
ikke lindes hos Mehus, skylder jeg denne Lærdes Venlighed.

*) Se Du Cange under nepos. — Flere Steder hos Chrétien de Troyes
anvendes Benævnelsen neveu netop om det samme Slægtskabsforhold,
hvori G. de Chåtillon stod til Ludvig d. 7de, saaledes Perceval,
V. 12601, 19511; aiges, v.5062, sign. v.4220 og 5304.

*) At Bobertigena senior Robertus in Anglos

Quotquot habere potest equites agit, ut pote cujus

Digitized by VjOOQIC

109

Fætter Pierre de Courtenai, Greve af Nevers, anerkjende Slægt-
skabet, idet de benævne Gaucher consanguineus og cognatus^),
men de kalde ham ikke nepos.

Huset Chåtillon sur Marne var en gammel Adels-
slægt i Champagne. Man mener at kunne felge den tilbage
til 10de Aarhundrede. .Der nævnes paa den Tid en Borg,
castrum, ved Floden Marne, ja den kaldes ligefrem Castellio
som Egennavn. En vis Valte ri us, der ejede Vitry, hørte
efter al Sandsynlighed til denne Familie, og vi træffe altsaa
allerede da dette Navn, der ogsaa kan paavises i Slutningen
af Ilte Aarhundrede med en af de andre Former, Vval-
cherus, men i øvrigt ogsaa Vvalterus*). Det var en an-
set Slægt, saaledes som det kan ses af dens Forbindelser og
af de høje Stillinger, som mange af dens Medlemmer be-
klædte 3). To Brødre Gaucher (den 2den) af Chåtillon og
Renaut vare ved deres Ægteskab komne i Forbindelse med
'Kongerne af Jerusalem (fer 1150)*), men det var dog især
Guy's Ægteskab 1164 eller 1165 med Alix de Dreux**), der
forøgede Slægtens Betydning. Hun var, som ovenfor er sagt,
en Prinsesse af Kongehuset, ældste Datter af Ludvig den syvendes
Broder, Grev Robert den første af Dreux. Guy de Chåtillon,
der havde indtaget en anselig Stilling hos Ludvig den syvende %
døde c. 1170 og efterlod tre Sønner og tre Døtre®). Han

Filius in vinclis angustdbatur eorum.
Quem Belvacensis comitatur Episcopus eius
Frater; & amborum regali stirpe nepotes,
Laudini Præsul, & qttem Castellio rmper,
Nunc autem Sancti Pauli Comitatus honorat,
Galcherus, quo nemo alius laudatior armis.
truiUaume le Breton: Philippis, lib. X {BecueU des hist, XVU, 250);
Ducheane: Dreux, liv. I, p. 37; Preuves^ p.242; ChastUlon, Pr*, p. 32.
Der tales om Slaget ved Bouvines; Gaucher var da Greve af St.-
Paul.
*) Duchesne: Chastillon, Preuves, p. 31 og 37 og Dreux, Preuves,

p. 242.
^) Duchesne: Chastillon, Preuves, p. 12— 14 og p. 21.
*) ib. liv. I, p. 4— 5.
*) ib, p.30— 33.

*) Duchesne: Dreux, liv. I, p. 27.
*) Chastillon, liv. II, p.37 og 39; sign. ogsaa Dreux, I c.

Digitized by VjOOQIC

110

synes at have yudet Lærdom og Skjaldskab, han omtales
med Ros af Guiot de Provins^), og Gautier de Lille
skal have opholdt sig hos ham og derefter have antaget Til-
navnet de Chåtillon^). Hans ældste Son var Gaucher (den
tredje) af Chåtillon. Der fortælles intet om hans Barndom ;
hans Moder giftede sig to Gange igjen, inden han havde naaet
20 Aar*). Med sin Broder Guy deltog han i det tredje Kors-
tog; begge udmærkede sig ved Tapperhed, men Guy faldt ved
Belejringen af Acre. Da der skulde sendes Undsætning til
Jaffa, var Gaucher den første, som Richard Løvehjærte valgte
dertil »).

Efter Korstoget blev han 1193 Senechal af Bourgogne,
kort efter Bouteiller af Champagne, en af de højeste Stillinger
ved Hoffet i Champagne. Hos Philip August var han ikke
mindre anset. Omtrent 1196 ægtede han Elisabeth de
St.-Paul (Pol). Ogsaa dette Ægteskab viser hans Anseelse,
da Elisabeth ^jennem sin Moder Yoland de Hainaut ned-
ledte sin Herkomst fra Karl den store, desuden var hun be-
slægtet m^d den for kort Tid siden afdøde Dronning af
Frankrig, Elisabeth de Hainaut. Greven af St.-Paul,
Hugues Candavéne, havde ikke andre Børn, ved hans Død
(1205) tilfaldt Grevskabet altsaa Gaucher, som antog Titel af
Greve af St.-Paul. Han var nu en meget mægtig Mand og
ved sin Tapperhed og sine andre ridderlige Dyder en meget
betydelig Mand. Derfor hedder det om ham: Un des plus
puissants & renommez Seigneurs que la Maison de ChcLstillon ait
produits, & dont les Historiens ont le plus magnifié la Valeur
g'a esté Gaucher de Chastillon, IJI du nom. Car non seule-
ment il a donné commencement aux illustres Branches de
S. Paul, de Blois, de Chartres, & de Pentheure, desquelles
sont sortis deux Saincts, deux Dtccs, & une infinité de grands
Comtes & Seigneurs, mais aussi Jeur a laissé comme hérédi-
taires sa piété, son courage, sa fidelité, sa munificence, & tout

') Bibi V. 570. Se herom Chastillon, liv. II, p. 39.

2) Dreux, liv. I, p.32: før 1185.

3) Chastillon, liv. III, p. 49.

Digitized by VjOOQIC

111

plain d'autres helles vertus^). I Forsamlinger, hvor Rigets
Stormænd give Møde, se vi ham som Deltager, saaledes 1199
ved en Sammenkomst i Chartres, som Thi baud den tredje
af Champagne foranstaltede, hvor to Dronninger, Alix af
Frankrig og Berengaria af England, vare til Stede 2); og
1216, da der holdtes Parlament i Melun for at afgjøre Arve-
følgen i Grevskabet Champagne. Ved denne Lejlighed nævnes
ban som den Qerde blandt de verdslige Stormænd, der ikke
vare Pairs^). Da Albigenserkrigen begyndte, tog han Korset
(1209) og udmærkede sig flere Gange ved sin Tapperhed, saa
at Kongen ved hans Hjemkomst betroede ham Anførselen over
en Hær, der skulde indtage en Borg i Bretagne, der for-
uroligede Landet og tog imod Englændere. Den blev taget
med stor Dygtighed og Kj«khed^). Han aabnede Felttoget i
Flandern 1213 med Indtagelsen af Tournay og Mortagne. Men
den største Berømmelse opnaaede han i Slaget ved Bouvines,
27de Juli 1214, hvor han førte Bagtropperne. Han huggede
sig to Gange gjennem Fjenderne med sine udvalgte Folk og
slog alt, hvad han ramte, til Jorden. Da han efter denne
Bedrift hvilede lidt ud efter de mange Hug, han havde givet
og faaet, saa han, at en af hans Riddere var bleven tæt om-
ringet af Fjenderne. Skjønt han næppe endnu havde faaet
Tid til at trække Vejret, spændte han atter sin Hjælm, bøjede
Hovedet ned mod Hestens Hals, som han holdt stærkt fast
med begge Hænder, og satte afsted midt ind iblandt Fjenderne,
som han brød igjennem paa denne Maade. Da han nu naaede
til Ridderen, rejste han sig i Stigbøjlerne, drog sit Sværd og
uddelte saadanne Hug, at Fjendernes Sværm blev splittet til
alle Sider, hvorpaa han vendte tilbage til sine Folk med den
frelste Mand. Og skjønt han efter Øjenvidners Udsagn under
denne Kamp blev ramt af 12 Lanser paa en Gang, kunde dog
ingen bringe hverken ham eller hans Hest til Fald. Efter et
kort Hvil gjorde han et nyt Indhug med sine Folk^). Han

') ib. p.47.
») ib. p. 55.

') ih. p.65; Hist Utt.y XIV, 24-26.
*) ib. p. 59.

') ib. p. 61—62. Duchesne citerer den franske Oversætt. fra 15de Aarh.
af Gnillaume le Breton: De Gestis PhUippi Augusti. Sign. ogsaa

Digitized by VjOOQIC

112

deltog derefter i Fredsunderhandlingerne med England; da
Krigen mod Albigenserne jgjen begyndte, drog han med de
andre franske Riddere og Kronprinsen mod Syden og fandt
1219 sin Død som tapper Bidder^).

Denne Mand er altsaa sandsynligvis den Gautier, til hvem
Andreas skrev sin Bog. Intet Dokument angiver det Aar, da
Guy de Chåtillon ægtede Alix de Dreux. De nævnes farste
Gang som Ægtefolk i et Dokument fra 1166^); dette kan dog
ikke være umiddelbart efter deres Bryllup, thi da de, som
ovenfor nævnt,, havde sex Born, og Guy døde c. 1170, kan den
ældste Søn næppe være født senere end 1166. Det synes nu
ogsaa, som om Alix's første Ægtefælle, Valeran de Bre-
teuil, med hvem hun maa være bleven forenet c. 1160, døde
1163^), saa at det ikke er nogen Umulighed, at hendes andet
Ægteskab begyndte 1164. Ved Slutningen af Ludvig den syvendes
Regering vilde altsaa Gaucher være 15 Aar*), det maa da
være paa denne Tid eller ikke meget senere, at Bogen er
skreven.

Damernes Navne beholde den samme Forklaring som hos
Gaston Paris med Undtagelse af Grevinden af Flandern. Det

RecueU des hist, XVII, p. 260—261. Mere andre Steder omtales
Gaucher ogsaa i tXVn.

^) ib. p. 66; cfr. Freuves, p. 87. ~ Hans Deltagelse i Albigenserkrigen
omtales af Guillem de Tudela i Chanson de la croisade contre les
Albigeois (pnbl. par P. Meyer, Paris 1875—1879, I— H) v. 266, 882,
792, 9278. I v. 882 kaldes han Fætter til den unge Greve af Toulouse,
Raimon VII. Hans Moder var nemlig Kusine til Raimon VI. P. Meyer
har ikke vidst dette og formoder, at det er en Fejltagelse, at det er
Pierre de Courtenai, der skulde være kaldt saaledes (H, p. 48),
men denne var Fætter til Raimon VI, ikke til Raimon VU (Du
Bouchet, p. 40, nævner ham ogsaa rigtig som Fætter til Raimon VI).

») ib, liv.n, p.sa

») Dreux, liv. I, p.25; ChastFr., p.27.

♦) Andreas siger: Ante XIV annos masculus non solet in amoris
exercitu rmlitare, Dico tamen et firmiter asser o quia [= quod]
masculus ante XIIX annum verus amans esse non potest etc.
(fol. A 4 b). Skulde man heri kunne se en Antydning af, at hans
unge Ven endnu ikke har naaet de 18 Aar? Det er for øvrigt en
oftere omtalt Bestemmelse. Hos Vincentius Bellovacensis: Speculum
natufdle, lib. XXXI, 6 citeres den efter Aristoteles: De animalibus,
med en ubetydelig Forskjel.

Digitized by VjOOQIC

113

kan ikke være Marguerite d 'Alsace, der blev Grevinde
af Flandern U9I, Det er ikke heljier aandsynligtt at det er
Sibylle d'Anjou; de: ti jsidate Af^r af sit Liv, fra 1157—
1167 tilbragte hun i Jerusalem som Sygeplejerske ved et Ho-
spital med sin Mands Tilladelse*). Men der var en Grevinde
af Flandern, der levede paa den omtalte Tid, omtrent jævn-
aldrende med Grevinden af Champagne og Dronningen af
Frankrig, og der ligesom disse lierte til Kongefamilien. Det
«r Elisabeth af Vermandois, Datter af Ludvig den sjettes
Fætter Raoul af Vermandois. Hun ægtede 1156 Philip,
den ældste Søn af Grev Thierry af Flandern, Greve af Flan-
dern 1168 ved sin Faders Død. Hun døde tidlig 1182*).

») Becueil des hist, Xm, p. 278 og 473.

«) Hos Henri Martin \JSi»t de France, Paris 1865, t. HI, p. 386) er
Comitissa Flandrensis Misal>eth af Yermandois. Angaaende det
•€Our ^'atnour renommée»y som han tillægger hende, kan sammen-
lignes 0Y&. S. 82, n. 2. I det hele taget, skjent Henri Martin er mere for-
sigtig i sin Omtale af ElskovshofiTer (ib, p. 381) end Meray, fremsaøttes
dog mange Ting, som slet ikke kunne bevises eller som ere urigtige,
grundede paa Benyttelsen af Nostradamus og paa løse Slutninger. —
Ben tragiske Hændelse i 1175, da Grev Philip oTerraskede og lod hen-
rette Grevindens Elsker, Gautier d es Fontaines (se ovfr. S. 85, n. 3),
bringer Meray til at foretrække Sibylle d'Ai\jou, som han benævner »agre-
dble et sympathique* , og han underretter Læseren om, at hun lignede
Eleonora al Poitou, men var mere bUd og følsom (I. c. p. 144). Den
Slags Opfijidelsjdr, der ikke have nogenscmih^t Grund, er. der mange
af hos ham^ — Henri Martin lader hende dø kort Tid efter; som man
aer, levede hun dog 7 Aar endnu, — At de Damer, som hørte med til
det franske Hof paa den Tid, og som Gaucher (Gualterius) maatte kjende,
blot betegnes ved deres Titler, Dronningen, Grevinden af Champagne,
Grevinden af Flandern, medens de igæmere staaende nævnes ved Navn,
tyder ogsaa paa, at de levede, da Bogen blev skreven. I det 13de
Aarhundrede vilde vel enhver ved Grevinden af Champagne tænke paa
den datværende GveviDde Blanche, Thi band den Qerdee Moder, og
ved Grevinden af Flandern paaGtevinde Jeanne, som var den anden
Grevinde af Flandern efter Marguerites Død 1194.

Den Henvisning til Gapdlani doctrina, som findes i den ene af
de to Domme af Grevinden af Flandern (se ovfr. S. 94, n. 6), er maaske
usBgte, en Tilftj^e, der er bleven optagen i Texten. Den mangler i
den tyske Oversættelse, der heller ikke i det følgende stemmer med
den latinske Text

I Anledning af Gauohers Søn Guys Ægteskab med Agnes de
Donzy, der var i Slægt med ham (Guys Bedstemoder Alix de Dreux

Digitized by VjOOQIC

114

3. fir Andreas CapéllaHiis bkveH efterligBet, tUtøf har
han efterlivet?

Man har forsøgt at vise, at Andreas Capellanus er bleven
efterlignet og citeret af mange franske Digtere dels fra Slut-
ningen af 12te Aarhundrede eller Begyndelsen af 13de, dels
senere ben i Aarhundredet. Det er navnlig Meray, som bar
ment at finde særdeles mange Efterligninger i den samtidige
Literatur^). Han anfører dog kun tre Exempler, de andre
Efterligninger maa vel søges i saadanne Ttringer hos Trou-
vérer, der vise Overensstemmelse med Udtalelser af Andreas.
Det er imidlertid en mislig Sag i den Slags løse Bemærk-
ninger, der ikke ved noget bestemt Ejendemærke karakteriseres
som Laan, at ville se Efterligninger. Lighed i Tanken er
aldeles utilstrækkelig. Der findes i Troubadourers og Trou-
vérers Digte saa mange hinanden lignende Ytringer, som og-
saa ligne Tankegangen hos Andreas, at man næsten maatte
komme til at antage, at ingen af dem havde kunnet sige en
Sætning uden at søge et Forbillede, hvis man tror, at den
ene har laant fra den anden. Disse Overensstemmelser bero
ikke paa Efterligning. Det er Tidens Opfattelse af et yndet
Emne, der giver sig Udslag i Talemaader af ensartet Indhold,
ofte med en ikke ringe Lighed i Udtrykket, uden at man dog
tør sige andet, end at det beror paa et Tilfælde. Desuden vilde
det ikke engang være kikkert, at de senere Forfattere havde efter-
lignet netop Andreas, de kunde lige saa godt have gjort Laan

var Kaaine til Agneses BodsteMer, Pierre n til Gourtenai) fikriver
Pave Honorius dea taredje til Biskop Peter af Melon lOde Juni
1225 om Betænkelighedeme ved at ancodgcoEide dette JSgteskabs Gyldig-
hed. 1 Slutningen af Brevet føides følgendd Ttring: Nuper autem
diUctus filius magister An^dreoA, ejusdem G. (o: Guidonis) procu-
rator coram nobis propomit eto. (BecueU des hist,, XIX, 768).
Er dette Andreas Cap^lanus, der endnu levede paa den Tid og for
sin gamle Yens Sens Skyld var draget til Bom for at skaffe Pavens
Anerl^endelse af hans Jlgteskab? Det er vel ikke ganske umuligt
Han kunde være fedt c. 1155, kave skrevet sit Værk i en Alder af
omtrent 25 Aar og.yære 70 Aar gammel 1225.
O I' c, p. 125^ les imitations fourmUlent,

Digitized by VjOOQIC

115

hos deres Forgængere blandt Digterne. Der findes hos Trouba-
dourer far Andreas og samtidige med ham mange Steder, som
ligne hans Ord. Af Tensoner, der for storste Delen , og jeux
partis^ der alle ere yngre end Andreas's Bog^), ligne mange i
Indhold baade Tisse Dele af Samtalerne og de Sager, hvis
Domme han meddeler^), men det er dog ingen Grund til at
antage, at de hentede deres Spørgsmaal fra ham. Mærkeligt
er det, at skjant hans Bog maa have været bekjendt, da Al-
bertano nævner den, som om det maatte være klart for alle,
hvilken Bog han mener, nævnes desuagtet regtdæ amoris ikke
hos Digterne, og heller ikke forekommer Navnet Gautier som
Betegnelse af den i Digte far ved Slutningen af 13de Aar-
hnndrede hos Nicole de Margival, saaledes som Gaston Paris
viser ^). Det turde vel antages, at det latinske Sprog har
lagt Hindringer i Vejen hos mange for dens Benyttelse. Under-
sager man nejere de Exempler paa en Efterligning, som ere
bleven fremdrs^ne, vil det vise sig, hvor misligt det er at
paastaa, at en saadan har fundet Sted.

Det første er VAH d'amors af Jacques d'Amiens, et
Digt fra Midten af 13de Aarhundrede. I dette Digt, der for
en Del er en Oversættelse og Bearbejdelse af Ovids Ars ama-
toria, findes nogle Samtaler mellem en Elsker og den Damci

') Der findes mærkelig &a Tensoner eller partimen af de ældre Trouba-
dourer, først henimod Aarhundredets Slutning blive de aknindelige. —
Ligeledes blive de franske jeux partis først almindelige efter den
første Ti^djedel &f Idde Aariiundredo. Men at det har været Brug at
disputere paa lignende Maade i 12te Aarhundrede, vise mange af
Dommene hos Andreas. Desuden omtales denne Digtart tidlig, f. Ex.
allerede hos Yilhelm af Poitou (død 11^7), hvis det er den Slags
Digte, det bekjendte Sted (Diez: Foesie, S. 165) (188i)) sigter til og
ikke blot til Samtaler.

*) Sign. herom Knobloch, 1. c. p. 74 ff.

») Gaston Paris {I c. p. 526—527) anfører hele Stedet hos Nicole. Her
ere følgende Vers tilstrækkelige:

Tout ce (hvorledes man skal bejle til forskjellige) trouveras a délivre
Mais que twoueiUes^ lire ou livre
Qu'on apéle en frangois Gautier,

Todd siger i Indledningen: «Ze traité d^amour d^ André le Chapdain
souvent appdé GaXterius ou Gautier*, Hvor ere de mange Steder?
Jeg har intet fundet.

~ Digitized by VjOOQ IC

116

han stræber at vinde; ligesom hos Andreas ere de forskjellige,
eftersom det er en Dame af højere eller lavere StilUng, ung
og ugift eller gift, der er Tale om« Denne ydre Lighed er
dog den eneste, Samtalerne hos Jaeqoes have ikke nogensom-
helst Lighed med dem, som Andreas lader sine Personer bolde.
Er der nogen Efterligning, maa den indskrænke sig til den
Ide at lade Elskeren optræde i forskjellige Forhold, hvad der
ganske vist ikke findes i de andre Artes amandi. Det er og-
saa Gaston Paris's Mening ^). Et senere Digt Confort eller li
Remedes d'amors^ der som Modstykke er føjet til VArt d'amors,
har heller ikke søgt sit Stof bos Andreas; der er intet deri,
som minder om den anden Del af De arte amandi,

Hos Meray nævnes tre Digte som Efterligninger af visse
Steder bos Andreas : Le Lai du Trot, Floranee et Blancheflor
(det samme Emne behandlet i et latinsk Digt: De PhylMde et
Flora og et Andet fransk Digt: Hueline et Eglantine) og et
lidet Digt, uvist fra hvilken Tid, en ^\zg^ jeu parti mellem
to Elskende om de Begunstigelser, som Damen vil indrømme
Elskeren. Med det første sammenstilles den ovenfor (S. 98)
nævnte Fortælling om Besøget i Elskovsgudens Iffige, med
det andet en Samtale mellem en gejstlig Mand og en Dame,
med det tredje en Undersøgelse eller en Slags Prøve, som det
synes, for at se, hvorledes Lærlingen vil løse et vanskeligt
Spørgsmaal.

Le Lai du Trot^) hører til de Digte, hvori Bretagne an-
gives som Fortællingens Hjem. Det er paa en løs Maade sat
i Forbindelse med Fortælhngerne om Kong Artus, den Ridder,
Lorois, som nævnes i Fortællingen, gjøres til en af Bid-

^) Det var Brakelmann, som først fremsatte Taukeu om, at Jacques
d'Am. havde gjort Laan hos Andreas, hvad han øjensynlig antog for
ganske anderledes betydeligt, end det er (se Jdhrhuch fur roman, u.
engl. lAt, IX, S. 429). I La Foésie du møyen åge (p. 203) elL Ekt
littj XXXTX (p. 485) har G. Paris indskrænket Brakelmanns Mening,
som han selv synes at følge i Bomaniaj XII (p. 527).

') Lai d'Ignaurés en vers, du XII^ sieclCf par Benaut, suivi des
lais de Melion et du Trot, en vers, du XI JP siede, publiés par
Monmerqué et Fr. Michel. Paris 1832, 8°.

Digitized by VjOOQIC

117

derne af det runde Bord. Desuden kaldes hans Slot Morois,
et Navn, der findes i Prosaromanen Tristan^) rigtignok ikke
om et Slot men om en Skov. Det fortælles da, at han en
Morgen red ud for at høre Nattergalen. Som han nærmede
sig Skoy«it, saa han en Skare af omtrent 80 Damer, skjonne
og pynteMge, paa smukke Heste med behagelig Gang, komme
ud derfra^ Hver Dame havde ved Siden af sig sin Yen, lige-
ledes prægtig klædi og vel udsin^ret, og alle vare de glade og
sang og kyssede hinanden og talte om Elskov og Ridderfærd.
Mens han korsede sig og undrede sig over dette mærkelige
Syn, saa ban en ganske lignende Skare komme, lige saa prægtig
som den første, hvis Spor den fulgte i stor Fryd og Gammen.
Men kort efter lød der fra Skoven megen Jammer (^ Klage,
og nu viste sig eb Tog af omtrent 100 unge Damer paa hæs-
lige, båite Krikker, der travede aftted med Støden og Stampen.
Seletøjet var daarligt og hullet. Stigbøjler havde de ikke og
hverken Sko eller Strømper , og deres Arme vare blottede til
Albuen. Et skrækkeligt Uvejr fulgte* dem med Torden og 3ne.
Da dette Tog var kommet forbi , fulgte omtrent 100 Mænd,
der vare behandlede paa samme Maade, hvis Heste havde den
samme skrækkelige Maade at trave paa. Endelig kom en
enlig Dame i lige aaa sørgelig en Tiistand. Lorois red hen
til hende og spurgte, hvad det var for Folk, der vare komne ^
forbi. Skjønt det var hende vanskeligt at tale paa Grund af
Hestens Støden, som ikke formindskedes, fordi hun standsede,
forklarede faun, at de første vare de^ der i deres Levetid havde
tjent Kjærligheden, og som nu af Elskovsguden fik deres Be-
lønning derfor. De sidste, som vare saa ilde behandlede og
ikke ledsagede af nogen Ven, vare de, der aldrig havde ind-
ladt sig paa Elskov i deres Liv. Det maatte de nu dyrt be-
tale, og det var for sent at angre. Alle de, der fulgte deres
Exempel og ikke vilde elske, vilde faa samme Straf.

Efter denne Forklaring fortsatte hun sin Vej, han red hjem
og lod alle Piger bede om at vogte sig for ^t komme blandt
de travende. Bretagnerne digtede en Sang derom, som kaldes

O I c. p. 72.

Digitized by VjOOQIC

118

le Lai du Tret. Dette Digt er efter Udgivernes Mening fra
Begyndelsen af 13de Aarhundrede ^).

Fortællingen hos Andreas er indflettet i en af Samtalerne^).
Den bejlende Herre vil indvirke paa Damen til sin Fordel ved
at forskrække hende med de Strstfe, der vente hende efter
Døden hos Elskovs Gud, hvis hun ikke indvilliger i at elske.
Han foregiver derfor, at han paa en Rejse i sin Herre Roberts,
en fornem Mands, Felge kom bort fra ^e Ledsagere i en
Skov. Under sin Søgen efter dem traf han paa en Skare
Mennesker, der drog afsted med en Mand paa en herlig
Ganger i Spidsen; han bar en Guldkrone paa Hovedet.
Nærmet efter ham fulgte et Tog af prægtig klædte Kvinder
paa smukke Heste i den behageligste Pasgang; hver af dem
havde paa begge Sider eii Ridder, og en treere gik foran og
ledede Hesten ved Tøjlen. Derefter fulgte en uhyre Skare af
prægtige Riddere, som skilte dem fira en larmende Sværm,
der dannede den anden Afdeling. De Kvinder, der drog frem
i den, vare omgivne af saa mange Mænd til Fods, som tilbød
dem deres Tjeneste, at de 1 høj Grad besværedes derved, og
Mændene vare baåde dém og sig selv til Hinder. En tredje
Afdeling frembød et sørgeligt Skue. Den bestod af Kvinder,
der vel vare meget smukke, men hæslig klædte og i Pelsværk,
som slet ikke passede til den hede Sommerdag. Deres Heste
vare magre, travede og haltede paa den haardeste Maade og
havde hverken Tømme eller SadeL Ingen Mand var i deres
Nærhed, som kunde være dem til Tjeneste, og en uhyre Støvsky
bredte sig over dem fra de foran dragendø. En af de sidste
Damer nævnede FortæUeren ved Navn og kaldte paa ham; han

*) Det er Boishi, der, i Oversætt^en af Diez's Bog: Veber die Mifme-
hofe, fiirst liar gjort opmærksom paa Lighoden meUem dette Digt og
Fortællingen hos Andreas (p. 79, n. 2). Han tænker, at denne
maaske har benyttet Digtet. ~ I sin Omtale af det begaar han den
Fejl at tillægge Trouvéren Renaut alle de tre Digte, der indeholdes
i Bogen, og at antage, at de alle ere fra samme Tid, s^ønt et Blik

. paa Titelbladet er tilstrækkeligt til at se Udgivernes Mening. Meray
gjør sig skyldig i den samme Fejltagelse; desuden blive hos ham de
Damer, der aldrig have elsket, til *amies volages* og '»amies in-
fidelest (I c. p. 126).

») foLE 2 a-E 8 a.

Digitized by VjOOQIC

119

tilbød hende galant sin Hest, hvad hun dog ikke modtog, men
medddte ham, at det kande ikke nytte, at han sagte sin
Herre, han maatte nu følge med deres Tog. Paa hans Spergs-
maal om, hvem disse Mennesker vare, svarede hun til hans
Forfærdelse, at de vare døde. Hun satte dog Mod i ham, og
han fik falgende Oplysninger. Manden med Kronen var El-
skovsguden; en Dag hver Uge kunde, han ses i det Følge, han
her førte med sig. Den første Skare Kvindei? vare de, som,
medens de levede, paa forstandig Maade tjente Ejærligheden
og forstod at skatte de tro Elskere. Den anden Slags vare
de, der havde været altfor villige og ikke lukket deres Dør
for nogen, der ønskede deres Kjærlighed. Men den tredje
Slags vare de ulykkelige, som i deres Levetid ikke vilde gjen-
gjælde nogens Kjærlighed og derved berøvede dem, der ønskede
at udmærke Ag for at forene deres Kjærlighed, Udsigten til
smukke Handlinger. Derfor led de hu saa megen Nød og
maatte endnu udstaa flere Straffe, som hun ikke kunde for-
tælle ham. Hun ønskede de i Verden levende Kvinder, at de
i Tid« vilde betænke cag paa at hjemfalde til saadanne Straffe,
efter Døden kunde ingen Anger hjælpe dem.

Ridderen avarer nogle intetsigende Ord og beder om Til-
ladelse til at drage bort. Det kan dog ikke tillades ham, han
maa se flere af StrafEene. Han følger da med til et dejligt
Sted i Skoven, omgivet af bUb Sli^ duftende og frugtbærende
Træer, der dannede en Kreds om det. Den runde Plads var
delt i tre Dele, en inderst inde i Midten, omgiven af den
anden, som den tredje atter indesluttede. Den første var
ovrøskygget af et dejligt Træ, en vidunderlig Kilde sprudlede,
der sendte smaa Bække ud i alle Setninger. Paaf en prægtig
Tronstol sad Kjærligbedens Dronning med en sti^aalende Krone
og gyldent Scepter. Ved bendes Side ventede et Sæde paa
Kjærlighedenrs Konge. Her var der mange prægtige Sæder for de
Damer, der havde Lov til at opholde sig paa dette Sted, som
kaldtes Dejligheden. Dep anden Del oversvømmedes af de fra
den ferste komnaende Bække, hvis Vand blev koldere, end
nogen kunde udholde, medens Solen brændte foroven, da intet
Træ skærmede mod dens Hede. Dette Sted kaldtes Fugtig-
heden. I den tredje og, yderste Del var der intet Vand, saa

Digitized by VjOOQIC

120

at dea med Bette bar Navnet Tarhedea. Solens StraaXer stak
og brændte som Ild, Jordens Overflade var som Banden i en
gloende Ovn. £n Mængde [Qerneknipper vare fordelte rundt
omkring; gjennem hvert Knippe gik en Stang, som to stærke
Mænd holdt fast i. Hver Afdeling af Felget drog til det for
den bestemte af disse Steder. Det første Sted herskede der
kun Fryd, det andet lutter Uro og Misfornøjelse, det tredje
Sorg og Nød, thi hver af Damerne nmatte tage Plads paa et
Tjørneknippe, som de to Mænd satte i Bevægelse, for at
Tornene skulde rive dem desto mere; deres nøgne Fødder be-
rørte den glødende Jordbund.

Da Bidderen nu igjen beder om at maatte vende Iqem,
faar ban Ordre til at anmode faglighedens Konge om Til-
ladelse dertil, og Damen beder ham om at lægge et godt
Ord ind for hemde. Hap træder frem for denne Konge^ takker
for, hvad han har set, beder om at blive underrettet om Kjær*
lighedens vigtigste Bud og derpaa faa Tilladelse til at drage
bort og gaar i Forbøn for Damen. G:uden svarer, at han
skal fortælle sit Syn til enhver Dame, som han ser vige fra
Kjærlighedens Vej, for at hun da mulig kan frelses fra de
svære Straffe. Han meddeler ham derefter tretten Bud^) og
tilstaar en Formildelse af Damens Straf; der indrømmes hende
en god og velnæret Hest med Tøjle og Sadel, BortQærnelse af
de Mænd, der sætte Tjørnebappei i Bevåegelse og en kold
Sten til at have under Fødderne. Bidderen faar en Krystal-
stang, som han skal kaste i den første Flod, han træffer paa,
for at komme hjem uden Ulæmpe.

Som det sesj er det kun den første Halvdel af Fortol-
lingen hos Andreas, som Digtet ligner. Det er trods Ulig-
hederne d^n ssonme Fortælling begge Steder, men enhver, der
betragter denne Sag med uhildet Blik, vil indrømme, at Digtet
ikke er en Efterligning af Kapellanens Prosa. Ved en Om-
dannelse heraf til Vers vilde Digteren sikkert ikke berøve sig
selv Lejligheden til at glimre med Kjærlighedens Konge, heller
ikke vilde han glemme den anden Flok i dennes Følge, og
endnu mindre vilde han holde op midt i Fortællingen og

») I Udgaven 1610 er der kun tolv.

Digitized by VjOOQIC

121

nægte sig selv den Triumf med prægtige Farver at udmale
Kongens Opholdssted og bruge sin Eunst til at skildre de
strænge Straffe. Ogsaa Slutningen af Digtet, hvor han siger,
at det egentlig er et Digt fra Bretagne og nævner det Navn ^),
hvorunder det gaar, viser, at han ikke har laant det hos
Andreas. Hvorfor skulde han skjule det, hvis han havde gjort
det? Nogle foa Steder vise en vis Overensstemmelse i Udtryk,
som dog ikke kan veje op med disse Betragtninger. Saaledes
hedder det i Digtet om den Cerste Skare:

Totes (&Q. les damoiseles^ hlans palefrois avoient
Qui si tres souef les portoient^)

og hos Andreas: Quarum quæUbet in pinguissimo equo atque
formoso et suaimsime ambulante sedebat*).
Og otn den tredje:

Si vi puceles dusc^a cent
Fors d'ice forest issir,
Qui molt erent å mal loisir ^
Sor noirs ronds, maigres et las,

MoU estoient en griøf torment
Et trotoient si durement^)
etc.

Hos Andreas: Præterea iurpes nimis et indecentes inde-
center equitahant cahallos, scilicet macilentos volde et graviter
troUonantes etc^).

Om den for sene Anger siger Digtet:

Bepenties somes trop lent^)

O Lai d'Ign, etc, p. 83.

TJn lay en fUent li Breton,
Le lay del Trot Vapde-Von*

«) t6. p. 76.

3) foL E 2 b.

*) Lai å'Ign. eto., p. 77— 7a

*) foLE 3 a.

*) Lai d*Ign. etc, p.82.

Digitized by VjOOQIC

122

og Andireas: post mortern ntiUa sibi poterit pænitudine sub-
veniri^).

Lige for Digtete Slutning siges om Lorois^

et mande as puceles,
Qu'eles se gardent del troter*).

Det tilsvarende Sted boa Andreas lyder: Caveant ergo in
hoc sceeulo nmUeres viaenUSy ne harum sint nobis comortes
pænarum^).

Disse Steder ere de, der i Ordlyden staa hinanden nær-
mest« Ved Siden af dem kunde stilles mange flere, hvor Af-
vigelserne ere betydeligere end Lighederne her. Hos Andreas
er der tre Biddere hos hver Dame, i Digtet kun en^), Klæde-
dragtens Beskrivelse er højst fo^skjelUg, baade for de lykke-
lige og for de ulykkelige, disse sidstes Heste hvve Seletøj og
Sadler i Digtet men ikke hos Andreas o. s. v.

Vilde man nu paa den anden Side spørge, om da Andreas
har benyttet Digtet , maa det lige saa sikkert besvares be-
nægtende. I en prosaisk Omskrivning, meget mere end i en
poetisk Gjengivelse, vilde man træffe de samme Ord og Ud-
tryk, man vilde gjenfinde nogle af de Lignelser, der ere be-
nyttede i Digtet, og der vilde ikke være saa mange Afvigelser i
alle Slags Beskrivelse^

Overensstemmelsen maa bero paa, at begge have kjendt
samme Original, nemlig det oprindelige Digt ^); Andreas har
maaske kun kjendt Indholdet, han har sat til, hvad han be-

')fol.E4b.

») Lai d'Ign, etc., p. 83.

»)fol.E4b.

*) Derimod hos Nicole de Margival, der benytter lidt af denne Beskriv-
else, er der to Biddere til Hest paa hver Side af Ejærlighedsguden
og en, der til Fods forer hans Hest ved Tøjlen (v. 277— 283).

*) I Hiat, litt., t XXTTT, p. 67 nævner F. Paris en Legende hos Helinand
som det Stof, hvorfi» Digteren af le Lai du Trot skolde have taget
sin Ide, uden at det angives, hvilken Legende. £n af disøe frembyder
en rigtignok Qæm og svag Lighed med Digtet, idet der hMres Støj
af overnaturlige Væsener eUer Djævle i en Sfcov (Flores Edin,, Cap.
XII, (i Tissier; Biblioth, Fatrum dsterc, lib.VII, p. 311; Vincent.
Bellovacensis: Speculum hist., lib.XXIX, c. CXIX).

Digitized by VjOOQIC

123

høvede: Ejærlighedens Konge maatte med i Flokken, fordi
han skulde meddele de 13 Love; herved fik de stjorre Betyd-
ning i en Lærebog om Ejærlighed. Den anden Slags Kvinder
maatte føjes til, da de vare omtalte i en Beskrivelse af Amors
Palads, som findes lidt tidligere i denne Samtale^) og benyttes
ogsaa efter Fortællingen. Det er værd at lægge Mærke til,
hvor løst de omtales af Fortælleren. Man faar ikke engang
at vide det forste Sted, hvor de nævnes, om de vare unge og
smukke, saaledes som det siges om de andre to Afdelinger,
om de vare til Fods eller til Hest^), hvorledes de vare klædte;
det andet Sted faar man heller ingen Oplysning om , hvorvidt
de kunde sætte sig ned, eller om de sddrig maatte hvile sig.
Denne Magerhed i Udmalingen turde antyde en Tilsætning fra
den fortællendew

Det viser sig desuden, at han har sammenarbejdet denne
forste Fortælling med en anden. Noget af det sidste Stykke
optræder nemlig igjen, men ikke ganske i samme Skikkelse,
hos en senere Forfatter, hvad hidtil ingen har omtalt. I sit
Skrift Les Consaus eller Comeils d'amour fortæller nemlig
Bichard de Fournival') for at give sine Raad større Vægt
ligesom Andreas, at han havde gjort en Kejse i Kjærligheds«
gudens Bige. Han saa der baade den usigelige Fryd, hvormed
de, der have elsket, lønnes, og de skrækkelige Pinsler, der
vente baade dein, der have agtet Guden ringe, og dem, der

^) fol. E, 1 a. — Maaske baade diss^ og Kjærlighedens Konge oprindelig
kan hørte til det sidste Stykke af Andreas's Fortælling.

^) Det siges unægtelig i Begyndelsen af Historien, at han saa ei^ Skare
vejfarende Folk til Hest, men ved de andre to Afdelinger omtales
Hestene udtrykkelig.

^) Yed Midten af 13de Aarhundrede. Han var en anset Mand, Kansler
ved Kirken i Amiens. Lea Conseils d'amour omtales af Paulin Paris
i Bibi de VÉc, des Ch.y I« sér., t.I, p. 47—50 og JSist, liM., t XIH,
p. 721—724. Begge Steders Indhold er væsentlig det samme, hvad
denne Portælling angaiar. Desværre er Les ConseUs d^amour ikke
udgiven. — Naar P.Paris {Æst UU.) udtaler følgende: H^y vitj
comme dans le lai du Trotj les affreux tourmmts que le dieu in-
flige å ceux qui Vont dédaigné ou qui •lor cuers et lor cors aban-
donnoient å plusours*, beroer Henvisningen til le Lai du Trot vel
paa en lille Fejltagelse, da den Slags Straffe ikke omtales i den,
heller ikke den sidste Slags Mennesker.

Digitized by VjOOQIC

124

gav deres Hjærte og Legeme ben til mange. Han saa, siger
han, komme ind i Gaarden (vel ved Amors Palads) en Mængde
<Mænd og Kvinder, jsom kun havde Skjorter paa. De blev
ferte ud paa en isbelagt Dam , som var i Gaarden. Der paa
Isen var der mange Sæder af spidse Torne, og paa dem
maatte disse Folk sætte sig. Tornene stak dem, saa Blodet
fljød, og deres Fadder fras fast paa Isen og de jamrede sig,
saa det var en Ynk at høre paa* Men Folkene der paa
Stedet raabte til demi «Nu £sa I, hvad I have fortjent for
Eders Gjerninger«.

Det ser ikke nd, som om dette er taget fra Andreas,
der heller ikke ejlers synes at være bleven benyttet af Richard
de Fournival. Han har heller ikke den foregaaende Del af
Fortællingen. Dette sidste synes at vise, at der har existeret
en Beretning om EjærUgfaedansjfiige, som vu* nafliængig af
le Lai du Trot^ men at Andrés, der har fundet visse Over-
ensstemmelser n>ellem de to Fortællinger, bar forsøgt at gjere
dem til en. De gjentagirø Anmodninger af Bidderen om at
faa Tilladelse til at forlade Toget og de gjentagne Afslag ere
sandsynligvis mindre behændige Forsøg paa at danne en Over-
gang fra den ene til den anden.

Den anden Efterligning skulde være at finde i Digtet
Floranee et Blcmehefhr ^). Dette Digts Emne har været meget
yndet, der er ikke færre end tre Bearbejdelser^) deraf, som
antages for uafhængige af hinanden alle tre. Naar kyndige
Lærde ^) til Trods for betydelig Lighed mellem disse tre Digte
dog komme til den Slutning, at de vel alle have en og samme
Kilde, men at det ikke er sandsynligt, at noget af dem har
modtaget nogen Paavirkning af noget af de andre, behøves

*) Ci commence de Floranee et de BtanchefloTf alias jugement d'amour
(Méon: BecueU de FMiaux et Contes, 1808, 1 1, p. 354— 365).

^) De Hueline et d'Églantine (Meon: Nouveau recneU de Fabliatnx et
Contes, 1828, ti, p. 363— 363). De FkyUide et Flora {Qedichte des
MittdaUers auf Konig Friederich I den Staufer und aus seiner so toie
der nachstfolgenden Zeit von Jacob Grimm, Berlin 1844, 4*> S. 78—89;
ogsaa Aretin: Beitråge zur Geschichte und IMeratur^ Bd. 7, S. 801,
men ufdldsts^dig).

*) Diez: Veher die Minneh'éfe, S. 63. — Grimm, I c, p.89, n. 1.

Digitized by VjOOQIC

125

der næppe nogen Undersøgelse for at berise, at nogle faa
Linier hos Andreas, der ligne Udtalelser i disse Digte, ikke
kunne anses for at have noget at betyde for dem^). Med de
to franske Digte er Overensstemmelsen saare ringe, større der-
imod for det latinskes Vedkommende.

Det antages, at de franske Digte ere fra 13de Åarhun-
drede, dog ikke fra Begyndelsen*). Det latinske Digt er
maaske fra Slutningen af 12te Åarhundrede^), omtrent sam-
tidigt med Andreas Capellanus. Men hvem er Digteren af
dette? Grimm antager det med megen Sandsynlighed for at
tilhøre en tysk Digter. Hvorledes skulde en tysk Digter komme
til at benytte en omtrent samtidig Franskmands Bog? Sandt
nok, Grimm viser, at denne Tysker maa have opholdt sig
nogen Tid i Frankrig, uvist naar. Betydningen af det hele
formindskes for øvrigt end mere, da det viser sig, at Striden
om, hvorvidt øn Gejstlig eller en Bidder maa foretrækkes som
Elsker, kan paavises i et langt tidligere latinsk Digt fra Ilte
eller i det seneste fra 12te Aarhundrede, hvor lignende Grunde
anføres pro og contra % Og om Digtet: De Phyllide et Flora
har brugt nogle Sætninger hos Andreas, eller om Andreas har
laant af Digtet, vilde det ikke være muligt at afgjøre, da der
ikke kan siges noget bestemt om Tiden for dets Tilblivelse.

') Foerster, i Fortalen til De Venus la déesse d^Årmrj synes ^t antage,
at disse Digtes Foranledning kunde være nogle Linier i Digtet li
fdbld dou Dieu d'Amours (pubL p. Jubinal, Paris 1834), hvor den
Paastand fremsaettes, at ingen skal have Lov til at elske undtagen
Klerk og Ridder (p. 18). Man kunde da snarere antage Andreas for
deres Udgangspunkt. Hos ham opstilles disse dog som Modsætninger
ligesom i de ovenomtalte Digte. Men dQtte ^Qine kan opvise en langt
tidligere Bearbejdelse, som det vil ses i det følgende.

^) Diez, I, c,

') Grimm, I, c, og p.36ffl; Aretin, I, c,

*) Udgivet af G. Waitz i Zeitschrift fur de^t8che8 Alterthum, B. VII
(1849), S. 160— 167, under Navnet: Das lAebesconcU. Uden at være
de andre Digtes Kilde, er det det ældste Exemplar af den Art. Det
er nævnt sammen med De Bi,yll%de et Flora som dette Digts mulige
Forbillede af Selbach (Das Streitgedicht in der altprov. Lyiik, Mar-
burg 1886, S. 28). Endnu et Digt af lignende Indhold omtales af
P. Meyer i Archives des miss.f II« serie, t V.

DigitizedbyCjOOglC

126

De franske Digte vise kun to Steder nogen Ligbed med
Andreas; den Gejstlige roses for sit belevne Væsen i Mod-
sætning til Bidderen:

Je prouverai tot en apert,
Voyant tote la gent du mont,
Que sor tote la gent qui sont
Doivent li Clerc åvoir amie:
Quar plus sevent de cortoisie
Que nule gent ne Chevalier^).

Og det andet Sted:

Car plus set Clers de cortoisie
Que Chevaliers qui a amie^).

Hos Andreas bedder det: Immo inevitabili vciris necessi-
tate probabo quod in amore magis est dericus quam Imcus
eligendus. Clericus enim in cunctis cautior et prudentior in-
venitur quam latcus, et majari moderamine se simque cunda
disposuit [disponit?]^).

Det latinske Digt bar, som sagt, meget betydeligere Over-
ensstemmelser, der virkdig kunde vække Forestillinger om en
Efterligning bos en af Parterne:

Solis necessariis miles est contentus,
somno, cibo, potui non vivit intentus,
amor illi prohibet ne sit somnolentuSy
dbus, potus militis amor et juventus.

Meus novit ludere, tuus epulari,
meo semper proprium dåre, tuo dari.

Orbem cum letificat hora lucis feste,
tune apparet clericus satis inhoneste

M Florance et BlamhefloTf v. 128-188.
>) Hudine et Eglantine, v. 27—28.
») foL I 7 b.

Digitized by VjOOQIC

127

in tonsura capitis et in aira veste,
portans testimonium voluntatis meste.

Non est adeo fatuus cmt omnino eecus,
cui non uppareat militare decits;
tutis est in' otio qium brutum pecus
meum tegit galea, meum portat ecus.

Mern armis dissipat tnimicas edes

Sedit fusis hosHbus et pugnu confeeta.

Non dicés obprobrium, $i cognoscas mor em,
Vestem nigram clerid comam breviorem,
hobet ista dericm ad summum honorem,
ut sese significet omnibus majorem^).

Hermed stemmer følgende bos Andreas: Mim cum amor
de sui natura corporis plaeibilem et putehrum quærit hominem
gud cohgruo tempore sua tmtctis servitia exigat, largiri para-
tum et contra rebelles plurimum animosum, eé omnimoda in
prodio strenuitate gaudentem, et bdlorum honori assich$o
superpositum ae labori, clerims guidem mulieri [1. muliebri]
apparet ornatu vestitus et capite deformiter incedit abraso
neminemque largitafis potest præmiis adjuvare, nisi bona velit
subripere aliena, et continuo deditus otio reperitur et ventris
solummodo obsequiis maneipatus.

Mtdiebris autem dericis indulta cultura nullatenus nisi
[I. mihi] posset esse nociva, quia talis secundum antiquum
ordinem, ab antiqua prudentia patrum mihi mandatur or-
natusj ut habitu etiam et incessu ab aliis hominibus clerici

*) De PhyU. et Flora y v. 18--37. I det sidst© Vers forsvarer Flora sin

Elsker.
') foL I8a og I8b. — I det første Stykke taler Damen, i det andet den

gejstlige Herre. -> Angaaende nogle Tvivl om dette Afanit hos Andreas

se ovfir. S. 95.

.Digitized by VjOOQIC

.128

Det lille Digt, som Meray eodnn nævner^) som en af de
mangfoldige Efterligninger, bar en vis Overensstemmelse med
et Sporgsmaal, der opstilles til Besvarelse hos Andreas^), men
dog ikke storre end at det slet ikke kan afgjøres, om det er
en Efterligning. Der findes en proven9alsk Partimen af et
meget lignende Indhold^), mere lig det franske Digt end Dis-
puten herom hos Kapellanen.

Ligheden er for ubestemt til at forudsætte, at de, der
skrev disse Smaadigte, kjendte Andreas Capellanus's Bog. Der-
imod findes hos Nicole de Margival foruden den af Gaston
Paris nævnte Omtale af Gautier et lille Digt om, hvor man
skal bære sin Bing*). Deri ere netop de Begler, som Grev-
inden af Champagne giver i den Henseende hos Andreas^),
fremstillede, saa at det antagelig er en Benyttelse af Andreas^s
Bog, som viser sig deri.

Medens det saaledes er en vansk^g Sag* at vise, at
Andreas's Bog er bleyen benyttet og efterlignet meg^t tidlig,
er det ulige lettere at vise et Tilfælde, hvor Andreas selv har
efterlignet. Fortællingen om, hvorledes Ejærlighedena Love
blev fundne, er nemlig, som det kan ses hos Gaston Paris ^),
en Efterligning af Ghrétien de Troyes's Bomaner, i Særdeleshed
af Le Conte de la Charete. Indholdet af den, i øvrigt
temmelig matte og k|edsommelige Fortælling^), er følgende:

*) l.c, — Digtet er udgivet af Jubinal i Lettres å M. le comte Salvanåy,
Paris 1846, p. 140— 142, efter et Haandskrift fra 14de Aarh.

») fol.K6b-M.Lla. ^

3) BartBch: Gr. 435, 1 (Mahn: Ged. 1020)^ Uvist fra hvilken Tid.

*) Le Dit de Vandet ^ JFanth, d'Amours v. 1284—1344, navnl. v, 1330—
1344. Det synes at være Nicoles Bearbejdelse af et Digt af en anden,
som han kalder Jehan TEpicier (se Todd, i Indledn.).

»)foL05a.

«) I c. p, 530-532.

^) Meray falder i Begejstring over den (Le. p. 130). Den kunde efter
hans Mening være Grundlaget for alle Artusromanerhe. — En betydelig
Lighed, men som hidtil ikke er bleven omtalt, viser sig ogsaa mellem
Begyndelsen at dette Æventyr hos Andreas og la Mule sanz frain
af Paien de Maisiéres. I denne Fortælling laaner Damen, å&c op-
fordrer til den vovelige Fart, sit MnlflBsel til Bidderen, å^ dette kjender
Vej og kan føre ham, hvis han har Mod. Han &ar et Kys til Op-
muntring, kommer igjennem en Skov med mange vilde Dyr (Andreas:

Digitized by VjOOQIC

129

Ed britisk Bidder drog gjennem «deD kongelige Skav» for at
besøge EoQg Årtos. I Skovens Indre mødte en dejlig ung
Dame ham, ridende paa en smukt udstyret Hest. Bidderen
hilste, hyi besvarede høflig hans Hilsen og sagde ham, at
uden hendrø Hjælp kunde han ikke opn^a sin Hensigt. Da
hun formaaede at sige, hvilken denne Hensigt var, at han
nemlig for at vinde sin Dames Kjærlighed havde lovet at
hente en Høg, som efter Sigende sad paa en Guldstang i
Kong Årtus's Slot, indsaa han, at hun var en Fe, og Fortæl-
lingen om de Farer, han maatte bestaa, bragte ham til at
modts^e hendes Hjælp. Høgen maatte han nemlig vinde i
Kamp, men først maatte han have den Handske, hvorpaa
den skulde bæres. Denne forsvaredes af to Stridsmænd, som
maatte overvindes, hvorefter han selv maatte tage Handsken
for ikke at blive narret. Den unge Dame eller Fe tilbød
ham derfor sin Hest, som vilde føre ham, hvorhen han
ønskede. Han tog mod Tilbudet, fik et Kys til Opmunt-
ring og begav sig paa Veg. Efter at være kommen gjennem
øde Egne naaede han en Flod med stejle Bredder, som man
ikke kunde komme over. Ved at følge dens Løb nogen
Tid fandt han en Bro af Guld, der var meget smal, og hvis
midterste Del sank under Vandet. En Krigsmand, som
vilde hindre ham i at komme over den, blev overvunden, og
ved den gode Hests Hjælp slap han over Broen, skjønt en
Kæmpe, der stod paa den anden Side af Floden, fik Broen til
at ryste stærkt og ofte forsvinde under Vandet. Da Bidderen
var kommen over, greb han denne Kæmpe og druknede ham.
Gjennem skjønne Egne kom han nu til et lukket Slot, hvor han
satte sig ved et dækket Bord udenfor det. Men næppe havde
han begyndt at spise, før en Dør i Slottet fløj op med et

^^ agresta nimis atque ferarwm loca) til et Vand, der er stort og
dybt og uden Vadested. Vod at ride langs med det, finder han en
Bro, der er meget smal, helt af Jæm, og som synker under Vægten.
Kun ved Mulæslets Hjælp lykkes Overgangen. Men hermed ender
Ligheden. Til hvilken Tid la MuU sanz frain hører, er ikke be-
stemt I Eist, litt.y XIX, 722—729 antages den for at høre til de
senere Fortællinger, fordi For&tteren siger, at de gamle Veje ere
mindre lovpriste paa hans Tid end de nye. Men det gamle er tidt
det bedste, og derfor vil han holde sig dertil. — Det er vel egentlig
ikke muligt at udlede noget deral

Digitized by VjOOQIC

130

vældigt Brag, og ud kom en kæmpemæssig Mand med en
Blykølle i Haanden, som udfordrede ham til Kamp* Efter at
ogsaa han var bleven overvunden og havde mistet den ene
Haand, bemægtigede Ridderen sig Handsken, der^ fandtes i
dette Slot hængende paa en Guldsøjle. Da han drog bort
med den, lad der fra usynlige Væsener megen Jamren og
Klage derover. Ved Kong Artus's Hof, som han derefter
naaede, maatte han endnu bestaa en Ksonp til Ære for sin
Dame med en Bidder, men overvandt ham og fik saaledes
Tilladelse til at føre Høgen med sig. Et lille Skrift, som ved
en Guldkjæde var fæstet til Høgens Stang, blev det ham betydet
at tage med. Dette Skrift indeholdt Elskovslovene, som Kjær-
lighedens Konge ønskede at meddele til alle Elskende. Han
vendte da tilbage, nu uden noget Æventyr eller nogen Fare,
traf atter Feen, som glædede sig over hans Sejr, og blev be-
lønnet med sin Dames Kjærlighed, da han var naaet tilbs^e
til hende, og hun havde lært hans Troskab og Tapperhed at
kjende. De sammenkaldte en talrig Forsamling af Damer og
Riddere, og Damen paalagde dem at overholde Kjærlighedens
Konges Bud. Hele Forsamlingen aQagde Løfte herom; Lovene
blev afskrevne og udbredte gjennem alle Verdens Dele til alle
Elskende.

Disse Love ere 31 i Tal:

I. Causa conjugii nan est ab amore excusatio recta.
IL Qui non zdat, amare non potest.

HL Nemo potest^ duplici amore ligarL

IV. Semper amorem minui ml cresc&re constat.
V. Non est sapidum, quod amans ab invito sumit amante.

VI. Masculus non solet nisi in ^) plena puhertate amare.

VU. Biennalis viduUas pro amante defuncto superstiti prcB"

scrihitur amantL
VIII. Nemo sine rationis exeessu debet amore privari.

IX. Am^are nemo potest, nisi qui^) amoris suasione com-

pdlitur.
X. Amor semper consuevit ab avaritiæ domiciliis eomlare.

») .Saaledes Eaynouard, efter Haandskr. i Paris; Udgaven 1610 har

potest sine.
^) Eaynouard; Udg. 1610: ^od.

Digitized by VjOOQIC

131

XL Non decet amare, quarum pudor est nuptias affeetare.
XII. Vents amans aUerius nisi^) stiæ coamantis ex affectu
non cupit amplexus.

XIII. Amor raro consuevit durare vulgatus.

XIV. FacUis perceptio contemptibUem reddit amantem,
difficilis causam facit haberi,

XV. Omnis consuevit amans in coamantis aspectu palle-
seere.
XVI. In repentina coamantis visione cor contremiscit

amantis.
XVII. Novus amor veterem compellit amorem ahire.
XVIII. Prohitas sola quemcunque dignum facit amore.
XIX. Si amor minuatur, dto deficit et raro convalescit.
XX. Amorosus semper est timorosus.
XXI. Ex vera zelotypia affectus semper crescit amandi.
XXII. De coamante suspicione percepta zelus interea et
affectus crescit amandi^).

XXIII. Minus dormit et edit, quem amoris cogitatio vexat.

XXIV. Quilibet amantis actm in coamantis cogitatione^)
finitur.

XXV. Verus amans nil beatum er edit, nisi quod cogitet

amanti placere.
XXVI. Amor nihil posset amori leviter denegare.
XXVII. Amans coamantis solatiis satiari non potest.
XXVIII. Modica præsumptio cogit amantem de coamante

suspicari sinistra.
XXIX. Non solet amare, quem nimia voluptatis abundantia

vexat.
XXX. Verus amans assidua sine intermissione coamantis

imaginatione *) detinetur.
XXXI. Unam feminam nihil prohibet a duobus amari et a

duabus mulieribus unum^).

') Rayn-; mglr. i Udg. 1610. I det folg. effectu i 1610.
») Mangler i Udg. 1610; Se ovfr. S. 94.
') Rayn.; 1610: cogmtione,
') Eaynonard: imagine.

^) Da disse Elskovsloye findes oversatte for sig paa Tysk (se ovfr. S. 92),
og BrUonis mUitis regulæ amoris citeres hos Du Cange, er den

Digitized by VjOOQIC

132

Gaston Paris minder om, at Hagen, der tilfalder den
skjønneste Dames Eidder, er taget fra Chrétiens Erec, den far-
lige Bro under Vandet fra le Conte de la Charete^ hvori ogsaa
Udtalelser findes , der svare til flere af Elskovslovene , ligesom
i det bele den Opfattelse af Ejærligheden, som fremtræder i
denne Boman, den første Boman, hvor den Opfattelse er gjort
gjældende ifølge Gaston Faris's overbevisende Ord, stemmer
overens med Elskovslovenes. De Egenbeder i Fremstillingen
af Ejærligheden, som ban fremhæver for denne Bomans Ved-
kommende, udgjøre ogsaa det særegne for den ridderlige Kjær-
ligbed i 12te Åarhundrede. Der er navnlig følgende Punkter,
der af Gaston Paris opstilles som nye: at Kjærligheden kun
findes i et frit eller ligefrem utilladeligt Forbold, og at Elskeren
skylder sin Dame Lydigbed i alt, maa opfylde hendes Bud af
Frygt for at miste bendes Kjærligbed, og at Kjærligheden er
en Slags Kunst, hvis Begler kunne læres. Det ferste Punkt

Mening bleven fremsat (Diez: Uéb,d,M., p. 80), at de have existeret,
før Andreas skrev sin Bog. Det er næppe nødvendigt at aiU^e. D^r
kan være taget Afskrifter af dem alene. Saaledes findes i et Haand-
skrift i Bibi. Laurent. (Bandini, tlV, 276, Cod. El, 608 v«) sammen
med flere andre Smaastykker: Begidas de amore juxta GhjuUterium.

— En af Lovene (II) kaldes, fol. M7b, generalis traditio. Det kunde
maaske antages, at Andreas havde samlet dem, men i øvrigt S3me8 de
ikke at existere i nogen bestemt Form paa Eran^ eller Proven9alsk.

— Love, der tillægges Kjærlighedsguden, forekomme flere Steder (f. Ex.
Boman de la Bose v. 10864 ff., hos Earl af Orleans o. fl. St.), men de
stemme ikke overens mod Lovene hos Andreas. Hos Andreas selv
findes 12 (s. S. 120, n. 1) andre Bøgler, hvoraf nogle af lignende Ind-
hold som en og anden af de 31 ; de første betragtes som mindre be-
tydelige i Modsætning til d« sidste {•major a» fol. E 7b). Nogle af
disse 12 gjenfindes hos andre Fort mellem Kjærlighedsgudens Love. De
ere følgende: Avaritiam sicuf nodvam pestem effugiaa [et] ^us
amplectens contrarium. — Mendetoia omnino vitare memento, —
Makdicm esse non debes, — Amantium noli propalator existere.

— Amoris tui secretarios noli plures habere. — Alterius idoneo
copiUatam amori scienter non coneris subvertere, — Ijjus non
cures amorem digere cum qua naturalis pudor tibi nuptias con-
trahere prohibet — Dominarum praxeptis in. omnibtis obediens
persevera, — Amoris semper studeas militiæ aggregari. — In
omnibus urbanum te constituas et curialem. — In amoris exeroendo
solatia voluntatem non exceda>a amantis. -^ In amoris præstando
solatia et recipiendo omnis debet verecundiæ rtibor adesse.

Digitized by VjOOQIC

133

svarer til den første af Elskovslovene, det andet til den fem
og tyvende eller, som det tydeligere, er udtalt i et af de S. 132
nederst anferte Bud, som hare til Fortællingen om Kjærlighedens
Konge: Dominarum præceptis in omnibus obediens persevera;
niange af de andre Love vise sig ogsaa i Praxis i le Conte de
la Charete, om de end ikke udtales som Love.

Saaledes indeholdes i felgende Vers den Tanke, at Elskeren
iler med at handle den Elskede til Behag:

Molt fet tost et volentiers,
Lå OU il est amis (intiers,
Ce que s'amie doie plaire^).

Omtrent det samme er Indholdet af regula XXIV og XXV.
Naar Lancelot ikke drister sig til at spørge om Grunden til
Dronningens 'pludselige Vrede mod ham:

Dame, certes, ce poise-moi,

Né je n'os demander por coi%

er det meget naturligt, da Elskere altid ere bange, at sige for
deres Damer, saaledes som det kan læses i regula XX.

Fortællingen om Lancelots Utilbøjelighed til at indlade sig
paa en anden Dames Tilbud om Kjærlighed og om, hvorledes
han med Glæde ser hende forfeje sig bort:

Au chevålier mie ne grihe,
Einz Van leisse åler volentiers
Com dl qui est amis antiers
Autrui que li%

svarer til regula XII; de forskjellige Fortællinger om hans
Grublen, der gjør ham uimodtagelig for, hvad der sker om-
kring ham, kunne sammenstilles meé regula XXX:

Ja estoit pres de none basse,
N^ancor ne se remuet nh lasse
Li chevaliers de son panser^).

\) ¥.3798—3801. Citaterne ere tagne fra Jonckbloets Udg. i Boman van

Lancdoty 'sGravenhage 1849, 4**, tll.
«) V. 3963-3964.
8) V. 1262-1266.
♦) V. 735-737.

Digitized by VjOOQIC

134

Det samme er udtrykt i følgende to Vers:

Cil ne Vantant nh ne Vm,
Car ses pansers ne li leissa ^).

Til regtda XV passer det< at han ved at se blot Drc^n-
ningens Kam og nogle af hendes Haar mister baade Mæle
og Farve:

QuHl avoit au cuer tel dolor

Que la parole et la color

Ot une grant piéce perdue *).

Om nu ogsaa denne Opfattelse af Ejærligheden første
Gang blandt Romanerne kommer til Orde i le Contede la
Charete, maa man dog ikke tænke sig, at den blev til paa
den Tid, da denne Eoman blev skreven, omtrent Aar 1170^).
De samme Meninger udtales af Troubadourer fra Midten af
Aarhundredet, c. 20 Aar tidligere, og i Udtryk, som om det
ikke var noget nyt, de fremsatte. Saaledes f. Ex. hos Ber-
nart de Ventadorn. Dennes farste Elskovshistorie er
ligesom Lancelots af den rette Art: hans Elskede, Vicomtessen
af Ventadorn, er gift. Her finde vi de samme Egenheder
som kunne paavises i Lancelots Ejærlighed. Bernart er frygt-
som overfor sin Dame, han ter slet ikke bede om hendes
Naade:

E tant la dopt e la rebian,

Que ges de mi non Vans preyar *),

og det er ikke blot om ham selv, han siger dette: ingen tro
Elskov er uden Frygt, alle ere bange for at mishage den Elskede,
derfor vover han heller ikke selv at tage Mod til sig:

Mas greu veiretz fin'amansa

Ses paor e ses duptansa,

Qu*ades tern hom vas so qu'ama falhir,

Per qu'ieu no m^aus de parlar enardir *).

>) V. 744-745.

«) V. 1435—1438.

») Bomania, XII, 462; Foerster: Cliges, p.III.

•) Bartsch: Or,, 70, 39; Mahn: Werke, I, 12.

») B.: Gr., 70, 1; M.: T^., I, 16.

Digitized by VjOOQIC

135

Han er saa optaget af Tanken om hende, at Tyve kunne
bestjæle ham, uden at han mærker det:

Que manthas vetz ieu cossir tan
Lairos me poirian emblar,
Ja no sabria dir que s fan^).

I det hele taget er han saa opfyldt af Ejærligheden , at
han ikke har nogen Følelse for ydre Indvirkninger, han kan
gaa i den koldeste Blæst i den bare Skjorte:

Anar pose ses vestddura
nutz en ma chamiza
que fin' amors m'assegura
de^la freida biza^).

Naar han klæder sig af og gaar i Seng om Natten , kan
han ikke sove for Tanken om hende:

Ben sai la nueg quan mi despuelh
El lieg que no i dormirai re;
Lo dormir perf, quar ieu lo m tuelh,
Domna, quan de vos mi 80ve%

og naar han ser hende, ryster og bæver han som et Blad i
Blæsten :

Quant ieu la vey, he wCes parven

Ms huels, al vis, a la color^

Qu' eissamen trembli de paor

Cum fa la fuelha contra'l ven^).

Men naar det gaar godt med hans Forhaabninger, bliver

han et helt andet Menneske:
«

Totz me deconosc, tan be m vai%

Han forbedres af Kjærligheden, der er saa mægtig:

») B.: GV., 70, 39.

') B.: Qr., 70, 44; Chrest pr,, p.52.

») B.: Qr,, 70, 41; M.: TT., I, 19.

*) B.: G^., 70, 31; M.: TF., I, 86.

») B.: Qr., 70, 27; M.: TT., I, 45.

Digitized by VjOOQIC

136

Qu'aissi eum Vamors es sobrana,
Per que mos cors mdhur e sana,
etc.i)

Enhver Elsker maa skjule sin Ejærlighed; han selv har ogsaa
uden videre opdigtet noget, naar nogen spurgte ham derom:

lyuna ren m'aonda mos sens,

Qu'anc nulhs horn mon joi no m'enquis

QuHeu vduntiers no Ven mentis^).

Men han maa ikke stræbe efter at være den herskende:

Mas en amor non a horn senhoratge;
E qui Vy quer, vilanamen domneya%

Ejærlighedens Magt byder ham at tjene:

Forså d/amor mH fai far vassaiatge^).

Skinsyg derimod, det maa en Elsker være, ellers staar
det sig daarlig med hans Ejærlighed, thi:

Ben pauc ama drutz que non es gdos^).

Men han maa paa den anden Side forstaa at være taal-
modig ^bos sufrire»^ hans Dame kan gjare med ham, hvad
hun vil, om hun saa vil dræbe ham; han beklager sig ikke:

QuHeu sut en sa merce;
SHl platz que m^aucia,
Jeu no m*en dam de re%

Til Trods for alt, stræber han kun efter sin Dames Ejær-
lighed, andres bryder han sig ikke om :

>) B.: GV., 70, 22; M.: W., I, 28. Hermed kan sammenlignes nogle
Linier af en anden af de ældste Troubadourer, Marcabron, (6.: Gr,^
293, 40; M.: TF., I, 54): •

Ay! fin' amorSj fons de hontatz,

Quar tot lo mon enlumenatz

Merce ti dam etc.
') B.: Gr., 70, 1.

3) B.: Gr,, 70, 42; M.: W., I, 44.
♦) B.: Gr., 79, 11; M.: W., I, 18.
») B.: Gr., 70, 25; M.: TT., I, 15.

Digitized by VjOOQIC

137

Dcdtramor no uuélh nien^).

Det er de samme Tanker og Fordringer, som kunne ud-
ledes af le Conte de la Charete; de følgende Troubadourer i
12te Aarhundrede gjentage dem. Man træffer Udsagn, der
undertiden næsten kunne se ud som en Oversættelse af en eller
anden af Andreas's Elskovslove. Det er vel, som ovenfor sagt,
tilfældigt; alles Tanker have i høj Grad syslet med dette Emne;
det er tidligere omtalt (S. 64), hvorledes Kjærligheden altid
afgiver Stof til Underholdning mellem Eiddere og Damer.
Andreas's Elskovslære er en Udvikling af den i Lovene udtalte
Opfattelse og stemmer saaledes i det hele ganske overens med
Tidens Retning.

Denne Kjærlighed er aldeles ikke platonisk^), som man
har været tilbøjelig til at antage. Den stræber, oftest tydelig
nok, mod det bestemte Maal: den fulde Besiddelse af den
Elskede^). Men den Forbindelse, hvori den sættes med Ud-
viklingen af Personligheden , giver den et vist ideelt Skjær.
Damens Gunst maatte fortjenes; Elskeren maatte forøge sin
Berømmelse, skaffe sig et Navn, tilegne sig ridderlige Dyder
som Gavmildhed og høvisk Adfærd for ikke at tale om Tapper-

^) B.: Gr,, 70,80. — De her benyttede Sange, kunne ved Navnene Bel
Vezer og Conort, hvormed Digteren betegner sine to ferste Elskede,
bestemmes som ældre end c. 1155. En enkelt, hvori intet af disse
Navne findes (B.: Gr,, 70, 11), anses dog af Ronconi (B Fropu-
gnatorCf Vol. XIV, P. I: L'amore in Bernardo di Ventadorn e in
Qv^ido Cavalcanii) og af Carducci (Nuova Antologiaj Vol. XXV—
XXVI: Un poeta d'amoré del secolo XU) for at hrøe til den samme
Tid.

2) «Mn amour ideal et r af fine j ntdlement platonique toutefois, et fonde
sur la pleine pobseasionj mais ne laissant aux sens qu'une part
secondairej étroitement lié å la pratique et å Vaccroissement des
vertus sociales j et donnant å la femmen å cause du risque qu^elle
courait en s*y livrantj une supériorité constante qu^elle justifiait
par Vinfluence ennoblissante qu'élle devait exercer sur son amant*.
Gaston Paris, h c. p. 529.

•) •Nei poeti provenzali troviamo una continiM progressione di desi-
deri che in maniera piHt o meno gentile tende sempre al possedi-
mento del corpo; é un continuo chiedere mercé, Veterna parola
che vuol dir mdto e imol dir nientCj sguardo, sorriso, hacio^ tutto,
c sin dal primo istante s^arguiscé la fine*, Tullio Ronconi, L c, p. 55.

Digitized by VjOOQIC

138

bed. Saaledes tilkæmpede han sig en Gunstbevisning efter en
anden. Troubadouren Gaucelm Faidit tjente sin tilbedte Dame
i 7 Åar^) og opnaaede dog intet; i Baimon Vidals Novelle
tjener Eidderen ligeledes 7 Aar*). Gik denne Opfattelse ufor-
andret i Arv til det følgende Aarhundrede? Det er vel vanske-
ligt at afgjøre, men man skulde næsten tro, at det ikke var
Tilfældet. En yngre Troubadour, den for sin Eidderlighed
priste Blacatz, forekaster en ældre, Peire VidaP), at han
indlader sig paa langvarig Forelskelse uden at nyde noget
godt af sin Dame, han for sit Vedkommende foretrækker det
sidste, Nydelsen; at vente er kun at spilde sin Glæde. Peire
svarer dertil, at han er ikke som Blacatz og hans Meningsfæller,
der kun bryde sig lidt om Kjærligheden; han vil gjærne finde
sig i en lang Dagsmarsch for at komme til et godt Herberge
og gjærne tjene længe for en smuk Gave:

Petre Vidal, ja la vostra razo
no volh aver a mi dons que tan val,
quelh volh servir a totz jorns per engal,
e d*elam platz, guem fassa guizardo,
et a vos lais lo lonc entendemen
senes jauzir, qu'eu volh lo jauzimen,
quar loncs atendres senes joi, so sapchatz,
es jois perdutz, qu^anc us no fo cobratz.

Blacatéj no sut eu ges d'aital faisso
cum vos autreSf a cui d'amor no cal: ,
gran jornada volh far per bon ostal
e lonc servir per recébre gen do.

») Chabaneau: Bioffr., p.36. — Mahn: J5%r., p.38. — Diez: L, u, W,,
S. 295a (346i).

2) Diez: TJeber die Minnehofe, S. 28. -- Bartsch: Chreat pr,^ p.219. —
Mahn: Ged,, HI, S. 82.

3) Blacatz digtede meUem 1200 og 1236 (Diez: L. u. TT., S. 321* (396i),
Chabaneau: Bioffr., p. 134. I Zeitschr, fur roman. FhUol,, B, IX,
S. 131, sætter O. Schultz Blacatz meUem 1176 og 1236). — Peire
Vidal meUem 1175 og 1215 (Diez, h c, p. 1252 (149i), Chabaneau, I c.
p. 166).

Digitized by VjOOQIC

139

non es fis drutz eel ques camja soven
ni bona domna cela que loi consen,
non es amors, ans es engans proatz,
^oi enqueretz e deman o laissatz^).

Åimeric de Peguillan^) siger ligeledes, at Kjærlig-
heden og Ånstrængelsen for at vinde Damernes Gunst har
forandret sig, at det havde et andet Udseende tidligere:

Quar es de son loc partitz
Domneys, que ja fon prezatz,
Mi sui alques desviatz
D'amor, tan n'estauc marritz!
Qu*entr^ amairitz et amans
S^es mes us pales enjans,
etc.

Qu' ieu vi, ans que fo faiditz,
Si fos per amor donatz
Us cordos, qu' adreg solatz
N issia e ricx covitz;

Gréu es qui ve com es e sap com fo ^).

I den ovennævnte Novelle af Raimon Vidal mener den
unge Dame ikke at kunne lade Eidderen vente paa Belønning
mere end to Åar, medens den ældre lader ham tjene syv.
Naar en saadan Forandring havde fundet Sted, vilde det være
paafaldende, at Andreas ikke antyder den, hvis han levede
paa den Tid, da Forandringen var indtraadt, og talte om
Kjærligheden, som den tidligere var.

Der er endnu nogle Punkter, der synes at henvise Bogen
til 12te Aarhundrede, naar man søger at bestemme dens Tid
efter dens Indhold. Der anføres et Sted*) fire Navne, det

1) Fevre ViåMs Liederj herausg. v. Bartsch, Berlin 1857, p. 89.

*) Aimerio meUem 1205 og 1266 (ChabMieaa, I c. p. 120; Diez, L c.

p. 342, (423,)).
») B.: Gr., 10, 34; M.: W., H, 173.
«) fol. I 4 b.

Djgitized by VjOOQ IC

140

høre Bomaner til, men intet af dem er yngre end de tidligste
Bomaner af Chrétien de Troyes. To af disse Navne, Fhenice
og Isotta, hare til Bomaner af Chrétien, der vare skrevne
far le Conte de la Charete, nemlig Cliges og Tristan^). De
to andre Navne ere Blanciflora og Åmphelissa. Den
første, Heltinden i Moiré et Blancheflor, nævnes af Grevinden
af Die^), og er saaledes ældre end Chrétiens Bomaner. Den
anden er Heltinden i Fotccon de Candie^ et Digt, der hører
til Sangene om GuUlaume d' Orange^) og var meget anset i
12te Aarhundrede *). Denne Åmphelissa eller Amphelice nævnes
af Guiraul de Cabrera ligeledes før 1170*). Disse Navne
ere saaledes alle bekjendte kort efter Midten af 12te Aar-
hundrede. Intet fra en senere Tid nævnes. Dette i For-
bindelse med den stærke Benyttelse af le Conte de la Charete
synes ogsaa at henvise Forfatteren af De arte amandi til en
Tid, da disse Fortællinger vare nye og ikke stillede i Skygge
af andre. Det maa ogsaa fremhæves, at Tonen i Fortællingerne
hos Andreas er af en anden Art end den, der findes i lignende
Fortællinger i 13de Aarhundrede. Allerede i de ældste at de

M Cfr.G.Paris, I c. p.462; Foerster: aigeSy p.III.

2) Grevinden af Die c. 1160 (Chabaneau I c, p. 188; B. Gr., § 18; Diez:
Poesie, S. 1892 (213i).

*) Nyrop: Den oldframke JSelt^igtning, S. 152 og: 446.

*) P.Meyer, i Bomania, Vn (1878), p.457.

5) Ensenhamen, Bartsch: Chrest, pr., p. 81; Denkmaler, S. 88—94. —

- Om Guiraut, se Bartsch: Qr, § 88, Chabaneau, l.c, p. 97 og 145. —
Mærkeligt er det hos Andreas at finde nogle Personer og Omstændig-
heder omtalte, der maa høre til den nu kun af italienske OveHsættelser
fra 14de Aarhundrede bekjendte Boman: Storia di Ugone d'Alvernia
{Scelta di curiositå lett., Disp. 188 og 190). I denne Boman søger
Karl Martels Datter Sofia, der er gift med Hertug Sanguino
af Mongrana at forføre dennes Ven Grev Ugo af Alvernia. —
Hos Andreas læses (fol. K 4 a): Muic autem opinioni argufnenttim
validum præstat Caroli Magni regis filia guæ db Sugone Alverme
p. Alvemie, der er bortfaldet confiite eller et lignende Ord] amari
expressissime posttUavit, ipse tamen quia alterius ejusdem regis
filiæ ligdbatur amore, ipswm [L ipsam] quidem recusavU amare nolens
incestus scienter incurrere crimen. — Til Trods for Uoverensstenmiel-
seme, thi Bomatfen taler om Karl Martel, og Ugo er ikke gift, lige
saa lidt som en anden Datter af Karl nævnes, maa det dog antages,
at der sigtes til denne Boman, maaske i en anden Bearbejdelse?

Digitized by VjOOQIC

141

Digte om Kjærligheden, der høre til 13de Aarhundrede, breder
Allegorien sig, Kjærlighedsguden udstyres med Tøj af Elskov og
Vaarluft, af Fuglekvidder og søde Kys; Broen til hans Slot er
bygget af Sange, Graven af Suk, Vandet i den er Elskendes
Taarer o. s. v. ^). Han omgives af sine Stormænd, Baroner, som
ere lutter Følelser og Egenskaber, der regnes for at høre til Kjær-
ligheden 2). Hos Andreas er der intet Spor af alt dette, skjønt
hans Fortællinger netop maatte opfordre ham dertil, hvis han
havde skrevet dem i Allegoriens Tidsalder.

4. De jndiciis amoris.

Tyve Elskovsdomme anføres af Andreas i det Kapitel i
hans Bog, der har ovennævnte Overskrifte). Uden videre For-
klaring eller nogen Overgang fra det foregaaende indledes det
blot med Ordene: Lad os nu altsaa gaa over til forskjeUige
Domme om Kjærlighed, hvorpaa disses Text følger:

Quidam ergo dum eujusdam dominæ immoderato Ivgare- fol. N 5 b.
tur amore, tota mentis intentione pro ea cæpit esse sollicitus:
Muller autem cum istum pro suo videret amore solUcitum,
ipsum penitus reeusavit amare. Sed cum eum cerneret nihi-

*) lÅ fdbld dou Dieu d'Amours, p. p. A. Jubinal, Paris 1834, 8**, p. 23,
24, 25.

') La Cour å'amour i Les Manmerits provengaux de Cheltenham,
p. p. Constans. Paris 1882, 8° {Extrait de la Reime des Langues
romanes, 1881).

^) De judidis amoris i Florentinerhd. ; De amoris variis judiciis i
Pariserhd. (Diez: Ueb. d, ^£,71); De judiciis amoris, ubi examinantur
multæ quæstiones i Miinchenerhd. (Aretin, S. 132); De multis et variis
indiciis amoris i Våg. 1610, fol. N 5 b. — Til det her gjorte Forsøg
paa at skaffe en læselig Test tUveje ere følgende Hjælpemidler be-
nyttede: Collation af Morentinerhd. (P) for nogle Dommes Vedkom-
mende; de Domme, der findes aftxykte hos Raynouard og Diez efter
Pariserhd. (P); Miinchenerhd., saaledes som det er udgivet af Aretin (M);
den trykte Udg. 1610 er lagt til Grund og fulgt overalt, hvor Afvigelser

Digitized by VjOOQIC

142

lomitms sui ainoris sollicitudine detineri, die quadam sibi
talia verba proposuU: In veriiate ægnosco, pro meo amore te
diutim laborassø, sed nullo quidem tempore ipsum poteris
impetrare, nid primitus te mihi mlueris firma sponsione
ligare f te cunctis in perpetuum meis obedire m^ndatis, et si
in aiiquo contraires, te velle meo penitus amore privari. Cui
taliter respondit amator: Absit, domina mea, quod unquam
in tantum effi^ar errabundus, ut tuis in aliquo deprdiendar
obviare mandatis, et hoc, quod postulas, tanquam mihi gratis-
simum impono^) libenter. Quod cum factum esset, iUi mulier
incontinenter^) mandavit, ut vlterius pro suo non laboraret
amore, nee de ea inter aliquos avderet lavdes referre. Quod
quamvis ingratissimum sibi fuerit, sustinuit tamen patienter
amator. Sed cum die quadam præfatus amator in quarun-
fol N 6 a. dam dominarum cum aliis mUitibus resideret aspectu, suos
audiebat commUitones de sua domina turpia valde loquentes
et ejus famæ contra jus et lidtum^) suis iniquis sermonibus
derogantes. Quæ *) cum graviter primitus sustineret in animo
amator et eos in prædictæ dominæ famæ detrahendo diutius
cerneret immorari, in sermonis increpatione asper e contra
invehitur et eos viriliter coepit de maledictis arguere et suæ
dominæ def endere famam, Cum istud autem præfatæ dominæ
devenisset ad aures, eum siw dieit penitus amore privandum,
quia ejus insistendo laudibus contra ejus mandata venisset.

Hune autem articulum Campaniæ Comitissa suo taliter
judicio explicavit. Ait enim, quod talis domina nimis fuit in
suo mandato severa, quæ ipsum non erubuit iniqua sententia
supprimere, qui penitus se illius subjugavit arbitrio, et cui
spem sui porrexit amoris, cum mm sibi sponsione ligavit,
quam nulli probæ feminæ licet sine causa frustrare. Nec
enim in aliquo dictus peccavit amator, si suæ dominæ bias-
phemdtores justa correctione sit coactus arguere: Nam cum

L (Udg.l610og M.).
') impendo 1610 M.
') incontinenti 1610 M.
') et ejus famæ contrariaj contra jus Ulicitum 1610; et ejus famæ

inter contrariis et auis hobet Ulratum M.
*) Qui 1610; Quod M.

Digitized by VjOOQIC

143

iste ideo in talt se sponsione Ugavit^), ut facilitis impetraret
amorem, injuste videtur midier tali eum ligasse mandato, ut
pro suo amore non debeat ulterius esse solUcitus.

Item quidam alius cum optimi amoris friteretur amplexu,
a suo petiit amore licentiam, ut alterius muUeris sibi Kcea^ fol. N 6 b.
potiri amplexibus. Qui tali accepta licentia recessit et diutius
quam consueverat a prioris dominæ cessavit solatiis. Post
mensem vero elapsum ad priorem dominam rediit amator
dicens, se nulla cum alia domina solatia præsumpsisse nec
sumere voluisse , sed suæ coamantis voluisse probare constan-
tiam. Mulier autem eum quasi tndignum a suo repellit amore,
dicens ad amoris sufficere privationem talis postulata licentia
et impetrata.

Huic autem mulieri Reginæ Almoriæ^) videtur obviare
sententia, quæ super hoc consuUa negotio sic respondit. Ait
enim: Ex amoris quippe cognoscimus procedere natura, ut
falsa^) coamantes sæpe simulatione confingant^), se amplexus
exoptare novitios, quo magis valeant fidem et constantiam per-
cipere coamantis. Ipsius ergo natur am offendit amoris, qui
suo coamanti propter hoc retardat amplexus vel eum recusat
amare, nisi evidenter cognoverit fidem sibi^) a coamante con-
fractam.

III.

Sed cum duo essent viri tam genere quam vita et mori-
bus et ceteris aliis^) per omnia coæquales, eo excepto, quod

*) ligavit 1610 M. Andre Steder Konjuivktiv efter mm i denne Betyd-
ning,
n (1610 P M).

1) Almoriæ P (G. Paris, I c, p. 525, n. 3); Almmæ 1610. I M. er Stedet
fordærvet, ikke udg. af Aretin.

*) flere 1610; falsa P; mulieri — vel eum recusat n^lr. i M; gleissend
Tysk Ov.

^) confingunt 1610; qonfingant P.

*) fidem a coatnante 1610; fidem præceptam sibi a coamante P; fidem
sibi a coamante^ M.

Digitized by VjOOQIC

144

opvlentia rerum in utrisque dissimili r espondet eventu, dttbi-
tatum constat a mtdtis, quis eorum potius sit eligendtis ama-
tør. Et extat inde dictum^) Comitissæ Campaniæ sic dicentis:
Non esset asseveratio juMa, si nobilis et decora paupertas
iollii 7 &, opulentiæ postponatur incultæ, immo nobilis etiam^) opu-
lentia rerum non inepte egestati decoræ^) postponitur, si^)
m/ulieris amor opulentæ petatur; femina enim rerum fertili-
tate beata laudabilius inopem sibi nectit^) amorem quam di-
vitias multas habentem. Nihil magis'^) debet esse bonis cunctis
hominibus onerosum, quam si probitas egestatis tenebris^) ob-
scuretur vel quacunque necessitate lahoret. Merito igitur^)
mulier opulenta laudatur, si opulentia^^) rerum omissa coa-
mantem quærat egenum, cui sua possit opvlentia suhvenire.
Nihil est enim, quod in tantum utriusque sextis amanti^^) per-
tinere videtur ^^) ad laudem, quam si plenarie, sicut potest,
necessitatibus coamantis occurrat, Sed si^^) mulier inopiæ
obscuritate gravetur, licentius opiUentis quærit amorem, quia
utroque coamantium in egestatis unda reperto ^*), eorum eritpro-
cul dubio amoris constantia brevis. Inopia namque veremn-
diam summam probis cunctis adducit hominibus et eos in varias

m (1610 M F).
*) omnibus 1610; cætera per omnia M; ceteris (diis F.
*) Et extat judidum P (G. P.); Et est tale judidum M; Et estat inde

dictum F.
3) immo nobilis est opulentia 1610; sicut nec etiam nobUis opulentia M;

tmo nobUis etiam opulmtia F.
*) cRgestati decore 1610; ineptæ egestatis decore postponeretur M; æge-

statis decori F,
*) sed 1610; ikke udg. hos Aretin paa Grund af Uforstaaelighed; si P.
*) laudahUius inopem sibi nectit 1610; mangler hos Ar.; laudabUis

mag, inopie wW innectit F.
^) NihU enim magis 1610; Nihil magis M F.
*) necessitatum seu egestatum tenebris 1610; egestatis tenébris M F.
») Merito 1610; Merito igitur M F.
*<>) laudatur — opulentia mangler i F.
") amanti 1610 P; amantis M.
") videatur 1610 F; videtur M.
") etsi 1610; si M F; quærit F; admiUU 1610 M.
") reperto 1610 F; cooperto M.

Digitized by VjOOQIC

145

cogitationum dedudt angustias et insomniis etiam vehementer
quietem fatigat ^% et inde sequenter ^^) fugare consuevit amorem.

IV.

Sed ecce duo ^) erant in omnibus et per omnia coæquales,
qui simul æqualiter penitus servire coeperunt, qui etiam postu-
lånt et instant amari. Quæritur ergo quis in isto sit^) præ-
ferendus amore. Sed ejusdem Comitissæ monitis edocemur, fol. N 7 b.
ut in tali dubitationum eventu prior petitor potius mereatur
audiri; si vero postulationes eorum^) tempore videantur æqua-
les, non immerito*) mulieris confertur^) arbitrio, ut illum e
duobus eligere studeat amatorem, quem ^) magis exigit interior
animi explorata voluntas.

Ad hæc ^) eidem gloriosæ Comitissæ formå talis adducitur
judicanda: Miles quidam dominam suam immoderate amabat,
et ejus plenarie fruebatur amplexu, ipsa tamen eum dilec-
tione mutua non amabat. Miles'^) ab ea divertere quærit,
mulier vero ipsum in pristino amore retinere contendit.

Huic negotio tale dedit Comitissa responsum: Improba
nempe^) satis intentio mulieris judicatur , quæ amari quærit,
et ipsa amare^) r ecusat. Stultus est enim qui illud ab aliis

^*) et in suprema etiam vehementer quiete 1610; et in somnis etiam

vehementer quiete M; et inaompnii et vehementer qcte F.
'*) sequenter 1610; consequenter MF.

IV (1610 M F).

*) duo homines 1610; duo M F.

») 8ic 1610; Sif M F.

») eodem F.

*) non immer, mangler i F.

*) conferetur F; defertur M.

•) qttam 1610; quem M F.

V (1610 M F).

>) Ad hæc 1610; Adhuc M; Ad hoc(?) F.
^) Miles quidem 1610; Miles M F.
•) nempe 1610 F; namque M.

*) et ipsa penitus recusat 1610; et re ipsa amare M; et ipsa amare F.

Digitized by VjOOQIC

146

reverenter conatur exigere, quod ipse aliis penitus denegat ^)

exhibere.

VI.

Inmrgit^) etiam duhitatio talis: Juvenis quidam, nulla
prohitate decorus, et miles adultus, omni probitate jucundus,
amorem ab eadem muliere deposcunt. Contendit quidem ju-
venis, se præferendum adulto, quia, si postulatum fuerit con-
secutus amorem, post ex tali amore posset morum assumere
probitatem^ et laus esset mulieri non modica, si per eam ad
fol. N 8 a. morum probitatem improbitas redtcceretur^).

Huie autem taliter Almoria Regina respondit: Licet non
probus^) minor ob amoris perceptionem per dominam sapientem
ad morum valeat ascendere probitatem, minus tamen *) provide
agit^) mulier, si improbitatem præelegit amare, maxime cum
vir bonus ae morum cultura refulgens ab ea petit amorem,
Posset enim propter malitiam^) improbi forte hominis evenire,
ut exoptata etiam bona percipiendo melioramenta hominis im-
probitas'^) non caperet^), quia non semper jacta prodv^mnt
semina fructum.

VIL

Ad ejusdem Reginæ portatur arbitrium^) hic alius eventus
amoris: Quidam cum ignoranter se agnatæ copulasset amori,
ab ea discedere comperto crimine quærit, Mulier vero, amoris
vinculo colligata, in amoris observantia ipsum retinere con-

*) eocigere — denegat maagler i F.
VI (1610 M F).

») Imurgit 1610 M; iungitur F.

^) redticatur 1610 F; reduceretur M.

*) non improbus minor 1610; non prohus junior M; non probus
rr\inor F.

*) minus tamen 1610 F; nimis tamen M.

*) ait 1610; agit M F.

•) m>erita 1610 F(?) M; Aretin foreslaar maiitiam,

') meliora comnmnis improbitas fom^enta 1610 F; meliatoria impro-
bitas fomenta M.

«) capiat 1610; capiet F; ,caperet M.
Vn (1610 M F).

^) Ad — arhitrium mangle i F.

Digitized by VjOOQIC

147

tendit, asserens crimen penitus excusari, quia^) ab initio in-
cepissent amori sine ctdpa vacare.

Cui negotio taliter^) Regina respondit: Satis illa mulier
contra fas et licitum certare videtur y quæ sub erroris cujus-
cunque velamine incestuosum studet ttteri amorem. Omni
enim tempore incestuosis et damnabilibus tenemur actibus in-
videre, qutbus et ^) ipsa jura humana poenis novimus gravis-
simis obviare.

VIII.

Ad hæc cum domina quædam sive puella idonéo satis fol. N 8 b.
copularetur amori, honorabili postmodum conjugio sociata,
suum coamantem subterfugit amare et solita sibi penitus so-
latia negat, Sed hujus mulieris improbitas Mengardæ^) Nar-
bonensis dominæ taliter dictis arguitur: Nova siiperveniens
foederatio maritalis recte prior em non exdudit amorem, nisi
forte mulier omni penitus desinat amori vacare et ulterius
amare nullatenus disponat,

IX.

Quidam ergo ab eadem domina postulavit ^), ui ei faneret
manifestum, ubi major sit dilectionis affectus, [an inter amantes
an inter conjugatos. Cui eadem domina philosophica consi-
deratione respondit. Ait enim: Maritalis affectus et coaman-
tium vera dilectio penitus judicantur esse diversa et ex mori-
bu^ omnino differentibus suam sumunt originem. Et ideo
inventio ipsius sermonis æquivoca actus comparationis exdudit
et sub diversis facit ea^) speciebus adjungi. Cessat enim

') qu(Lsi 1610; ^wia (?) P; qitare M.

») negotio regina 1610; negotio taliter regina M F, Tysk Ov.

*) etiam 1610; et U F.

Vin (1610 M P).
*) Mengardæ Narbonensia 1610; Nungardae Nébonemis dominæ M:

Mingardæ Nerbonensis dominæ P; die edle FUrstin Nar da von

Narbon Tysk Ov.

IX (1610 M P).
^) postularat 1610; postula^at M; postulavit P; Einer fragte Tysk Ov.
») ea 1610 M; eam P.

10*

Digitized by VjOOQ IC

148

coUatio comparandi per magis et minus inter voces^) æqui-
voce sumptas, si ad actionem^), cujus respectu dicuntur
æquivoce, comparatio referatur. Non enim esset competens
comparatio talis, si diceretur nomen corpore simpUcins esse,
vel proposito ma^is dictio *) composita.

fol. O la. Idem ab eadem sub tali^) formå quæsivit: Mulierem

quandam, quæ primo f tier at uxor et nunc a vir o manet di-
vortio interveniente^) disjuncta, qui maritus fuerat, ad suum
instanter if^vitat amorem. Cui domina præfata respondit:
Si aliqui fuerint qualicunque nuptiali foedere copulati et
postmodum quocunque modo reperiantur esse divisi, inter eos
haud nefandum, at^) verecundum judicamus amorem.

Quidam bonus et probus ab aliqua domina petit amari.
Fostea vero accedit vir alius probior eo, et ab eadem instanter
petit amorem. Quis ergo alteri præfertur amandus? Hane
autem litetn Narbonensis Mengarda^) diffinit: In mulieris
confertur arbitrium, quem^) potius velit, bonum an msliorem,
exaudire petentem.

XII.

Aliud etiam^) judicium tale procedit amoris: Quidam,
satis idoneo copulatus amori, alterius dominæ instantissime

3) ubi voces æquivocæ sumptas 1610; nisi æquivoce voce sumtæ M;

inter res equivoce sumptas P.
*) communionem 1610; et si additione M.; si ad actionem P.
*) proposito-dictione 1610 M; Tysk Ov. meg. afvigende.

X (1610 M P).

») sub talt 1610; subtUi M; Tysk Ov. har læst subtUi.
*) interveniente 1610 P; matrimonii M.

') aut nefandum verecundum 1610; aut nefandum aui verecundum M;
hoMt nefandum at verecundum P; Tysk Ov. har læst aut-aut

XI (1610 Ital. Ov. Tysk Ov. Mangler i M F).

*) Narbonensis Mengarda 1610; Mingarda contessa di Nerbona Ital.

Ov.; die vorgenannte Fiirstin von Narbon Tysk Ov.
») quæ 1610; qual vuole, o buono, o migliore Ital. Ov.; wdchen sk

will, den guten oder den bessem Tysk Ov.

Digitized by VjOOQIC

149

petit amorem^ quasi alterius mulieris cujttslibet destitutus amore,
qui etiam mi juxta desideria cordis plenarie consequitur,
quod mtdta sermonis instantia ^) postuiabat; hine autem fructu
laboris assumpto, prioris dominæ requirit amplexus et secundæ
tergiversatur amanti. Quæ ergo super hoc viro nefando pro-
cedet vindicta?

In hac quidem re Comitissæ Flandrensis^) emanavit sen- fol O Ib.
tentia talis^: Vir iste, qui tantæ^) fuit fraudis machiuatione
versatus, tdriusque meretur amore privari et nullius probæ
feminæ debet ulterivs amore gaudere^ cum impetuosa in eo
cer natur regnare voluptas, quæ amoris est penitus inimica,
tU in CapeUani doctrina mmiifestiu^ ^) edocetur. Muiier au-
tetn nullatenus sibi debet ad verecundiam repuiare, cum quæ-
libet muiier j si mundi laudes optat håber e, vacare teneatur
amori, et interiorem hominis fidem et ejus intrinseca cordis
nemini sit facile per scrutari^) seer eta, et ideo in palliatione
sermonis multa sæpe reperiatur sapientia'^) circumventa. Si
tamen iste ad prior em non redit amantefn, sed in secundæ
amatrids studet amore persistere, non håbet unde prior contra
istam^) queratur am^trix, si partum tueri studet amorem et
aliam potius quam se ipsam patitur callida deceptione fru-
strari ®).

XIII.

Affertur quoque alitid tale judicium : Cum miles quidam^)
omni honore et^) probitate careret et ideo ab omni femina

XII (M F P indtil cum impetuosa),
^) Aliud tak 1610; Aliud etiam tale M F; Ein ander Urtheil Tysk O v.
*) inopia 1610; instantia M F P.
*) Flandrensis 1610; fraudéum M; frandri F; Fiandra Ital. Ov.;

Flandern Tysk Ov.
*) tanta 1610 P; tantæ M; tante P.
') melius 1610; manifestius M F P. Sætningen mangler i Tysk Ov.,

antydet i et Haandskrift til den (Ar., S. 97).
*) persecwtari 1610; perscrutari M F.
'') sententia 1610; sapientia M F.
®) ista quasratur 1610; istam queratur M F.
*) frustrare 1610; frustrari M F.

Xni (1610 MF).
') Affertur-tale M F; Offertur 1610; quidem 1610; quidam M F.

Digitized by VjOOQIC

150

reprobaretur amari, a quadam domina tanta impoHunitate'^)
postulavit amorem, quod ei spem de suo amore est la/rgita,
Quæ domina in bonis moribus propria *) doctrina taliter suum
conformavit amantem, osctUa etiam et lacertorum ei largiendo
ampleoMS, quod amans jam dicttts ad summam per eam morum
est probitatem deductus *) et omni probitatis decore laudandtis,
foL 2 a. Quo in probitatis ^) norma solide confirmato et qualibet curia-
litatis decorato virttUe, alia quædam domina ipstcm orf suum
instanter invitat amorem, cujus et ipse miles fmt obediens
penitus voluntati^ prioris scilicet largitatis oblitus.

Super hoc'^) articulo non desunt nobis Flandrensis^)
Comitissæ responsa. Ait enim: Laudandum videtur a cum^tis,
ut prior amatrix suum coamantem ex cujiédibet mulieris
valeat ampleocibus revocare, quem ipsa ^) per sui laboris indu-
striam de improbitatis vitio ad summum euriaiitatis ae pro-
bitatis culm^n adduxit. Jus enim ae rationem in illo homine
mulier habere creditur, quem ipsa, omni morum probitate de-
stittUum, sua reddidit^^) prudentia^^) aique lahorum soUici-
tudine probiorem et morum consideratione compositum.

Item quædam domina, cum ejus amator in ultramarina
diutius expeditione maneret, nec de ipsius propinqua reditione
confideret, sed quasi ab omnibus ejus desperaretur adventus,
alium sibi quærit amantem. Quidam vero secretariUs prioris

*) omnium hominum 1610; omni hominis M; omni hominum (?) el. Ho-
noré (?) F; der mangdte olier Ehren und Zuchten Tysk Ov.
*) tanta probitate 1610; ob probitatem M; tanta improbtunUate F.
*) propriie taUter doctrina 1610; propria doctrina summ taliter M;

propria doctrina taliter suum F.
*) dictus sui muneris per eam e^t motMS probitatem et 1610; dictus

ad summam per eam morum est probitatem M F.
*) Quo improbitatis norma -solide 1610; Quo probitatis norma solita

M; Quo inproHtatis norma solido F.
') hoc autem 1610; ^oc M F P (G.P,).
») Flandrensis 1610 M; fraudensis F; Fraudensis P (G.P.).
«) ipsam 1610; ipsa M F.
^0) reddit 1610; reddidit M F.
*') prudentia 1610 M; prouådentia F.

Digitized by VjOOQIC

l&l

amantis, nimium condolens de muUeris fide subversa, novum
sibi contr€idicit amorem. Cujus mulier nålens assentire con-
silia tali se defensione tuetur, Ait ewim: Si licet^) feminæ,
quæ morte viduatur amantds, cUium post biennii metas amare,
multo magis debet ei mvlieri licere, quæ vivo^) viduatur
amcmte, et quæ nullvus nundi vel scripturæ ah anumte trans- fol. 02 b.
missæ potmt a longo tempore visitatione gaudere^ maxime ubi
non deerat eepia wundorum. Cum super hoc negotio longa
esset utrinque a^ertione^) certatum, in arbitrio Campaniæ Comi-
tissæ convemunt, quæ hoc quidem certamen tali judieio dif/i-
nivit *).

Non rede agit amatrix, si pro atnantis absentia longa
suum derelinquat amantem, nist primitus^) ipsum in suo de-
fuisse^) amore vel amantium fregisse fidem manifeste cog-
noscat, quando scUicet amator abest necessitate cogente, vel
quando est ejus absentia ex causa dignissima laude. Nihil
enim majus gaudium in amatricis debet animo concitare,
quam si a remotis partibus laudes de coa^nante percipiat, vel
si ipsum in honorabilibus magnatum cætibvs laudabiliter im-
morari cognoscat. Nam quod literarum vel nunciorum visi-
tatione ahstinuisse narratur"^), magnæ sibi potest prudentiæ
reputarij cum nulli extraneo ei liceat hoc aperire secretum.
Nam si literas emisisset, quarum tenor esset portatori celatus,
nuncii tamen pravitate^ vel eodem in^) itinere mortis eventu
sublato, facile possent amoris arcana diffundi.

XV.

Insurgit etiam dubitatio talis sive alius^) eventus amoris:
Amator quidam, cum prcdiando viriliter oculum vel alium

XIV (1610 M P).

1) Scilicet 1610; Si licet M P.

2) uno 1610; vivo M P.

^) assertione 1610 M; asserta^ione P.

*) diffinit 1610; cUffinivit M P.

*) penitus 1610 P; primitus M.

•) def uisse 1610; fedsse M; defecisse P.

^) abstinuit 1610; abstinuisse narratur M P.

8) itinere 1610 M; in itinere P.

Digitized by VjOOQIC

162

sm carports amisisset omatum, qucisi indignus oc tedioms a
fol. 8 a. sua repdlitur coamante, et scliti sibi denegantur ampleocus.

Huie atdem feminæ Narbonensis dominæ serUentia contror
dicit, quæ taliter mb hac formå respondit: Omni honore midier
censetur indigna, quæ ob deformitatem sclito beUi contingentem^)
eventu, quæ solis virUiter solet bellantibus^) evenire, coaman-
tem suo judicavit amore privandum. Hominum enim audacia *)
maxime muUerum concitare consuevit amorem et eo^ in amandi
proposito diutius enutrire. Quare ergo membrorum defor-
mitds quæ naturaiiter per indicia ipsa^) inevitainli procedit
eventu amoris, damno non debet afficere coamantem%

XVI.

Deducitur quoque in medio iterum dubitatio talis: Miles
quidam, dum pro cujusdam dominæ laboraret amore et ei non
esset penitus oportunitas copiosa loquendi, secretarium sibi
quendam in hoc facto de consensu muiieris adhibuit, quo me-
diante uterque alterius vicissim facilius valeat agnoscere volun-
tatem et suam *) ei secretius indicare, et per quem etiam am^r
occultus inter eos possit perpetuo ^) gubernari. Qui secretarius ^
officio legationis assumptOj sociali fide confracta amantis sibi
nomen assumpsit ae pro se ipso tantum cæpit esse sollicitus.
Cujus præfata domina cæpit inurbane fraudibus assentire.
Sic tandem cum ipso complevit amorem et ejus universa vota
io\,0^\>. peregit. Miles autem pro fraude sibi facta commotus^Cam-
paniæ Comitissæ totam negotii seriem indicavit et de ipsiu^

XV (1610 M F).

^) aliemis 1610; alim M; Insurgit etiam talis alitts eventus P.

') contingente 1610 P; contingentis M; contingentem Aretin.

') coamantibtis 1610; bdlantibus MF. — Ved privandum standser M;

Tysk Ov. aMger derpaa fra 1610 og P.
') autem audaciam 1610; enim audacia P.
*) ex ipsa 1610; per indicia ipsa P.
«) amantem 1610; coamantem P. Herpaa følger i 1610: et hæc Dominæ

Narbonensis sententia venit multipliciter corroboranda , hvilke Ord

mangle i P og i Tysk Ov.

XVI (1610 M P).
') sua 1610 M.

') ulterius gubernari 1610 M; perpetuo P; perpetuamente Ital. Ov.

Digitized by VjOOQ IC

153 #

et aliarum judicio^) dominarum nefas prædictum postulavit
humiliter judicarij et ejusdem Comitissæ ipse fraudulentus ^)
arhitrium collaudavit. Comitissa vero sexagenario sihi accer-
sito numero dominarum rem tali judicio diffinivit: Amator
iste dolosus, qui^) mis meritis dignam reperit mulierem, quæ
tanto non ervhuit facinori assentire, male acquisito frtiatur
amplexUy si placet, et ipsa^) tali f matur amico; uterque tamen
in perpetuum a cujuslibet alterius personæ maneat segregatus
am^re^ et neuter eorum ad dominarum cætus vel militum
ulterius convocetur, quia et ipse contra militaris ordinis fidem
commisit, et illa turpiter et contra dominarum pudorem in
secreiarii consensit amoretri.

XVII.

Ad hæc, dum miles quidam mulieris cujusdam ligaretur
dmore, quæ amori alterius er at obligata, taliter db ea spem
est consecutus amoris, quod si quandoque contingeret, eam sui
coamantis amore frustrari, tune præfato militi sine dubio
suum largiretur amorem. Post modici^) temporis lapsum
mulier jam dicta in uxorem se præbuit amatori. Miles vero
præfatus spei sibi largitæ fructum postulat exhiberi. Mulier
autem penitus contradicit asser ens, se sui coamantis non esse
amore frustratam.

Huic autem negotio taliter Regina^) respondit: Comitissæ
Campaniæ obviare sententiæ non audemus, quæ firmo judicio fol. 4 a.
diffinivit, non posse inter conjugatos amorem suas extendere
vires. Ideoque laudamus, ut prænarrata mulier pollicitum
præstet amorem.

3) judicio 1610 M Ital. Ov.; mangler i P.
*) fraudulentis 1610; fraudulentus M P.
») quæ 1610 ; qui M P.
*) ipse 1610; ipsa M P.

XVn (1610 M ¥ P).
^) Fost modici autem 1610 P; Post modici M F.
') Regina 1610 F; regina P; Almoria regina M; der teutschen Konigin

Tysk Ov.

Digitized by VjOOQIC

*» 154

XVIID).

Secretarius quidam^) intima turpiter et secreta vulgavit

amoris. Ctijus excessus omnes in castris militantes amoris

' postulant severissime^) vindicari, ne tantæ prævaricationis

exemplum, impunitatis inde sumpta occasione, valeat in alios

derivari.

Dominarum ergo curia in Vaseonia congregata de totitis
curiæ voluntatis assensu perpetua fuit constitutione firmatum,
ut ulterius omni amoris spe frustratus existat et in omni
Dominarum sive militum curia contumeliosus cunctis ae con-
temptibilis perseveret. Si vero aliqua mulier dominarum fuerit
ausatemerare statuta, suum ei puta largiendo^) amorem, ei-
dem semper obnoxia^) poenæ et omni probæ fem,inæ maneat
exinde penitus inimica.

xix^y

His etiam adjungitur: Miles quid^am dum cujusdam do-
minæ postularet amorem, et ipsum domina renueret amare,
donaria ei quædam miles satis decentia misii, et oblata
mulier alacri vultu et avida mente suscepit. Postea vero
in amore nullatenus mansuescit sed peremptoria sibi negatione
fol O 4:h, respondit. Conqusritur miles, quasi mulier^) congruentia
suscipiendo munuscula spem sibi dedisset amoris, quam ei
sine causa Conatur auferre.

His^) autem taliter Begina*) respondit: Aut mulier mu-
nuscula intuitu^) amoris oblata recuset, aut suscepta munera
compenset amore ^), aut meretricum patienter sustineat cætibus
aggregari.

xvm (1610 P).
») Mangler i M F.
*) Quidam miles 1610; Secretarius quidam P; Es var ein gelieimcf'

Minneboth Tysk Ov.
*) sæpisshne 1610; severissime P.
*) largiendum 1610; largiendo P.
•*) obnoxiæ 1610; obnoxia P.

XIX (ICjlO P).
M Mangler IMF.
') amore 1610; mulier P.

Digitized by VjOOQIC

155

Quidam etiam a Regina quæsivW^), quis magis amor
esset eligendus, an scilicet juv&nis viri, an in ætate provecti,
Quæ fnirifica quidem subtilitate respondit. Ait enim: Viri
scientia et probitate atque^) morum compositione laudabili
bonits vel melior amor, non autem cetatis ratione distinguitur.
Naturali tamen instinctu, respectu libidinis, masculi juniores^)
ætate avidius assolent^) mulieris^) adultæ libidini commisceri
quam juvenculæ quæ sit coætanea sibi; ætate vero provecti
juvencularum potius affectant amplexus oseulaque suscipere
quam ætate midieris adultæ. Et e contra : Mulier, sive juven-
cula, sive in ætate adulta% magis amplexus appetit et solatia
juniorum quam provectorum ætate virorum, Quod quare con-
tingat, physicalis potius videtur inquisitio rei*

Foruden disse Domme indeholdes en ganske lignende med
udforlig Motivering i det flere Gange nævnte Brev fra Grev-
inden af Champagne. I en af de andre Domme, den 17de,
citeres denne Dom. Som tidligere sagt, er Brevet benyttet i
en af Samtalerne, som Forfatteren maa have rettet efter
Brevet og fort til et saadant Punkt, at dette kunde benyttes
ved Afgjørelsen af den Strid, der er opstaaet mellem de talende.
Da de ikke selv formaa at afgjare, om den rette Kjærlighed
findes mellem Ægtefolk, og om Skinsyge er forkastelig eller
anbefalelsesværdig mellem Elskende, enes de om at bede Grev-

3) lis 1610; mis P.

*) regina 1610 P; die Konigin von Alemannia Tysk Ov.

*) intuita 1610; intuitu P.

*) oblat a recuset, aut suBcepta munera compenset amoris P; mangler

i 1610.

XX (1610 M F).
*) Quidam etiam a regina quæsivit 1610; Fuit etiam a regina quæsi-

tum prædicta M; Fuit etiam a regina quædtum F.
») atque-et 1610; et-atque M F.
') minoris 1610 F; juniores M.
*) solent 1610; assolent F M.
*) mulieres 1610; mulieri M F.
•) sive cetate provecta^ vel adulta magis 1610; sive in ætate adulta

magis F M.

Digitized by VjOOQIC

156

inden af Champagne at afgjøre Striden og skrive derfor et
Brev til hende af følgende Indhold:

fol. H 1 a. niustri feminæ ae sapienti, M. Campaniæ Comitissæ, F.

muUer nobilis et P. Comes salutem et gavdia mvlta ^).

Antigua nobis constcettuio demonstrat, et veterum istud
ordo deposcit, ut inde justitiæ præciptce requiratur effeetiis,
ubi sapientia ip$a manifeste cognoscitur domicilium invenisse,
et rationis veritatem potius ex fontis qucerere plenitudine quam
ex parvulorum tenuitate rivulorum^) emendicata suffragia
posttUare. St^mma namque rerum egestas vix unquam poterit
alicui copiam propinare bonorum vel sterilitas ahundantiam
divitiarum% Magna namque inopia domino fatigato, est^)
impossibile prorsus vasallum divitiis abundare.

Quadam ergo die, dum sub miræ altitudinis et extensæ
nimis latitudinis umbra pini consideremus et amoris essemus
penitics otio mancipati ejusque su^vi et accerimo disptUationis

fol. Hib. conflictu studeremus investigare mandata, duplieis dubitationis
nos vehementer coepit inquietare dissertio et laboriosi fatigare
sermones: an scilicet inter conjugatos verus amor sibi locum
valeat invenire, et an inter amantes sit congruens^) zelotypia
ae probanda % Quarum quidem dubitationum cum frequens
inter nos volde disputatio verteretur, et uterque nostrum stiam ')
rationabili jure sententiam robgraret, neuter alterius voluit
acquiescere voluntati vel produ^etis rationibus consentire; sed
vestrum super hoc litigio postulatur arbitrium, tUriusque vobis
partis plenarie^) disputatione transmissa, ut, sic^) a vobis
subtiliter veritate discussa, nostrum valeat jurgium eompe-

^) I Stedet for Bogstaverne M og P har Munchnerhd. kun N {F, midier
mangler). — Ital. Ov. har M og N femina e uno Conte; Tysk Ov.
har ingen Betegnelse af Personerne.

2) rividorum M; mangler i 1610.

^) fertUitatis ahundantiam derivare 1610; sterilitas abundantiam di-
vitiæ M[; Ar. foresL, divitiarum.

*) erit 1610; est M.

*) ingens 1610; ingruens M.

*) comprobanda 1610; adprobanda M.

^) stmm M; mangler i 1610.

®) plenariæ 1610; plenarie M.

») sit a nobis 1610; sic a vobis M.

Digitized by VjOOQIC

157

tenti fine sopiri et justa definitione sedari. Nam liquido et
manifesta veritate scientes, sapientiæ vos omnimodam plenitu-
dinem habere^ ae, neminem justitia ^^) decipere velle decipique
nullatenus posse, credentes, Exeéllentiæ vestræ instantissime
jvdicium imploramus et animi pleno desideramtis affectu,
prcBsenti vobis devotissime supplicantes affatu, ut hujus negotii
pro nohis frequens vos sollicitudo detentet, vestræque pruden-
tiæ^^) justum super hoc procedat arhitrium, nulla temporis
dilatione jtidicium prorogante.

Grevindens Svar er følgende:

Prttdenti ae nobili feminæ F^) et viro illustri atque præ-
claro, P. comiti, M. Campaniæ Comitissa salutem.

Qtwniam^) rem non posttdatis indignam sed ab omnibus foLH2a.
de summa natura laudandam, et nullis digna quoer entibus
nostrum debet auxilium denegari, maxime ubi, in amoris
oherrantes artictdo, nostro postulant arbitrio roborari, quod
literarum vestrarum nobis^) manifeste series indicavit, cujus-
libet intensæ dilationis mora rejecta, diligenti sollidtudine suo
curamus effectu mancipare. Vestra ergo nobis pagina demon-
strat, talem inter vos dubitationis originem incidisse, utrum
inter conjugatos amor possit habere locum, et an inter amantes
zelotypia reprobetur, et in ambobus dubiis utrumque vestrum in
suam sententiam declinare alteriusqus adversari opinioni^),
et cujtis de jure mereatur sententia obtinere, meo vos velle ju-
dido definiri. Ideoque utriusque diligenter assertione per-
specta, et ipsa veritate omnimoda perquisita indagine, præsens
litigium tali volumus judicio terminare:

*°) jmtitiam 1610; justitia M.

^*) prudentia 1610; vestrumque prudens justumque M; prudentiæ P;
eure Weisheit Tysk Ov.

Den italienske Oversættelse er betydelig afkortet. Til Gjengæld
indeholder den en Sætning, som hverken findes i den latinske eller
tyske Text: con proponimento fermo di servare qudla sentenzia.
^) F , . P . , M 1610; N . , , N . . MM; N . . G . . . M l\sl. Ov.:
der weisen . . Fratten und den . . . Grafen N . . die Gråfin v, Cham-
panien Tysk Ov.
*) Quin 1610; Quoniam M.
*) nostrarum vobis 1610; vestrarum . . nohis M.
*) alterius quod adversari opinioni 1610; et alterius adversari opi-
nionem M.

Digitized by VjOOQIC

158

Dicimus enim et stabilito tenore firmamus, am^rem non
posse inter duos conjtigales suaa extendere vires. Nam amantes
sibi invicem gratis omnia largiuntur, ntdlius necessitatis ra-
tione cogente, jugales vero^) mutuis tenentur ex debito volun-
tatibus ^) obedire et in ntdlo se ipsos sibi ad invicem denegare.
Præterea quid jiegalis crescit honore"*), si sui conjugalis
amantium tnore fruatur amplexu, cum neutrius inde possit
probitas augmentari, et nihil amplius videantur habere nisi,
quod suo jure primitus tenebant ?®) Sed et cUia istud asseri-
fol. H 2 b. mus ratione, quia præceptum tradit amoris quod rndla, etiam
conjugata regis, poterit amoris præmio coronari, nisi extra
conjugii foedera ipsius amoris milUice cernatur adjunda.
Alia ver o regula docemur amoris, neminem posse duorum
sauciari amore,»

Merito ergo inter conjugatos sua non poterit^) amor
jura cognoscere. Sed et alia quædam ratio eis obstare videtur,
quia vera inter eos zelotypia inveniri non potest, sine qua
verus amor esse non valet, ipsius amoris norm^ testante, quæ
dicit: Qui non zelat^^), amare non potest.

Bloc igitur^^) nostrum judidum cum nimia meditatione^^)
prolatum et aliarum quam plurimarum dominarum consilio
roboratum pro induhitabili vobis sit ae veritate constanti. Ab
anno M.CLXXIIIL Kai. Maii indictione VII^^).

Desuden antydes to Steder en Dom eller i det mindste
en Udtalelse om et Spørgsmaal af samme Slags som de andre,

*) non 1610; vero M P.
«) voluptatibvs 1610; voluntatihus M P.
^) honori 1610; præter qiiod jugalis resistit honori M.
®) primitiis retinébant 1610; primitus . . tenebant M.
») potuit 1610; poterit M.
'^) celat 1610, M P.
»») igitur M P; ergo 1610.
**) moder atione 1610; m^editatione M; con tanta dUiberazione Ital. Ov.;

mit unserm besondern Fieisse Tysk Ov.
^*) Aarstal og Datum mangle i den trykte Udg. fra 1610, men findes
i Haandskr. i Inkunabelen og i den ital. Overs, (se ovfr. S. 97, n. 5).
Kun Maanedens Navn er lidt forskjelligt. Nogle Steder læses maii,
andre Martii, andre Madii,

Digitized by VjOOQIC

159

det ene Sted er det Begina Æmoria^ hvis Mening omtales*),
det andet Sted Grevinden af Champagne^).

Det er bleven sagt, at Andreas's Bog er den vigtigste
Kilde til vor Viden om Blskovshoflferne ; man kunde ogsaa
have sagt den eneste, da der hidtil ikke er fremdraget noget,
der kunde gjælde, om ikke for en Beskrivelse af dem, saa dog
for et Beyi^ paa deres Tilværelse i hine Tider. Man maa
imidlertid ikke antage« at man hos Andreas finder nogen
Fremstilling af et Elskovshof. Den tidligere meddelte Over-
sigt over Bogens Indhold viser, hvad Raynouard ogsaa ud-
trykkelig bemærkede, at Forfatteren har ikke haft til Hensigt
at fortælle pm Elskovahoffer. Han nævner ikke dette Navn,
han taler ikke om Maaden, hvorpaa de Domme blev fældede,
som han anforer, og angiver saa faa nærmere Omstændigheder
derved, at det er vanskeligt at faa noget bestemt Eesultat
ud deraf.

Dertil kommer, at Dommene ikke ere af en og samme
Art 3). Betragter man for JExempel Dommene III og IV i
Sammenligning med XVI, maa det være indlysende for alle,
at disse Domme ikke ere Svar paa Ss^er af en og samme
Beskaffenhed. De to første Sager ere Spargsmaal af den Art,
som der findes saa mange af i Tensoner og jeux partis , den
16de Dom har derimod et ganske andet Virkelighedspræg, det
er tydeligt, at der r den ikke er Tale om et tænkt Tilfælde,
men om en virkelig B^ivenhed; det samme viser sig i den
14de og 18de Dom. Ved andre er det ikke ganske klart,
hvorledes Forholdet er. Om Dommene III, IV, IX, X, XI,
XV og XX kan det siges ganske bestemt, at de indeholde
blot tænkte Vanskeligheder, hvis Afgjorelse er bleven henstillet
til den i Dommen nævnte Dame. At flere Damer have del-
ts^^t i Dommens Fastsættelse, siger Andreas ikke her, den er vel

») foLD 4 a.

») foLN 4b.

^) Det kan derfor ikke betragtes som fuldstændig rigtigt, naar P. Meyer
bemærker: On doit constater qu'U ne parle pas de cours d'amour
au sens ou Ventendait Raynoiuirdj mats seulement de jugements teis
qu^en devait prononcer Varhitre d'un jeu-parti, (Bibi. de VÉc, des
Ch., Vie sér., t. V, p. 476-77).

Digitized by VjOOQIC

160

altsaa kun den enes Værk; men det er meget sandsynligt, at
saadanne Emner ere bleven forhandlede i Selskab, rimeligvis
ikke blot af Damer, men baade af Damer og Riddere (smlgn.
S. 63—69). Men det er hverken et Elskovshof som de af
Nostradamus opdigtede og heller ikke et Elskovshof i den Be-
tydning, som Baynouard sagte at bevise. Disse Spørgsmaal
have ikke \Bdiei jeux partis paa Vers, men blandt disse og
Troubadourernes Tensoner kan man finde næsten de samme
Emner behandlede. Til Sammenligning kan følgende tjene:
III. To Mænd, som ere hinanden lige i alle andre Henseender,
men ikke lige velstaaende, bejle til en Dame. Hvem hun
skal foretrække som Elsker har været Gjenstand for
Tvivl hos mange.
Jm parti mellem en Dame og Rolan af ganske samme Ind-
hold {Arch, des miss. scient., IP sér., t. V, 233).
Partimen mellem Esteve og Jutge (B.: Gr. 145, 1): To
Riddere have længe bejlet til en smuk Dame, den ene
er rig og mægtig, den anden skylder over 100 Mark
Selv; begge ere meget ivrige efter at vinde hendes Gunst-
Hvem bør foretrækkes?
Ogsaa følgende kunde nævnes : To Riddere af Uge høj Stand,
men den ene kun berømt for sin Tapperhed uden ellers
at eje noget, den anden vel forsynet men fejg, bejle til
en skjøn og højtstaaende Dame. 'Hvem skal hun fore-
trække? — Partimen mellem Guionet og Raimbaut
(B.: (^r. 238, 2).
IX. Er Kjærligheden størst mellem Elskende eller Ægtefolk?
Jeu parti mellem Ferri og Robert {Bibi. de VÉc. des Ch.,
IV« sér., t. V, p. 322—323): Forsvinder Kjærligheden,
naar Damen tager sin Ven til Mand?
Partimen mellem Gui d'Uisel og Elias d'Uisel (B.: Gr.
194, 2): Hvad maa en Elsker foretrække: at være sin
Dames Elsker eller Mand?
XX. Bør en ung eller en ældre Mand vælges til Elsker?
Jeu parti mellem en unævnt og Grieviler (Bibi. de VÉc.
des Ch., 1. c. p. 33) : Hvorfor foretrække Kvinderne de
unge Mænd for de ældre?
Ogsaa blandt de mere tvivlsomme af Dommene findes nogle.

Digitized by VjOOQ IC

161

der kunne sammenstilles med Tensoner og jeux partis, saa-
ledes er Dommen V om en Dame, der ikke vilde give Slip
paa en Elsker, som hnn dog ikke elskede, af samme Indhold
som en Tenson mellem Greven af Rhodes og Uc de St.-
Circ (B.: Or., 185, 2); og en jeu parti mellem Bretel og
Per rot {Bibl.de VÉc. des Ch., I c. p. 330) ligner Dommeh II;
i begge disse drejer Spørgsmaalet sig om, hvorvidt det kan
tillades den ene af de Elskende for en Tid at elske en anden,
kun spørger Digtet om Kvinden, Dommen derimod om Manden.
Det er dog navnlig Tonen i Spargsmaalets Affattelse, der er
det afgjørende; Emnet kunde være taget fra noget virkeligt*);
men den Maade, hvorpaa Sagen fremsættes, viser tydelig, at
der i det mindste i de før nævnte syv Domme kun er Tale
om Tankeexperimenter. Det er derimod ikke Tilfældet i de
fire Domme XIV, XVI, XVIII og XIX(?); ogsaa Brevet fra
Grevinden af Champagne maa regnes hertil.

Det kunde maaske forekomme nogen usandsynligt, at For-
fatteren, uden at gjøre opmærksom paa Forskjellen, saaledes
skulde have sammenblandet disse Domme. Grunden er imidlertid
ganske simpel. Da ban ikke tænkte paa at give en Frem-
stilling af Elskovsdomme , men vilde skrive en Bog til Under-
visning i Kjærlighed for sin unge Ven Gaucher, var det ham
ligegyldigt, om han som Exempler anførte Domme i virkelige
Sager eller i tænkte, naar de blot støttede de i Bogen frem-
satte Theorier og selv støttedes af et Navn, der kunde gjælde
for Autoritet.

Til de Domme og Spørgsmaal, der intet virkeligt have til
Grundlag, passe de af Diez og Gaston Paris fremsatte For-
klaringer fuldkomment. Mere tvivlsom bliver Sagen, naar det
drejer sig om dem, der maa antages for en Fremstilling af en
virkelig Tildragelse og dens Bedømmelse. Diez indlader sig
ikke videre herpaa, skjønt han bemærker, at flere af Sagerne
synes at være bleven forelagte den dømmende af Parterne selv^).
Hos Gaston Paris afvises, som det ovenfor er set. Tanken om

^) Om Troabadoaren Pons de Capdoill fortælles det samme, som er

Gjenstand for Dommen IL Chabaneau: Biogr,, p. 60.
») Uéber die Minnehdfe, S. 89,

Digitized by VjOOQIC

162

Elskovsfaoffer «aw sens aU les modernes ont lourdement pris
ce moU. Hertil føjes følgende Ord^): ^La nature méme de
Vamour qui faisait l'objet des dSmts et des sentences exigeaU
le plus grand seer et, au XIP siécle au moins autant qu'au-
jourd'hui et dans tous les temps, et il est dit expressément å
plusieurs reprises^) que, lorsqu'une affaire est soumise au
jugement des dames, on doit tovjours taire les noms des par-
ties contendantes : Il suit de lå que ces jugements ne pou-
vaient avoir aucune application et n'étaient que de purs jeux
d' esprit, au moins en ce qui cancerne les cas particuliers.
Mais la tendance géfiérale quHls expriment dépassait quelque
peu cette definition: il favi y reconnattre, chez les grandes
dames de ce temps oii apparaU ce qu'on appeUe ale monden,
un effort pour créer eb faire accepter aux hammes un amour
ideal et raffiné, nullement platønique tautefois* etc. (se ovfr.
S. 137, D. 2). En nøjere Betragtning af de fem Domme, der
have virkelige Sager til Gjeufltand, vil kunne afgjøre, om
denne Mening ganske kan tiltrædes.

Åf de fem Domn^e er den 16de den, der indeholder de
fleste Oplysninger. Der fortælles i den, at en Bidder, som
søgte at vinde Qn Dames Gimst, men havde vanskeligt ved at
bolde nogen længere Samtale med hende, antog med hendes
Samtykke en Sekretær, for at de ved dennes Hjælp lettere
kunde meddele hinanden deces ønsker, og for at deres Ejær-
lighed bedre kunde holdøs iskjult Men Sekretæren brød sit
Løfte om Troskab og vandt selv Damens Gunst. Opbragt
herover foreli^de Biddøren Sagen for Grevinden af Champagne
og bad om, at den ham skete Uret maatte blive dømt af
hende og andre Damer. Den forræderiske Sekretær indvilligede
ogsaa i Sagens Åfgjørelse véd Grevinden. Denne hidkaldte
tresindstyve Damer til Hjælp ved Baadslagningen , og ved
Dommen bestemtes det, a^ Sekretæren kunde beholde Damen,
den ene var den andøn værd; men ingen af dem maatte op-
naa nogen anden Persons Ejærlighed eller indbydes til Damers

1) le, p.259.

') Her citeres P. fol. 91 r« = Udg. 1610 fol. N 4 a og P. fol. !
Våg, 1610 fol. 5a (se nedenfor S. 166 og 167).

Digitized by VjOOQIC

163

eller Bidderes Selskab, fordi han havde brudt sit Æresord,
og hun handlet mod den Agtelse, en Kvinde skylder sig selv,
ved at samtykke i at skjænke en Sekretær sin Ejærlighed.

Denne Dom synes at vise, at det var Brug at henvende sig til
Grevinden af Champagne, naar uløselige Vanskeligheder indtraf
mellem Elskende; at Grevinden ved saadanne Lejligheder ikke
nøjedes med sin egen Dom, men søgte andre Damers Bistand;
at begge de stridende Farter maatte være enige om at lade
Sagen afgjøre ved hendes Dom og som Følge deraf vel ogsaa
om at rette sig efter Dommen, mulig de forpligtede sig dertil
véd deres ridderlige Æresord; endelig at Dommen, skjønt
tresindstyve Damer have taget Del i den, dog afsiges i Grev-
indens Navn. Om Dommens Udførelse gives ingen Oplys-
ninger; det er vel sandsynligt, at Sagen har været hemmelig,
saa at Navnene ikke ere blevetn nævnte, dog siges det ikke, og
det synes, som om Ridderen selv har forelagt den for Grevinden.

I den 18de Dom er det atter en Sekretær, der har for-
brudt sig mod Kjærligheden. Han havde fortalt Hemmelig-
heder, som han burde have holdt skjulte. Derfor fordre alle,
der tjene i Amors Hær, en stræng Straf over ham for at
hindre, at andre følge hans Exempel. Da altsaa en For-
samling af Damer i Gascogne^) var traadt sammen, blev det
bestemt efter hele Forsamlingens ^nske, at ban for Fremtiden
skulde have mistet ethvert Haab om Kjærlighed og være for-
agtet i ethvert Sdskab af Damer eller fiiddere. Og hvis en
Dame dristede ^ig til frækt at overtræde Damernes Dom, nemlig
ved at skjænke ham sin Kjærlighed, da skulde hun lide den
samme Straf og anses for Fjende af enhver anstændig Kvinde.

Her se vi igjen en Forsamling af mange Damer, thi,
skjønt Tallet ikke nævnes, maa man efter Udtrykkene formode,
at et større Antal har været til Stede. Det er atter Kvinder
alene, som anmodes om at dømme. Da der ikke er Tale om
et Kjærligh^dsforhold, er det vel ikke nødvendigt at antage,
at Sekret8?i;ens Navn er holdt hemmeligt.

I den 14de Dom er der Tale om en Dame, hvis Elsker
var draget bort til det hellige Land og blev længe borte uden

^) Om Raynouards Oversættelse se ovfr. S. 74. Aliarum dominarum i XVI
er næppe heller = des autres dames (1. c. p. XCIX).

11*

Digitized by VjOOQIC

164

at lade hare fra sig paa nogen Maade. Denne Dame udvalgte
sig da en ny Elsker. Men en Sekretær, som havde tjent den
første Elsker, sagte at modsætte sig dette. Damen anfarte til
sit Forsvar, at naar det efter Elskovslorene var tilladt to Aar
efter en Elskers Dad at indlade sig i Forbindelse med en
anden ^), maatte det meget snarere Tære tilladt, naar Elskeren
ikke var dad, men aldrig ved noget Bud eller Brev antydede
sin Tilværelse for den Elskede. Efter en lang Strid herom
enedes de om at sage en Afgjarelse af Sagen hos Grevinden
af Champagne, hvis Dom fastsatte, at en Dame handlede
urigtigt i at opgive sin Elsker paa Grund af hans Fraværelse
lang Tid igjennemi naar hun da ikke vidste med Sikkerhed,
at han havde krænket sit Troskabslafte til hende. Hun burde
glæde sig ved at vide, at han færdedes med Ære blandt Stor-
mænd. At han intet Brev eller Bud havde sendt, maatte
roses som meget klogt, da det ikke var ham tilladt at råbe
sin Kjærlighed for en fremmedø og et Brev let kunde komme
bort undervejs, og hans Hemmelighed saaledes aabenbares.

Ogsaa her have vi med en virkelig Hændelse at gjare; det
antydes ved Bemærkningen om , at Parterne blev enige om at
henstille Sagen til Grevinden af Champagne. Dette samme
Træk vender altsaa her tilbage, at Henvendelsen sker efter
fælles Aftale, hvoraf det maa antages at falge, at de have paa-
taget sig den Forpligtelse overfor hinanden at rette sig efter
Dommen. Her nævHes kun Grevinden af Champagne alene;
men den 16de Dom viser, at det ikke er umuligt at forud-
sætte flere Damers Medvirkning, da ogsaa der Dommen til-
lagdes Grevinden alene.

Den Oplysning, som den 19de Dom kan give, er meget
ringe, den beroer paa et eneste Ord ^iconqueriturn. Sagen er
falgende: En Bidder bejlede til en Dames Gunst, men blev
afvist. Han sendte hende nogle smukke Gaver, som hun
modtog med Glæde, ikke desto mindre viste hun sig lige saa
haard mod ham som før og besvarede hans Bejlen med et be-
stemt Nej. Bidderen klagede da over, at hun formentlig havde
givet ham Haab om sin Kjærlighed ved at tage imod Gaver

') Begula amoria YH (se ovfr. S. 130).

Digitized by VjOOQIC

165

af en passende Art og nu Sjøgte at berøve ham dette Haab.
Dronningen svarede dertil, at enten skulde Damen ikke tage
imod Gaverne, eller ogsaa gjengjælde dem med sin Kjærlighed,
eller endelig finde sig i at regnes blandt løsagtige Kvinder.

Naar denne Bidder klager, og derefter en Dom følger,
maa Klagen tænkes forebragt for den^ som fældede Dommen;
det er alt, hvad der kan udledes af denne Sag.

Om de andre Domme I, II, V, VII, VIII, XII, XIII, XVII
er det vanskeligt at sige noget bestemt; maaske det kunde
antages, at den 17de Dom, hvor Dronningen citerer den neden-
for omtalte Dom af Grevinden af Champagne, er Svar paa en
Forespørgsel om et virkelig indtruffet Tilfælde, maaske ogsaa
andre f. Ex. Grevinden af Flanderns. Derimod maa Grevinde
Maries Brev sikkert antages for at være Svar paa en Forespørgsel,
der virkelig bar fundet Sted. Diez antog det for et opdigtet
Brev, fordi det var benyttet i en opdigtet Samtale, men da
Bogens Forfatter levede paa samme Tid som Grevinden, kan
der ikke være Tale herom. Samtalen maa vel anses for op-
digtet, men dog i Overensstemmelse med det, der vilde finde
Sted ved en saadan Lejlighed, og begge Brevene, baade Fore-
spørgsel og Svar, ere sandsynligvis ægte. En højtstaaende
Adelsmand, en Greve, bejler altsaa til en adelig Kvinde, hvis
Modstand han ikke formaar at besejre. Deres Strid varer
længe, og da han fremsætter Paastand om, at den rette
Kjærligbed ikke findes mellem Mand og Hustru og heller ikke
den rette Skinsyge, og Damen paa ingen Maade vil indrømme
Rigtigheden heraf, foreslaar hun tilsidst at vælge en eller anden,
hvem Modparten foretrækker, enten en Mand eller en Kvinde,
til Dommer i Sagen. Han ønsker ikke en Mand, men vel en Kvinde,
hvorpaa Damen foreslaar at vise Grevinden af Champagne den
Ære ^). Efter dennes Afgjørelse kan Kjærligheden ikke naa sin rette
Kraft mellem Mand og Hustru, fordi Frivilligheden mangler;
hvad de skjænke hinanden af Beviser paa deres Kjærlighed, ere
de nødte til at give paa Grund af deres Stilling til hinanden. De
kunne altsaa ikke ved Kjærligheden naa større Ære, end de alle-
rede have. Dette bekræftes ved, at en Elskovslov siger, at ingen.

^) Si vobis placety mihi videtur Campaniæ Comitissa super hoc hono-
randa negotio ae discordia sopienda (fol. H 1 a).

Digitized by VjOOQIC

166

som ikke udenfor Ægteskabets Baand slutter sig til Amors
Hær, kan naa Elskovs Løn ^), og at ifølge en anden kan ingen
nære Ejærlighed til to paa en Gang^). Endelig kan den rette
Skinsyge ikke findes mellem dem, og hvem der ikke er skinsyg,
siger atter en af Elskovslovene, kan ikke elske ^). Til Slut-
ning meddeler Grevinden, at Dommen er afgiven efter moden
Overvejelse og sikret ved mange Damers Baad.

Her ere altsaa atter flere Damer tagne med paa Baad,
men Dommen bærer kun Grevindens Navn ligesom før; og i
denne Sag ligesom i de to andre se vi de stridende Parter blive
enige om at lade deres Uenighed bilægge ved en Dom.

Åf stor Vigtighed med Hensyn til disse Betragtninger ere
ogsaa nogle Steder hos Andreas, hvor der tales om « Damernes
Dom» og om «Damernet> som dømmende. Det første Sted
opstilles det Spørgsmaal, om det er den ene ^ to Elskende
tilladt af religiøse Hensyn at opgive Ejærligheden. Dette be-
svares bekræftende, men det tilføjes, at, hvis hun (her &nkes
kun paa Kvinden) siden efter indlader sig i en ny Kjærlig^
hedsforbindelse, skal hun efter Damørnes Dom føres tilbage
til sin tidligere Elsker, hvis denne fordrer det: Sed si novo
postmodum se jungat amori, didmus, quod Dominamm ju-
dieio ad prioris coamantis est deducenda amplexus, si prior
coamans istvd voluerit postulare *).

Det andet Sted gives der de Elskende Tilladelse til at
betro sig til en Sekretær, som de tage i deres Tjeneste for
ved hans Hjælp lettere at kunne vedligeholde deres For-
bindelse. En saadan Sekretær har den Pligt at henvende sig
til Damerne, naar et Tilfælde indtræder, som kræver det,
og fremstille Sagen for dem uden dog paa nogen Maade at
røbe Parternes Navn: Prædicti ergo secretarii de communi
coamantium voluntate Domm($s tenentur adire, uhi tale emer-
serit negotium, eisque recitare quod contingit, amantium, qui
lUigant, personis penitus non expressis^).

*) Begula amoris I? (se o?fr. S. IdO).

') Begula am. KL

») Begula am, II.

*)fol.N4a.

») ib.

Digitized by VjOOQIC

167

Det sidste findes gjentaget med lignende Ord senere og
tillægges, som det synes, Grevinden af Champagne; ogsaa her
gives den Begel, at, hvis Elskende af en eller anden Grund
paakalde Damernes Dom, bør de ikke tillgendegives for de
dømmende, men omtales paa en ubestemt Maade: Prceterea si
ob aliquam eaumm ad Dominarum devenerunt amantes ju-
dicia, amanUum personæ nunqtcam debent judicantibus indi-
cariy sed mb indiffinita eis prolcdione (propalatione V) proponi^).

Det fremgaar heraf, at det, i det mindste i den
sidste Tredjedel af 12te Aarhundrede, har været
Skik blandt elskende Personer, naar Vanskelig-
heder opstod mellem dem, at henvende sig til visse
bestemte Damer for at bede om deres Dom i Sagen;
at disse Damer, ansaa det for en Ære; at de
i fornødent Fald dannede en Forsamling, der
overvejede det forelagte Tilfælde og udtalte sin
Mening derom, hvorefter mulig den, der havde
størst Anseelse mellem dem, gav Dommen en
Form og meddelte den til Parterne eller deres Sted-
fortrædere; at Dommene blev bekjendte, om ikke
for andre, saa for de Damer, der gav sig af med
at dømme; at Parterne maatte være enige om at lade
Sagen afgjøre af Damerne, og endelig at deres Navne
forblev ubekjendte for disse^ idet de, maaske altid,
lod Sagen forebringe ved en betroet Mand.

San man heri virkelig erkjende •nicJUs ånders, als ge-
legentlich emgeladene OeséUschaften , in welchen man mehr
zum geselligen Vergniigen als mit riohterlichem Ernste gewisse
vorgelegte lAébesfragen oder Liébesstreitigkeiten verhanddten ?
Er det ikke meget snarere ^ein Verein, zur Sehlichtung von
LdébesMnddn bestimmU ?^) Er det sandsynligt, at disse Sager
kun vare en Morskab for de aandrige Damer, at disse Domme
ikke kunde faa nogen Anvendelse for de bestemte Tilfælde?^)
Hvad skulde vel bevæge noget Menneske til at fremlægge
sine egne intime Fx^rhold til Bedømmelse for andre, naar han

') foL0 5a.

») Diez: Véber dk Minnehofe S. 91 og S. 3; se ogsaa ovfr. S. 78.

») Se ovfr. S. 88 og 162.

Digitized by VjOOQIC

168

ikke agtede at opnaa noget derved? Skal man tro, at nogen
vilde vise saa stor Interesse for Damernes Tidsfordriv eller
deres Flaner om at udbrede en mere raffineret Opfattelse af
Kjærligheden blandt Mændene, at de brugte deres egne Sorger
til at skaffe Damerne Stof til en Elskovens Lovbog, der vilde
blive uden Betydning, naar dens Love ingen Anvendelse kunde
faa? Saa snart som man antager, og Udtrykkene hos Andreas
tilstede ikke andet, at virkelige Sager mellem Elskende ere
bleven fremlagte for de omtalte Damer til Dom, er det ikke
muligt at erklære Dommen for det rene Spilfægteri. Den maa
'have været dem af Vigtighed, den maa altsaa have kunnet ud-
føres. Naar man fastholder den Tanke, at de, der anskede en
saadan Dom om deres Anliggende, maa have haft en alvorlig
Hensigt dermed og ikke have sagt den for intet, viser det sig,
at den Omstændighed, at Personernes Navne hemmeligholdes,
netop er et Bevis paa det alvorlige i Sagen : Hin Tids farlige
og indviklede Kjærlighedsforhold taalte ikke at komme for alles
øjne. Hvortil disse Begler om at skjule Navnene, naar der i
det hele taget ingen Grund var til at anvende dem? Hvor
meget lettere kunde ikke Navne og Sag holdes hemmelige,
naar de paagj ældende lod være at søge en Dom, der maatte
være dem ligegyldig, naar den ikke kunde udfares? Men, vil
man maaske spørge, naar ingen vidste, hvem de omtalte Per-
soner vare, hvorledes skulde da Dommen udfares? Bliver
da Vanskeligheden ved Dommens Udfarelse mindre, dersom
Damerne kjendte Navnene? Naar Sagen og Dommen -dog
maatte blive en Hemmelighed, hvorledes skulde Damerne da
skaffe deres Dom Agtelse hos Parterne? Thi den offentlige
Mening, som Baynouard nævner som Damernes Forbundsfælle
i denne Henseende^), gaar det nok næppe an at tage til Ind-
tægt, naar Sagen i alle Tilfælde maatte blive en Hemmelighed,
saa det offentlige ingen Mening kunde have om den. Men
den 16de Dom kunde jo aldeles ikke udfares, naar ikke alle
kjendte den ; hvorledes skulde de damte udelukkes fra det gode
Selskab, naar dette ikke vidste, at de vare damte til Ude-

') Mais queUe étaU V autorite de ces trtbunauxf Quek étaient kurs
moyens co'érdtifs? Je répondrai: V opinion. — le. p. CXXIT.

Digitized by VjOOQIC

169

lukkelse? Det er vanskeligt at sige noget herom, da Andreas
Capdianus ikke giver den mindste Oplysning. Det maa
imidlertid antages, at Muligheden for Dommens Udfarelse
beroede kun paa Farterne selv. Far de anmode om Damernes
Dom, have de truffet en Overenskomst derom, hvorved det
maa formodes, at de have lovet at efterkomme Dommen ; maaske
lovede de det paa Æresord, der, som bekjendt, havde en
overordentlig stor Magt. Desuden kunde de selv bidrage til
Dommens Overholdelse, det maatte være den vindende Fart
magtpaaliggende , at hans Modpart fik sin Straf. Endelig er
det vel muligt, at Dommene undertiden ikke have kunnet ud-
føres paa Grund af den damtes Uordholdenhed og Modstrid.
Der var saa mange Domme i Middelalderen, udgaaede fra langt
mægtigere Fersoner, der ikke blev udfarte undtagen nad-
tvungent, naar Dommeren eller Modparten indfandt sig med
væbnet Magt. Hvorfor skulde Damernes Domme have haft en
bedre Lykke? For avrigt viser der sig i denne uopfordrede
Anmodning til Damerne om at damme, en stor og fuld, saa
at sige naiv, Fortrastning til, at de ville vide at træffe det
rigtige, som ogsaa giver den Formodning en vis Sandsynlighed,
at begge Farter have følt en stærk Forpligtelse overfor disse
Dommere, hvis Mening de sætte saa hajt. Vi skulle snart se,
hvorledes denne Falelse og den ved Overenskomsten paatagne
Forpligtelse er tilstrækkelig til i et Forhold af meget lignende
Art at skaffe Dommen Udfarelse paa loyal Maade fra begge
Farter; men ogsaa hos Andreas Capellanus selv er der et
Sted, der tydelig nok peger i denne Retning. Det er den tid-
ligere (S. 104) omtalte Ytring af en af de Fersoner, der op-
træde i Samtalerne, at han for bestandig vil bevare
Grevindens Dom . uforandret og overholde den
ub radelig. Den harer unægtelig til en opdigtet Samtale,
men det kan som sagt antages, at dennes Form dog stemmer
med, hvad der vilde være brugeligt i Virkeligheden i et lignende
Tilfælde, og vi have altsaa her Laftet til Modparten om uvæger-
lig at opfylde Dommens Bud.

I det hele ts^et have de Indvendinger, som statte sig til
Nadvendigheden af at holde Kjærlighedsforbindelser af den
Art, som det her drejer sig om, hemmelige, fciun Betydning,

Digitized by VjOOQIC

170

hvor Dommen indeholder en Straf. Kun en af de fem, for-
uden den 15de, idømmer Straf, nemlig den 18de. Da der
imidlertid i den slet ikke er Tale om nogen, der staar i Ejær*
lighedsforhold til n<^en Dame, og da alle de, der tjene Kjær-
ligheden, optræde som Anklagere og dtsaa maa have kjendt
Historien og sikkert nok ogsaa Manden, kan denne Sag
ikke have været hemmelig. I de andre tre udtales kun
en Misbilligelse af «t Forhold eller af en Opfattelse, som bør
forandres, hvad der kan ske uden nogensomhelst Fare for
Hemmeligheden. Naturligvis maa Udførelsen bero paa Fart-
erne selv, paa den ærlige Opfyldelse af deres gjønsidige Løfte.
Blandt de Domme, der tidligere (S. 165) ere betegnede
som tvivlsomme, er der kun en, der indeholder en Ytring,
som frembyder nogen Vanskelighed. I den 12te Dom hedder
det nemlig, at det ikke mere maa tillades den dømte at glæde
sig ved nogen god Kvindes Kjærlighed. De samme Indvend-
inger kunne gjøres med Hensyn til denne som angaaende den
16de. Dog maa det vel antages, at de to fornærmede Kvinder,
som omtales i denne Sag, mulig kunde virke i al Hemmelighed
til dens Udførelse. Men om ogsaa Damernes Harme en og
anden Gang har forledt dem til at udtale Domme ^ der kun
kunne betragtes som uheldige, er dette dog ingen Grund til
at forkaste de Domme som uudførlige ^ der saare let uden
Fare kunde udføres, naar den ene Part ærlig ønskede en
Overenskomst med den anden.

Tredje Kapitel.

Elskovsdomme af Forsamlinger.

Der savnes hidtil Beviser, hentede fra den øvrige Literatur
i Middelalderen, som kunde støtte de Slutninger, der lade sig
uddrage af Andreas's Bog, og vise, uafhængig af hans Frem-
stilling, at Elskendes Uenighed virkelig er bleven forelagt til
Bedømmelse og Bilæggelse for en Bet sammensat af Kvinder
i dette Øjemed, et Elskovshof i den Betydning, som dette Ord

Digitized by VjOOQIC

171

efkerhaanden har faaet (sign. Diez's Forklaring af Minnehof
ovfr. S. 78). Ebert havde søgt at finde Spor af en saadan
Eet i Kreniker, men uden Held, som han tilstaar (se ovfr.
S. 77). Der findes intet i de Krøniker, der angaa Frankrigs
almindelige Historie og Tilstande paa hin Tid eller i Doku-
menter*); ingen af Elskovshoflfernes Talsmænd har nogensinde
nævnt et Sted i en Krønike eller sligt, der kunde betragtes
som en Hentydning til dem. Det er nu ikke til at undre sig
over: Elskovshofiernes Virksomhed gjorde sig kun gjældende
paa det rent private Omraade og var desuden til en vis Grad
hemmelig. Naar Krønikerne ikke engang tale om Digtekunsten
og dens Udøvere i 12te Aarhundrede, hvorledes skulde da
Damernes Domme have faaet Plads i dem? At Viri ville var
utilfreds med de Digte eller Fortællinger, der indtil hans Tid
vare bragte tilveje som Beviser (se ovfr. S. 82), er let at for-
staa. Det var kun Digtet om Florance og Blanchefior, hvor
der ikke tales om noget Elskovshof , og den meget mistænke-
lige Fortælling om^Ouilhem de Cabestanh, desuden nogle enkelte
smaa Sætninger i visse Digte, alt andet end bevisende end sige
overbevisende (se ovfr. S. 78); Dokumentet med Optegnelser
fra Karl den sjettes Tid nævner han vel, men betragter det,
med Bette, ikke som et Elskovshof. Nogle Aar tidligere havde
Weinhold nævnt et tysk Digt fra Middelalderen som det eneste
Exempel, han kjendte, paa en Fremstilling af et Elskovshof,
men Viriville synes ikke at være bleven opmærksom derpaa,
lige saa lidt som nogen anden senere har omtalt det.

Ingen vilde vel nutildags bryde sig om hine tidligere for-
mentlige Beviser, men der er ingen, som har skaffet andre i
Stedet for dem. Skjent man sikkert maa give Afkald paa
alle Forhaabninger om at finde Elskovshoffer omtalte i en
Krønike, er det dog muligt andre Steder at finde Spor af dem.

*) De ovfr. S. 106, n.2 og 106, n. 1 nævnte historiske Værker, desuden
Chronique de Flandres par Denjs Sauvage, Lyon 1561, foL, Heli-
nandi Flores og Krønike hos Tissier: BiJ)lioth, Patrum cistercien-
stum, t. Vn. — Boger de Hoveden. — Breve fra fbrslgellige Personer,
i Hist litt

Digitized by VjOOQIC

172 '

ganske vist ikke mange, men, som det synes, tilstrækkelige til
sammen med Andreas Capellanus at bevise Elskovshoffernes
Tilværelse i Middelalderen, det vil sige Forsamlinger af
Kvinder (eller væsentlig af Kvinder), der optraadte
dømmende og mæglende i Trætter mellem £lskende
og Sager af lignende Art

Trouvéren Baoul de Houdenc levede i Slutningen af
12te Aarh undrede. I hans Boman Mératigis de Portlesguez^)
findes en Fremstilling af et Elskovshof, der ved sin Overstem-
melse med Andreas og ved nye Bidrag til Sagens Forklaring
bliver af stor Betydning. Denne udførlige Skildring, der
passer saa nøje til Forestillingen om et Elskovshof og uden
at vise nogensombelst Faavirkning af Andreas lader os
komme til . ganske lignende Besultater , turde ligesom saa
meget andet i Troavérernes Fortællinger være en Efterligning
af en Skik paa deres Tid; der er ikke noget fantastisk i den,
tværtimod har den hele Episode noget livfuldt, saa at sige
realistisk, ved sig, som fremhæver den for Bomanens øvrige
æventyrlige Indhold. Den kan saaledes vistnok trygt benyttes
som Bevis. Den Enigbed, der viser sig mellem de to af hin-
anden ganske uafhængige Forfattere, tjener begge til Støtte,
paa den ene Side overfor de Indvendinger, der kunde rejses
mod det ene som Digt, paa den anden Side overfor den Paa-
staud, at Andreas kun skulde have fremstillet sine egne Theo-
rier, og, som det vil vise sig, overfor den Tanke, at Dommene
ikke skulde tilsigte noget Besultat for dem, der bragte deres
Sag for Damernes Dom.

Méraugis de Portlesguez hører til Artusromanerne, Helten
er en af Kong Artus's Biddere og flere af de fra Chrétien
de Troyes bekjendte Biddere optræde med den dem egne
Karakter, saaledes Keu og Gauvain, men Handlingen og
alle dens Hovedpersoner tilhøre vistnok Digterens Fantasi 2).

^) Méraugis de Fortlesguez, Boman de la Tahle Bonde par Baoul de
Houdenc j publié pax H. Michelant, Paris 1860, 8^. — Et Stykke at
Begyndelsen hos Keller: Bomvart, S. 590— 604.

2) Michelant i Portalen p. XII.

Digitized by VjOOQIC

173

Den Sag, der bringes for et Elskovshof^), opstaar paa
følgende Maade. To tapre unge Riddere, Vaabenfælier og gode
Venner, Méraugis de Portlesguez og Gorvein Cadruz,
se ved en Turnering den skjønne Kongedatter Lidoine og
bHve heftig forelskede i hende, saaledes at Gorvein, der kun
har vexlet nogle faa Ord med hende, elsker hende for hendes
skjønne Ydre, Méraugis, der har benyttet Lejligheden til en
længere Samtale, derimod for hendes gode Egenskaber. Da de
mærke, at de ere Rivaler, opstaar der en hidsig Kamp mellem
dem, de ere nu hinanden lige saa Qendske, som de før vare
Venner. Under deres Kamp kommer Lidoine til, som har
hørt dørom, da hun allerede var paa Hjemvejen fra Turner-
ingen. Hun byder dem at standse; hun vil ikke tilstede nogen
Tvekamp undtagen ifølge Dom, hvorfor de to Riddere op-
fordres til at møde til Jul ved Kongens Hof. Hvad hans
Baroner dømme for Ret, det skal ske ; og sin Kjærlighed lover
hun den, der vinder Sejr, enten nu det bliver ved Kamp
eller Dom:

vitant V0U8 di certainement,

«Ne voil pas que sanz jugement

iiSoit fete hataille por moi;

(»Mes soiez å la court le rot

i* Au Noel, oU que la court soit.

« Se li baron jugent par droit

nQu^en ce doive hataille avoir,

^Lors me plera mult a veoir

i^Li quex de vous ert li plus fortz;

nEt sHl avient que li recordz

nDe la court juge qu'il nH doie

iiBataille avoir, je ne voudroie

« Qu'de fust, ne ja n'avendra.

« Mes quant au jugement vendra,

« Que je saurai, et par raison,

«Li quex a droit et li quex non^

') Michelant kalder det ogsaa i Indholdsfortegnelsen «une cour d'amour^ ;
ja han siger endogsaa, at Sagen indstævnes for et Elskovshof, hyad
egentlig ikke er ganske rigtigt, da det først er Kong Artus's Mænd,
der sknUe dømme.

Digitized by VjOOQIC

174

Jtant vous di, m Diex me gart:
• Soit par bataiUe ou par esgart,
' SHl ne me plest å fere plus,

GU qui en vendra au desus
»M' arner a lora par mon congié,
•Ainsi mi plest » *).

Ridderne adlyde; ved Juletid samler Kong Artus sit Hof
i Carduel. Lidoine Og de to Elskere indfinde sig. Lidoine
fremsætter Sagen for Kongen og beder ham at lade afgjere,
hvem der med st^arst Ret skal være hendes Elsker. Alle de
fornemste Herrer træde sammen til en Ret for at dømme.
Som de ere i Færd med at sige deres Mening, og Keu som
sædvanlig bruger sin spodske Tunge, kommer Dronningen til
og spørger, hvad det er, de tage sig for. Kongen byder hende
at tie; hun paåstaar, at alle Elskovsdomme tilhøre hende, hvad
Keu og de andre indrømme, saa at Kongen bliver overbevist
og maa rømme Pladsen med sine Mænd, for at Damerne kunne
dømme :

La ro'ine vient et demande

Que ce est, et li rois comande

Qu'el se tese; mes non fera.

Mult fierement lui demanda

Et dist: »Sire rois, on set bien
iiQue tuit li jugement sont mien
^D'amours; vous nH avez que fere^.

Et Keus qui plus ne se pot tere

Lui dist: uMa dame dit reson»y.

De ce se tindrént li baron

A Keu; si dient tuit ensemble,

Que c^est droit, et reson leur semble

Qu^ele doie sa court avoir^),

Nu komme Damerne, deres Skjønhed beskrives. Der var
to hundrede. Dronningen talte først og bad dem højt og
lydelig to Gange om at tænke vel efter og fælde en Dom, som

1) p. 33-34.
») p. 38—39.

Digitized by VjOOQIC

175

kunde lade sig høre overalt. De tale sammen og hviske
sammen. En ung Dame, Avisce, mener, at man kan ikke
saaledes skille det ydre fra det indre og omvendt. Dronningen
ved ikke, hvad hun skal svare dertil, men Qrevinden af
Gyrencestre indrømmer vel, at Avisce har Bet i, hvad hun
siger, men det er ikke det, som det gj ælder om. Lidoine vil
vide, hvem af de to der elsker paa den bedste Maade, hvis
Ejærlighed der har det bedste Udspring, naar den ene vil have
hende for hendes Ydres Skyld , og den anden elsker hendes
Dyd og Høviskhed og derfor gjør Fordring paa hende. Den
lyshaarede Lorete giver disse Ord sit Bifald og mener, at det
derefter er let at dømme. Hun forkaster Kjærlighed, naar
den kam har sin Grund i Skjenhed, man kunde i saa Fald
lige saa godt elske et Krucifix. Hvad er Skjønhed? Et Ord,
et N^vn, der kommer og forsvinder snart igjen. Og hvad
nedstammer fra den? Det gjør Hovmod. Men Kjærlighed er
Dydighedens Datter og maa altsaa elske denne. Derfor elsker
Méraugis bedst, som elsker Damens Dyd. Sore d^amours
udtaler sin Tilfredshed med denne Anskuelse. Nu skulde man
blot hart Damerne tale! Men Slutningen blev da, at alle
stemte for Méraugis, hvorpaa Kongen blev hidkaldt, og Dommen
forkyndt for hele Hoflfet. Gorvein gjør Indvendinger; han vil
have Kamp og er ikke kommen for at høre en Dom. Mérau-
gis er strax rede, men Kongen forbyder det, han vil ingen
Strid have ved sit Hof; og Dronningen gjør dem opmærk-
somme paa, at ved Hoffet, hvor Dommen er fældet, kan der
ikke være Tale om Tvekamp. Gt)rvein er ilde tilfreds, giver
Dronningen Spydigheder og forlader tilsidst Slottet med de
Ord, at Betten halter ved Kongens Hof. Derpaa tager Lidoine
Méraugis til sin Bidder og Elsker.

Sammenligner man denne Fortælling med Dommene hos
Andreas Capellanus, viser der sig følgende Overensstemmelser:
De dømmende ere Damer; Dronnihgen præsiderer
og skaffer den fornødne Autoritet. Hun gjør For-
dring paa at dømme, og Bidderne indrømme, at det
er hendes Bet, hvad der antyder, at dette tillagdes
Kvinder. Sagen, der paadømmes, er ikke noget
opfundet Spørgsmaal, hvormed Damerne more sig.

Digitized by VjOOQIC

176

det er en virkelig Sag, et Hjærteanliggende for de
to Mænd og en højst vigtig Sag for Damen; der
er da beller ikke Tale om, at Dommen ikke skulde
bringes i Anvendelse. Lidoine lover forud at lyde
Dommens Bud, og de to Elskere give deres Sam-
tykke til Dommen, rigtignok øjensynlig med den Tanke, at
den vil lyde paa at afgjøre Striden ved Tvekamp. At Sagen
først bringeS; for Kongen, og at hans Dommere først behandle
den, naedens ingen tænker paa Dronningens og Damernes Eet
til saadanne Sager, kunde maaske sammenstilles med en ret
interessant Omstændighed i den Samtale hos Andreas, der
afsluttes med Grevindens Brev. Da de to talendes Uenighed
stadig voxer, foreslaar Damen at vælge en Dommer « hvem som -
helstModparten vil, en Dame eller en anset Mand« ^).
Heller ikke der tænkes paa £lskovshof fra Begyndelsen ?f, der
tales endog om en Mand ligesom her om Kongen og hans
Mænd. Da Valget falder paa en Dame, dannes
Elskovsboffet ligesom tilfældige og paa samme
Maade her i Bomanen. Ligesom det er bleven sagt,
at der ikke viser sig nogensomhelst Form eller
retslig Orden i Dommene boa Andreas^), saaledes
her, hvor Fremgangsmaaden tydelig beskrives: der er ingen
Form, der synes heller ingen at behøves. Damerne^ Anseelse
er tilstrækkelig, og nogen bestemt Orden i Forhandlingen er
der heller ikke. Enhver Tanke om juridiske Ceremo-
nier, om Indstævning og Forhør og lignende Ting
maa naturligvis fjærnes; det er Forestillinger, der ned-
stamme fra Martial d'Auvergne, der er endogsaa dem, der have
tænkt, at Damerne fik Betaling af Parterne for deres Dom!
Fremgangsmaaden har man at tænke sig saa simpel
og ligefrem som muligt efter den her givne Skildring.
Rettens Sammensætning er tilfældig, ingen af
Damerne optrædei med nogen Titel eller noget

^) fol. G 8b: cujuscunque vultis dominæ vel prohi viri de propositis

duohus capitulis judicium non recuso. Smlgn. ovfr. S. 165.
») Diez, I c. p. 91—92.

Digitized by VjOOQIC

177

Prædikat, der kunde anvise hende en særlig Stilling blandt
Rettens Personale som Anklager eller Forsvarer, Sekretær eller
Kopist eller, hvad andet man kunde tænke sig.

I en Henseende er Forskjellen betydelig mellem denne
Forhandling og de Antydninger af visse Bestemmelser med
Hensyn til Sagens Fremlæggelse for Retten, som findes hos
Andreas: Her er ingen Hemmelighed, ingen Fortielse af Part-
ernes Navne. Lidbine forklarer selv Sagen for Kongen, men
derimod ikke, som det synes, for Damerne. Det kunde maaske
antages, at det tilkom den præsiderende Dame at fremsætte
Forhandlingens Gjenstand ligesom at samle Retten, det vilde
ogsaa stemme med den Fremgangsmaade, der synes at være
fulgt i den 16de Sag hos Andreas og i det i Brevet afgjorte
Spørgsmaal. Den for Dronning Gueniévre forhandlede Sag
behøver ingen Hemmelighed, Lidoine er fri, de to Riddere
ligesaa; hver Ridder tjener i disse romantiske Skildringer sin
Dame, og ingen tænker paa at skjule det, kun Lancelots Kjær-
lighed til Dronningen er hemmelig. Saaledes forklares det let,
at Digteren i denne Henseende er afvegen fra det i andre Til-
fælde foreskrevne^).

Et andet talende Bevis forElskovshoflferne finde vi i det
nogle Gange ovenfor nævnte tyske Digt, som Weinhold har
omtalt i sine Bemærkninger om Elskovshoflferne (se ovfr. S. 82,
171). Skjønt det ikke tilhører Frankrig og ikke omhandler
franske Forhold eller Personer, viser det dog en saa betydelig
Overensstemmelse med de ovenfor fremsatte Iagttagelser, at det
uden Betænkning kan stilles ved Siden af Raouls Digt. Man
maa med Weinhold antage, at denne Institution ligesom anden
Skik og Brug i det ridderlige Galanteri har forplantet sig fra
Frankrig til Tyskland omtrent med den samme Skikkelse, og
har fundet Anvendelse, hvor Omstændighederne egnede sig dertil.

Dette Digt 2) er et Brudstykke; Begyndelsen er tabt,

M Alwin Schultz (l.c.) ser i denue FremstiUing kun et Exempel paa,
hvorledes Damer og unge Mennesker kunde more sig med at frem-
sætte deres Meninger om, hvorvidt en Elsker havde sukket længe nok
for sin Tilbedte.

*) Zeitschrift fur deutsches Alterthum, herausg. v. Haupt, B. XII, Leip-
zig 1843, S. 7—12.

Digitized by VjOOQIC

178

flere Steder mangle Linier. Det harer sammen med to andre
Fragmenter, som ere fundne sammen med det, og skjønt Over-
gangen mangler fra det ene til det andet, kan det dog ses af
forskjellige Udtryk, at den samme Forestilling om Kjærligheden
strækker sig gjennem alle tre Fragmenter. I det andet for-
tælles om Kong Adolf af Nassau i Slaget ved Gdllheim
1298 og om hans Fald i dette Slag; det tredje indeholder «n
Klage over hans og andre tapres Død. Digtet maa være for-
fattet ganske kort efter Slaget, saaledes som Udgiveren^ Mass-
mann, viser ^).

I det første Stykke, det som skal omtales her, nævnes
nogle Mænd, Greverjie af Julich og Spannheim eller
Sponheim, som vare bekjendte paa den Tid, den sidste del-
tog i Slaget. Af denne Omtale slutter Udgiveren, at Digtet
umulig kan Være en Fantasi, da Forfatteren ikke vilde have
ladet bekjendte Samtidige spille en Bolle, som ikke tilhørte
dem 2). Foruden dette har man i dets Overensstemmelse med
det fra Andreas Capellanus bekjendte en Sikkerhed for, at det
giver et Billede af noget, der virkelig har været Skik, om end
maaske kun sjældent, i Tyskland i 13de Aarhundrede. For-
fatteren giver heller ingen Forklaring, han forudsætter, at hans
Tilhørere eller Læsere forstaa, hvad han omtaler.

Det er beklageligt, at dette Digt saaledes kun findes som
Fragment; men om det end er umuligt at sige, hvem den
Bidder og den Dame er, som det handler om, da deres Navne
blive ligesaa ukjendte for os som for Elskovshofifet, er det
dog ikke vanskeligt at se, hvad der tales om. Sagens For-
handling for Betten har næsten ingen Skade lidt, Forstaaelsen
af den hindres ikke af de faa Huller i Texten.

Efter nogle Vers, der indeholde Udtalelser om Kjær-
ligheden, taler en Dame og beklager sig over sin Ven, der
fordrer Belønning for sin lange, tro Tjeneste:

«0 wachy na deynstes gelde
Eyn ritter zu mir sprichit.

') le. p.3.
^) ih. p.4 og 6,

Digitized by VjOOQIC

179

Wy krenkit vnde brichit

Min herze reychte in mitten^ ').

Hun roser ham for hans ridderlige Bedrifter og Troskab,
hans haje Byrd og Anstrængelser for hendes Skyld ; men netop
dette giver hans Fordringer Vægt. Hun beder en tilstede-
værende, den som har skrevet Digtet, om at give hende et
godt Baad og sige, hvorledes hun skal kunne give ham hans
Løn, og begge være i Sikkerhed, han mod at dø og hun mod
at miste sin Ære. (Dette synes i det mindste at være Meningen.)

Nogle Linier mangle paa dette Sted. øjensynlig har den,
hun henvendte sig til, givet Svar paa hendes Opfordring,
muligvis har han erklæret sig ude af Stand til at raade hende,
•thi han foreslaar nu at gaa at spørge dem, der ere kyndige \
Elskov, hvorledes baade Elskerens Liv og Damens Ære kunne
spares, (man maa vel antage, at denne Elsker, saaledes som
det saa hyppig er Tilfældet i proven9alske og franske Elskovs-
digte, har forsikret, at han maa dø, naar han ikke opnaar
hendes Naade); mangen skjøn rød Mund, der kan bringe
Hjærter Lægedom, skal hjælpe ham at dømme:

^Lant mich vragen vnde sayn,
Dye de minne hunnen drayn,
Dat si mir geyuen lere
Wye sin lijf vnde vr ere
Vnverlustich muge dn.
Vil mangis rudis mundis schin,
Dye herze kunnent heylen,
Solen mir helpen deylen** ^).

Dette Forslag griber Damen med Glæde og beder ham
strax drage afsted den lange Vej til dem, der kunne dømme
om Elskov, det være nu Bidder eller Svend.

Han drager bort og kommer til Stedet, staar af Hesten
og gaar hen til Retten, hvor han udbeder sig en Talsmand.
KrafftvanGreiffenstein traadte frem og aflagde Løfte for
sig og den fremmede (?). Denne forklarede Sagen for Ridderen,

») V. 17—20.
^) V. 42-52.

12*

Digitized by VjOOQIC

180

som gjærne paatog sig den, da den var ham tydelig og klar; men
Elskovs Bet fordrede, at Dommen maatte fældes i alle Damernes
Nærværelse. Han gik derfor til Betten og sagde, at et Bud
var kommen dertil gjennem mange Lande; fra hvem det Bud
kom, kunde han ikke faa at vide, men han havde paataget sig
at indestaa for en Dom af alle tiisammen. Budets Ord, som
han lod forebringe for Retten, viste, at en Riddej,, der længe
havde tjent en Dame, nu vilde have Len efter sin Fortjeneste:

Zu lanc gereiche die minne sacz.
Van deme perde ich an gerechte trat,
Eynen vursprege mir geytien bat:
Min hirre kraft van gryffensteyn
An minen worde da erscheyn:
Hey verdingende sich vn mich,
Gespregis gerde hey weder mich.
Ich nam den ritter up eyn ort
Vnde sachte eme alle mine wort,
Dar vmbe ich dar was gesant.
Miner vrauwi neig hey zu hånt.
Hie sprach c^die reyde is mir wale sleght,
Ich verstayn mich up der minne reght:
Vur den vrauwen allen
Muis vns dat vrdeill vallen ».
Zu hånt hie an gerethe geynck,
Sine wort hie sus ane veynck:
Hey sprach i^eyn hode is gesant
An dit gerethe durch manich lånt,
Deme in kan ich doch neit komen bi,
Van weyme hey her gesant si^ ^)
etc.

Der holdes Raad og bliver talt frem og tilbage. Det be-
skrives derefter, hvorledes Damerne komme tilbage til Retten,
deres funklende 6jne straale, og rade Læber smile. Da de nu
sad der alle baade Riddere og Damer, rejste sig en Dame, som
blev anmodet om at sige sin Mening, og sagde, at, hvis Ridderen

') V. 60-80.

Digitized by VjOOQ IC

181

vil nøjes -blot med Damens Hjærte uden Legemet, saa bliver
det hans Sag, det maa bero paa hans Valg. Hun kan ikke
undgaa ham paa anden Maade. Men Elskov gjer jo snild;
naar den Snildhed og Baadsnarhed lede en ædel, dydig Kvinde
heldig, kan hun frelse baade sin Ære og sin Vens Liv. Thi
Løn skal hun give for hans Tjeneste*). Nu gav Ketten, tidie
minney>^ sin Mening tilkjende. Først blev Grev Gerhard af
Julich spurgt, derpaa spurgte Grev Johan af Sponheim mange
Riddere og Damer. Da Budets Talsmand ikke havde noget at
sige til Dommen, blev den skreven op, og Budet begav sig
tilbage til Damen, som han traf alene. Hun trykkede Brevets
Segl, hvori der stod en gylden Pil og en Hund paa blaa Grund,
til sin Mund og rettede sig efter Dommen:

Si sprach absint ich eme dan Ionen sal,
Kunde ich den loyn dan hrengen wal,
Als ich van her zen eme gan!
Eyn suysser lyf, hey leyuer man,
Wye mach ich dir doch wederlegen ?^).

Her bruges Sekretær eller Bud ligesom hos An-
dreas, Navnene røbes ikke. Den samme" Tiltro til
de dømmende viser sig, og Dommen bliver modtaget
uden Indvendinger, saaledes som det ogsaa maatte for-
udsættes om Dommene hos Andreas. Ved Sagens Paadøm-
melse synes en vis Orden at følges,' saa at de fornemste først
blive adspurgte. Men en Dame er dog den første og
den, som giver Dommen den Skikkelse, den synes
at beholde. I Modsætning til Andreas er her Retten
sammensat af baade Damer og Riddere, men de første skjønnes
at være de vigtigste; en anden Egenhed er Fordringen om
en Talsmand. Denne synes at aflægge et Løfte for sig og

M Bet synes i det mindste at være Meningen af den noget dunkle Tale,
hvoraf desuden en Linie mangler. Massmann tror, at det er de to
Grever, der afeige Dommen, og at denne lyder paa, at hun er ikke
pligtig at skjænke Elskeren andet end Hjærtet {1. c. p. 4). Den egent-
lige Dom er øjensynlig den sidste Linie i Talen, det er den, som do
følgende give deres Bifald, og som Brevet, der gives Budet, indeholder.

») V. 163—172.

Digitized by VjOOQIC

182

sin Klient mulig om at holde sig Dommen efterrettelig.
Retten, som kaldes •die minnen^ *dat gerethe^ eller «jre-
rechten, bliver ikke ferst samlet, efter at der er sket Hen-
vendelse til den; i ethvert Fald synes nogle at være til Stede,
da Budet kommer, thi han gaar frem for Betten og beder
om sin Talsmand, og det siges der, at « Kjærligheden*, det er
vel Elskovshoflfet, sad i en lang Række (se ovfr. v, 60). Det
hele har ligesom et mere bestemt og ordnet Præg end hos
Andreas og Raoul de Houdenc, der ligger jo ogsaa et Aar-
hundrede mellem denne Skildring og deres; det er ikke en
Spøg eller en Tidsfordriv, Damen udtaler sin store Ængstelse
og beder sit Bud at skynde sig^), ligesom de dømmende synes
at tage sig deres Hverv meget alvorlig.

Det følgende Digt kan ganske vist ikke antages for at
give en Fremstilling af et Elskovshof, men ved at indeholde
en Dom afsagt af Damer om Valget af en Elsker har det dog
en ikke ubetydelig Lighed dermed. Det er skrevet paa Latin
og regnes af dets Udgiver, G. Waitz^), for at tilhøre Ilte,
senest 12te Aarhundrede. Scenen er Klostret Remiremont
i Lothringen, de unge Nonner holde Forsamling for at be-
stemme, om det er bedst at vælge en Ridder eller en Klerk
til Elsker 3). Det har intet Navn men en Overskrift: Idus
Aprilis habitum est concilium hoc in rnonte Bomarici. MuUg
det derefter, saaledes som Udgiveren mener, skal forstaas som
en Efterligning af en Kirkeforsamling; ogsaa andet synes at
antyde det, saaledes kaldes den præsiderende cardinalis do-
mina, og i Begyndelsen siges det, at f den Forsamling {cond-
Hum) var der ikke Tale om Evangeliet men kun om Kjærlig-
hed. Indholdet er følgende:

*) *Du en salt beiden langer*

Sprach sie: •mir wart ney hanger.
Den wech salt du wenig sparen*.

(V. 53-55.)
») Zeitschrift fur deutsches Alterthum, herausg. v. Haupt, B. VII,
Leipzig 1849, S. 160—167 og ZeUschr. f. d. A., Neue Folge, B. IX,
Berlin 1877, S. 65—68, Rettelser og Tilføjelser f. Ex. af Navne, som
til Dels mangle i Bd. VII.
^) Om dette yndede Emne se ovfr. S 124—125.

Digitized by VjOOQIC

183

Ved Fbraarets Tid, den 13de April, holdt de unge Pigers
Forening i Klostret Remiremont Forsamling af en ukjendt Art,
som aldrig far havde været til og heller ikke vilde blive til;
der blev nemlig kun talt om Kjærligheden og slet ikke om
Evangeliet. Ingen Mand maatte være til Stede, dog fik nogle
hæderlige Klerke fra Toul, som tilfældig vare komne, Adgang,
og til Glæde for dem holdtes Forsamlingen. Kun elskende
Piger maatte deltage deri; Sibilia, som var vel bekjendt med
Amors Bud, skulde vogte Doren, at de gamle ikke skulde
komme ind, som ikke holde af nogetsomhelst, der kan være
til Glæde for de unge. Først oplæstes den store Mester,
O vids. Forskrifter, derefter blev Elskovsdigte afsungne, hvorpaa
cardinalis domina traadte frem og sagde, at hun af Amor havde
faaet det .Hverv at forhøre sig om, hvorledes de andre levede,
hvad de derfor ikke maatte skjule for hende. Nu tale først
nogle, der nævnes ved Navn, Elisabeth de Granges, Eli-
sabeth de Falcon, Agnes og Bertha og prise Klerkene,
hvis Kjærlighed de foretrække, og rose deres Iløflighed efg
Artighed, deres Kyndighed i Elskov, deres Gavmildhed og Tro-
fasthed:

Elisabeth de Falcon:

Inest curialitas
Non noverunt fallere
Amandi peridam
Pulchra donant munera,
Si quid amant dulciter,
Pro his quos assumpsimus,

clericis et probitas;
neque maledicere;
habent et industriam;
bene servant federa;
non relinquunt leviter,
ceteros postponimus^).

Puellis claastraltbus
Magna est abusio
Nefas est et vetitum
Amplectando clericum

Agnes:

vobis dico omnibus,
militum susceptio,
et vobis illidtum.
sic recuso laicum^).

M V. 71-81 (76).
») V. 97—100.

Digitized by VjOOQIC

184

Ogsaa cardinalis domina udtaler sig for Klerkene som
de nyttigste Elskere. Derefter tale militares, de militære
Piger, som forsvare Krigsmændene og sætte dem over Klerkene;
en af disse hedder Elisabeth Popona, en anden Adelheid.
Krigerne, sige de, ere kjække i Strid og det for deres Elskedes
Skyld, de frygte ingen Fare for at behage dem:

Elisabeth Popona:
Audaces ad prelia sunt pro nostra gratia^

TJt sibi nos habeant, et ut nobis placeant,

Nulla timent aspera^ nec mortern nec vtdnera^).

Adelheid :

Semper, ex quo potuij
Et semper desidero,
Servire militibus
Tale vero studium
Talibus me tungere
Propter horum copulam

sectam illam tenuiy
dum habere potero,
mihi servientibus.
magis quam psalterium,
placet plus quam legere;
parvi pendo regulam ^).

Nogle andre tale nu igjen for Klerkene, hvorpaa følger en
Opfordring til de kloge om at afgjere Sagen:

Vos quarnm prudentia apta dat consilia,

Nunc illud attendite et bene discernite,

Amor quarum apcior, quarum est diterior^).

De damme, at Krigerne paa Grund af deres Letsindighed
og Sladderagtighed, deres Lyst til Bagtalelse og til at rebe,
hvad der skal være hemmeligt, bor hades og forkastes, medens
det er en Fornøjelse at have en Klerk til Elsker:

Hos vitandos dicimus
Clericos diligere
Eorum dilectio
Hos tantum suscipite,

et iure decernimus,
bonum est et sapere,
magna ddectatio.
et alios respuite^).

*) V. 116—118.
») V. 122—127.
») V. 155—158.
*) V. 168—171.

Digitized by VjOOQIC

185

Efter denne Udtalelse følger den egentlige Dom, fremsat
af cardinalis domina, som befaler, at de, der elske Krigs- *
mænd, ikke maa hare til dette Kvindesamfund, medndindre de
fortryde og faa Absolution, og at ingen maa elske flere end
en; Straffen derfor er Banlysning:

Cardinalis domina:

et iure consvlitis,
eas in consorcio
nisi satisfaciant:
et se nobis dederint,
et talis condicio,
quia nil deterius.
per obedienciam:
se det amatoribus;
et ille sufficiat:
banno nostro stiberit:
fiat huic vicio;
non purgantur talia^).

ijuia stc

Nunc ego præcipio,

Nostre non r^cipiant,

Sed si penituerint

Detur absolucio

Ne sic peccent amplius,

Hoc mandamus etiam

Nulla vestrum pluribus

Uni soli serviat

Hoc si qua neglexerit,

Non levis remissio

Levi penitentia

Efter nogle Formaninger om at vælge Klerkene og Oplys-
ninger om de gode Sider ved deres Elskov opfordrer hun For-
samlingen til at give sit Bifald til Dommen. Dette sker med
ønsket om, at det maa blive forkyndt andre Steder for deres
Sastre i Klostrenes Verden:

Omnis nostra concio
Ut vestra prudentia
Piaret iunioribus,
Quicquid vestra probitas
Nuncietur alias
Nostrisque sororibus,
Faciamus cognitum

sedens in condlio,
dictat, laudat omnia;
placet nobis omnibus,
firmat et auctoritas,
per omnes ecclesias,
pueUis claustralibu^,
quid sit eis vidum^).

Til Slutning lyses de opsætsige i Ban med Paakaldelse
af Furierne, Luna og Phoebus, der skulle nægte dem Lyset,

») V. 172-188.
') V. 201—207.

Digitized by VjOOQIC

186

og af Jupiters Vrede, der skal slaa dem med Fordærvelse,
hvortil Forsamlingen svarer Amen.

Det er muligt, at dette Digt er en Satire^), og at altsaa
det hele er opdigtet, det er vel endogsaa det sandsynligste;
rigtignok kunde noget vist levende i Fremstillingen tyde paa
et Grundlag i det virkelige Liv; hvorledes det nu end for-
holder sig, synes det at give et ret tydeligt Billede af For-
handlingens Gang i et Elskovshof eller en lignende Forsamling;
navnlig kunde man fremhæve den Maade, hvorpaa Dommen
bringes tilveje ved en Opfordring til de klogeste Hoveder om
at give deres Mening tilkjende, og den derpaa følgende be-
stemte Formulering ved cardinalis domina ^ der saaledes gjar
Dommen til sin. Kan man end ikke kalde det for et El-
skovshof, er dog Resultatet en Elskovsdom, afsagt eller tænkt
afsagt af Kvinder.

Der synes ikke i andre Romaner, Fortællinger eller Fa-
bliaux^) at findes nogen Skildring af et Elskovshof, medmindre
man vilde finde et saadant antydet i le Lai de Melion ^ hvor
de unge Piger holde en Forsamling, parlement, og vedtage, at
ingen af dem vil se til Melion eller tale til ham, end sige
elske ham, fordi han har gjort det Løfte ikke at elske nogen
ung Pige, som havde elsket nogen anden Mand eller talt om
nogen (vel om nogen, hun kunde ønske til Kjæreste):

») Slgn.Waitz, i Zeitschr. f. d. A., Neue F,, IX, p.67,
*) I Chrétiens Komaner findes intet, der peger i den Retning; heller
ikke i le Chevalier as deus espées (Foerster, HaUe 1877), Renauld
de Beaujeu: Le hel Inconnu (Hippeau, Paris 1860), Fartonopeus de
Blois (Massmann, Berlin 1847), Blancandin (Michelant Paris 1867),
Richard le Biaus (Foerster, Wien 1874), JoufroiSy de provencalske
Romaner Jaufre (Raynouard: Lexique rom,j I) og Flamenca (P. Meyer,
Paris 1865). Den nederlandske Lancdot fortæller ikke om noget
lignende. De senere Prosaromaner, Gyron le Courtoys (p. p. Michel
le Noir 1519) f. Ex., lige saa lidt. Hverken i Maries Lais (herausg.
v.Wamke), eller andre Lais (i BomaiMa VII og VIII, Lais inéditSj
p. p. Fr. Michel, Paris 1836, Ignaure, Lai du Trot) eller Fortæl-
linger (i Méons to Samlinger) eller Fabliaux {Bectieil general des
Fahliaux p. Raynaud et Montaiglon) er der nogen Antydning deraf.
Romaner af de to andre Kredse indeholde formentlig intet af den Slags.

Digitized by VjOOQ IC

187

Geles ki h canbres estoient
Et qui la rotne servoient,
Dont il en i ot plus de cent,
En ont tenu un parlemenf;
Dient jamis ne Vameront,
Wencontre lui ne parleront.
Dame n^el voloit regarder
Ne pucele å lui parler^).

Denne Bestemmelse har virkelig en Slags Lighed med den
18de Dom hos Andreas, hvor det saa at sige forbydes enhver
Dame at elske den dømte Mand.

Derimod findes i det engang tidligere citerede Digt af
Jacques de Baisieux: Les Fiez d^amours, nogle Ord, der ikke
ere uden Vigtighed i denne Forbindelse. Henimod Slutningen
af Digtet lader han en af de tilstedeværende sparge, hvad en
Elsker skal gjøre, hvis nogen > handler ilde med ham; for hvem
skal han da klage sin Nød? Jacques svarer: For dem, som
have Amors Len, aldrig for andre ; og Klagen maa sættes paa
Skruer saa snildt, at andre ikke kunne opdage den Elskendes
Sorg. Hvis Amors Folk ikke kunne bringe Enighed tilveje,
sørger vel Amor selv derfor, som i øvrigt vil raade sine, saa
at de kunne bringe Uretten til at forsvinde og fælde en
god Dom:

— Et se aucun amant formaine,

A cut moster a ilh sa paine ? —

Devant les feahles d^Amur;

Ja Wen fera ailhors clamur

Ke devant chiauz ki le fiex tinent,

Car devant nus autres n'avinent

Fors devant chiauz teles deplaintes;

Et soient si sagement faintes,

Ke nus ne se puet parchivoir

Fors chil qui lor font rechivoir,

U celes, si tres grant soffrance.

Et se li feable acordance

*) Melion (i Lai d'Ignaurés etc), p.44.

Digitized by VjOOQIC

188

Pooient des dous amans faire,
A bone Amur deveroU ptaire,
Si que Uh fait, et s'il la metre
Ne pueent, Amurs entremetre
Se vuet dHauz å pais amener.
On a aovent veU doner
Bon conseil le sangnor as hornes;
Ausi Amurs, sous cui nos somes,
Vuet ses feahles consUhier,
Par coi Uh sachent essUhier
Le tort, et bon jugement rendre^y

Her er altsaa den TaDke udtalt, at Elskende undertiden
maa søge anden Bistand, for at Enighed kan gjenoprettes
blandt dem. De, som skulle hjælpe dem dertil og fælde Dom
i deres Sag, omtales i Flertal, saaledes navnlig v. 640; de
kunne som det synes, baade være af Hankjen og Hunkjan;
det viser sig ogsaa i hans Forklaring af «K feable» ^). Sigte
disse Ord ikke til Elskovshoffer , betegne de i ethvert Fald en
Skik af en nær beslægtet Art, som vi kjende af to proven9alske
Digte, nemlig den, at vanskelige og indviklede Forhold, som
gav Anledning til Tvivl og Strid mellem Elskende, blev frem-
stillede af dem for en eller anden Mand, der nød særlig
Anseelse for Kyndighed i Elskovs Væsen, for at han som
Voldgiftsmand kunde afgive sin Kjendelse om Sagen og saa-
ledes bringe Enighed tilveje.

') V. 631—653.

«iCi 8ont feable?» — Qui detinent
Le fiez et le service paient

*Héj Jokes, c' or ntCen dis la somme,
'^Quel gens pmlent fiez rechevoirfn
Toute gens, ce vos dis je voir.
Fors serf et de religion,

Et picceles, dames atisi etc.

(Y. 160-161, 172-175, 177.)

Digitized by VjOOQIC

189

Fjerde Kapitel.

Voldgiftskjendelser, Elskovsdomme af en enkelt.

Det første Exempel paa den omtalte Skik er et Digt fra
Troubadouren Guilhem de Berguedan til en ubekjendt og
dennes Svar. Guilhem levede mellem 1160 og 1200^), Digtene
høre saaledes til samme Tid som Dommene hos Andreas.

I sit Brev fremstiller Guilhem, hvorledes han er kommen
i Strid med sin Veninde, hvad der er ham til stor Sorg, thi
han har elsket hende fra hendes Barndom af og ogsaa siden,
da hun blev gift. Engang var han kommen til hende og
havde bedt hende om en saadan Gave, der kunde gjore ham
bedre og gladere, og denne Gave var et Kys hver Gang, hun
saa ham^ Hun tilstod ham det og modtog hans Hyldest, og i
to Aar nød han godt af den ham ' tilstaaede Gunst. Men nu
tager hun sin Tilladelse tilbage, uden at han er sig nogen
Brøde bevidst. Grunden hertil er, efter hvad hun siger, thi
hun har bedt Guilhem ogsaa at fremstille hendes Betragtning
af Sagen, at dengang var hun altfor ung til at skjønne, om
det var Bet, og et Barns Gave kan ikke forpligte den voxne,
det giver den sunde Forstand. De ere bleven. enige om at
bede Guilhems Ven at dømme og sende dem sin Afgjørelse i
et Brev:

et em nos acordatz ahdos
que fermem en poder de vos,
per dreg a far o per amor
a costum de fin amador^).

de lei^, me dam c^ai plus amada
que nula domna c'anc fos nada,
et amei la pauca e toza
e pots coras que fos espoza,

') Bartsch i Jahrb, f. rom, u, engl. lAt^Tl, 232. Chabaneau: Biogr,,

p. 148.
*) Amics senher, v. 15—18, Jahrbuch, I c. p. 236.

Digitized by VjOOQIC

190

e coras que saup far e dir
so que tota gens dec gras^ir,
pensei me quel vengues denan
e que li mostres mon talan,
pregei la quem dones tal do
don fos plus grazitz e plus pro,
quem haizes las oras quem vis
e que sol d'aitan me pievis.
det m'o e pres mon omenatje
et aic del haizar senhoratge
adoncs, mas aras m^o estrai
ses nulh neleg que non li ai.

per c^a vos tanh, del plag jutjar.

e vos trametetz nos en carta,
amics, com la razos o parta ^).

Hertil svarer den valgte Voldgiftsmand i et Brev, som
begynder med at udtale hans Betænkelighed ved at skulle af-
gjøre en Sag, der angaar Kjærlighed, dertil hører stor Om-
tanke, hvor megen Forstand man end har for Resten:

De far un jutjamen
son en gran pensamen,
consi pose' avenir
en dreg d'amor a dir:
car mout se deu pensar
qui amor vol jutjar
dins el cor de prion,
qui que bos sens Vaon^).

Guilhem de Berguedan, siger han derefter, mener, at hans
Dame handler urigtig imod ham, og Damen siger meget net
og smukt, at han har ikke nogen Skyld overfor hende, og at
hun vil gjøre mod ham, hvad Ket er. Begge ere enige om for
hele Livet at overholde den Dom, der vil blive givet dem :

»)v. 27-42, V.52, 57-58.
^) v.1-8, ib. p.237.

Digitized by VjOOQIC

191

Guilhem de Bergueda
ditz que sa domnal fa
so que nol degra faire:
80 es ad el vejaire.
e la domvC eissamen
ditz mout ben e mout gen
que non li a neleg
e que lin fara dreg,
acordatz son abdui,
que us no s'en defui,
so que eu en diria
fos tengut tota via^).

Han fremsætter dernæst hele Sagen, og dømmer endelig,
at Kjærligheden ber stilles over alt, hvad der er til, thi den
alene trodser Retten. Derfor har han besluttet at forlige disse
to og at bestemme uden Indvendinger, at han skal bede hende
om Naade, og at hun skal skjænke ham den og derpaa gjøre
sin Uret god igjen og give ham hans Kys:

per qu'eu ai pres conselh
qu^a lauzor aparelh
abdui comunalmefi,
e que paus ses conten
qu'elh a sa merce venga,
e d'ela, que loi prenga.
e can pres loi aura,
laus e conselh de pla
quel don el fass' esmenda
e quel haizar li renda^).

Ved denne Sag er at mærke de to Parters Overens-
komst om at vælge en Voldgiftsmand og deres Løfte
om at overholde dennes Dom for bestandig, hvor-

') V. 19-30.

^) V. 73—82. — Det var i dette Digt, Raynoaard troede at se et Bevis
for et Elskovshof (se ovfr. S. 75).

Digitized by VjOOQIC

192

ledes den saa falder ud. Vi se ogsaa, at Damens Navn
holdes hemmeligt; derimod faar Dommeren Klagerens
Navn at vide, maaske fordi han er hans Ven, men i øvrigt er
Sagen ikke offentlig, den meddeles i et Brev, og Dommen
ønskes overbragt paa samme Maade ^). Ikke blot Klageren, men
ogsaa Dommeren giver en Fremstilling af Sagen (sign. Brevene
S. 156—157^. Dens Indhold og Afgjørelse stemmer ganske
med den 8de Dom hos Andreas Capellanus.

Den anden Sag af denne Art er endnu udførligere og
mere indholdsrig. Baimon Vidal, der levede i Begyndelsen
af 13de Aarhundrede^), har behandlet den i en lang Novelle,
opfyldt af Citater fra andre Digtere; han fortæller følgende:

Dengang da Folk levede glade og vare sande og tro
i Kjærlighed, boede der i Limousin en Ridder, som i alle
Maader var en Hædersmand. Han hørte dog ikke til de
mægtige Herrer, men ejede kun en liden Borg. Paa samme
Tid var der ogsaa i Limousin en ædel Dame af fornem Slægt
og gift med en mægtig Herre. Hun blev Maalet for Rid-
derens Kjærlighed, og da hun mærkede dette og saa, hvor
højt han stod i Tapperhed og ridderlige Dyder, tog hun mod
hans Tj6ii6ste. Han stræbte at gjøre sig stadig mere fortjent
til denne Ære, og saaledes tjente han hende i syv Aar, og
hun tog imod Gaver af ham, tilstod ham hans Bønner og
tillod ham at bejle til hendes Gunst. En Dag indfandt han
sig imidlertid, og efter at have udtalt sin Taknemmelighed for
al den Hæder og Ros, han havde opnaaet ved hendes Kjær-
lighed, kom han frem med en Bøn, der gik ud paa, at han
nu havde tjent hende saa længe, at han vovede at bede om
den højeste Gunst, der kunde tilstaas ham, idet han undskyldte
sin Dristighed med sin store Kjærlighed, der var altfor mægtig
til at modstaas:

*) Eigtignok ender Dommeren sit Digt med senhors, mine Herrer, som

om han meddelte nogle tilstedeværende (Sendebud?) Dommen.
») Chabaneau, I c. p.l73; B.: Gr^ § 19; Diez: Ueh. d. M., S. 26. -

Begyndelsen af Digtet er udgivet af Bartsch {Chr. pr., 8.215—226).

Forslgellige Stykker hos Diez (Ueb. d. M,, S. 114— 122). Det hele

Digt hos Mahn: Ged., H, 8.23—87.

Digitized byVjOOQlC

193

6 sU tengues a lei de drut

a son jazer ni per privat,

non cugera agues peccat

ni facha nulha leugaria:

e quar lo dis, per mercel sia,

que no so'tenha a ntdh mal,

c'amars Ven fors' e non pot al ^).

Dette var dog Qsernt fra hans Dames Tanker. Hun blev
yderlig forbitret, forekastede ham alt det gode, hun havde gjort
ham, og hvorledes hun for hans Skyld havde vist mange
mægtige Mænd bort, som bejlede til hendes Gunst; men nu
beravede hun ham sin Kjærlighed, han kunde nu søge sig en
anden, der vilde opfylde saadanne ønsker. Derpaa rejste hun
sig og forlod ham:

v^aisi, quar voletz esser driUz,
vos tuelh mo solatz e m'amor.
e pensatz de conquerr' alhor
domna c' ah sius denha colgar:
c'ab mi non podetz mai trobar
esmenda, patz ni fi ni treva»^).

Som han nu sad der, mod i Hu, kom en smuk ung
Dame, næppe endnu 15 Aar gammel, som var der paa Slottet
og var en Niece af Slotsherren,, og gav sig i Tale med ham.
Hun havde bemærket det skete og ønskede at trøste ham og
raadede ham atter at forsøge sin Lykke, da hans Dame maaske
kun havde tiltalt ham saa haardt for at prøve hans Ejærlighed.
Men det andet Forsøg fik ikke bedre Udfald; ved det første
Ord afbrød Damen ham og erklærede, at det, hun helst saa,
var, at han forføjede sig bort:

ae vos o faitz, quHeu non ai cura
ab sol que denan mius ostetz»,
dis la domna ..... .%

^) Bartsch, I c. p. 220.
^) tb. p. 220— 221.
»)i6. p.226.

Digitized by VjOOQIC

194

Den unge Dame, der var bleven hans Fortrolige, trastede
ham med sine gode Baad, og han gjættede af hendes Ord, at
hun ikke var utilbejelig til at tage mod hans T^^^^^ste, hvis
han vilde anraabe hende om Naade. Han spildte • da ikke
Tiden, men forsikrede, idet han ydmyg bad om hendes Gunst,
at han vilde være hendes hele Livet igjennem og aldrig glemme
den Dag, da hun tog mod hans Tjeneste. Saaledes blev han
hendes Ridder og fik Løfte om et Kys, naar hun blev gift om
et Aar. De gav hinanden Ærmer og Ringe, og han stræbte
ved nye Bedrifter at gjøre sig endnu mere værdig til hendes
Kjærlighed. Efter et Aars Forløb blev denne Frøken gift med
en anset Stormand der i Egnen, og havde hun som ugift faaet
megen Ros, saa steg nu hendes Pris og Ære meget højere,
og hendes Ridders Anseelse ikke mindre.

Men da hans tidligere Elskede hørte dem nævne som
Mønstre paa et elskende Par og hørte, hvor anset Ridderen
var, fortrød hun sin Handling og søgte at vinde ham tilbage;
hun sendte Bud til ham og lod ham forstaa, at hun havde
skiftet Sind:

E la dona que pet* enuy
al cauayer desse lunhat,
al pretz que nau al cor tornat
e mandet lo uenir ab sey
a trohar dona dautra ley,
que non trobet a lautra uetz"^).

Han lod sig nøde, men kom dog tilsidst. Hun forklarede,
at hun havde villet prøve ham', men han havde ikke glemt
hendes vrede og haanende Tale. Mødet endte med Spydig-
heder, og han gik bort med den Forsikring, at han ikke vilde
forraade sin Dame, der med Venlighed havde trøstet ham og
tilstaaet ham alt, hvad han kunde ønske:

cah lieys at tot cant uolia
damor ni de drudairia^).

') Mahn, L c. p.
2) tb. p. 30.

Digitized by VjOOQIC

195

Hun sendte da Bud efter den unge Frue og forestillede
hende, at det var stor Uret at berave en anden Dame hendes
Elsker, især var det uhørt for en. ugift Dame. Denne for-
svarede sin Optræden og angreb ogsaa sin Modstanderinde :
det var altfor længe at lade sin Ridder vente paa Belønning i
syv Aar, det var det højeste, om en Dame kunde lade to Aar
gaa hen, uden at han opnaaede den Glæde, han ønskede. Hun
vilde ikke, som den anden fordrede, give ham Afsked; hvis
han vilde forlade hende, blev det hans egen Sag. Da imid-
lertid Eidderens tidligere Elskede fastholdt sin Fordring efter
Elskovs Ret, enedes de om at bede en [eller anden om at
dømme , i deres Strid. De valgte Uc de Mataplana, en
anset Ridder i Katalonien:

El jutjamen es autreiatz

Per abdoas, si co yeu say,

Ad un haro pros e veray

De Cataluenha, mot cortes,

E s'ieu na y falh per so nom, es

N'Uc de Mataplan' apelatz^).

De sende en SpillemarCd til Uc de Mataplana, for hvem
hele Sagen fremstilles, dog med Fortielse af Damernes Navne.
Efter en kort Betænkning tager han imod det Hverv, som
bliver ham betroet, dog beklager han ikke at kunne tale med
Damerne selv. Den næste Morgen tidlig vil han afgive sin
Kjendelse.

Den næste Morgen efter Messen begav Uc de Mataplana
sig til en Eng og mødtes der med Spillemanden. Fortælleren,
Raimon Vidal, siger, at han var ogsaa selv til Stede. Uc be-
mærkede først, at saadanne Domme som den, hvorom han var
bleven anmodet, faldt rigtignok ikke mere i Folks Smag 2);
men ikke desto mindre, da det dog holdtes for rigtigt blandt
ansete Folk, at saadanne Tilrettevisninger "blev givne, vilde
han vove at sige sin Kjendelse:

') Diez, I c. p. 116.

') Dette er Diez's Oversættelse af Ordene en despagamen venon ades;

Milå y Fontanals (I, c. p. 320) oversætter: suden producir descon-

tento,

13*

Digitized by VjOOQIC

196

Mas a mi vensera coratjes
A far un aital jutjamen,
Per so car en despagamen
Venon odes aital afar;
Mas non per tal, per so car far
Aital castic val entr^els pros,
Vuelh, que-m portes a las razos,
Qiie miaves dichas, mo semblan^).

Han gjennemgik derpaa kortelig Sagen og fældede endelig
den Dom, at Ridderen burde tilgive sin tidligere Elskede hendes
hæftige Ord, da hun fortrød dem, og hvad mere var, ikke
havde villet give sin Kjærlighed til nogen anden; men det
kunde ikke nægtes, at hun ikke havde vist megen Forstand
ved at handle, som hun gjorde. Den anden Dame havde
handlet meget rigtig og smukt, da hun vandt Bidderen for sig,
dog skulde en forstandig Kvinde ikke berave en anden hendes
Ven. Han erklærede derfor, at hun skulde give Bidderen hans
Frihed og, hvis han ikke godvillig vilde vende tilbage til sin
tidligere Dame, skulde hun give ham Afsked. M«d denne
Dom drog Spillemanden bort, og alle tre opfyldte dens Bud
uden Modsigelse:

Estiers ai auzit veramen,

Qu'el jutjamen fon atendutz

Ses tot contrast, perque mans drutz

N'esta plus sufrens vas amors ^).

Endnu et tredje Digt, le Dit des trois jugements^) af
Christine de Pisan synes at indeholde en lignende Vold-
giftskjendelse. Denne Skik var altsaa endnu ikke forsvunden
i Slutningen af 14de Aarhundrede. Forfatterinden er af nogle
Elskende bleven opfordret til at være Dommer i en Sag, som
forstyrrer deres Enighed. Hun tror sig ikke i Stand til at
opfylde deres ønske, men henvender sig til en Bidder, som

M ib. p.ll9.
*) ih. p. 124.
3) Dinaux, t.IV, p. 707— 710.

Digitized by VjOOQIC

197

blot nævnes ved sin Titel: Senechal af Hennegau, hvorved
rimeligvis menes JeandeWerchin, der paa den Tid bar
denne Titel, og beder ham at overtage det hende tiltænkte Hverv.
Baade Forfatterinden og de uenige Elskende ville i alt rette
sig efter hans Dom. Dette Digt er kun udgivet i Brud-
stykker, Saaledes mangler netop Fremstillingen af den Sag,
der skal bedemmes. Dommen selv kjendes ikke.

Hvad der blev fremhævet for det første Digts Ved-
kommende, gjælder ogsaa for de andre, de samme Træk vise
sig her: Fordølgelsen af Navnene, Overenskomst om
at vælge en Dommer, Fremlæggelsen af Sagen ved
et Bud eller et Brev, den ubetingede Lydighed, der
loves, og det alvorlige ønske paa begge Sider om
at ende Sagen saaledes, at* man følger det, der anses
for ret i Kjærlighedsforhold. De paagjældende Per-
soners egen ærlige Vilje til at faa Klarhed i Sagen
og deres Agtelse for den Dommers Autoritet, som
de vælge, er tilstrækkelig til at fremkalde Op-
fyldelsen af Dommen; det kunde endnu tilføjes, at Digtenes
Tone og forskjellige Udtryk i dem vise, at det var en Ære
at vælges til Dommer (sign. ovfr. S. 165 og 167).

Sammenligner man disse Domme og den her brugte Frem-
gangsmaade med, hvad der tidligere er sagt om Damernes
Domme hos Andreas og andre, viser der sig en stor Lighed:
Alt, hvad der kan skjønnes at have været Skik i
disse Sager, er netop det samme, som har kunnet
udledes af de for Damerne forebragte. Et mangler,
Elskovshofifet selv, den af Damer bestaaende Domstol; her er
det kun til en enkelt Mand, de Elskende henvende sig. Skjønt
dette kunde synes at frembringe en Kløft mellem de to Slags
Elskovsdomme, er det dog næppe Tilfældej;. Tværtimod, det
kunde vist med ikke ringe Sandsynlighed antages, at Vold-
giftskj endelserne ere en oprindelig Form, hvoraf den mere
sammensatte, Elskovsboffet, har udviklet sig, medens den første
Form vedblev at bestaa og, som det synes, overlevede den
anden. Bevise, at den første er ældre, er desværre umuligt,
den ældste Voldgiftskj endelse kan vel ikke være ældre end
Dommene hos Andreas. Dog kunde det bemærkes, at den

Digitized by VjOOQIC

198.

ikke giver nogen Antydning af, at en Dom af den Art var
noget nyt eller ukjendt. For Slægtskabet mellem de to Former
for Elskovsdommen taler ogsaa det ovenfor nævnte Sted hos
Andreas, hvor der først foreslaas en Mand til at bilægge
Tvisten lige saa godt som en Kvinde (se ovfr. S. 165 og 176).
Ordet arhitrium^ i øvrigt jævnsides med jtidicium^ bruges om
den Virksomhed, som de stridende udbede sig af Grevinden.
Det samme Ord træffes igjen i den 14de og 16de Dom.

Interesse for Poesi og Samtaler, som gav Lejlighed til
Disputer af samme Art som Tensonerne, hvorved det viste sig,
hvem der især forstod sig paa at tale og dømme i disse
Spørgsmaal, har været Grund til, at den, hos hvem saadanne
Egenskaber fandtes, blev foretrukken som Dommer ogsaa i
virkelige Trætter med Indhold af lignende Art; men Foran -
lediungen til den Skik, som viser sig i Voldgiftskjendelserne
og Elskovshofferne , er sikkert ikke at finde i den Slags Sam-
taler eller i Tensonerne, den hører ikke Poesien til; den maa
søges i den i Middelalderen herskende Forestilling om Kjær-
ligheden som en Kunst, hvori nogle vare mere erfarne end
andre, og i ønsket om at have en Autoritet at kunne paa-
beraabe sig i en for Parterne selv uløselig Vanskelighed.

Femte Kapitel.

Slutning.

Spørges der nu, om disse Kvindedomstole kaldtes cours
d'amour, maa Svaret blive, at det vistnok ikke var Tilfældet.
I selve de anførte Exempler findes intet egentligt Navn brugt
derom. Raoul de Houdenc kalder det court (se ovfr. S. 174),
men ikke cour d'amour. Andreas bruger i den 18de Dom
Benævnelsen curia dominarum men sikkert ikke som et Navn,
Ordet curia forekommer hos ham kun med Betydningen Sel-
skab, Samfund eller Hof; i samme Dom læses curia militum,
Selskab eller Sammenkomst af Riddfire. De Steder, hvor han
omtaler Damerne som Dommere, siger han enten kun dominæ

Digitized by VjOOQIC

199

eller ogsaa dominarum judicia (se ovfr. S. 166 — 167, 104, n. 4).
Ordene curia amoris kan man finde mange Steder i hans Bog^),
men de have aldrig Betydning af Elskovshof , . men derimod af
Elskovsgudens Hof: amoris aula, som det ogsaa kaldes, hvorved
forstaas alle Elskende, enten levende paa Jorden eller efter
Deden ferte til et Sted, hvor denne Gud hersker. Denne
Forestilling om alle Elskende som Amors Folk og om denne
Gud som en Konge, der har sit eget Kige, hvor han hersker
og holder Dom, eller om Elskovsgudinden, Venus, med samme
Funktion er meget almindelig baade i den provenfalske og
nordfranske Literatur (se ovfr. S. 50). Derfra hidrøre Udtryk
som la cort del ver dieu d^amor% cortz de ly als amadors%

^) F. Ex. fol. F 2 a: . . . amori, qui ex quolibet genere sui [1. suum]
voluit pallatium exornari et ordines in sua curia æqualiter mili-
tåre. . . . Piebeja ergo in amoris curia æquali cum comite . . .
meruit or dine permanere. — fol. F 2 b: Quod manifesta ratione
cognoscitur amoris ohviare m^ndatis, in cujus curia generis nunquam
potuit sibi vendicare locum discrimen .... amantes æquali ordine
consueverunt in amoris aula militiam prom^ereri. — fol. H 3 b :
. . . deposchj ut amoris non studeatis curiam evitare. Nam ab
amoris aula semotæ sibi tantummodo vivunt — fol. H 4 b: Sic enim
asseruntj quos amorum Idbor exagitat et quotidie in amoris aula
versantur. — Samme Forestilling kaldes amoris pallatium fol. C 4 b.
— Ogsaa følgende Sted viser sig at have samme Betydning : Amator
. .... si fraudulento in am^re versetur ingeniOj ab ipsius amoris
improbari curia promereturj et in ea omni penitus honore privari.
Anwr enim duos quærit fidei unitate conjunctos . . . ., alias autem
quolibet amoris msrito defraudantur et in amoris curia reputantur
extranei (fol. M 5 b). Baade Slutningen og ipsius føjet til amoris
vise, at Tanten er den samme som før. — Andre Forfattere have for
øvrigt curia = cour om en Domstol, saaledes i De Fhyllide et

^ Flora, 79.

') C'aisso fo partit et eg at

En la cort del ver dieu d^amor
Adreich per leial jutgador.
(Diez: Ueber die Minnehofe, S. 21; B.: Gr., 422, 1)
Digteren, Eichart de Tarascon, taler om, at man bør finde sig i
den Sorg og Pine, som Elskov giver.

^) Gaiicelm Faidit beklager sig over sin Dames Haardhed og frem-
hæver sin Fortjeneste i Modsætning, hvorfor han vilde fea Ret til at
nyde godt af Kjærligheden, hvis hans Sag kom for en Domstol af
tro&ste Elskere:

Digitized by VjOOQIC

200

la court au8 prats amans eller la court des atnans^)\ hertil
hører ogsaa det eneste Sted, hvor der i et proyen^alsk Digt
findes Ordene cort d'amor i umiddelbar Forbindelse uden at
være skilte ved dd dieu eller lignende Ord. Det er et ano-
nymt Digt i to Strofer fra 13de Aarhundrede, hvis Forfatter
beklager sig, fordi Kjærligheden faar ham til at eftertragte
det, som han dog ikke kan opnaa, og forfelge sin egen Skade
blot for at gjare dens Vilje. Dette er den første Strofes Ind-
hold, den anden begynder med disse Ord: Derover vil jeg dog
aldrig beklage mig «aZ cort d^amor«, men finde Glæde i min
Sorg over den heje Skjønne, naar blot hun vilde faa i Sinde
at tænke paa Naade». Da det er Kjærligheden, han beklager
sig over, maa det vistnok være for dens eget Hof eller Dom-
stol, han vil klage, saaledes som de mange fortvivlede Elskere
ikke sjældent gjare 2).

E sin era faich iutgamentz
En cortz de l&jals amadorSj
Aicel cuj te destreich amorSy
E qama de cor e de fe
Hauria damors jois e he.

(B.: Gn, 167, 5; Archiv, B.34, S. 436)
^) Biautez sans honté est banie

Hors de la court aus vrais amans,
{Dits de Watriquet de Couvin^ p. p. Scheler, Bruxelles 1868, 8°: Li
Mireoirs as DameSj v. 1010— 1011)

Lå me dist que ne laissassej
Qu*å la court des amans n^alasse,
{ib. La Fontaine d'AmourSy v. 227—228. Et Sendebud fra Kjaerlig-
hedsgudinden byder barn at gaa til de Elskendes Samfund).

I nordfranske lyriske Digte forekommer Benævnelsen cour d'amour
næppe; af de 2154 Numre hos Raynaud (Bibliographie des Chan-
Bonniers f rangais des XIII^ et XIV^ siecles, t II) ere lidt over 1200
udgivne, hvori den ikke findes; i allegoriske og moralske Digte (se
ovfr. S. 50, n. 2; Samlinger af Scheler, Méon og Jubinal) kun i alle-
gorisk Betydning.

et en altretal semblansa

mi ten amors en balansa^

quem fai segre so que non pose aver^

e sec mon dan per far lo seu plazer,

Ni ja per so nom planhera
negun jorn al cort d^amor^

Digitized by VjOOQIC

201

At Digtene om Amors Hof ikke kunne betragtes som
Efterligninger af Forhandlinger for et Elskovshof, følger af sig
selv; der er ingen Damer, som damme. Det er, som allerede
er sagt (S. 54), den Tanke, at en Konge bør holde Bet, der
har fremkaldt disse Fantasier, hvoraf flere ere nævnte ovenfor
(se S. 50, 54). To Digte, et provenfalsk og et fransk, kaldes
ligefrem la Cour d'Amour. Det første af disse har dog intet
Navn i Haandskrifterne; det er et Digt fra første Halvdel af
13de Aarhundrede ^) , nærmest en Lære i Kjærlighed, frem-
stillet ved de Regler, som dels Amor selv i sit Slot paa
Bjærget Parnas giver sine Vasaller eller Baroner, personi-
ficerede Egenskaber, der danne hans Hof, og dels de Regler,
som disse give de der tilstedeværende Elskende, for den rette
Fremgangsmaade til at vinde og bevare Kjærligheden. Navnet
betyder altsaa her Amors Hof. Det andet, le Court d/Amours%
er fra Slutningen af 13de eller Begyndelsen af 14de Aarhun-
drede. Her er det Elskovsgudens Ret eller Domstol, der er
forsamlet i Kjærlighedens Slot; Retten har en Formand ide
grand Baillu, som har tolv Bisiddere, alle Slags gode Egen-
skaber. Folk komme med deres Klager, men Retten forjagies
af Envie, der dog siden maa fortrække, da den vender tilbage
med Forstærkning. Dette er vel en Domstol, hvor der døm-
mes om Kjærlighed, men et Elskovshof er det dog ikke og
minder i ingen Henseende derom, intet af det for disse karak-
teristiske findes her. Derimod kunde det maaske boldes for
den første Fremstilling af den Slags, hvortil les Arrets
d^amour af Martial d'Auvergne hører.

I et Digt af Bertolome Zorzi er Elskovsguden Voldgifts-
dommer mellem to Elskende (se ovfr. S. 78), der høre den
usynlige Guddoms Røst svare paa deres Beklagelser. Elskeren

ans prendrai en gaug dolor
de son gent cors de paratge,
mas qu^d agiies en coratge
merce, que non es enquera.
(Bartsch: Chr, S. 228). Med de udgivne prov. lyriske Digte (af c. 2100
ere c. 500 ikke udgivne eller kun i Brudstykker) forholder det sig
som med de franske.
M Thomas, I c. p. 66 (ovfr. S. 141, n. 2).
») Romania, X, p. 519 ff.

Digitized by VjOOQIC

202

gjør Indsigelse mod en Dom, som Guden har fældet over ham
efter hans Dames ønske men uden at iLøre ham selv.

Man kunde maaske tro i Ordene jugement d^amour^),
jutjamen d^amor^) at finde en Benævnelse for ElskovshofiFernes
Domme. I Méraugis de Portlesguez siger rigtignok Dron-
ningen, at alle Elskovsdomme, li jugement d'amours^ tilhøre
hende; men dette samme Udtryk findes ogsaa som Overskrift
over Tensoner, og hos Andreas kaldes alle Dommene, baade
egentlige og uegentlige, judicia amoris. Det er altsaa ikke
en Benævnelse for Elskovsdomme i virkelige Sager alene, men
brugeligt maaske om aUe Slags Domme om Elskov baade for
virkelige og fingerede Tilfælde, ogsaa Elskovsgudens egne
Domme hedde jutjamen d'anwr %

Skjønt der saaledes ikke findes noget sikkert Minde om
Damernes Domstole hverken i den proven9alske eller i det
13de Aarhundredes franske Literatur, heller ikke, som det
synes, senere og heller ikke i den italienske Literatur, kan
man dog ikke heri, overfor de tidligere anførte Beviser for
deres Tilværelse, se tilstrækkelig Grund til at betvivle denne.
Heller ikke de egentlige Voldgiftsdomme ere omtalte udenfor
de to (eller tre) ovenfor anførte Digte; hvis altsaa disse vare
tabte, vilde man maaske benægte en Skik, som efter alles
Antagelse dog fandt Sted paa hin Tid. Derimod maa man
i denne almindelige Taushed i Literaturen se en Grund til at
være forsigtig med Hensyn til den Betydning, man vil til-

') Digtet om Florance og Blancheflor kaldes Jugement d^amour; samme
Udtryk i les Fiez d'amours (ovfr. S. 67), i en Slags jeu parti af
Gilebert de Berneville (Scheler: Trouv. belg.f p. 54) og en jeu
parti mellem Kaoul og Thierry (ovfr. S. 68). Nogle Ord i en Strofe,
der i nogle Hdskr. føjes til en Sang, som tillægges le Chastelain
de Coucy, men næppe er af ham (Die Lieder des Castellans von
CotLcyj herausg. v. Fr. Fath, Heidelberg 1885, S. 85), synes at have
større Betydning, uden at det dog kan,,afgjøres, hvad der tænkes paa:
Et fins amans destroiz et angoissotis
Doit ioie avoir per itigement d'amors,
*) Partimen mellem Uc de la Bacalaria og Bertran de S.-Felitz,
B.: Gr., 449, 1:

Qite segon jutjamen d'amor
val mais quan la prec merceian.
') La Cour d'Amour, v.34: D'amor lo lial jutjamen.

Digitized by VjOOQIC

203

lægge disse Damernes Domme. Baynouard har i høj Grad
overdrevet den, ligesom den Udbredelse i Tid og Rum, som
han tillagde dem, er altfor omfattende. For Yoldgiftskjendel-
sernes Vedkommende viser det ovenfor (S. 195) anførte Sted
hos Raimon Vidal, at?de havde været hyppigere før det Tids-
punkt, hvortil' den i Digtet fortalte Begivenhed henlægges^).
Derved sigtes da sandsynligvis til 12te Aarhundrede, thi Uc
de Mataplana døde 1213 2). Det kunde saaledes antages, at
baade disse Domme og den Udvidelse af dem, som her er
bleven kaldt Elskovshof, havde begyndt at blive mindre bruge-
lige eUer maaske til Dels havde hørt op at benyttes ved Slut-
ningen af Aarh undredet , hvad der vel navnlig kunde gjælde
om de sidste. Det vil erindres , at kun i tre af Dommene
hos Andreas omtales flere Damer som dømmende, nemlig i to
af Grevinden af Champagne, Brevet og den 16de Dom, og i
en afsagt af Damerne i Gascogne, den 18de. Imidlertid an-
tydes det ved de Steder hos Andreas, hvor der tales om at
lade Sager dømme af Damerne, at der maa være dømt af flere
og oftere, og at disse tre Domme ikke kunne være de eneste.
Den 18de Dom viser, at ogsaa andre Steder end ved Hoffet i
Champagne dømte Damer i Elskovssager, og den samme Op-
fattelse, som kommer til Orde hos Raoul de Houdenc, at
Elskovsdomme høre Damerne til, lader sig skimte i den.
Raouls Anvendelse af en saadan Dom som et Emne, der kunde
forhøje Interessen af hans Fortælling, tyder ogsaa paa, at de
ikke vare ubekjendte paa hans Tid, henimpd Slutningen af
12te Aarhundrede. Det er derfor ikke usandsynligt, at flere
af Dommene hos Andreas ere fældede af en Forsamling af
Damer, skjønt det kun siges af ham om to (smlgn. ovfr. S. 164).
Om andre Damer andre Steder i Landet have afholdt For-
samlinger i lignende Hensigt, kan ikke siges. Da ingen
nævnes, er man uberettiget til at antage det. Det er jo ikke
engang vist, at de fem Damer hos Andreas alle have gjort
det. Den vigtigste blandt de dømmende Damer er øjensynlig
Grevinden af Champagne, hvem syv af Dommene tillægges.

^) Om en anden Forklaring af dette Sted se ovenfor S. 195.
*) Chabaneau, L c. p. 178.

Digltized by Google

204

naar Brevet tælles med, desuden visse almindelige Udsagn om,
hvad der er passende for Elskende^), og en af de faa, men
saa vigtige, Anvisninger om Optræden for Damerne (se ovfr.
S. 167). Hun har vistnok, som Gaston Paris formoder % været
den egentlige Bærer i Nordfrankrig af den Opfattelse af Kjærlig-
heden, som viser sig i Elskovsreglerne hos Andreas og i Chrétiens
Conte de la Charete. Hendes haje Stilling i Samfundet, hendes
Personlighed, Interesse for Literatur og Ry for at forstaa sig
paa Kjærlighed ^) have rimeligvis givet Anledning til, at man
har henvendt sig til hende som Voldgiftsdommer i Elskovs-
anliggender, og den Tanke i et saadant Tilfælde at tage flere
Damer med paa Raad kan ikke have ligget Qærnt. To af de
andre Damer hos Andreas vare omtrent jævnaldrende med
hende, nemlig Dronningen af Frankrig og Grevinden af Flan-
dern; de stod hende ogsaa nær ved Slægtskab og kunne, paa-
virkede af hende og hele Tidens Retning, have delt hendes
Interesse og fulgt hendes Exempel, naar nogen søgte deres
Raad. Der er tre Domme af Dronningen og to af Grevinden
af Flandern hos Andreas ; men han omtaler ikke andres Med-
virken ved nogen af dem , saa at det ikke kan afgjores , om
en saadan har fundet Sted. Om Eleonore af Poitou har ladet
Domme afsige paa denne Maade, lader sig heller ikke be-
stemme, da hendes tre Domme ligesaa lidt indeholde nogen
Bemærkning derom, og intet betegner dem som virkelige Sager;
men paa den anden Side kunne de ikke med Bestemthed er-
klæres for opdigtede Spargsmaal af Tensonernes Art*). At
dømme efter den Begavelse og store Indflydelse, som hun skal
have haft^), og den Indsigt i Elskovsanliggender, som kan for-

^ ) Quas res deceat coamantes a coamantibus recipere (fol. O 4 b —
fol. O 5 a.).

2) 1. c. p. 523.

3) Om hendes Interesse for ^Literaturen og den ridderlige Kjærlighed
taler Gaston Paris, 1. c.

*) Ordene super hoc con^lta negotio (fol. N 6 b) synes at antyde noget
mere end et ørkesløst Spørgsmaal.

*) Et el (B. de Ventadorn) s'en issi, e s^en anet en Normandia, a la
dukessa qWera adonc domna dels Normans, & era joves e gaia e de
gran valor e de prez e de gran poder, & entendia mout en honor
& en prez. Et ella lo receub con gran plaser e con grant honor, e

Digitized by VjOOQIC

205

udsættes hos hende, er det sandsynligt nok, at hun er bleven
anmodet om at dømme i Tvistigheder mellem Elskende. An-
tager man dernæst, at ogsaa hun, ligesom Grevinden af Cham-
pagne, hendes Datter, har benyttet andre Damers Hjælp, vilde
hendes Domme være de ældste, da hendes Virksomhed i denne
Retning formentlig maatte tilhøre hendes mere glimrende Pe-
riode, Tiden før 1173; i det Aar blev hun paa sin Ægtefælles
Befaling fængslet og derefter holdt i Bevogtning lige til hans
Død. Om Damerne i Oascogne kan intet siges; kun synes
deres Dom at vise, at ogsaa andre end Damerne af Konge-
slægten have forsøgt sig paa dette Omraade, hvoraf dog ikke
følger, at det har været noget almindeligt. Af Ermengardes
fem Domme ere tidligere de tre betegnede som Spørgsmaal, der
ikke havde nogen Foranledning i en virkelig Hændelse eller et
bestemt Kjærlighedsforhold ; mulig gjælder det samme om begge
de andre. Den ene er, som ovenfor sagt (S. 192), af lignende
Indhold som Guilhem de Berguedans Sag, men om. det blot er
en Forespørgsel, eller om det er en Sag, hvori hendes Afgjørelse
er paakaldt, og om hun i saa Fald har afgjort den alene eller
i Forening med flere, maa blive ubestemt. At Damer ofte ere
bleven opfordrede til som Autoriteter at give deres Mening til-
kjende i Spørgsmaal om Anstand og Moral, er tilstrækkelig be-
kjendt (smlgn. ogsaa ovfr.S.39 om, hvad man kan lære af Damer);
her skal blot mindes om de belærende Udsagn, som tillægges
Grevinden afDie og en anden proven9al8k Dame, der om-
tales under Navnet Blanchemain og synes at have efterladt
en Samling Afgjørelser af den Art, men det er tydeligt, at vi
i begge Tilfælde kun have Udtalelser af en enkelt^). Hvis et
Vers af Troubadouren Guiraut de Borneil, hvor han hen-
viser et Spørgsmaal om den bedste Slags Elskov til «M dons

fo mout alegra de la soa venguda e fetz lo seignor et maistre de
tota la soa cort, (Cl^abaneau: Biogr., p. 11). — Dette sidste Udtryk
maa ikke forstaas om et Elskovshof, hvor vel heller ikke en Mand
maatte præsidere; det samme Udtryk findes i en Fabliau iMéon: Nouv.
Rec.j n, 435) om en Smed, der uventet blev rig og kom til Kejserens
Hof i Kom, som gjorde ham til maistre de sa cort,
') Se herom Thomas, I c. p. 117—124 og 152—153.

Digitized by VjOOQIC

206

de Narbona» ^), kan antages for at sigte til Ermengarde, vilde
det vise, ligesom Dommene hos Andreas, at hun var bekjendt
for at kunne besvare saadanne Sp^rgsmaal^).

Den Betydning, der kan tillægges Damernes Domstole, og
den Indflydelse, de kan antages at have haft, maa heller ikke
anslaas for højt. Den korte Tid, de have været i Brug, idet
de synes at være forsvundne med de Damer, som gav dem
Liv, eller vel endogsaa før disses Død, antyder ogsaa deres
Indflydelses Grænser. Men desuden viser den Tilfældighed i
Sammensætning og Optræden, som lader sig skimte i de for-
skjellige Exempler, at deres Betydning ikke kan have været
saa stor, som man har* tænkt sig. Der er næppe nogen Sand-
synlighed for, at det har været en Institution, der med be-
vidst Vilje stræbte mod et bestemt Maal. Det var, som det
tidligere er sagt (se S. 165, 167 og 197), en Ære at anmodes
om at være Voldgiftsmand i en saadan Sag, men det var og-
saa en Tjeneste, der ydedes dem, der ønskede den. Saaledes
optraadte disse Damer kun efter Opfordring som Dominere,
hvorved al Forestilling om reformatoriske Bestræbelser enten

^) E pois cridaran

Aquist drut truan

Quesperara ten dan.

Mas qui ben arnes

E mais esperes

Mieills i fora honratz,

Ja sia enganatz.

Eros demandatz

Midons de Narbona

De drut que randona

Nis fai trop cochatz,

Quan Vaue

Cuna uetz rete

D'amor calque jauzimeny

S'él non en pert plvs de een,

(Archiv, B.33, S. 317; B.: Gr., 242, 42.)
^j Efter at have skrevet dette bemærker jeg, at Chabaneau allerede 1884
i en Anmeldelse af Appels Bog om Peire Kogier i Rev. des langues
rom,, XI, 102 har nævnt denne Sang af Guiraut med den Bemærk-
ning, at den mulig sigter til Ermengarde og i saa Pald vilde vise,
at hun gav sig af med at afgjøre den Slags Spørgsmaal, som den
indeholder.

Digitized by VjOOQIC

207

med Hensyn til Anstand og Ynde eller Kjærlighed synes ude-
lukket. Deres Domme ere sikkert, ligesom de selv, et Pro-
dukt af deres Tid, ikke forud for den men i Overensstemmelse
med den, hvad ogsaa Ligheden mellem Elskovslovene og Op-
fattelsen af Kjærligbeden hos de ældre Troubadourer beviser.

Som Navn for noget jordisk, der ikke tilhører Fantasiens
Verden, findes Benævnelsen ula cour d'amoum kun i det ene
af de tidligere (sé S. 80) omtalte Manuskripter med Fortegnelse
over Medlemmer af et Selskab paa Karl den sjettes Tid, hvis
Opgave synes at have været Oplæsning og Bedømmelse af
Digte, maaske paa samme Maade som ved les puys d'amour
eller les jeux floraux; Damer ns^vnes ikke i Manuskriptet som
Deltagere. Det er næppe sandsynligt, at et Echo fra hin Tid
har lydt for Nostradamus og givet ham Kjendskab til et Navn,
hvis Anvendelse paa den omtalte Forening ingen ellers har
anet, før Manuskriptet blev opdaget, ligesom heller ingen
tidligere har vidst noget om Foreningens Tilværelse i Be-
gyndelsen af 15de Aarhundrede. Vi komme saaledes tilbage
til den ovenfor opstillede Formodning, at, forstaaet paa den
sædvanlige Maade om dømmende Forsamlinger eller Foreninger
af Kvinder, tilhører dette Navn kun Nostradamus's Elskovs-
hoffer, og, hvis det var muligt at undvære det, burde det
følges med dem til den Plads, der forlængst er dem anvist.^
Damernes Domstole i det 12te Aarhundrede har det ikke til-
hørt; maaske havde de intet egentligt Navn, og den Betegnelse,
hvormed de have været kaldte, indskrænker sig til den af
Andreas anvendte: Dom i næ.

Digitized by VjOOQIC

208

Tilføjelse.

(Til S. 132 og S. 186 n. 2). Der er dog ogsaa i Chrétiens
tidligere Bomaner tydelige Spor af de samme Forestillinger
om Kjærligheden, som komme til Orde i le Conte de la Cha-
rete, saaledes navnlig i Cliges. I denne er ogsaa Kjærligheds-
gudens Hof omtalt, dog som sædvanlig i billedlig Betydning
(v. 3865--3869) ; samme Sted forklares, at Elskere maa skjælve
og blegne ved Synet af den Elskede og frygte hende, men det
anføres dog ikke som en Befaling af Kjærlighedsguden.

Digitized by VjOOQIC

209

Stamtavler.

Det franske Eongelms fra Robert I til Louis VIII.

L' Robert I f 1031, g. m. Constance af Toulouse; Børn:

1. Hngues t ^^^ ^ob. I uden Børn.

2. Henri I, Konge af Frankrig 1 1060, g. 1° m. Mahaud, Niece
af Kejser Henrik II; 2^ m. Anna af Eusland.

3. Robert, Hertug af Burgund.

4. Euded t uden Bern.

5. Adéle, g. m. Eenaut de Nevers (den sidste Arving af denne
Slægt gift ind i Huset Courtenai, se ndfr. H 1).

6. Allx, g. 1° m. Hertug Eichard UI af Normandiet, 2^ m.
Baudouin V, (jreve af Flandern.

n. Henri I (se ovfr. I, 2); Børn:

* Af første Ægteskab:

1. Datter t ugift.

Af andet Ægteskab :

2. PhiUppe I, Konge af Frankrig t 1108, g. 1° m. Bertha af
Holland; 2" Bertrade (uægte).

8. Robert f ung.

4. Hugues, g. m. Alix de Vermandois.

in. PhiUppe I (se ovfr. II, 2); Børn:

Af første Ægteskab:

1. Lonis VI, Konge af Frankrig f 1137, g. m. Alix de Man-
rienne (Alix senere g. m. Mathieu de Montmorency , med
hvem hun ingen Børn havde. Duchesne, Dreux, I).

2. Henri t ung.
8. Oharles f ung.

Med Bertrade:

4. Philippe.

5. Fleurus; Datter:

a. Elisabeth; Datter:

1. Alix, g. 1° m. Gaucher de Joigny; 2^ m. André
de Eameru.

6. Cécile, g. 1" m. Tancred; 2<> m. Pons de Tripoli.

Digitized by VjOOQIC

210

IV. Louis VI (se lU, 1); Børn:

1. Philippe t iing.

2. LoTils VU, Konge af Frankrig t 1180, g. 1« m. Eleonore af
Poitou (1187—1152); 2° m. Constance af Kastilien (1155—
1160); 3<> m. Aeliz af Champagne (1160).

3. Henri, Erkebisp af Eeims.

4. Hugaes t ung.

5. Robert, Greve af Drenx (se ndfir. C).

6. PlilUppe, Abbed t 1165 (?)

7. Pierre, Herre til Courtenai.

8. Oonstanoe, g. m. Baimon V af Toulouse, skilt fira ham
1164; Børn:

a. Raimon VI, (Jreve af Toulouse; Søn:

1. Raimon VIL

b. Albéric Taillefer f nden Bern.

c. Baudouin, g. m. Alix de Lautrec; Bern:

1. Bertrand.

2. Sicard.

d. Adalazie, g. 1171 m. Roger II af Béziers; Sen:

Raimon Bérenger, f. 1185 t 1209 el. 1212.

e. N., g. m. en Broder (Bernard?) til Dodon de Com-
minges; Børn:

1. Bernard.

2. Guy.

(Om Constances Efterkommere se Vaissete: Hist du Lan-
guedoc, Paris 1730—1745, fol., t. III og Du Bouehet; Hist.
généal. de la Maison de Courtenay, Paris, 1661, fol.).

V. Louis Vn (se IV, 2): Børn:

Af første Ægteskab:
1. Marie f 1198, g. 1164 m. Henri I, Greve af Champagne
t 1181; Børn:

a. Henri n, Greve af Champagne, t 1197, g. P m.
Ermanson de Namiir; 2'' m. Isatieau af Cypern; Børn:

Af andet Ægteskab:

1. Alix, g. 1209 m. Hugues de Lezignan.

2. Philippe, g. 1214 m, Érard de Brienne.

b. Thibaud HI, Greve af Champagne t 1200, g. 1195
m. Blanche de Navarre; Børn:

1. Thibaud IV.

2. N. t ugift.

c. S c o 1 a s t i q u e 1 1218, g. m. Guillaume de Vienne ; Børn :

1. Girard.

2. Henri.

d. Marie, g. 1186 m. Baudouin VI de Hainaut, Greve af
Flandern, Kejser af Konstantinopel; Børn:

1. Jeanne.

2. Marguerite.

Digitized by VjOOQIC

211

2. Alix, g. 1164 m. Thlbaud, Greye af Blois t 1191; Børn

a. Thibaud f ung.

b. Louis, g. m. Catherine de Clermont; Børn:

1. Thibaud f 1218 uden Børn.

2. Baoul t ung.

3. Jeanne f uden Børn.

c. Henri t ung.

d. Philippe; Søn:

Thibaud.

e. Marguerite, g. 1° m. Hugues d'Oisy; 2<* m. Othon
de Bourgogne; 3° m. Gautier d'Ayesnes; kun af tredje
Ægteskab en Datter:

Marie, g. c. 1227 m. Hugues de ChåtUlon.

f. Elisabeth, g. 1^ m. Sulpice d*Amboise; 2^ m. Jean
d'Oisy; Datter af første Ægteskab:

Mahaud.

g. Alix, Abbedisse.

Af andet Ægteskab :

3. Marguerite, g. 1^ m. Henrik den unge t 1183; 2^ m.
Belå ni, Konge af Ungarn t 1196; Søn af andet Ægteskab:

Andreas H, Konge af Ungarn 1204—1235.
Af tredje Ægteskab:

4. Philippe Auguste, Konge af Frankrig, 1 1165 f 1223, g.
V m. Elisabeth de Hainaut 1180; 2^ m. Ingeborg af Dan-
mark 1193; 3^ m. Agnes af Meran 1196 (uægte); Børn:

Af første Ægteskab:

a. Louis Ym, Konge af Frankrig f 1226, g. m. Blanche
af Kastilien.

Med Agnes af Meran:

b. Philippe, f. 1200, g. m. Mahaud de Boulogne.

c. Marie, g. m. Philippe de Namur.

5. Alix, g. 1196 m. Guillaume, Greve af Ponthieu; Børn:

a. Jean.

b. Marie.

6. Agnes, g. m. Aieidus, Kejser af Konstantinopel.

(Bet fr. Kongehus se Anselme: Hist, génédl. de la Maison
Bay die de France, Paris 1726—1733, t. I; Champagne og
Blois ib. t. H).

Vermandois.

Hugues (s A. II, 4), g. m. Alix de Vermandois; Børn:
1. Raonl t 11^2, g. l'^ m. Aliénor de Champagne; 2^ m. Alix de
Guienne; 3<* m, Laurence d' Alsace; Børn:
Af andet Ægteskab:
a. Baoul f 1167 uden Børn.

14*

Digitized by VjOOQIC

212

b. Elis abeth 1 11^2, g. 1156 m. Pbilip af FlandMn; ingen Børn.

c. Eleonore t I^IB (?), fire Gange gift nden at efterlade Børn.

2. Simon, 1121 Bisp af Noyon.

3. Henri f UBO, Herre til Chaamont; Børn:

a. Hugues t c. 1170.

b. Gautier c. 1150.

4. Hahaad, g. 1180 m.Eaoal de Beaogency; Børn:

a. Lancelin; Børn:

1. Simon.

2. Lancelin.

b. Hervé, Abbed.

c. A g n é 8 , g. m. Enguerrand II de Concy ; Børn :

1. Raoul I de Coucy (se C, 9).

2. Enguerrand, f.lU2 t 1174.

d. Marie, g. m. Archambaud de Sully.

5. N«, g. m. Boni&cio, Marquis af Ancona.

6. N., g. m. Hugues de Goumay.

7. Elisabeth, g. 1° m. Robert de Meulent; 2^ m. Guillaume de Va-
rennes, Greve af Surrey.

(Om Huset Vermandois se Anselme, ti, 531 ff.; om Huset
Meulent se De la Boque: Hist. gén, de la Maison de Har-
cowrt, Paris 1662, 1. 1. Foruden den under 3 b nævnte Gawtier
forekommer dette Navn to Gange før Midten af 12te Aarh. i den
meget frugtbare Slægt Meulent, en Gang som Navn for en Datter-
søn af en Kusine til Louis VI, en anden Gang for en Datter-
sønnesøn af samme Kusine. Huset Goumay synes ved Midten af
Aarh. at gaa op i en Gren af Huset Meulent.

Drenx.

(c. 1140— c. 1240).

Robert I, Greve af Dreux, Søn af Louis VI (se ovfr. A IV, 5); g. V
c. 1140—1144 m. Agnes de Garlande; 2<* c. 1144—1151 m. Harvise de
Saresbery (Salisbury), Grevinde af Perche; 3° c. 1152 m. Agnes de
Braine. Børn:

Af første Ægteskab:

1. Simon f nng.

Af andet Ægteskab:

2. AJix t c. 1204, g. 1° m. Valeran de Breteuil (se D); 2<> m. Guy de
Chåtillon (se E); 3° m. Jean de Torote (se F); 4<» m. Raoul de Sois-
sons (se G).

Af tredje Ægteskab:

3. Robert H de Dreux 1184—1218, g. P m. Mahaud de Bourgogne
(skilte meget kort efter Brylluppet); 2° m. Yoland de Coucy; Børn
af andet Ægteskab:

Digitized by_ VjOOQIC

213

a. Kobert III de Dreux 1218—1233, g. 1211 (?) m. Aénor de
St-Valéry.

b. Pierre t 1250, g. 1211 m. Ålix de Bretagne.

c. Henri t 1240, Erkebisp af Reims.

d. Jean t 1239, g. m. Alix de Vienne.

e. Aliénor, g. P 1211 (?) m. Hugues de Chåteauneuf, 29 m.
Robert de St.-Clar.

f. Philippe, g. 1219 m. Henri de Bar.

g. Alix, g. c. 1220 m. Benart de CboiseuL
h. Agnes, g. m. Estévenon d'Aossonne.

i. Is ab eau, g. m. Jean de Roucy, skilte 1234.
j. Yoland, g. 1222 m. Raoul d'Eu.
k. Jeanne, Nonne.

4. Henri, Bisp af Orleans t 1198.

5. Philippe, Bisp af Beauvais t 1217.

6. Pierre t 1186 (?).

7. QtiillaTime, nævnt i Dokumenter 1179 og 1184.

8. Jean, nævnt 1184 og 1185.

9. Alix, g. m. Raoul I de Coucy; Bern:

a. Enguerrand HI de Coucy, gifb to Gange uden Børn; 3° g.
m. Marie de Montmirail ; Børn:

1. Raoul n t 1232.

2. Jean t ung.

3. Enguerrand IV f 1239 uden Bern.

4. Marie, g. m. Alexander af Skotland.

5. Alix, g. m. en Greve af Guines.

b. Thomas I, g. m. Mahaud de Rétel; Børn:

1. Thomas U.

2. Yoland.

3. Félicité.

4. Agnes.

5. Élissent

c. Raoul, Bisp af Noyon.

d. Robert; Søn: Jean.

e. Agnes, g. m. Gilles de Beaumés; Børn:

1. Gilles.

2. Raoul.
.3. Thomas.

4. Robert.
10. Elisabeth f 1239, g. 1178 m. Hugues de Chåteauvillain; Søn:
a. Simon; Søn:
1. Jean.
11—12. To Døtre Nonner.

(Om Huset Dreux se Duchesne: Hist généaL de la Mai-
son Royale de DreuXy Paris 1631, fol., liv. I; Anselme, t.I og
t. IH).

Digitized by VjOOQIC

214

D.
Bretenil.

Valeran m de Breteuil f 1163 (?), g. m. Alii de Dreux (se ovfr. C, 2);
Bern:

1. Aliz, g, m. Baoul de Glermont, Connétable de Franoe f 1191; Børn:

a. Catherine, g. før 1184 m. Louis de Blois, se A Y, 2 b.

b. Mabaud, g. m. Hervé II de Yierzon; ingen Børn (Ans. II, 850).

2. Mahand, g. m. Simon de Clermont; Børn:

a. Baoul f 1214; Børn:

1. Simon.

2. Thibaud.

3. Baoul.

4. Geoffroi.

5. Mabaud.

b. Bobert; Børn:

1. Jean.

2. Simon,
c Jean ^ , ^

d. Jeanne/ ^^^^^S^-

3. Aixnée, g. m. Gautier de Bisnel; Børn:

a. Clémence, g. m. Simon |de Beausault; Søn: Guillaume.

b. Jeanne, g. m. N., Herre til Argies; Søn: Benaud (nævnt 1251).

(Om Husene Breteuil og Clermont se Dreux, I, 25 og An-
selme, YI, 42, 46, 47. Af Huset Bisnel findes samme Steder de
her anførte Navne. Derimod forklares det ikke, hvem den Gau-
thier de Bisnel er, der nævnes Ans., YI, 695 som Fader til Alix
de Bisnel, der blev gift 1260 med Jean de Joinville. Ogsaa
nævnt uden Oplysn. hos Joinville selv [Hist de 8, -Louis, p.
Wailly, p.311) og hos Didot: Etudes sur la Vie et les Travaux
de Jean, sire de Joinville, Paris 1870).

Cliåtilloii (sur Marne).
(c, 1165-1250).

Guy II de ChåtiHon, g. før 1166 m. Alix de Dreux (se ovfr. C, 2); Børn:
^ 1. Ganoher m de Chåtillon t 1219, g. 1196 m. Élisabetii de St.-Paul;
Børn:

a. Guy I de St.-Paul f 1226, g. 1220 m. Agnes de Donzy; Børn:

1. Gaucher t.l250, g. 1245 (?) m. Jeanne de Boulogne.

2. Yoland, g. m. Archambaud de Bourbon.

b. Hugues de Chåtillon f 1249, g. 1** m. en Dame af Huset
Bar; 2^ c. 1225 m. Marie d'Avesnes (se A Y, 2 e); Børn af
andet Ægteskab:

Digitized by VjOOQIC

215

1. Jean, Greve af Blois, g. m. Alix de Bretagne.

2. Guy II de St.-Panl, g. m. Mahaud de Brabant.

3. Gaucher IV de Chåtillon t 1261, g. m. Isabeau de Li-
signes.

4. Hugues t 1255 uden Børn.

5. Philippe, g. m. Otto III af Geldem.

6. Elisabeth, g. m. G«rard af Gent

7. Alix(?), g. m. Hognes de Beauvais(?)

c. Isabeau, g. m. Aubert de Hangest ; Børn :

1. Auberi

2. Jean.

d. Enstache, g. m. Daniel de Béthune; ingen Børn.
2. Guy t 1189 uden Børn.

S. Robert, Bisp og Hertug af Laon f 1215.

4. Marie, g. 1^ m. Renaud de Dammartin; 2^ m. Jean de Yendome
ingen Børn.

5. Allz, g. 1193 m. GuiUaume de Garlande; Børn:

a. Jeanne, g. m. Jean de Beaumont; ingen Børn.

b. Marie, g. 1° 1213 m. Henri V de Grandpré; 2^ m. Geoffroi
de Joinville; B^ m. Anséric de Montréal; Børn:

Af første Ægteskab:

1. Adelaide, g. 1231 m. Jean de Joinville.

2. Henri VI de Grandpré.

Af tredje Ægteskab:

3. Datter, g. 1259 m.Dreux de Mello (Du Bouchet, Cour-
tenaj/ p. 362).

c. Elisabeth, g. c. 1220 m. Guy le Bouteiller de Senlis; Børn:

1. Guy.

2. Elisabeth.

6. Amioie, g. 1185 m. Baudouin de Donjon; Børn:

a. Jean.

b. Ferry.

(Om Huset Chåtillon se Duchesne: Hist généaX, de la
Maison de CkastUlon; Dreuxl, 26, Preuves 232; Anselme, VI.
Duchesne nævner, Dreux^ p. 26, en tredje Søn af Gaucher III
og kalder ham Gaucher. Det er en Forvexling med hans
Sønnesøn Gaucher IV, Søn af Hugues de Chåtillon (se 1, b, 3),
som man kan overbevise sig om ved at sammenligne det anf.
Sted med p. 143, hvor den samme Gaucher omtales som Søn af
Hugues, uden at Forfatteren er bleven opmærksom paa sin tid-
ligere Fejltagelse. I Dokumenterne (Chastillonj PreuveSy p. 37—44
o. fl. St.) nævnes altid kun Guy og Hugues som Sønner af
Gaucher lU. Duchesne selv nævner ogsaa kun to i Chastillony
liv. ni. Her synes imidlertid en anden, men mindre vigtig
Fejl, at have indsneget sig; Duchesne giver nemlig Gaucher en
Datter Beatrix foruden de to ovennævnte og lader denne være
gift med Aubert de Hangest, medens Isabeau er gift med Eaoul
de Coucy. Men i hans Bog om Huset Coucy er dette Ægte-

Digitized by VjOOQIC

216

skab ikke nævnt Hos Anselme (VI, 748) findes ingen fieatrix
men Isabeau g. m. Aabert).

Torote.

(c. 1170—1250).

Jean I de Noyon de Torote, g. efter 1170 m. Alix de Dreux (se ovfr.
C, 2); Børn:

1. Jean II de Torote, g. m. Odette de Dampierre; Børn:

a. Guy, g. m. Denise; ingen Børn.

b. Jean m de Torote, Bouteiller de Champagne, g. m. Lncie de
Honneoourt.

c. Guillaume, g. m. Béatrix de Beaamont et d'Offemont.

d. Gaucher, nævnes 1240, g. m. Ms^gnente de Beaamont et
d'Oflfemont.

e. Baonl, Hsp af Verdan.

f. Bobert, Bisp af Langres.

g. Er m engard e, g. m. Jean de Conty.

h. Alix, g. m. N. («chåtelain») de Beauvais.

i. H el u ide, g. før 1226 m Eustache de Conflans.

2. Jeanne f før 1225, g. m. Gérard de Eonsoy et de Hargicourt;
ingen Sønner.

3. PhiUppel?), nævnt 1229 (Anselme, n, 150; VHI, 198), g. m. CécUe
de Chevreuse.

(Om Huset Torote se Dreux, I, p. 28—30; Anselme, II,
p. 150 ff. Duchesne nævner Guy (se ovfr. 1, a) som Søn af Jean I
(I, c. p. 28); ogsaa efter Albéric kalder ban (Freuvea 132) den
ældste Søn af Jean I Guido).

Soissons.

(o. 1180-1250).

Raoul de Soissons, g. før 1184 hl Alix de Dreux (s. ovfr. C, 2); Børn:

1. Gertrude, g. c. 1196 m. Mathiou U de Montmorency; Børn:

a. Bouchard VI de Montmorency.

b. Mathieu.

c. Jean.

2. N., nævnt 1190 (Anselme, II, 501).

3. Aénor el. Éléonor, g. m. Estienne de Sancerre; Børn:

a..

b. \ Tre Sønner f som Børn.

c. i

Digitized by VjOOQIC

217

d. Éléonor, næmt 1218.

e. Alix, levede endnu 1263; g. m. GuiUanme IV de Crespin.

f. N., levede endnu 1275; g. m. Adam de Melun.

g. Marie, nævnt 1218.

(Om Huset Soissons se Dreux, I, 32; Anselme, U, p. 501).

H.
Gonrtenai.

Pierre, Søn af Louis VI (se A IV, 7), Herre til Courtenai, g. før 1160
m. Isabeau de Courtenai et de Montargis; Børn:

1. Pierre H de Courtenai, g. V 1183 m. Agnes de Nevers; 2° 1193
m. Yoland de Hainaut. Børn;

Af første Ægteskab:

a. Mahaut, g. 1199 m. Hervé de Donzy; 2® m. Guy de Fores t.
Børn: \

Af første Ægteskab:
1. Agnes, g. 1220 m. Guy de St.-Paul (se E, 1, a).
Af andet Ægteskab:

b. Philippe, ingen Børn.

c. Pierre t ^^S*

d. Eobert, Kejser.

e. Henry f iiden Børn 1229.

f. Baudouin, Kejser.

g. Marguerite, g. V c. 1210 m. Raoul d'Issoudun; 29 c. 1227
m. Henry de Vianden i Luxembourg.

h. Elisabeth, g. 1^ m. Gaucher de Bar, 2° m. Eudes de Mon-

tagu.
i. Yoland, g. 1215 m. Andreas II af Ungarn, t 1233.
j. Marie, g. 1219 m. Theodor Lascaris.
k. Agnes, g. m. Geoffrey de Villehardouin.
1. Éléonor, g. m. Philippe de Montfort, f 1230.
m. Constance t tmg(?)
n. Sibylle, Nonne.

2. Robert de Conches, Grand Bouteiller de Prance, g. m. Mahaut
de Meun; Børn:

a. Pierre, g. m. Péronelle de Joigny.

b. Philippe, ingen Børn.

c. Baoul

d. Jean, Erkebisp.

e. Guillaume de Champignelles, g. P m. Marguerite de
Bourgogne; 2° m. Agnes de Charenton.

f. Kobert, Bisp.

g. Mahaut, g. 1220 m. Louis de Sancerre.
h. Isabeau, g. c. 1225.

3. Philippe t ung.

Digitized by VjOOQIC

21«

4. Gnillaume de Tanlai, g. m. Adaline de Noyen; Børn:

a. Bobert.

b. Jean.

c. Baudonin.

d. Jeanne (1250).

e. Alix (1243).

5. Jean, nævnt 1211 og 1221. Søn:

a. Guillaume.

6. Alix, g. V m. Guillaume de Joigny; 29 m. Aimar Taillefer d*An-
gouléme, Greve af A. 1181-1218; Børn:

Af første Ægteskab:

a. Pierre.

b. Guillaume.

Af andet Ægteskab:

c. Isabeau, g. 1" 1200 m. Johan uden Land; 29 1220 m. Hu-
gues de la Marche.

7. N., g. m. N. i Ungarn. Søn: Eudes.

8. Olémenoe, g. før 1185 m. Guy V de Thiem i Auvergne. Børn:

a. Guy; Søn: Chatard f 1259.

b. Estienne; Sønner: Guillaume, Guy, Estienne.

9. N., g. m. Aymon de Charros en Berry (nævnt 1198, 1221); Søn:

a. Gautier, nævnt 1239 som Herre til Charros.

10. Gonstanoe, g. V m. N. de Chåteaufort; 2^ m. Guillaume de la
Ferté-Armant; Børu:

Af første Ægteskab:

a. Mahaud.

Af andet Ægteskab:

b. Alix, g. 1227 m. Hervé de Chåteauneuf.

11. Enstaohe, g. m. Guillaume de Sancerre. Ingen Børn.

(Om Huset Courtenai se Du Bouchet: Historie génecU. de
la Maison de Caurtenay; Duchesne: Dreux, p. 10—11; An-
selme, I og VIII).

Digitized by VjOOQIC

219

AcorSy Acorty Acortz, 40.

Adolf af Nassau, 178.

Aeliz (Alix) af Champagne, Dronning

af Frankrig, 101, 111, 113, 153,

154, 155, 165, 204.
Agnes de Donzy, 113 n. 2.
Aimeric de Peguillan, Troub., 40 n. 1,

139.
Aix, 1, 10, 12, 14, 16, 52.
Alain Chartier, 50 n. 2, 80.
Alazais, N'Al., 37.
Albertano, 91.
Albertano da Brescia, 87, 92, 99,

115.
Albertanus, 92, 93.
Albigenserkrigen, 111, 112.
Alexandre-Charles, Prins af Polen, 15.
Alfons af Aragonien, 14, 22.
Alienor, Alinoria, Almona, Almoria,

se Eleonore af Poitou.
Alix de Dreux, 106, 107, 109, 112,

113 n. 2.
Amanieu de Sescas, 68.
Ambrosini, M. Angelo, 92 n. 2. '
Amoris aula, 199.
Amphelissa, 140.
Andreas Capellanus, 90—170, 177, 178,

181, 182, 187, 192, 202-205, 207;

omtalt af: Cantu,83; Ghabaneau,88;

Diez, 79, 80 ; Dinaux, 82 ; Fauriel, 81 ;

Knobloch, 89; Méray, 84—86, 97,

98; G.Paris, 87, 88, 99; Passy,

83; Kaynouard, 73, 74, 97; Sundby,

87, 88, 99; ViriviUe, 82-83.

Andreas II af Ungarn, 102.
Andreas magister = A. Capellanus?

113 n. 2 (114).
Andrieu Douce, Trouvére, 60, 62 n. 1.
Anselme, HistgénéaLy 106 n. 1, 107

n. 1; Stamtavlerne.
Appel, 9 n. 2, 206.
Archives des missions sdentifiqueSy

serie I« et II«, t V, 62 n. 4 ; ser. II« ,

t.V, 40 n.l, 160.
Archiv fiir d. 8t. d. neuer. Spr, , 37

n.4, 63n.2, 199n.3(200), 206

n. 1.
Aretin, 56 n.3, 72, 76 n.4, 97 n.5,

124 n.2, 125 n.3, 141 n.3, 146

n. 6, 152 n. 2, 156 n. 3.
Arras, le puy d^Ar,, 58—61.
ArrUs d'Amoury 14, 16, 19, 22, 24,

44_47, 48, 49, 50 n. 2, 80, 201.
Arrigucci, Michele, 17.
Artus, 74, 83, 116, 129, 130, 172,

174, 175.
Avignon, 4, 5, 13, 16, 34, 50, 52, 84.
Avisce, 175.

Bandini, 108 n. 1, 131 n. 5 (132).

Bargiacchi, Niccolo, 17.

Bartsch, om Nostradamus, 28, 29, 30,
31, 35, 84; Chrestom, prov., 37,
n. 1, 43 n. 1, 68 n. 2, 135 n. 2, 140
n. 5, 192 n. 2, 193, 200 n. 2 ; Grund-
rissy 28 n. 3, 4, 32 n. 2, 33 n. 1,2,3,
37 n. 3 , 38 n. 2 , 40 n. 1 , 41 n.
1,2, 48 n.l, 75 n. 1, 128 n.3,

Digitized by VjOOQIC

220

134 n. 4,5, 135 n., 136 n., 137 n. 1,
139 n.3, 140 n.2, 160, 199 n.2,
202 n. 2, 206 n. 1. Se Jahrhuch.

Baudouin V af Hennegau,,100 n. 3.

Beatrice af Savoien, 85.

Beatrii af Este, 102.

Beaujeu, Grevinde af, 14.

^y Benanld de, se Benaald.

Belå III af Ungarn, 102.

Bel Vezer, 137 n. 1.

Benedictus Petroburgensis, 85 n.3.

Benoit XH, 13.

Benoit le Court, 44.

Berengareme, 52,

Berengaria af England^ 111.

Bemart de Ventadom, 134-137,204
n. 5.

Bertolome Zorzi, 78, 201.

Bertran d' Avignon, 83.

Bertran de Boms Sønner, 44 n. 1.

Bertran de Lamanon (d'Alamanon),.
2, 3, 4, 9, 38.

Bertran de S.-FeUtz, 202 n. 2.

Bibi. de TArsenal, 88.

Bibi, de VÉcole des Chartes, IVe sér.,
t.V, 40 n. 1, 58—62, pass., 83, 160;
Vie sér., t.V, 27 n.4, 30 n.2, 3,
31 n. 1, 32 n.1,3; XXXI, 27 n.4,
31 n. 1,2, 50 n.l; XLI, 61 n. 1.

Bibi. Laurentiana, 91, 108 n. 1, 131
n. 5 (132).

Bibi. Nationale (Royale), 30 n. 3, 72,
90 n. 1.

Bibi. Riccardiana, 31 n.2, 91.

Biografier af Troubadourerne, 35.

Blacatz, 138—189.

Blancandifif 186 n.2.

Blanchemain, 205.

Blanciflora, 140.

Boccaccio, 69, 92.

Boileau, 10.

Bouche, Uhiat de Frovencej 10.

Bourbon, Hertug af, 14.

Bouyines, Slag ved, 108 n. 5 (109),
111.

Brakebnann, 116 n. 1.

Bretel, iehan, 40 n. 1, 60, 61, 161.

Bréquigny: Lettres des rois etc.,

105 n. 2.
Brunet, Manud, 49 n. 2, 90 n. 3.
Btdletin de VAcad, roy, de Bruxelles

1840, 55 n. 3, 80 n. 2.

Caen, le puy de, 58, 59.

Cantu, Indl., 83.

Carducci (i Nuova Antologia), 137
n.l.

Caseneuve, 8—9, 25, 40, 41, 51.

Castellan von Coucy, Lieder, 202 n. 1.

Cento novdle, 43.

Chabaneau, 30 n. 3, 88; Biographies
des Troubadotirs, 4 n. 2, 9 n.2,
34 n.3, 36 n.2, 42 n.2, 43 n.2,
3, 5, 51 n. 2, 161 n. 1, 189 n, 1, 192
n.2, 208 n.2, 204 n.5; Bevue
des lang, rom,, 10 n. 5, 19 n. 3,
31 n.8, 51 n.2, 85 n.3, 88, 138
n.1,3, 139 n.2, 140n.2,5, 206
n.2.

Champagne, Grev Henrik af, 74,
Stamtavle A V, 1. — Thibaud m,
111. - Thib. IV, 113. - Grev-
inde Marie, se Marie. ~ Grevinde
Blanche, 113, n.2.

Champollion-Figeac, 39 n. 5, 50 n. 2.

Chanson de la croisade contre ks
Albigeois, 43 n. 2, 112 n. 1.

Chansonnier Giraud, 30 n.3.

Charros, Aymon de, 107; Stamtavle
H, 9. — Gautier de, 107, Stam-
tavle, H, 9, a.

Chasteuil-Gallaup, 10-16, 18, 22,
26, 40, 41, 51, 53, 54, 84, 85.

Chåtillon, Gaucher II de, 109. —
Gaucher IH de, 106—112; Stam-
tavle E, 1. - Guy de, 110; Stam-
tavle E, 2. — Guy II de, 106,
107, 109, 112; Stamtavle E. -
Guy m (de St.-Paul I) de, 113 n. 2;
Stamtavle E, 1, a. — Renaut de, 109.
— Robert de. Bisp af Laon, 108;
Stamtavle £, 8.

Chancer, 80 n. 1.

Chevalier as deus espées, 186 n.2.

Digitized by VjOOQ IC

221

Chrétieii de Troyes, 65 n. 1, 108 n. 4,
128, 132, 140, 172, 186 n.2, 204.

Christine de Pisan, 196.

Cicero, 103 n. 2.

CleomadeSy 40 n. 1.

Cliges, 108 n. 4, 134 n. 3, 140, 208.

Comitissa Campaniæ, 74, 100, 142,
144, 145, 151, 152, 153, 156, 157,
165 n. 1 ; se Marie de Champagne.

Comitissa Flandrensis, 74, 100, 113,
149, 150; se Elisabeth de Yerman-
dois.

Confort, se Remedes d'amors,

Conja Na, 37.

Conort, 137 ni 1.

Constance af Leon, 102.

Conte de la Charete, 128, 132-134,
137, 140, 204.

Corbaccio (Ldberinto d'Amore), 69
n.2.

Cort d'enseinhamen, 32—33, 38-39.

Cortz d'amor, 33, 36, 38, 200.

Cour d'amour, 2, 3, 4, 5, 8, 9, 10,
13, 18, 19, 20, 21, 22, 27, 48, 49,
50, 57, 61, 63, 69, 73, 74, 77, 80,
82, 83, 88, 173, 198, 207.

Cour d'Amour (provengale) y 141
n.2, 201.

Court amowrefuse, 55, 80, 171.

Court d'Amour, 201.

Courtenai, Yoland de, 102 n.4. —
Pierre de, 107, 109, 112 n. 1, 113
n.2; Maison de C, seBuBouchet.

Crescimbeni, 1 n. 1, 16, 17, 19, 70,
71, 72, 91. 92 n. 1, 97 n. 5.

Curia amoris, 199.

Curia dominarunif 74, 83, 103, 154,
163, 170, 198.

Cyrencestre, Grevinde af, 175.

Dauphin d'Auvergne, 14, 18 n.8.

De Arte amandi Andreæ CapeUaniy
73, 74, 76, 77, 79; Udgaver, 90;
Oversættelser, 91—93; Inddeling
og Indhold, 93—96; Formentlige
Efterlign., 114-128; Efterligning
af Chrétien de Troyes, 128; Be-
gulæ amoriSj 130—131; Ridder-

tiden og Kjærligheden, 132—139;

Romanfigurer i De A. a., 140;

Jtidicia amoris, 141—155; Brev

til og fra Grevinden af Champagne,

155—168; Om Dommene, 159-

170.
De la Roqne, Hist généal.y 106 n. 1.
De la Rue, 58 n. 1, 59 n. 5, 62 n. 4.
Denys Sauvage, 171 n. 1.
De Fhyllide et Flora, 50 n. 2, 116,

124 n. 2, 126-127, 199 n. 1.
Des trois chevaliers et dd chainse,

67-68.
Dethmams Mulhems, 90.
Die, Grevinde af, 36, 140 n. 2, 205.
Diez, 77-80, 81,^, 87, 88, 89, 90,

97 n. 5, 161.
— , Leben und Werke d. Troub.j

4 n.2, 27, 28, 33 n. 5, 34 n. 5,
138 n.i,3, 139 n.2.

-, Poesie, 37n.l, 43, 115 n.l, 140

n.2.
— , Ueber die Minnehofe, 1 n. 1,

5 n.1, 34 n.l, 38, 47, 51 n. 1,
56 n. 3, 75 n.l, 77-80, 98 n.l,
102, 118 n.l, 124 n. 3, 125 n.2,
131 n. 5, 138 n. 2, 141 n. 3, 167
n.l, 176 n.2, 192 n.2, 195 n.,
196 n. 1-2.

Dinaux, 62 n.l, 58 n. 3, 59 n., 60
n. 2, 61 n. 2, 4, 62 n. 2, 67 n. 1,
68 n. 1, 81-82, 196 n. 3.

Discours sur les arcs triomphauXj
23; se Chasteuil-Gallanp.

Dit de Vanelety 128 n.4.

Dit des trois jugements, 196.

Dits et contes de Baudouin de
Condé et de son fils Jean de
Condé, 39 n.4, 54 n.2, 58 n.2.

Dominarum curia in Yasconia con-
gregata, 74, 103, 154, 163, 170, 198.

Dominos, dominarum judicia, 104,
166, 167, 207.

Dreux, Robert I de, 98, 106, 109;
Stamtavle A IV, 5, C. — Rob.U
de, 98, 108. — Rob. Hl de, 98.

— , Alix d.D., se Alix.

Drouart La Vache, 91.

Digitized by VjOOQIC

222

Du Bonchet, 102 n. 4, 106 n. 1, 107
11.2,5, 112 n.l; Stamtavle H.

Du Cange 105 n. 8, 108 n. 4, 131 n. 5.

Duchesne, ChastiUon, 107 n., 108
n.5, 109 n., 110 n. 3, 111 n., 112
n. 3, Stamtavle E.

— , Breux, 98 n.3, 106 n. 1, 2, 107
n.3, 108 n.5, 109 n., 110 n.2,
112 11.3, Stamtavle C— H.

Eberhard Cerlne, 92.

Ebert, 33 n.4, 77, 80, 90 n.8, 171.

Eichhom, 8 n. 1, 2, 9 n. 1, 25.

Eleonore af Poitou, 29, 74, 100, 101,
102, 103, 143, 146, 147, 159, 204.

Elias d'Uisel, 160.

Elisabeth de Hainaut, 110.

ÉUsabeth de St.-Paul, 110.

Elisabeth de Vermandois, Grevinde
af Flandern, 85 n.3, 113, 149, 150,
165, 204; Stamtavle B, l,b.

Elskovsdomme, 141—158, 170—198.

Elskovshof: Aretin, 72; Cantu, 83;
Casenenve, 8—9; Chabaneau, 88;
Chasteuil, 9- 16; Crescimbeni, 16
—18; Diez, 77-80; Dinaux, 81—
82; Ebert, 77; Fabre, 87; Fauriel,
80; Knobloch, 88—89; Le Grand,
21-23; Méray, 83-86; Millot, 20;
Nostradamus, 1—7, 25—85, 48—
50; Papon, 20—21; G.Paris, 87—
88, 162; P.Paris, 83; Passy, 88;
Eaynouard, 72—76; Eolland, 23
—25; Schultz, 87; Ste-Palaye, 18
—19; ViriviUe, 82—83; Weinhold,
82. — 161—182.

Emerik af Ungarn, 102.

Enanchet, 91.

En-Ebles, 40 n. 1.

Erec, 132.

Ermengarde de Narbonne, 9, 17, 20,
74, 84, 100, 101, 103, 147, 148,
152, 205, 206 n. 2.

Erotica, 73; so De Arte anumdi.

Estéphanette de Baulx, 33.

Esteve, 160.

JPbbld dou Dieu d'AmdurB, 50 n. 2,
125 n. 1.

Fabre, Les deres du FaUm, 87.

Fabricii Bibliotheca, 73, 91 n. 1, 97.

Fath, se Castdlan von Ckmcy.

Fauchet, ^.

Fauriel, 27, 76, 80-81, 91.

Ferri, Trouvére, 160.

Féte des Fous, 52 n. 1.

Féte-Dieu, 14, 16, 52.

FUz d'amours, 65—67, 187—188,
202 n.l.

FUocolo, 69.

Flamencay 186 n.2.

Flandern, Chronique, 171 n. 1. —
Grev Philip af, 85, 100, 113. -
Grevinde Elisabeth af, se Elis. de
Vermandois. — Grevinde Jeanne,
113 n.2. — Grevinde Marguerite,
100, 101, 112, 113. — Grevinde
SibyUe, 82, 101, 112 n.3.

Floire et Blancheftor, 140.

Flor, Na, 37.

Florance et Blancheflor, 22, 23, 50

' n.2, 53, 79, 116, 124, 126, 171,
202 n. 1.

Foerster, 65 n. 1, 125 n. 1, 134 n. 3,
140 n. 1.

Fogeden af Limoges, 41 ; se Prebost.

Fontenelle, 19.

Foucon de Candiej 140.

Francesco da Barberino, 69 n.2, 85
n.3.

Frederik Barbarossa, 23, 54, 84.

Freitag, 90 n. 3.

Oaddius, 97, n.6 (98).
Gaucehn Faidit, 11, 41, 138, 199 n. 3.
Gaucher de Chåtillon, se Chåtillon.
Gaucher de Parcenc, 107.
GauMdi, Hist, de Provence, 10.
Gautier de Charros, 107 ; se Charros.
Gautier des Fontaines, 85 n. 3, 113

n.2.
Gautier de Lille, 110.
Gauvain, 172.
Gesner, Bibliothecaj 97 n.6.

Digitized by VjOOQ IC

223

GesualdO) 51 n. 1.
Gilbert de Provence, 83.
GUebertdeBemeville, Trouv., 202n. 1.
Ginguené, 27 n. 1.
Gonzaga, Anna af, 24, 25 n. 1, 56.
Gonzaga, Marie aJE^ 24.
Gorvein Cadrua, 178, 175,
Greiffenstein, EraSt van, 179.
Grieviler, Trouvére, 40 n. 1 ; 160.
Grimm, Jacob, 124, n.2, 8, 125.
Groseto, Andrea di, 99 n.8.
Grasse, Trésor, 76 n. 3.
Gnalterius, 73, 87, 90, 93, 94, 96,

99, 105, 107, 108, 113 n.2, 115

n.3; = Gaucher = Gautier, 106

n.2.
Gueniévre, 174-175, 177.
Gui d'Uisel, 160.

Guilhelma de Benaugues, 9, 41, 42.
Guilhem Adhemar, Troub., 2.
Guilhem de Berguedan, Troub., 75,

78, 189-191, 205.
Guilhem de Cabestanh, Troub., 24,

56, 80, 83, 171.
Guilhem de la Tor, Troub., 37.
Guilhem de S.-Didier, Troub., 85, n. 3.
Guilhem Montagnagout,- Troub., 9.
Guillaume de Dole, 63 n.4.
Guillaume d'Orange, 140.
Guillaume le Breton, 108, 111 n. 5.
Guillem de Tudela, 112, n. 1.
Guillem Molinier, 42.
Guionet, Troub., 160.
Guiot de Provins, 110.
Guiraut de Bomeil, Troub., 15, 205.
Guiraut de Cabrera, Troub., 140.
Guiraut de Calanson, Troub., 43.
Guiraut (de Salignac), Troub., 3, 81,

32, 34, 88, 78.
Guiraut Riquier, Troub., 43.
Guy de Chåtillon, se Chåtillon.
Gyron le CourtoiSf 186 n.2.
Gollheim, Slag ved, 178.

Hartlieb, Oversætter af Andr. Capel-
lanus, 72, 92—93.

Harvise de Saresbery, 106; Stam-
tavle C.

Helinandus, 122 n. 5, 171 n. 1.
Henrik E af England, 74, 102.
Hemik den unge, 102.
Henri Martin, 113 n.^.
Hermes, Tidsskrift, 33 n. 4, 77.
Hieremias fra Padua, 81, 96.
Histoire litt, XIV, 111 n. 3; XIX,

128 n.7; 171 n.l; XXI, 76 n.2;

80 n.3; 91 n.6; XXHI, 83 n.2.
Honorius HI, 113 n. 2.
Hudine et Eglantine, 116, 124 n. 2,

126.
Hugo Alvemiæ, Ugone d'Alvemha,

140 n. 5.
Hugues Candavéne, 110.
Hugues de Saint-Cezari, 6, 28, 29.

Igriaure, lai d\ 116 n.2, 186 n.2,

187 n. 1.
Innocens IV, 81, 90, 96, 97.
Innocens VI, 13, 52.
Isotta, 140.

Jacme Grill, Troub., 37.

Jacques d'Amiens, Trouvére, 115—

116.
Jacques de Baisieux, Trouvére, 39 n. 6,

66-68, 187-188.
Jacquemars de Giélée, Trouvére, 59.
Jahrhuch fur roman, u, engL lÅte-

ratur, VI, 75 n. 2, 189 n. 1, 2;

XIII, 28 n. 1.
Jaufre, 186 n. 2.
Jaufre Rudel, Troub., 2, 31, 34.
Jean de Gondé, 63.
Jean de Renti, Trouvére, 59.
Jean de Torote, se Torote.
Jean (Johan) de Valarie, 9, 38.
Jeanne af Flandern, se Flandern.
Jehan TÉpicior, 128 n.4.
Jeu parti, 22, 62, 63 64, 115, 159,

160, 161, 202 n. 1.
Jeux floraux, 9, 80, 207.
Jeux 80U8 Vormel, 19, 22, 63-69,

70, 82.
Johan uden Land, 40.
Jonckbloet, 133 n. 1.
Joufrois, 63 n. 4, 186.

Digitized by VjOOQIC

224

Jubinal, 125 n. 1, 128 n. 1, 141 n. 1,

200 lul.
Judida amoris I— XX, 141—155,

159-170, 202.
Jutge, 160.
Jutjamen å^amor^ jugemem d'amors

40 n. 1, 202.
JtUich, Gerhard Greve af, 178, 181.
Jocher, 81 n. 2.

Karl VI, 22, 28, 55, 81. - Kaii
Vn, 44. - Karl VUI, 44, 47 n. 1.

Karl af Orleans, 39 n. 5, 50 n. 2, 56,
57, 80, 131 n. 5.

Keu, 172, 174.

Xjærlighedsgudens Hof og Eet, 23,
45, 46, 48, 49, 50-51, 53-54,
57, 69 n. 2, 78, 118-120, 123—
124, 199-201.

Kluber, 18 n. 4.

Knobloch, 88—89.

Kroniker, franske, 105 n. 2, 106 n. 1,
171 n. 1; — , ungarske, 103 n. 1.

Lafontaine, 10.

Lai du Trot, 116-118, 120-123,
186 n. 2.

Lais inéditSy 186 n. 2.

Lancelot, 133—134, 177, 186 n. 2.

Landau, Boccaccio, 69 n. 1.

Lanfranc Cigala, 3, 33, 34, 37, 76
n.l.

Laure eller Laurette, 2, 4, 5, 12,
34, 50.

Lay dou Lecheor, 65.

Le Grand d'Aussy, 21—23, 26, 53,
54, 55, 84, 87.

Leys d^amors, 42, 57 n. 2.

Libro d^amore, 17.

Lidoine, 173-176, 177.

LiebesconcUium, 125 n. 4, 182—186.

IA plais des chan. et des gr, non.j
50 n. 2, 54 n. 2.

Ludvig VII, 29, 74, 100, 101, 102,
104, 105, 106, 107, 108, 109; Stam-
tavle A rV og V. — Ludvig VUE,
29. — Ludvig IX, 18 n. 4, 29. —
Ludvig XI, 44.

Ludvig den store af Ungarn, 102.
Løveridderen, 64.

Mahien de Gand, Trouvére, 62 n.3.

Mahn, Werke, 37 n. 1, 3, 43, 85
n. 3, 134 n., 135 n; Qedichte,
38 n.3, 4, 40 n.l, 41 n. 1, 78
n. 3, 4, 128 n. 3, 138 n. 2, 139
n. 3, 192 n« 2; Biographien, 9
n.2, 36 n.2, 43 n.5, 138 n. L

Marcabrun, 2, 4, 5, 13, 34, 136 n. 1.

Marguerite d' Alsace, se Flandern.
Marguerite de Erance, 102; Stam-
tavle A V, 3.

Marie de Champagne, 17, 74, 75, 97,
100, 101, 102, 104, 113, 128, 142,
144, 145, 151, 152, 153, 155, 156-
159, 161, 162, 163, 164, 165, 166,
167, 169, 203, 205; Stamtavle A
V, 1.

Marie de France: Lais, 186 n. 2.

Marie de Ventadorn, 9, 41.

Mario £quicola, 7 n. 1, 25, 69 n. 2,
100 n. 2.

Martial d'Auvergne, 14, 16, 17, 18,
19, 23, 24, 26, 44-51, 52 53, 56,
80, 83, 201.

Martin le Ii'ranc, 59 n. 9, 60 n. 1.

Massmann, 178, 181 n. 1.

Melion, 116 n.2, 186-187.

Mehus, 108 n. 2.

Mémoires de VAcadém,, 18 n.2, 55
n. 1.

Menckenii MiscéUanea, 90 n.3, 97
n.5.

Mengarda, Mingarda, se Ermengarde.

Méon, 54 n. 1, 67 n. 1, 124 n.2, 186
n. 2, 204 n. 5.

Méraugis de Portlesguez, 172—175,
202.

Méray, 83—87, 97, 98, 113 n.2, 114,
116, 118 n. 1, 128.

Meyer, P., om Nostradamus, 27, 31
n. 1—2, 32 n. 1, 3, 35, 37 n. 2, 39,
50, 84; om puy Notre-Dame, 43
n.2, 4, 44 n.l; forslq., 62 n.4,
112 n. 1, 125 n.4, 140 n.4; om
Andr. Cap., 159 n. 3.

Digitized by VjOOQIC

225

Michel, Fr., H6 n. 2.
Michelant, 172 n. 1—2, 178 n. 1.
Milå y Fontanals, 54 n.3, 195 n.2.
Millot, 20, 25, 27, 73, 78, 84.
Monge de Montmajour, le, 6, 28.
Monge des Mes d'or, le, 5, 6, 28, 29.
Montferrand, Damen af, 9, 41.
Moréri, Dictionn. hist, 10 n.5, 11,

24.
Mule mnz frain, 128 n. 7.
Manch, A, Indledn., 42 il2.
Munken fra Montaudon, Troub. 28, 43.
Mnssafia, 91.

Nicole de Margival, 87, 88, 115, 122
n.4, 128.

Nostradamus, Cæsar de, 1 n. 1, 4 n.
1, 5 n.2, 7, 10, 49, 85 n.1.

— , Jehan de, 1—7, 8, 9, 10, U, 12,
13, 15, 16, 18, 20, 21, 22, 25, 26,
27, 28, 29, 80, 31, 32, 33, 34, 35,
36, 38, 42, 44, 47, 48, 49, 50, 51,
52, 54, 69, 70, 73, 75, 76, 77, 84,
85, 88, 113, 160, 207.

— , Michel de, 7, 85. •

Nyrop, 140 n. 3.

Ovid, 92, 95, 103 n.2, 115, 183.
Oroux, Hist, ecclés,, 105 n. 1.

Ptaen de Maisieres, 128 n. 7.

PantMre d' Amors, 88 n. 1, 128
n.4.

Papon, Sist, de Provence, 20.

Parfiiict, 18 n. 1.

Paris, Gaston, Indledn., 50 n.2; om
Andreas Capellanua, 87—88, 89,
90, 91, 97, 115, 128, 161; om
Damerne hos Andreas, 100—102,
103, 112, 204 n. 3; om Jacques
d*Aroiens, 115—116; om le Conte
de la Charete, 132.

— , Panlin, 63 n.4, 83, 122 n.5, 123
n.3.

PårUment d'amour, 12, 13, 14, 15,
24, 49, 52, 57.

Pamasse occitanien, 78 n. 4.

ParUmen, 32 u.2, 160, 202.

Partonopeus de Blois, 186 n.2.

Pasquier, Recherches, 10.

Passy, Louis, 58 n.3, 59 n.5, 8, 60

n.3, 61 n.3, 6? n.3, 4, 63 n. 1, 83.
Paulmy, Marquis de, 55.
Peire d'Alvergne, Troub., 28.
Peire Rogier, Troub., 9, 5i, 84.
Peire Vidal, Troub., 138-139.
Peironet, Troub., 3, 31, 32, 34, 38, 78.
Perceval, 108 n.4.
Perceval Doria, Troub., 2, 3.
Perrot, Trouvére, 161.
Petrarca, 4, 34, 51.
Peyrat, IRst ecclés, 105 n. 1.
Phanette, 2, 4, 5, 12, 34, 50.
Phenice, 140.
PhiUp August, 105, 107, 108, 111;

Stamtavle A V, 4.
Philip, Bisp af Beauvais, 108; Stam-
tavle C, 5.
Philip den lange, 29.
Pierrefeu, 2, 3, 4, 10, 12, 17, 20, 21,

32, 33, 5?, 75.
JPoitiers, Vilhelm YU at 2$, 29, 115

n.l.

- , Vilhelm Vm af, 29, 74.
Pons de Capdoill, Troub., 161 n. 1.
Prebost, Troub., 9, 41.
Prieus de Boulogne, Trouvére, 40 n. 1.
Prince d'amour, 14, 18, 52, 53, 60, 84.
Prince du puy, 18, 57, 60.
Provence, Grever af, 9, 12, 13, 14, 15,

52, 64, 84, 85.
Puy d'amour, 18, 19, 57-63, 70, 79,

80, 82, 207.
Puy de la conception, 58 n. 1, 59

n.5.
Puy Notre-Dame, 58, 59.
Puy Notre-Dame en Velai, 43.

Quatrebarbes, Grev de, 52 n. 1.

Radulf us de Diceto, 85 n. 8.
Raembaud = Gautier des Fon-

taines (?), 85 n. 3.
Raimbaut, Troub., 160.
Raimon af Toulouse VI, 112 n. 1;

Stamtavle A IV, 8, a. *
15

Digitized by VjOOQIC

226

Raimon af Toulouse VII, 112 n. 1;
Stamtavle A IV, 8, a, 1.

Raimon Berengar V, 25 n. 3, 29, 84.

Raimon de Miraval, Troub., 2, 3, 33,
38, 85 n. 3, 100 n. 2.

Raimon Feraut, Troub., 2.

Raimon Vidal, Troub., 40 n. 1, 79,
138, 139, 192-196.

Raoul, Trouvére, 63 n. 2.

Raoul de Houdenc, Trouvére, 39 n. 3,
172, 177, 182, 198, 203.

Raoul de Vermandois, 113; Stam-
tavle B, 1.

Raynaud, Bibliographie, 200 n. 1.

Raynouard, 1 n. 1, 51 n. 1, 77, 78,
80, 88, 90, 97, 100, 130 n. 1,2,
131 n. 1, 3, 4, 141 n. 3, 159, 160,

163 n. 1, 168, 191 n.2, 203; Choix
des poés. des troub., t. II, 4 n.3,
73; t. IV, 38 n. 1, 78 n.3; om
EhkovshofiFer, 72-76.

Recke, E. v. d., Indledn.

BecueU des historiens, 85 n.3, 105

n.2, 106 n.l, 111 n.5, 113 n.l.
Becueil general des Fahliaux p.

Montaiglon et Raynaud, 186 n. 2.
Begulæ amoris, 92, 115, 130—134,

164 n. 1, 166 n.
Reiffenberg, 80.
Renaud, se Chåtillon.

Renauld de Beaujeu: Lebd Inconnu,

186 n. 2.
Renaut, Trouvére, 116 n.2, 118 n. 1.
René, Kong, 13, 52.
Bevue de Paris, 82 n. 6.
B/ev%ie des lang, rom., se Chabaneau.
Rhodes, Greven af, 161.
Rhodes, Grevinden af, 9.
Richard af England, 14, 22, 29, 110.
Richard de Foumival, 123—124.
Richard le Biaus, 186 n.2.
Richart de Tarascon, Troub., 199 n. 2.
Richelieu, 18, 24, 56.
Robert, Trouvére, 160.
Robert de Dreux, se Dreux.
Robert d'Artois, 98.
Robert d§ Clermont, 98.
Robert de Laon, se Chåtillon.

Rochegude, 78 n. 4. -

Roger de Hoveden, 85 n. 3, 171 n. 1.

Roisin, 81 n. 1, 118 n. 1.

Rolan, 160.

Rolland, 23, 24, 25, 56, 72, 81.

Roman de la Rose, 50 n.2, 51, 57,

131 n. 5.
Romania, YU, 65, n.2; Xn, 87

n.4, 97 n.4, 134 n.3; XHI, 88,

91 n.3, XVI, 59 n.4, 9.
Romanin, 2, 3, 4, 10, 13, 16, 17, 33,

34, 50, 87.
Romvart, 172 n. 1.
Ronconi (i U Propugnatoré), 57 n. 2,

137 n. 1, 8.
RotUeaux des Morts, 105 n. 3.

Sault, Greven af, 7.
Savary de Mauléon, 9, 11, 25, 40, 42.
Scelta di curiositå Utt, 140 n.5.
Scheler, 39 n. 4, 6, 54 n. 2, 58 n. 2,

59 n. 8, 62 n. 3, 63 n. 3, 66 n. 1,

67 n.'l.
Schultz, Alwin, Indledn., 87, 177 n. 1.
Schultz, t3, 138 n. 3.
Schwandtneri Scriptor. rer. Hungar,,

102 n. 1.
Scudéri, Prk. de, 10, 24.
Selbach, 125 n.4.
Selmi, 99 n. 3.
Sénac de Meilhan, 56.
Seneohal af Hennegau, Jean de

Werchin, 197.
Sibylle d'Anjou, se Flandern.
Signe, 2, 3, 4, 10, 12, 20, 32, 52, 75.
Simler, 97 n* 6.

Simon Doria, Troub. 3, 33, 37, 76 n. 1.
Sordel, Troub., 9, 37, 38, 40 n. 1,

85 n.3.
Sore d'amours, 175.
Spangenberg, 76 n. 3, 92 n. 3, 93 n. 3.
Spannheim, Grev Johan a^ 178.
Ste.-Palaye, 18, 19, 20, 25, 40 n. 1,

53, 69 n. 2, 77, 83.
Stimming, Der Troub, Jaufre Rudel,

34 n. 2.
Suetonius, 103 n.2.
Sundby, Th., 87, 98, 99 n. 1—3.

Digitized by VjOOQIC

227

Tenson, 1, 2, 3, 9, H, 13, 15, 17,
18, 21, 22, 31, 32, 33, 84, 35-44,
47, 48, 70, 75, 76, 78, 83, 89, 115,
160, 161, 198, 202, 204.

Thierry, Trouvére, 63 n. 2.

Thierry d' Alsace, Greve af Flan-
dern, 74.

Thomas, A, 85 n.3, 205 n. 1.

Thwrocz, Chronica reg. Hungar.,
102 n. 1.

Tiraboschi, 78.

Tissier, Bibi patr. cist, 122 n. 5,
171 n. 1.

Todd, 88 n. 1, 115 n.3.

Tornabuoni, 76 n. 4.

Tornada, 32, 33, 37, 39, 40 n. 1, 42.

Torote, 107; Stamtavle F.

Tourangeau, La Natvsee å/amour,
69 n. 2.

Tractatus amoriSj 73; se De Arte
amandi.

Tristan, 117, 140.

Uc de Bacalaria, 11, 41, 202 n.2.
Uc de Mataplana, 195-196, 203.
Uc de Saint-Circ, 29, 161.

Vaissete, 33 n. 4, 51 n. 1, 54 n. 3;

Stamtavle AIV.
Valeran deBreteuil, 112 ; Stamtavle D.
Varillas, 14, 47.
Velutello, 7 n. 1.

Venerandus, 105.

Venus la déesse d^Amor, 50 n. 2,

125 n. 1.
Vilain d'Arras, Trouvére, 58.
Villaret, Hist, de France 23, 55 n. 2,

56 n. 1.
Villemarqué, 62 n. 4.
Vincentius Bellovacensis, 112 n. 4,
' 122 n. 5.

Viriville, 82—83, 97 n. 5, 171.
Vocabolario della Crusca, 72, 76

n. 4, 92 n. 1, 99 n. 4.
Von Hagen u.Biisching, Grundrisz,

92 n. 3.

Wace, 59.

Waitz, 125 n. 4, 182.

Waltherus de Fontanis, se Gautier

des Fontaines.
Watriquet de Couvin, 200 n. 1.
Weinhold, 82, 89, 171, 177.
Wolff, 91 n.2, 92 n. 1, 97 n. 5.

Yoland de Hainaut, 110.
Yvain, 65 n. 1 ; se Løveridderen,

Zeitschrift fur deutsches Alterth.,
m, 177 n. 2; Vn, 182 n. 2; IX, Neue

Folge, 182 n. 2.
Zeitschrift fur romanische FhUoL,

138.

15*

Digitized by VjOOQIC

Rettelser.

Side 10 og S. 24: Scuderi L Scadéri.

— 36 Lin. 10 1 n.: 15 1. !(>. — har en enkelt 1. have to.

— 55: Cour 1. Court.

— 83-87, 97, 98, 114, 116, 118, 128: Meray 1. Méray.

— 105, n. 2: Brequigny 1. Bréquigny.

Digitized by VjOOQIC

.) . ■

: ■('■

•'i

■ 1 i /

Digitize^d by Google

' ■( /■

-y

.. '/

r .

■ . /■ Digitized by VjOOQIC^

^ -

i <• A3itiz,^dbyGo6gle;.

Digitized by VjOOQIC

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Middelalderens Elskovshoffer: literaturhistorisk-kritisk undersøgelse"

See other formats